Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

DM-medaljer blev uddelt - derefter var det Uni-roernes tur

29/1/2017

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher
Roinfo skal erindre om billedrettighederne, som tilhører fotografen. Man må ikke tage - eller dele roinfos fotos med andre, uden tilladelse fra roinfo.dk

Juliane igen og igen
Der er tilsyneladende intet, der kan stoppe Juliane Erlander i bestræbelserne efter at opnå at blive udtaget til OL endnu engang - og forberedelserne er for længst i gang til OL i… 2020!
Hvis det lykkes, så er det femte gang, Elander deltager ved et OL, og til den tid må det blive sådan, at der også kommer en medalje med hjem. Nuvel, indtil videre kører det, som planlagt for Elander, og hun var naturligvis på plads i Gladsaxe Sportshal for at ro sig til endnu et Danmarksmesterskab i maskinroning, som så ofte før.
Denne gang fik hun konkurrence af en af de deltagere, der indtil videre, sammen med Roskilde-roeren: Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, er inde i varmen omkring den LW2X, som man satser på skal ro sig til en OL-udtagelse senere: Mathilde Persson, Bagsværd Roklub.
Picture
OL-roer - og guldvinder i 2012, Mads Rasmussen, DSR, er med i Gladsaxe Sportshal for at sekundere fruen. - Du kan ellers nå at deltage i letv.-finalen om ½ time, foreslog roinfo. - Uha, nej tak, det bliver ikke denne gang, lød det med et skævt smil fra Mads. Foto Mette Bacher
Picture
Seje Juliane, der fører sikkert, giver den et godt ekstra tryk på de sidste meter, og dermed... Foto Mette Bacher
Picture
.. . kan hun endnu engang blive Danmarksmester og igen i en ny rekordtid. Foto Mette Bacher
Ingen kommer dog i nærheden af Juliane, der sekunderes af gemalen, Mads Rasmussen. Lige så sikker på 2. Pladsen gennem hele finalen er Mathilde, og så er der lidt mere spænding i kampen om bronzen, hvor Iben Østergaard, kendt Bagsværd-kaproer for uventet hård konkurrence, at coastalspecialisten, Kate Petersen, DSR. Iben kommer over på en tredjeplads på de første 500 meter, men Kate får roet sig op, og side om side kommer Iben og Kate over 1000 meter. Coastal-roeren får overtaget i kampen, og Iben Østergaard må opgive bronzen, som går til Kate Petersen, på de efterfølgende placeringerne er det søstrene Nissen, Sara fra Odense, og Anne fra ÆGIR, der kommer ind på de efterfølgende pladser i løbet.
Juliane Elander får roet sig til endnu en mesterskabsrekord, der nu hedder: 7.00.5.
Picture
Fv. Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, Juliane Elander, Odder Roklub, og Kate Petersen fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
Fies sikre mesterskab
TV2 er på plads i sportshallen. Det er den tidligere OL-sølvvinder i W1X, i 2012, Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, også. Det samme er den regerende bronzevinder i W2-, Anne Dsane Andersen, og klubkammerat til Fie. Annes romakker, Lærke Berg Rasmussen, DSR, har meldt fra. Det bliver til et herligt gensyn med Mette Dyrlund Petersen, DSR, og herligt er det ligeledes, at Aarhus Roklub også kan mønstre to deltagere her: Maria Linette Nissen Hansen, og den mere kendte: Mai Nielsen. DSR har atter Christina Juhl Johansen, tidligere Odense med igen, og friskt med deltagelse fra Tissø Roklub v. Signe Frederiksen i kvindernes åbne klasse ved DM.
Picture
Mette Dyrlund Petersen, DSR, nærmest i billedet, er tilbage på arenaen igen. Hun sekunderes af den tidligere landsholdsroer: kæresten: Jannik Nilton. Foto Mette Bacher
Picture
Th. Anne Dsane Andersen, OL-bronzevinder fra KVIK - minus sekundant. Tv. DSRs Christina Juhl Johansen, der sekunderes af træner: Henrik Mortensen. Foto Mette Bacher
Picture
OL-roer, Fie Udby Erichsen, KVIK, sekunderes af landstræner, Mads Haubro. Tv., Mai Nielsen, Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
I modsætning til 2016, OL-året, hvor deltagerne ret tidligt skal bevise, at de er i storform, er det tydeligt at fornemme, at tiderne denne gang er langsommere. Det gælder både hos Fie og Anne. Nok hægter Anne sig på - på de første 500 meter, men derefter er finalen helt og holdent Fies, som ingen kan komme i nærheden af - heller ikke denne gang.
