Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

EM & DM i ergo - eftermiddagens finaleglimt

29/1/2019

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Roinfo var med fra første løb - og til en time før lukketid, da DFfR, Bagsværd Roklub, og Modest Sport, afviklede årets Danmarksmesterskaber i ergometerroning, der samtidig havde stor international deltagelse af stærke roere, der gik efter at vinde Europæisk Mesterskab. Og man må sandelig sige, at der var rigtig god international konkurrence til vores ellers så dygtige danske roere. Der blev vist høj standard fra først til sidst, og i flere tilfælde lå guldmedaljen bestemt ikke lige til højrebenet.

Vi fik mange billeder med hjem - og ord fra flere af vores allerbedste kaproere. Det har taget tid at plukke de bedste billeder ud, som samtidigt skal dække bredden, og give en allround oplevelse af arrangementet, og de mange deltagere.

Resultaterne kan man læse sig til andetsteds, og derfor vises billederne, af glade vindere og de forskellige situationer.

Regattaen var præget af en flot og professionel indsats af de mange medarbejdere fra Bagsværd Roklub, stilfulde præmieoverrækkelser, flotte medaljer, og en dygtig speaker, hvor Andrej Lawaetz Bendtsen for alvor har fået fodfæste - og utrættelig stod for international speakning i timevis. det eneste må være, at man lige får skruet lidt højere op for Lawaetz, så alle kan få detaljerne med, når det går mest heftigt for sig i finalerne. 
Holstebro-roere af høj klasse - i bogstaveligste forstand...
Mange har sikkert bemærket, at når Freddy Quist rykker til hovedstaden med en busfuld roere fra Vandkraftsøen i Holstebro, så er der på forhånd lagt op til særklasse - og en større stime af høje roere, der om ikke så længe sagtens kan blive svære at bide skeer med for hovedstadens elitekaproere. Vent og se - ved kommende DM-arrangementer på vandet...
Vi møder Freddy Quist ved siden af en meget høj ung mand i sportshallen. Han er skoleroer fra sidste sommer.
Picture
Jens Pedersen, Holstebro Roklub, er blandt de nye talenter i roklubben. Han rager et godt stykke op over Quist, da de får talt med roinfo efter finalen. - Hvor høj er du? - Sidst, da jeg blev målt, var det 190 cm., lød det fra det unge stortalent, der netop havde sat tingene på plads i sprintfinalen. Ham kommer vi sikkert til at høre meget mere til. Tv. Lukas Voland fra Tegel i Berlin, og th. er det Hadsunds bronzevinder: Elias Roth. Foto Mette Bacher
Grøde i Dragør Roklub
Den kendte internationale rodommer, og tidligere landsholdsroer, Morten Juel Hansen, Dragør, har arbejdet utrætteligt med at få bygget en solid ungdomsafdeling op. Og nu har det store resultat vist sig at bære frugt. Udover Mortens egen Frederik, der har vist flotte resultater til lands og til vands de senere år, var flere talentfulde purunge piger og drenge med fra Dragør Roklub.
Picture
Her er det Nathalie Bruun, der kæmper i klassen, sprint, piger under 15 år. Foto Mette Bacher
Det er hårdt at være med i denne sydende  heksekedel, men Nathalie klarer en flot 9. plads hjem ud af et felt på 13.
Picture
Godt, at der er nogen til at gribe ind, når man har roet sit livs løb. Og det i hele 4 minutter!. Foto Mette Bacher
Picture
1. pladsen går til Sunneva Leo fra Færøerne. Sølv til Bagsværds: Alma Benediktson, og bronze til tyske: Laura Dreecke fra Ruderclub Tegel. Foto Mette Bacher
Picture
Engelsk sejr i drengens spurtklasse over 4 minutter til: Finn Alrikkala fra Eton, sølv til Hadsunds: Kian Harati og bronze til: Jakob Iversen fra Roklubben STEVNS. Foto: Mette Bacher
Så er det tid for den fulde distance igen - og mange tilmeldinger i de unges rækker!
Picture
August Herman Wisholm, Hadsund Roklub, sekunderes af Jens Toft Christiansen. Foto Mette Bacher
Picture
Holstebro-roere i en heftig fight: Tobias Kramer og Simon Mikkelsen. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Furesøs Christian Rømer. Foto Mette Bacher
Picture
Oliver Hyldedahl, Lyngby Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Mads Rubin, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Da løb 228 er overstået, kan der gøres status:
Picture
Vinder: Tobias Kramer, Holstebro Roklub, nr. 2: Gabriele Enrico, og bronze til Lyngby Roklubs: Christian Runge. Foto Mette Bacher
Og i letvægtsklassen så det således ud:
Picture
Guld til Riccardo fra Casale SC. Tv. Casper Pedersen fra Silkeborg får sølv, og Bagsværd Roklubs: Erik Kjersgaard Nielsen, får bronze. Foto Mette Bacher
Også pigerne gjorde det fremragende:
Picture
Flettepigerne var på plads... Foto Mette Bacher
Picture
De koncentrerede og fokuserede piger var på plads... Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se nye talentfulde roere fra Københavns Roklub, der i forvejen har den kvindelige stjerneroer: Cecilie Brunnich med i landsholdssammenhænge. Her er det: KR´s Josefine Freltoft, der vinder klassen: u.16, over: Færøernes: Emma Landgaard Nagurset, og Sorø Roklubs Smilla Post- Kallenbach scorer bronze. Foto Mette Bacher
Travlhed - over hele linjen...
Picture
Roskilde Roklubs: Anna Lendal Holm, havde travlt i romaskinen. Foto Mette Bacher
Picture
Speaker: Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub, havde travlt bag mikrofonen... Foto Mette Bacher
Picture
Gladsaxes lokalpolitiker, Lars Abel, der altid er utrættelig med at hjælpe til at overrække medaljer, og er rosportens gode ven, havde travlt med at ønske tillykke og trykke hånd. Her til Laetitia Panero-Bommer fra Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
Den åbne klasse for piger, u. 17, så således ud efter finaleræset:
Picture
Vinder: Stine Højager Nielsen fra Holstebro Roklub, sølv til: Laetitia Panero-Bommer fra Hadsund, og bronze til: Bagsværd Roklubs Cathrine Duedahl-Olesen. Foto Mette Bacher
Samme klasse, men i letvægt:
Picture
Vinder: Rikke Køchs fra Aarhus Roklub. Sølv til: Julie Bertelsen fra Roklubben ÆGIR, og bronze til: Trine Leitzke, Odder Roklub. Foto Mette Bacher
Burvil napper Sechers rekord
- Nu skal du holde et vågent øje med Oscar på bane 1, lyder det fra Freddy Quist, Holstebro Roklub. - Han går efter at slå Bastian Sechers rekord...
Og det fik salen til at syde og brage løs, ikke mindst, da seje Oscar Burvil manglede få hundrede meter af finalen. Den høje roer gav sig så meget, at det kneb med at komme på benene igen - og alene det at gå hen for at hente sin velfortjente guldmedalje, var en større udfordring, end at ro rekorden hjem. Nu hedder den hurtigste tid i drengenes klasse, u.17 år: 6.13.3!

Picture
Holstebro Roklubs Oscar Burvil er undervejs, og det gør ikke ondt - endnu... Foto Mette Bacher
Picture
... men så var der også totalt udsolgt hos den høje Holstebro Roer. Odder Roklubs Anton Østergaard-Clausen nupper sølvet, mens Aske Storm fra Roklubben Viking, indtager en bronzeplacering. Foto Mette Bacher
Heftig finale i pigernes juniorklasse u. 18 år.
Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub, har indtil nu, haft en forrygende karriere, som toppede i 2018 ved, at det unge stortalent strokede Odense Roklubs DM-dobbeltfirer til sejr på Sorø Sø. Denne gang blev Sofie stærkt udfordret af en ukrainsk pige, som var svær at hamle op med.
Picture
Sofie Halling Vikkelsøe er ved at være i mål i den heftige finale, hvor hendes far, Johnny Bo, sekunderer og hepper datteren godt på vej. Foto Mette Bacher
Picture
Kateryna Habaruk fra Ukraine vinder pigernes klasse over: Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub, og Nikoba i Gong fra Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Blot to til start i samme kategori, men i letvægt, hvor Kristine Søndergaard Hansen, Roklubben Furesø, vinder over Ida Marie Reimer fra Lyngby Roklub. Foto Mette Bacher
13 til start i drengenes junior A-finale, hvor det er glædeligt at se deltagelse fra Lolland. Der er ikke så mange med fra Lolland-Falster ved årets Danmarksmesterskaber. Men her er det en roer fra Saxkjøbing Roklub, mens to roere fra Maribo Roklub deltager i formiddagens mastersløb.
Picture
David Wandrup, Saxkjøbing Roklub, der sekunderes af Morten Borg Jensen, viser særklasse i drengenes finale. Foto Mette Bacher
Picture
Han er oppe mod roere fra de største roklubber, som her, Roforeningen KVIKs Johan Søvndahl Kok. Foto Mette Bacher
Picture
Det bliver endnu - en høj roer - fra Holstebro Roklub, der tager guldet. Her er det: Tobias Bork Christensen, og på 2. pladsen: Ruben Rapi fra Hammarby Roddförening i Sverige. Bronze til Saxkjøbings: David Wandrup. Foto Mette Bacher
Og i letvægtsklassen...
Picture
Storklubben, DSR, har et talent med i denne kategori, og han sikrer guldet: Magnus Erik Timm. Sølv til: Sorøs Peter Skou, og bronzemedalje til: Holstebro Roklubs Gustav Bjerg Madsen. Foto Mette Bacher
Cecilie Brunnich Sørensen viser klasseroning i u. 19-klassen
Den høje ropige fra Københavns Roklub har, efter en længere skadespause i 2018, atter indtaget ro-scenen, og er begyndt at træne sammen med landsholdet. Det har virkelig givet Cecilie et flot skub i det rette spor, og kan hun holde sig fri af skader i denne sæson, så er der lagt op til en flot karriere - nu i seniorernes række. Vi skal ikke glemme Sørensens rødder. Hun indledte de første spæde skridt i Dragør Roklub, hvilket roinfo skrev om i 2014!
- Og sådan så det ud i 2015...

Picture
Cecilie Brunnich Sørensen, da hun vinder finalen i 2015. Foto Mette Bacher
Picture
Der er sandelig sket noget, siden 2015, nu er det selve landstræner, Mads Haubro, der sekunderer Cecilie. Foto Mette Bacher
Picture
Med i løbet er osse EM-bronzevinder fra pigernes 4- anno 2018, DSRs Mathilde Kiilgaard, samt hendes makkere fra Bagsværd Roklub, Matilde Hjorth og Marie Ramm. Her er det DSRs Andreas Sloth, der leder Kiilgaard på vej. Foto Mette Bacher
Picture
Guld til Cecilie Brunnich Sørensen, Københavns Roklub, sølv til: Valentyna Zheludikova, Ukraine, og bronze til Mathilde Kiilgaard fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher.
- Jeg er inviteret med til at træne med pigerne fra seniorlandsholdet, og det er meget spændende, og giver mig rigtigt meget til den kommende sæson på vandet, fortæller Brunnich til roinfo.dk

- Og i letvægtsklassen så det således ud:

Picture
Karen Katrine Mortensen, Fredericia Roklub vinder denne klasse over Laura Boldsen, Aarhus Roklub, mens Silkeborg Roklubs Rosa Van Bergeijk får bronze. Foto Mette Bacher
Drengenes junior A-klasse et heftigt opgør med udenlandsk dominans
Der bliver aldrig givet ved dørene, når sidste-års-juniorerne kaster sig over heftige finaler. Det blev der heller ikke denne lørdag i Gladsaxe Sportshal.
Flere af deltagerne har været med ved de seneste års EM - og VM, og kan tage endnu en sæson, som landsholdsroere, hvis de altså er gode nok til at blive udtaget...

Picture
De to makkere fra VM-dobbeltfireren anno 2018, satser på en 2X i landsholdsregi. Ved årets ergometermesterskaber, blev Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd, og Nicholas Andersen, KVIK, udfordret af stærke udenlandske roere. Oliver syntes på et tidspunkt at opgive, men fik roet sig op igen, og Nicholas havnede lige udenfor medaljerækken. Foto Mette Bacher
Picture
Hvidovre Roklub har også for alvor fået skrevet sig ind i international roning de seneste år med et par dygtige juniorer. Her er det Thomas Jensen, der bliver en samlet sekser i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Og i letvægt:
Picture
Vinder: Oliver Schiltknecht, Holstebro Roklub, sølv til: Hadsunds Rasmus Søndergaard Konnerup og bronze til: Barret fra Irland. Foto Mette Bacher
Seniorer - damerne først!
De unge letvægtskvinder, hvoraf vi både ser de ny-oprykkede, og enkelte, der har været i denne kategori i et års tid, lægger for i U23.
Picture
Amalie Riff Brems, DSR, havde en forrygende sæson 2018, hvor det blev til guld ved Coupe de la Jeunesse, og et par mesterskaber ved DM. Her sekunderes hun af træner, Henrik Asmussen. Brems var, blot en uge før DM i ergometer, deltager ved Japanske Mesterskaber, hvor en lille gruppe roere fra DSR deltog, som et led i en træningslejr i Solens Rige. Det er blevet en fast tradition for DSR, som var eneste udlandske klub ved mesterskaberne. I Japan vandt Brems sin klasse, men i Gladsaxe blev det til en placering, som nr. 4. Foto Mette Bacher
Picture
En habil og god roer, er Marie Mørch fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Også Anne Katrine Kiilgaard, DSR, har været et smut i Japan på træningslejr, som DSR, de seneste to sæsoner, afvikler. Hun sekunderes af Mark Hartsten, der for 3. år i træk vandt mesterskabet i mændenes åbne ergometerklasse i Japan. Hartsten stod over ved Danmarksmesterskaberne denne lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
Fra Næstved Roklub, Anne Ørsted, der blev nummer 7. Foto Mette Bacher
Picture
Mette Nissen, Tissø Roklub, opnår en 10. plads ved årets mesterskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Glæde i ÆGIR-lejren. Det lykkes for Freja Emborg Sørensen, godt sekunderet af klubbens træner, Per Nissen, lige akkurat at få guldet hjem foran Marie Mørch. Foto Mette Bacher
Picture
ÆGIR Roklubs: Freja Emborg Sørensen i midten, tv. Marie Mørch, og til højre, Odenses Line Katrine Olsen, der får bronze. Foto Mette Bacher
U23, kvinder - åben klasse
Løbet præges af de få landsholdsroere, der har været inde i varmen med henblik på EM og VM i 2018, og det er en benhård klasse for dem, der nu rykker op, efter at have haft nogle succesfulde år i juniorklassen.
Ti deltagere er til start, men for de ni er der ikke meget at gøre overfor en total suveræn og overlegen Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub.
Picture
Frida Sanggaard Nielsen sekunderes af Lisbet Falch Jakobsen, OL-deltager i 2016 i W2X m. Nina Hollensen. Frida og Lisbet er fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Klassekvinder på podiet. I midten Frida Sanggaard Nielsen. Tv. Anne Larsen, og th. Mia Sofie Rützou. Anne og Mia er fra Odense Roklub, og sikrede den fynske klub det første rigtige Danmarksmesterskab i kvindernes dobbeltfirer i 2018. Foto Mette Bacher
Hagemann og ingen andre
Mændenes letvægtsklasse i U23 har god international deltagelse, men ingen kan hamle op med Lyngby Roklubs Christian Thor Hagemann, der de senere år har bevist, at han er garant for klasseroning i letvægt. Det hele begyndte i Maribo Roklub, så blev det til en kort afstikker til Odense - og de senere år har Lyngby Sø været Christians daglige rofarvand.
Hagemann sætter tingene på plads i finalen.

- Hvad er planerne for dig i sæson 2019, spørger roinfo, da Lyngby-roeren hopper ned fra podiet. - Jeg satser på at komme på en LM4X-, som i 2018, men denne gang i senior A, og med "Doktor Oliver", som træner, lyder det med et skævt smil fra Christian Thor Hagemann.

Picture
Christian Thor Hagemann viser vejen i finalen med en spændt træner, Oliver Kihn, som sekundant. Tv. Jonas Lund, Roklubben Furesø. Foto Mette Bacher
Picture
1 Lyngby Roklub/KKL I Christian Thor Hagemann 06:20.6 2 Hammarby IF Roddförening I Ahmet Rapi(1) 06:22.0 3 Rowing club I Artur Kunka(1). Foto Mette Bacher
Wisholm mod Secher
Begge har roet i en længere årrække - og lagde ud, som purunge små roere, inden, de overhovedet kunne kigge over rælingen på den tunge plastsculler, da de skulle ro med til de første regattaer. Ikke meget større, end tobak for en skilling. Men for dem, der har fulgt de to roeres opvækst fra sidelinjen - og deres ro-resultater de senere år, har der ikke været tvivl om, at begge kunne komme til at lege med i verdenseliten. Og ikke mindst, når man ser på deres højde og drøjde!
En af dagens mest heftige finaler var netop mændenes U23-klasse, der var velbesøgt med 21 deltagere fra nær og fjern.

Picture
Bastian Secher, Roskilde Roklub, sekunderes af træner: Torben Bech. Foto Mette Bacher
Picture
I ergometret kan man tillade sig at køre sin helt egen rostil, som denne herre fra det tyske, der virkelig "får ryggen på" imellem tagene. Foto Mette Bacher
Picture
U23-finalen hos mændene var så heftig, at den trak tænder ud for flere af deltagerne, mens sekundanter næsten ikke kunne holde ud at opleve spændingen på nærmeste hold. Tv. Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, kendt landsholdsroer fra juniorernes rækker, nu er han rykket op. Det gjorde storebror Emil i 2018. De to brødre kom ind, som nummer 10 og 11, og det i et uhyggeligt tæt familieopgør. Emil: 6.11.0. Jacob: 6.11.7. Foto Mette Bacher
Picture
To herrer under de magiske 6 minutter! Den ene er Wisholm fra Hadsund, der kan være ganske godt tilfreds med sin fine præstation. 1 PXL I Ward Lemmelijn(1) 05:51.7 2 Hadsund Roklub I Wiliam Wisholm(1) 05:59.7 3 Roskilde Roklub I Bastian Secher(1) 06:01.0. Bastians morfar, Niels Henry Secher, blev verdensmester med Jørgen Engelbrecht i M2x i 1970. Mon det ville være en idé at lade Secher og Wisholm prøve lykken i en 2X i 2019? Foto Mette Bacher
Juliane og alle de andre
Det var lige ved, at finalen i kvindernes letvægtsklasse blev skudt af, uden storfavorittens tilstedeværelse, for Juliane Elander, og hendes klubkammerat, Christina Pultz, begge fra Odder Roklub, kom løbende ind til maskinerne i sidste øjeblik. Men de nåede det lige akkurat, og Juliane Elander virkede ret upåvirket af postyret. Hun placerede sig hurtigt i den position ved ergometerstævnerne, hun er kendt for, og det er at erobre 1. pladsen. Hendes VM-sølv-kollega fra LW4X-, Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub, måtte ud i en hård fight med Christina Pultz, der stemplede ind på landsholdet for kort tid siden, efter at have holdt en velfortjent lang pause. DSR havde to deltagere med, den kendte coastalroer, Kate Petersen, der ville forsøge sig overfor landsholdets kvinder i letvægtsklassen, og klubkammeraten Sara Engberg. De to DSR-roere var et pænt stykke efter landsholdskvinderne. En hollandsk deltager kunne heller ikke lege med i kampen om medaljerne.
Roinfo spørger efter finalen Juliane Elander om, hvordan det ser ud med roningen på vandet i den kommende tid. - Det er ikke helt afklaret endnu, lyder det fra Danmarksmesteren.
Picture
Der skæves over... Christina Pultz, Odder Roklub, er ved at have roet sig ind i varmen - og kampen om pladserne i OL-bådtypen: LW2X. Trine Toft Andersen, Hadsund, th., har også været inde i landsholdstruppen om denne bådtype det seneste år, hvor det blev til VM-sølv i LW4X-. Foto Mette Bacher
Picture
Juliane Elander presser så hårdt på i maskinen, at der må ekstra vægt til at holde maskinen stille, inden hun kører ud af hallen. Den manøvre klarer Karen Leth Jensen. Foto Mette Bacher
Picture
Det er, som sædvanligt, ægtemand, Mads Rasmussen, der er fru Juliane Elander Rasmussens sekundant. Mads er tidligere olympisk guldvinder i LM2X med Rasmus Quist. Foto: Mette Bacher
Picture
Juliane Elander, Danmarksmester i ergometer, 2019. Sølv til Trine Toft Andersen, og bronze til Christina Pultz. Foto Mette Bacher
Picture
Odder-pigerne og næste generation, Juliane og Mads´ to døtre: Vibe og Vera. Foto Mette Bacher
Fie genvinder mesterskabet
Det er næsten så sikkert, som amen i kirken, at når Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, møder til start ved ergo-DM, da ligger der også et mesterskab og venter sådan ca. 6½ minut senere. Denne gang fik landsholdsroeren god konkurrence af en tjekkisk roer, mens Nina Hollensen, Aarhus Roklub, atter har fået roet sig godt ind i varmen, og kæmper for at komme med til endnu et OL.

Picture
Mads Haubro, træner og sekundant, og Fie Udby Erichsen, udgør et godt makkerskab. Foto Mette Bacher
Picture
Nina Hollensen, Aarhus Roklub, sekunderes af sin makker fra OL-båden i 2016: Lisbet Falch Jakobsen. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan skal der køres, hvis man skal vinde mesterskabet. Foto Mette Bacher
Picture
De mest entusiastiske trænere ved årets stævne, var tre herrer fra Fyn, Johnny Rusbjerg, Johnny Bo Vikkelsøe og Michael Sørensen, der her sender klubbens dygtige Luise Lund Hansen godt af sted. Foto Mette Bacher
Picture
Endnu et mesterskab er hjemme til Fie, der satser alt på at komme med til endnu et OL. Foto Mette Bacher
Picture
1 Roforeningen KVIK I Fie Udby Erichsen(1) 06:39.2 2 VK SLAVIA PRAGUE II Marie Natalie Jurkova(1) 06:44.3 3 Aarhus Roklub I Nina Hollensen(1) 06:45.6. Foto Mette Bacher
Ninas nye udfordring
Det har mest været sculler og dobbeltsculler, der har været Nina Hollensens faste holdepunkt, når vi taler roning på landsholdsplan, men som det ser ud lige nu, er det "kun" Fie Udby Erichsen, der danner DRC´s scullergruppe. Ny satsningsbåd er kvindernes toer uden og firer uden styrmand, og her er Nina Hollensen med inde over med henblik på at sætte den stærkeste båd til VM.
- Det er jo noget ganske andet at ro med én åre, og det har jeg lige skullet vænne mig til, men egentlig kan jeg godt lide det, og det falder mig lettere, end jeg troede, siger Hollensen til roinfo.dk

Udenlandske letvægtere satte danskerne på plads
I mændenes letvægtsklasse, blev det hverken til guld eller sølv til Danmark. Men de to roere, som DRC satser på i mændenes LM2X, Emil Espensen, DSR, og Alexander Modest, Lyngby Roklub, måtte tage til takke med en bronzeplacering og en 4. plads i den heftige finale. Der var 12 deltagere med i finalen.

Picture
Tv. Sebastian Terp, Odense, i midten, Alexander Modest, Lyngby, og th. Emil Espensen, DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Sebastian Terp, Odense, blev nummer 6 i finalen. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben ÆGIRs Cody Andersson blev nummer 10. Foto Mette Bacher
Picture
Emil Espensen, DSR, var eneste dansker, der kom på præmiepodiet efter letvægtsfinalen, og udover sin bronzemedalje, blev han også Danmarksmester for andet år i træk. Foto Mette Bacher
5.50.0 - en tid over er ikke godt nok
Sverri Nielsen er altid garant for topresultater ved ergo-DM, og nu skal vi et pænt stykke under 5.50, hvis det skal tælle med i resultaterne - i hvert fald for Sverri Nielsen. Tidligere gjaldt det sportschef Lars Christensens rekord på 5.55, som fik lov at være i fred i lige ved 20 år, indtil en vis færing, ved navn Sverri, fik roet sig ind. Det er længe siden, føles det som.
Picture
Bemærk gennemsnitstiden. Den skal man kunne holde, hvis man skal bide skeer med en vis Sverri Nielsen fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Nick Larsen, Odense, men en ihærdig træner, Johnny Bo, bag sig, forsøger at hægte sig på. Foto Mette Bacher
Picture
Vi skal ind på de sidste meter, og Sverris faste sekundant, Morten Jørgensen, kendt guldfirerroer og VM- og OL-medaljetager, får et anstrengt udtryk i ansigtet. Foto Mette Bacher
Picture
1 Danske Studenters Roklub II Sverri S. Nielsen, 05:47.2 2 Københavns Roklub Fred Vystavel, 05:54.3 3 Nordslesvigsk Roklub Joel Naukkarinen 05:54.8. Foto Mette Bacher
Det sagde Sverri
De første 6 roere i denne finale kommer under de 6 minutter, hvor det bemærkes, at Holstebros Aske Petersen også klarer denne manøvre.
Trods den hårde finale, giver Sverri sig tid til at tale med roinfo.dk. - Er du tilfreds med resultatet, eller kunne du have gjort det bedre, spørger vi.
- Jeg satte mesterskabsrekord, men jeg kunne godt have roet endnu hurtigere, men det er ikke altid til at vide, hvordan det hele forløber, og jeg synes, det var lidt svært med den tunge luft, der var i hallen i dag, siger Sverri Nielsen, der fortæller, at næste udfordring er træningslejren med DRC, der finder sted fra den 2. februar.

Aalborg Roklub sætter stort præg på Uni-finalerne
Ingen kunne undgå at bemærke, at Bjarne Petersens tropper var med til at præge billedet i universitetsløbene. Således deltog Aalborg Roklub med 10 roere ud af 11 i herrernes finale. Den ene finaleplads stod Syddansk Universitet med Rasmus Nykjær Brejnrod for.
Picture
Bjarne Petersen, der her sekunderer, er utrættelig, når det drejer sig om Universitetsroning, og det så man for alvor med de mange tilmeldinger, den Nordjyske hovedstad stod for. Foto Mette Bacher
Picture
SDU var også repræsenteret i mændenes klasse i Gladsaxe. Foto Mette Bacher
Picture
Det vrimlede med Aalborg-roere, da universitetsfinalerne løb af stabelen. Foto Mette Bacher
Picture
Esben Ravn var total overlegen i mændenes finale. Foto Mette Bacher
Picture
Otte kvinder var til start i universitetsløbet, og udover seks stærke damer fra Aalborg, deltog SDU med en, og glædeligt at se Roforeningen KVIK debutere i Uniløbet med: Kristine Van Ver Keur. Foto Mette Bacher
Picture
1 Aalborg Universitet I Kim Tanja Hejselbak Nørgaard 07:26.6 2 Syddansk Universitet I Elisabeth Kaalund Keller 07:35.5 3 Aalborg Universitet II Marie Møller Nielsen 07:40.3. - Jeg overvejer at sætte de to høje piger i en 2X i den kommende sæson, lyder det fra træner Bjarne Petersen, efter sine roeres flotte præstationer i kvindernes finale. Foto Mette Bacher
Fra toer uden til toer med...
Husker I ?
... Den heftige DM-finale i mændenes toer uden i 2017,
på Bagsværd Sø, hvor den tidligere Uni-roer fra Aalborg, Anders Boutrup Petersen med Loui Lam, begge fra Roforeningen KVIK, tog Danmarksmesterskabet i en af dagens mest spændende og tætte finaler?
De to var mødt frem i Gladsaxe Sportshal, og havde en ny styrmand med...
Picture
Anders Boutrup og Loui Lam på vej til mesterskabet i M2- i 2017. Foto Mette Bacher
Picture
I januar 2019 kan Anders fremvise næste skud på stammen. Juniors mor var ude i et ærinde, men de to Danmarksmestre anno 2017 havde de helt store smil fremme, da roinfo ville forevige lille junior. Også mastersroer, Marianne Becker, hastede derhen. - Årh, jeg MÅ hen og røre ham, lød det fra Becker til Bacher. - Hvem af dem, spørger roinfo, en kende forvirret. - Den lille, hvem hellers, lyder det med et grin fra Marianne Becker. Den lo de meget af denne eftermiddag i sportshallen. Foto Mette Bacher
Efter de mange individuelle finaler var det tid for: Sprintløb, holdfinaler og firmaløb. Det blev til et meget lille udpluk af fotos derfra, inden turen gik hjem fra en lang dag i Gladsaxe Sportshal.
Picture
365 Design Ole Vindfeldt(1) Charlotte Buchwaldt(2) Peter Rasmussen(3) Brian Sørensen(4) Foto Mette Bacher
Picture
Bodycoach.dk Første vindere i eftermiddagens stafetløb: Thomas Christensen(1) Jakob Sevel(2) Michael Skjoldan(3) Flemming Pristed(4) Foto Mette Bacher
Picture
Total fokusering og klar til en omgang sprint. Inden fotografen nåede at tage det næste billede, var finalen overstået... Foto Mette Bacher
Picture
Mange roere, mange ´daljer. Hadsund Roklub kunne, som flere af de andre kendte jyske kaproningsklubber, drage hjem med masser af metal i bagagen. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk