Foto: Leif Thygesen & Mette Bacher
Roinfo skal lige indlede med en melding...
Mens vi har brugt 1½ døgn på at skrive foromtalen, er der flere gange foretaget rettelser i tilmeldingssystemet fra arrangørernes side. Både hvad angår tilmeldte roere samt tidsplanen, ikke mindst.
Vi har nedenfor holdt os til den seneste udmelding ang. tidsplanen for de enkelte løb, men det er åbenbart ikke helt på plads endnu, da startlisten, der ellers var officiel det meste af torsdagen, nu er fjernet...
Alligevel - læs vores foromtale - der er mange gode informationer om deltagerne.. God fornøjelse...
Der er lagt op til en stor - men også lang lørdag i Gladsaxe Sportshal, når Bagsværd Roklub i et tæt samarbejde med DFfR afholder åbne danske mesterskaber i ergometerroning.
En ting er helt sikker - der vil i mændenes åbne letvægtsklasse være kamp om guldet, hvor “nye - men kendte landsholdsansigter” - vil bane sig vej. De tidligere år har roere fra guldfireren og den tidligere OL-guldvinder: Mads Rasmussen toppet her. Nu er de ude, er gået på pause efter mange seje år i international roning, og dermed står de næste klar til at overtage medaljerne. Det er tydeligt at fornemme, at deltagertallet her er dalet siden 2016, men også rart for dansk roning, at næste gruppe er klar til at tage over. Således mangler der bestemt ikke deltagelse i U23-klasserne, hvor deltagerne i årevis har vist særklasse, ikke kun i maskinerne men så sandelig også på vandet, som jo er det vigtigste, når vi taler roningens verden.
I forhold til 2016, er det ikke alt for godt med deltagelse i kvindernes mastersklasse, 30+, der er lørdagens første finale. I fjor var 7 kvinder tilmeldt her - de 6 fra DSR, den 7. fra Vejle. Coastalspecialisten, og forbundsmester i W2X-Coastal, Julie Schou, sejrede i 2016 og vandt med hele 6 sekunder. På tredjepladsen kom Tanja Nors Tardrup, en af DSRs garvede langdistanceeksperter, der i 2016 både tog sølv - og guld i turneringen på vandet. - Og lad os lige slå det fast, én gang for alle. Langdistancekaproerne kæmper om rigtige DIF-medaljer i mændenes og kvindernes åbne klasser.
På lørdag er det Forbundsmester i Coastal, Julie Schou, der møder Danmarksmester i langdistancekaproning, Tanja Nors Tardrup. Hvis ikke andre melder til, har Tanja helt automatisk forbedret sin placering fra 2016, hvor hun kæmpede sig hårdt til bronzemedaljen. På papiret har Tardrup mindst en sølvmedalje hjemme, inden det går løs med finalen lørdag, der indleder hele stævnet klokken 10.00. |
På lørdag møder fire kvinder til start i denne klasse, hvor Roforeningen KVIKs Rikke C. Nielsen er et godt bud på sejren her. Hun skal møde Næstveds Lisa Petersen, Sorøs Anne-Mette Christiansen og Dorthe Maltesen fra Roklubben SAS.
Verdensrekordholder Margit er rykket op
Margit Haahr Hansen, DSR, er “blevet voksen”… Nu er hun rykket ind i kvindernes 50+ klasse. Margit er kendt indenfor ergometrroning, og har sat flere rekorder her, blandt andet en verdensrekord i 2016 med en canadisk kollega. Lørdag møder hun de to velkendte mastersroere fra Roklubben Furesø, Mette Møller og Jane Hagan. Marianne Becker, Roforeningen KVIK er ene anmeldt i letvægt. I fjor toppede hun denne klasse, blandt andet over Mette Møller, der denne gang ror i “den tungere klasse”. I kvindernes ældre klasser, 60 + og 70+-letv. er Sorø Roklub på plads med Birgit Juel Hansen og Ingrid Petersen, der har mange medaljer bag sig indenfor maskinroningens verden. Det samme gælder for Merete Boldt, Fredensborg, der er ene anmeldt i 70+. Alle nævnte masterskvinder sendes afsted klokken 10.00.
Et helt andet felt, end mastersklassen i fjor, indleder mændenes klasse her.
Christian Mølvig, Sorø Roklub, roede letvægt i 2016, hvor han blev nummer to efter Lemvigs Jesper Jensen. Denne gang prøver Mølvig lykken i tung, og her får han noget at se til med de helt store drenge ved sin side, som blandt andet tæller: Jens Olav Dahlgaard, Bagsværd, samt Asbjørn Levring og Rasmus Solbjerg Stie Christensen, begge fra DSR, med Rasmus som Danmarksmester - og Forbundsmester i inriggeren fra 2016. Herligt at se Roklubben SAS være med i samme felt med Emil Andreassen.
Jesper Jensen er ene anmeldt i letvægt, og han får også fornøjelsen af at blive presset ned i tid af de store drenge, som han lige så godt kan møde.
Mandefald i den ellers populære 40+ klasse kan konstateres. I fjor mødte 14 til start her, denne gang 8. Kraftværket Anders Moustgaard, DSR, der med tiden 6.07.5 satte ny mesterskabsrekord, og bomstærke Kaare Mattesen, Kalundborg Roklub er ikke i sigte denne gang.
Vejen er dermed banet for sidste års bronzevinder: Brian Sørensen, Nyborg Roklub, lige bortset fra, at finalen får besøg af en dygtig, tidligere kaproer fra Nykøbing Falster.
Det er en del år siden efterhånden, at Jesper markerede sig på kaproningsbanerne, og det for selve Nykøbing Falster Roklub, der i begyndelsen af 1990´erne fik tunet godt og grundigt ind på de internationale robaner.
Klubben havde en meget dedikeret træner, Jens Grambo. Han fik sat Falster-klubben ind på verdenskortet med roere, som Dorthe Petersen, nu Friis Thanning, Mads Rasmussen, siden OL-guldvinder, og også Jesper Skytte, som møder til start på lørdag. Han gjorde det fremragende indenfor juniorkaproning, og blev blandt andet Nordisk Mester i juniorotter i 1994. Skytte var ligeledes med ved junior-VM i 1993 i 4X-, hvor Danmark i øvrigt det år vandt bronze ved Sarah Lauritzen og Nana Bjarnholt på Årungen. Desværre besluttedes det at nedlægge kaproningsafdelingen i Nykøbing Falster Roklub for en del år siden, også selvom klubben for alvor var foregangsklub mht. de unge dygtige kaproere, og deres entusiastiske træner. Så når Jesper Skytte stiller op på lørdag, sker det under benævnelsen: “Uden klub”. Det bliver i øvrigt også spændende at se, hvad Næstved Roklubs Morten Thorving kan præstere her. Hold desuden øje med: Uwe Beuschau, der godt kan presse på, samt Asger Lenzing, Lyngby Roklub. Fint er det også at se Kerteminde Roklub m. Stig Nielsen være til start her, Vejles Bo Højgaard og Flemming Pristed fra Bodycoach.
I samme aldersklasse, men i letvægt, møder John Mellerup fra Roklubben ÆGIR frem. Blot to er til start her, så han møder Roforeningen KVIKs Edmond Lyne. Og Christoffer Brushøj. Mellerup roede for 14 dage siden i 7.09.3 ved Jyske Mesterskaber.
10.20 - Optakt til en sand gyser
I 2016 roede 7 mænd finale i herre, veteran, 50+ letv..
Denne gang er blot tre til start: Jacob Thesander, DSR, René Hansen, Roklubben Viking og Peter Rasmussen fra Nyborg Roklub.
I fjor serverede René og Jacob stævnets største gyserløb ved at følges ad fra start til slut.
Ved 500 meter hed det: 1:39.8 - ved 1000 meter: 3:21.1.0 - for begge. Ved 1500 meter roede René i: 5:03.1, mens Jacob kom over i: 5:03.4. I mål først René: 6:45.6 så Jacob - 6:45.7. WAU - hold øje med de to og deres kollega: Peter. Der ros finale: 10.10.
10.20 - Flere deltagere denne gang
De tungere drenge, der har 15 til start mod 9 i 2016, kan også fremvise flot roning. Holte Roklubs høje Torben Pedersen er favorit her, han vandt med hele 14 sekunder over Stefanos Volianitis, DSR i 2016. Denne gang er palletten bred med roere fra flere forskellige egne af landet, som Skanderborg, Furesø, Nordslesvig, Vejle og Sorø, blandt andet. Vi bemærker desuden at den inkarnerede langdistancekaproer, Peter Gammeltoft, DSR, også er med i denne finale.
Nøjagtig som i 2016, er seks stærke herrer til start, hvor Odder Roklubs velkendte træner, Per Amby er favorit. Han vandt i fjor over Reinhard Sværke, VIKING, der står over i år, mens Lemvigs Jørgen Jensen blev nummer tre. Jensen er med denne lørdag. Fra Bagsværd to deltagere, fra DSR en, Birger Lund-Rasmussen, der for mere, end en snes år siden, var en ganske habil og stærk langdistancekaproer. Furesø-reumatologerne har Finn Johannsen med i samme felt.
Lars Nielsen, DSR, er ene anmeldt i letvægtsklassen.
10.30 - Herre veteran 70+
Følgende er til start: Sidste års bronzevinder fra Nordslesvig er stadig med.
Silkeborg Roklub I Jørgen Skødt Pedersen (Silkeb.)
Bagsværd Roklub ICarsten Bech (BR)
Vejle Roklub ITorben Clausen-Hansen (Vejle)
Rønne Roklub I Geert Olsen (Rønne)
Nordslesvigsk Roklub Gerd Larsen (NRK)
Middelfart Roklub IBent Bøgh Pedersen (MRK)
10.30 - Herre veteran 70+ letv.
Nøhr mod Engelbrecht
Hans Nøhr, fit mastersroer fra Lyngby Roklub, skal ud mod sin klubkammerat, den tidligere verdensmester i 2X med Niels Henry Secher, Jørgen Engelbrecht. Begge er i deres livs form, og det skal blive spændende at se, om det bliver Nøhr eller Engelbrecht, der skal øverst på podiet lørdag.
10.30 - 80+ - ret imponerende
En gang roer - altid roer, siger man. Det kan d´herrer: Erik Schønnemann, Anders Bøgelund og Flemming Bay tale med om.
Flot af de tre alderspræsidenter, at møde til start. De to førstnævnte i den åbne klasse - og Bay i letvægt - 80-89 år. Sådan!
10.45 - Velspækkede "miniroer"-finaler
Piger junior E
Roklubben Stevns har tre piger med, og de skal møde Kamma hjemme fra kælderen i Valby… Hun blev sidste år nummer tre, men de to, der vandt over Kamma er rykket op. Det er Laura Friis, Tissø Roklub, og Roskildes Silje Trenter - der lørdag får hård kamp af Hvidovres Solveig Mølle Lindelof. Drengene fra 10-års klassen er rykket op, og med i feltet er sidste års guld- og sølvvinder: Harald Hansen fra KVIK og Roskildes Philip Adler Pehrson, hvor de får konkurrence af 7 stærke drenge fra Stevns, Holstebro, Hadsund og Køge. I de efterfølgende finaler står der Holstebro Roklub - stort set over hele linjen, det er tydeligt at konstatere, at der er sket en Søren Madsen-effekt her. Søren Madsen, tidligere guldfirer-roer og OL-bronzevinder, fik for få år siden et job, som fuldtidsansat træner i klubben ved Vandkraftsøen. Det må nok siges at have båret frugt. Næste opgave bliver at fastholde de mange børn, der er med i 2017. |
I løb 218-219-220 sker der invasion, hvor Holstebro Roklubs deltagere kan afholde klubkaproning i maskinerne. Hos pigerne i alderen 13 år, skal Odder Roklubs Pi Goslar møde 8 piger fra Vandkraftsøen.
I finalen lige efter er det 10 friske drenge fra Holstebro, der møder hinanden. Dernæst ser det lige så dan ud hos pigerne i 13-års klassen. 7 til start fra Holstebro, og her er det Sorøs Mathilde Tveden-Nyborg, der er udfordringen. Hos drengene i den næste klasse kommer de 7 ud af ti fra Holstebro. Her er konkurrenterne fra Tissø og Odense.
Pigernes 13-års klasse har høje Smilla Post -Kallenbach med. Hun kommer fra Sorø og toppede ved Sjællandske Mesterskaber for 3 måneder siden. Her kommer konkurrenterne fra Rødvig, Færøerne, Bagsværd og…. Holstebro - med 5 deltagere.
Hos drengene er en enkelt fra Roklubben Furesø og to fra Bagsværd Roklub med.
14 år og derover
Deltagertallet stiger, jo nærmere vi kommer junior A-klasserne
Pigerne i junior C skal ro 400 meter, og her er 17 deltagere med. Fordelingen mht. landsdækkende klubber er rigtig fin her, og der er også to færøske piger med i denne finale.
24 drenge er til start i denne klasse, og her har flere af dem klaret sig meget flot på vandet i sæson 2016.
Finaler over den fulde distance.
Første start 11.55
15 piger - og 22 drenge til start i klassen 15 år.
16 piger og 24 drenge til start i klassen 16 år.
Liane Vestergaard var suveræn i klassen 16 år i 2016, men hun og flere andre fra sidste års finale er rykket op, og det bliver spændende at se, om hun er lige så suveræn denne gang.
I fjor roede Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub sig til mesterskaber både på land og på vand, men dog i et tæt opgør på land med Anna Friman, Næstved Roklub. Således fulgtes de to piger ad i finalen, lige indtil de sidste 500 meter, hvor Mette fik roet sig i klar føring. På tredjepladsen Bagsværds Mathilde Norking og derefter DSRs Anne Katrine Kiilgaard. De to deltagere er med i lørdagens finale.
Også drengenes finale har flere kendte med
Guld -, sølv- , og bronzevinderen fra drengenes 17-års klasse i 2016 er alle med i denne 18-års klasse lørdag. Det er Bastian Secher, Roskilde, Mikkel Knudsen, Hadsund og Magnus Zier Quist Rathenborg. Der er 17 tilmeldte i denne finale.
Mia ene i løbet for funktionsnedsatte kvinder
- Jeg er med, også selvom jeg på forhånd ved, at jeg ikke får modstand fra andre, for at vise, at funktionsnedsatte også kan deltage i roning, siger Mia Sørensen til roinfo.dk. For flere år siden forsøgte ukuelige Lotte Madsen, Holte Roklub, at få gang i roning for handicappede, og det nåede hun langt med, også selvom hun gang på gang mødte modstand over for det. Hun fik roerne ud på vandet, med til regattaer, og de var også tæt på at deltage ved olympiske lege. Siden tog Bagsværd Roklub over, men holdet opløstes, fortæller Mia Sørensen. Den høje kvinde, hun er 183 cm, har qua sin størrelse det, der skal til for at blive en rigtig god kaproer. Mia er nu medlem af DSR. - Jeg er blevet rigtigt godt modtaget, og der er en rigtig fin klubånd i den store klub, fortæller hun.Heller ikke mændenes finale for funktionsnedsatte har stor tilslutning. Brian Sibbern, der oprindeligt også var en del af Lotte Madsens handicapprojekt, er der stadig, og med på lørdag. Han skal møde Per Munk Pedersen fra Ringsted Roklub. |
Ni til start, og flere af dem har haft en forrygende sæson på vandet i 2016. Holstebros Nanna Bo Christensen kan være et godt bud på mesterskabet her, men de øvrige i selskabet kan sagtens være med i kampen om guldet, se blot navnene her:
Aarhus Roklub I
- Charlotte Thor (AR)
- Line Katrine Olsen (Odense)
- Silja Konoy Davidsen (Roskilde)
- Stine Mathiasen (DSR)
- Marie Louise Ladegaard Petersen (BR)
- Marie Mørch (BR)
- Anne Ørsted (Næstv.)
- Ida Langkjær (BR)
14.15 -Kvinder 19-22 år
Anne, Ida & Frida
Der er kvalitet over finalen i kvindernes senior B-klasse, for hovedparten af deltagerne er nyoprykkede fra juniorklassen.
Flere af deltagerne i både letvægt og åben klasse har været deltagere ved VM. Ni kvinder er til start i letvægt, og 15 i kvindernes åbne klasse.
Hvis de skal følge trop på det, der skete i 2016, så bliver det Odense Roklubs Anne Larsen, EM-guldvinder, nybagt årets Fund på Fyn med Marta Kempf, hun står over denne gang, der topper med de dobbelte sølvvindere fra EM & VM, Ida Petersen og Frida Sanggaard efter sig.
Ni er til start i letvægtsklassen, her var 14 til start i 2016, 15 er til start i den åbne klasse, og her mødte 7 frem i 2016.
Hos de unge mandlige letvægtere er der et fald i tilmeldingerne, set i forhold til i fjor. Her mødte 17 frem i denne klasse - denne gang 12 friske unge mænd. Roinfo bemærker, at der er foretaget klubskifte hos 3 af roerne. Det var ventet, at Maribonitten, Christian Thor Hagemann ville skifte til Odense Roklub, og nu kan vi sætte et flueben her.
Sorø Roklubs stærke juniorkaproere i toer uden, Jens Albert Graudal og Jakob Lillelund roede hver for sig i 2016, da den ene var rykket op som senior. Nu er de samlet i samme klasse igen, i letvægt, men de ror begge for Bagsværd Roklub, og har lagt Sorø Roklub bag sig.
14.35 - Seje Larsen fra Odense Den åbne klasse 19-22 år. De er der alle. Dem, der besatte de 6 første pladser i 2016, hvor Odenses Nick Larsen satte tingene på plads og roede et pænt stykke under de 6 minutter. 5.57.9 stod der med lysende skrift, da Larsen tordnede i mål foran Andreas Dyrby, Roskilde, 6.00.7, så fulgte Aske Petersen, Holstebro, Peter Rytter Munk, Hadsund og Jonathan Nielsen, Holstebro. Denne gang bliver der god konkurrence af flere nyoprykkede juniorer, der i højde og drøjde har det, der skal til for at byde Larsen fra Odense, og det er ikke Kim Larsen, vi taler om her, men Nick, op til dans. Klubkammeraterne: Malte Rusbjerg og Oscar Mazza bør kunne tvinge sig frem blandt de forreste, når der fyres op under kedlerne. DSR har også et par høje ergometer-drenge med: Jakob Grænge Hansen og Nicolaj Leth Bernsen. Den på vandet stensikre scullerroer, hos juniorerne til og med 2016, Emil Lenzing, Lyngby Roklub er nu blevet senior og skal forsøge at hægte sig på, når det går løs på lørdag. |
Vi afsluttede ergometerreportagen for 2016 sådan:
Til næste år bør letvægtsdamerne ro om Danmarksmesterskabet i en finale helt for sig, og ikke være med i den åbne klasse.
Nu er det rettet...
Elander og Co. - Finale 14.55
Hun er pt. stærkest i et ergometer på de hjemlige baner, og er eneste kvindelige danske roer, der har været deltager ved 4 X OL - nu satser hun alt på at komme med for 5. gang. Det er sådan, at de er tre om to pladser: Aja Runge Holmegaard, Roskilde, Mathilde Persson, Bagsværd og Juliane Elander, Odder Roklub. På nær Holmegaard er de to med i lørdagens finale, og i modsætning til 2016, hvor blot 5 roere deltog her, er der otte med denne gang. I fjor vandt Juliane over Aja med Anne Lolk på tredjepladsen. I år er hverken Aja eller Lolk med ved ergometer-DM. Det er søstrene Nissen fra. Hhv. ÆGIR, Anne, og Odense, Sara, samt Trine Toft Andersen fra Hadsund. Bagsværds Iben Østergaard kan også blande sig i medaljekampen. DSR har Lykke Gøtsche Jensen med, og roinfo bemærker, at både Lykke, og den bornholmske Coastal-stjerne, Kate Petersen, nu DSR, er meldt til i både let og tung. Det bliver spændende at se, hvad de beslutter sig for på lørdag.
Mens det kniber med OL-roerne anno 2016 i flere af mændenes klasser, så er tre OL-kvinder i den åbne klasse med denne gang. Fie Udby Erichsen, KVIK, er på plads, og klar til at gå efter endnu et Danmarksmesterskab til den alenlange samling. Men OL-bronzevinderne: Lærke Berg Rasmussen, DSR og Anne Dsane Andersen, KVIK, kan sagtens knokle sig til en DM-titel. Interessant bliver det også at følge ukuelige Mette Dyrlund Petersen, DSR, der satser alt på at komme tilbage på landsholdet. Det er utroligt, som Dyrlund hele tiden fik kæmpet sig tilbage, trods modgang. Efter blodproppen roede hun sig ind på landsholdet igen med sin tidligere makker, Lisbet Falch Jakobsen, men blev vraget til fordel for Nina Hollensen. Enhver anden ville nok overveje enten en lang pause, eller helt at stoppe, men næh nej, nu tog Mette Dyrlund lige et år i coastalroernes verden, hvor hun blev Forbundsmester og sørme blev en flot nummer fire ved VM med Julie Schou i 2X. Samtidig har hun lige klaret en høj uddannelse ved Syddansk Universitet i Odense, og scorede så flot en karakter, som 10, da hun blev bachelor i Idræt og Sundhed for få dage siden.
Med den kamp og optur, Mette Dyrlund har været igennem, skal det såmænd ikke undre, at hun også kan være med i medaljekampen på lørdag.
Nu ses det tydeligt, at Danmarks OL-roere er gået til pause. I 2016 var 14 tilmeldte denne klasse, i år er der 10. Ingen af de roere, der har været til OL i 2016 er med denne gang. Vejen er dermed banet for andre, men også flere af dem har taget flotte medaljer ved VM. Det ligger normalt ikke til roerne fra Odder Roklub at skifte klub, heller ikke selvom de bor i Københavnsområdet og har deres daglige gang i storklubberne, men nu er det sket. Således har Mathias Larsen, Odder Roklubs kendte VM-roer besluttet sig for at stille op for Bagsværd Roklub. Ser man på de senere års finaleresultater i denne klasse, bør Odder Roklubs Steffen Bonde være favorit til mesterskaber. Han har tidligere vundet det, men i fjor, da Bonde ellers førte i sikker stil, ville guldfirerens Jacob Søgaard Larsen lige stille Bonde stolen for døren, så han blæste i mål foran Steffen. Mads Rasmussen og Kasper Jørgensen blev nummer tre og fire, og dernæst fulgte sidste års VM-sølvvinder i LM2-, Emil Espensen, DSR. Også Jens Noll Nielsen, Hadsund, kan lege med her, og spændende bliver det at se, hvad KR´s Fredrik Leicht disker op med. Lyngby, Holstebro, Næstved og Odenses herrer skal også vise vejen på lørdag, og roinfo bemærker, at Lemvigs Jesper Jensen forsøger at bide skeer med landsholdsroerne. Han har også noget at komme med, satte for nylig verdensrekord i ergometret. Letvægterne får lov at køre finale for sig selv klokken 15.15, mens de tunge drenge sættes i gang ti minutter senere.
Der er ingen tvivl - når Sverri S. Nielsen får sat maskinen i gang, så er der lagt op til rekord. Sådan har det været i de seneste år. Det tog noget tid at komme under Lars Christensens superrekord: 5.55.5 - men den er for længst lagt bag Nielsen, hvor vi tillader os at udtrykke det sådan:
Alt over 5.50 - er næsten en skuffelse…
... I hvert fald, når man ser på, hvad Sverri Nielsen har præsteret, da ergometersæsonen indledtes i november 2016.
Roinfo skrev historien. - Nielsens tid hed: 5.48.3 ved DRC´s ergometertest, men Sverri fortalte til roinfo, at han har været ned på: 5.45.9 en træningsaften i maskinen.
Umiddelbart har ingen herhjemme været i nærheden af den seje færings fornemme præstationer - men de prøver skam alligevel - Danmarks stærkeste og største herreroere.
Der er en bid vej endnu til Rob Wadells rekord på: 5.38.3.
Finalen er velbesøgt med 18 deltagere - i fjor var der 14 med. Udover de nævnte klubber, er der repræsentanter fra: Bagsværd, ÆGIR, KVIK, Næstved, Aalborg og Nordslesvig.
15.35. Universitetsløb for mænd
Hvor er det dejligt at se, at der for alvor er kommet godt gang i UNI-roningen i Odense, så Aalborgs Universitetsroere får fin konkurrence. 14 mænd er til start, og roinfo bemærker, at Søren Gam, Odense, der er tovholder til Uni-roningen her - takket være sin relation til Aalborg, også er med, når starten går denne lørdag eftermiddag. De roere, der tog sig af de første fem placeringer i 2016, fra Aalborg Roklub, er alle på plads i sportshallen på lørdag. I fjor gik sejren til Troels Dalgaard Danielsen med Nicolaj Winther og Christian Hauge på de efterfølgende pladser. I fjor stod Odense Universitets for tre af de deltagende roere ved Ergo-DM, i år er det ligeligt fordelt med 7 fra Odense og 7 fra Aalborg. Herligt.
Desværre er der ingen Uni-roere fra Aalborg med i kvindernes finale denne gang. Her er fire roere fra Odense med, og det er: Nadine, Marlene, Pernille og Elisabeth.
Mesterskaberne rundes af med nogle heftige omgange firmastafetter og skole/gymnasiumstafetter med henholdsvis 13 og 17 mandskaber til start.
Så hedder det 200 meter spurter - hvor dagens deltagere kan more sig med denne kategori, og hvor der ikke forinden kan spås om resultaterne.
Klubholdstafetterne runder den lange finale dag af, med 18 til start hos juniorerne, 12 til start hos seniorerne og 5 til start hos uniroerne.
Roinfo er med det meste af dagen, hvor vi dækker finalerne på nærmeste hold, både med artikler, gode historier og et hav af skønne fotos.
Således er hele redaktionen af huse for at dække begivenheden i Gladsaxe på lørdag.