Mesterskab til Fie Udby Erichsen i: 6.38.4 - i fjor hed det: 6.35.3. Anne vinder sølv i: 6.47.6, så bliver det Christina Juhl Johansen: 6.53.8, dernæst Mette, Maria, Mai og Signe.
Picture
Tv. Anne Dsane Andersen, Fie Udby Erichsen og Christina Juhl Johansen. De kommer fra naboklubberne, KVIK og DSR, der er hjemmehørende på Østerbro i København. Foto Mette Bacher
Herre åben letvægt
Som roinfo spåede, ville det ikke undre, om Odder Roklubs Steffen Bonde kunne stryge til tops i DM-finalen, 2017.
I modsætning til 2016, hvor hovedparten af OL-roerne var samlet til en sand feberfinale, som Jacob Søgaard Larsen tog sig af, selvom Steffen Bonde ellers havde sat sig på løbet, lige indtil 100 meter før mål, så var der ikke helt det drama over det, som i 2016. Lige bortset fra, at Hadsunds Jens Noll Nielsen blev presset hele vejen af DSRs Emil Espensen, VM-sølvvinder i LM2- i 2016. Sølvet gik til Jens og bronzen til Emil. Lyngbys Martin Korsner Christensen blev en flot nummer fire. Så blev det: Jesper Fredsted, Odense, Fredrik Leicht, KR, Eskil Bech-Pedersen, Holstebro, Jesper Jensen, Lemvig og Mikkel Schelde, Næstved.
Picture
En heftig finale er overstået. Fv. Jens Noll Nielsen, Hadsund, Emil Espensen, DSR, og Steffen Bonde, Odder Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Med flasken i den ene hånd, rosædet i den anden, og en sej ropige under armen (!), kan Steffen Bonde kalde sig Danmarksmester 2017. Foto Mette Bacher
Picture
fv. Noll, Bonde &/ Espensen. Foto Mette Bacher
Sverris “opvarmning til EM” gav ny rekord
Når Sverri Nielsen, DSR, går til ergometret i Gladsaxe Sportshal, hvor der ligger en guldmedalje og venter, er det ikke “kun” Danmarksmesterskabet, publikum har en forventning om. Næ, mon der dog ikke kan blive sat en ny rekord i mændenes åbne klasse?
Det er næsten, som da Eskild Ebbesen, gang på gang, for år tilbage, satte rekord, og hvor Henrik Stephansen, Roklubben Furesø igen og igen fik taget til at løfte sig i sportshallen med en sand rekordregn.
Denne gang skulle man dog ikke forvente, at der ville komme en ny rekord, for den må vente til Sverris deltagelse i EM i maskinroning om et par uger, lød det.
Sportschef, Lars Christensens rekord på 5.55.5 - er et overstået kapitel, når man hedder Sverri Nielsen. Det er 5.50.0 også…
Picture
- Deltagelsen ved DM er denne gang blot Sverris opvarmning til EM om få uger, lød det fra storklubben, DSR, og manede dermed til ro omkring en ny mulig mesterskabsrekord. Foto Mette Bacher
Sådan er det gået siden DM-triumfen i 2016, hvor Nielsen vandt i ny mesterskabsrekord, der hed: 5.51.6...
Ved DRC´s ergotest i november, 2016, hed tiden: 5.48.3 - og på en almindelig træningsaften har Sverri været nede på: 5.45.9.
Picture
Som vanlig Sverri i førerposition og tv. er det Frank Steffensen, feltets højeste roer med sine 208 cm. Foto Mette Bacher
De første 500 meter rundes i: 1.27.1 - i fjor hed det: 1.27.0. Sverri ser upåvirket ud: 1000 meter: 2.55.1 - i 2016: 2.55.3.
Picture
Tv. Tobias Kempf, Odense, der sekunderes af sin far, Jan, Tobias har tidligere taget medaljer ved DM i ergo. I midten Tøger Berg Rasmussen, og th. Frank Steffensen. Det er de tre, der kæmper om sølv og bronze. Foto Mette Bacher
Nu begynder Nielsen at kæmpe lidt for sagen, det ser stadig let og ubesværet ud: 1500 meter: 4.23.1 - i 2016: 4.23.4.
Picture
Morten Jørgensen fra guldfireren er fast sekundant for Nielsen, og han maner til ro, fortæller han efterfølgende til roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Og så kammer speakeren over - der øjnes en ny rekord, og hele hallen er på kogepunktet. På de sidste 100 meter skæres der tænder, og indpisker, Morten Jørgensen er også oppe i de høje omdrejninger. Tju bang: 5.49.2 - ny mesterskabsrekord til Sverri Nielsen.
Picture
Stemningen og larmen i salen tænder Sverri, der alligevel sætter alt ind efter at sætte en ny mesterskabsrekord. Foto Mette Bacher
Picture
- JEP, rekorden er hjemme: 5.49.2. Foto Mette Bacher
Spænding er der hos Nielsens klubkammerater fra DSR i kampen om sølv og bronze, hvor Tøger Berg Rasmussen og Frank Steffensen slår følge - hele vejen. Det bliver Tøger, der tager sølvet: 5.55.8, Frank får bronze: 5.56.5, dernæst bliver det en stærk langdistancekaproer fra samme klub: Lars Fjord Garvey, der også spås en stor fremtid indenfor roningen: 5.59.3, DSRs Christoffer Kruse bliver nummer 5. Storklubben har 7 roere til start i denne forrygende finale, der tæller stærke mænd fra: Odense, Aalborg, KVIK, Bagsværd, Nordslesvig og Næstved.
Picture
DSR-træf på podiet: fv. sølvvinder: Tøger Berg Rasmussen, i midten, Danmarksmester: Sverri S. Nielsen, th., bronzevinder Frank Steffensen. DSRs formand, Kasper Haagensen, udtrykker efterfølgende, at han er stolt over, at klubben indtager de 5 første placeringer i mændenes åbne finale, hvor DSR har 7 til start. Foto Mette Bacher
Picture
- Næh, se, en paraply... Udover guldmedaljen var der fine ekstra gaver til vinederne. Foto Mette Bacher
Stærkt Universitetsfelt
Som skrevet i foromtalen er det dejligt at se, at der er kommet godt gang i universitetsroningen i Odense også. Nu er det ikke “blot” Aalborg, der kan brillere her. Men lige meget hvad, så er det stadig hele grundlaget for universitetsroningen i den Nordjyske Hovedstad, som trækker tråde til den Fynske Hovedstad, idet Søren Gam, der netop har været en del af det Nordjyske team har opbygget en stærk gruppe med Uni-roere i Odense.
Picture
Hvor er det herligt at se, at der nu er kommet folk med grønne trikoter ind blandt de velkendte Uniroeres fra Aalborg. Foto Mette Bacher
Nu blander Fynboerne sig i flot stil med Nordjyderne. Det bemærkede man i mændenes finale, hvor det næsten var half and half med deltagelsen fra de to Universiteter.
Picture
Jan Kempf, Odense Roklub, havde travlt denne eftermiddag, hvor han netop havde sekunderet sønnike i mændenes åbne finale. Nu gjaldt det Universitetsroerne fra den Fynske hovedstad. Foto Mette Bacher
Vi så et af dagens mest spændende opløb i Uni-finalen, hvor Nicolaj Winther fra Aalborg, førte finalen, men hele vejen igennem blev presset af Jonas Svane, der fløj i mål i tiden: 6.29.0 lige foran Winther: 6.29.3. På tredjepladsen Odenses: Mikkel Iwanoff Kolind.
Picture
I midten: Jonas Svane, tv., Nicolaj Winther, og th., Odenses Mikkel Iwanoff Kolind. Foto Mette Bacher
I kvindernes klasse så det til gengæld noget magert ud med antallet af deltagere.
Blot tre kvinder fra Odense mødte til start, og der blev ikke nogen spænding i denne finale, som blev vundet af: Elisabeth Kaalund Keller over Pernille Lind Nielsen og Nadine Heidi Brueckmann.
Picture
Friske Fynske frøkener: Fv. Pernille, Elisabeth og Nadine. Foto Mette Bacher
Forrygende stafetfinaler
Dernæst var det tid for heftige finaler i firmastafet, Skole- og Gymnasiestafet, så hidsige spurtløb over 200 meter - og dagen blev rundet af med en klubholdstafet for roere 10-16 år.
Picture
Loui Lam fra KVIK kunne bidrage med lidt oplysninger. - Hende der ror der, er Loui Lams kæreste, lød det, og denne oplysning kvitterede Frida for med et smil til fotografen. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk