Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

DM ergometerroning. Junior E 10 år til junior B 16 år

1/2/2016

0 Comments

 
Af Leif Thygesen
Efter at veteranroerne havde afgjort deres mesterskaber, tager vi lige et spring på 60 år for at finde dette års mestre i juniorrækkerne fra junior E 10 år eller yngre til junior B 16 år. I de yngste klasser ror alle på tid, og man ser så, hvem der har roet længst for at finde vinderen.
Picture
Stortalentet Laura Friis, Tissø Roklub debuterede med et brag – ny mesterskabsrekord i piger junior E 10 år eller yngre. Foto Leif Thygesen
Junior E 10 år eller yngre
Og juniorerne lægger hårdt fra land med en ny mesterskabsrekord. Laura Friis, Tissø Roklub, har inden stævnet ikke roet mere end cirka 30 kilometer i alt, men at hun er et stort talent viser det opnåede resultat: 439 meter på to minutter, ny mesterskabsrekord. Rekorden sættes i relief af, at Laura faktisk ror 16 meter længere end den hurtigste dreng i samme klasse. Her er noget at bygge på.
På andenpladsen finder vi Silje Trenter, Roskilde Roklub - også Silje overgår de hurtigste drenge, så der er saft og kraft i den lille pige. Silje kan kunsten at kvæle sig selv og kæmpe – og det kan man nå langt med. Er Laura og Silja Danmarks medaljehåb i dobbeltsculler ved OL i 2028? Der er bronze til Kamma Friis, ”Kælderen i Valby” og nummer fire blev Andrea Berner, Roskilde Roklub.
Hos drengene blev Harald Hansen, Roforeningen KVIK, en suveræn vinder foran Philip Adler Pehrson, Roskilde Roklub. Nummer tre blev Elias Leen Jensen, Roklubben Stevns, mens Elias Roth, Hadsund Roklub, sluttede som nummer fire. Femtepladsen gik til Mads Borch, Roskilde Roklub.
Picture
Silje Trenter, Roskilde Roklub kæmper det bedste hun har lært – og kampen var ikke forgæves, det blev til sølv i junior E piger 10 år eller yngre. Foto Leif Thygesen
Picture
Tre seje piger på podiet i klassen piger junior E 10 år eller yngre. Fra venstre Silje Trenter, Roskilde Roklub, der fik sølv, i midten Laura Friis, Tissø Roklub, der vandt guld og til højre bronzevinderen Kamma Friis, der kommer fra ”Kælderen i Valby”. Foto Leif Thygesen.
Picture
Harald Hansen fra Roforeningen KVIK vandt guld hos drengene i klassen junior E 10 år eller yngre. Der var sølv til Philip Adler Pehrson, Roskilde Roklub. Philip står til venstre. Bronzen gik til Elias Leen Jensen fra Roklubben Stevns. Foto Leif Thygesen.
Junior DII 11 år
Hos pigerne var der guld til Alma Bitoft Benediktson, Bagsværd Roklub, med 431 meter. Kun fem meter efter finder vi på andenpladsen Maja Møller, Roklubben Stevns. Tredjepladsen - og dermed bronzemedaljen - går til Sofia Ibsen, Roskilde Roklub.
Drengenes løb blev vundet af Noah Leen Jensen, Roklubben Stevns foran klubkammeraten Jakob Iversen og endelig var der bronze til Konstantin Kaliszan, Roskilde Roklub.
Picture
Junior D piger 11 år. Guld til Alma Bitoft Benediktson, Bagsværd Roklub, sølv til Maja Møller, Roklubben Stevns og bronze til Sofia Marie Ibsen, Roskilde Roklub. Det er fra venstre Maja, derefter Alma og endelig Sofia. Foto Leif Thygesen
Picture
Junior D drenge 11 år. Fra venstre Jakob Iversen, Roklubben Stevns, Noah Leen Jensen, Roklubben Stevns og Konstantin Kaliszan, Roskilde Roklub. Der var guld til Noah, sølv til Jakob og bronze til Konstantin. Foto Leif Thygesen
Junior D 12 år
Hos de 12-årige piger kunne Pi Goslar, Odder Roklub, hjemføre guldet. Sølvet gik til Frederikke Munch, Roklubben Stevns, og bronzen til Astrid Kirstine Kofoed fra Bagsværd Roklub.
Hos drengene var der også medalje til Bagsværd, idet Alexander Aldrich, Bagsværd Roklub, roede sig til en stensikker guldmedalje. Simon Mikkelsen, Holstebro Roklub, måtte kæmpe hårdt med navnebror Simon Rud Bernhardt, Bagsværd Roklub om sølvet. Holstebrogenseren nåede fire meter længere end Bagsværd-roeren, og dermed gik sølvet til Jylland.
Picture
Junior D piger 12 år. Fra venstre Frederikke Munch, Roklubben Stevns, der vandt sølv. I midten vinderen Pi Goslar, Odder Roklub og til højre bronzevinderen Astrid Kirstine Kofoed, Bagsværd Roklub. Foto Leif Thygesen
Picture
Junior D drenge 12 år. I midten mesteren Alexander Aldrich, Bagsværd Roklub, til venstre nummer to Simon Mikkelsen, Holstebro Roklub og til højre nummer tre Simon Rud Bernhardt, Bagsværd Roklub. Foto Leif Thygesen
Junior CII 13 år
De trettenårige ror tre minutter. Drama og intens spænding finder vi i denne klasse hos pigerne, hvor det blev nødvendigt at dele guldet, da to piger efter de tre minutters roning var nået nøjagtigt lige langt. Cecilie Illum Madsen, Odder Roklub, og Signe Flarup Johansen, Roklubben Ægir, måtte dele det øverste trin på sejrsskamlen - også det klarede de fint. Begge piger nåede 730 meter på de tre minutter. Familien Johansen fra Roklubben Ægir havde taget den lange tur fra Aalborg og var startet kl. 05.00, men fik valuta for turen. Klokken cirka 11.35 kunne jublen bryde ud hos en stolt far Brian Johansen. Men dermed var jubeldagen ikke slut – senere på dagen sluttede Signes bror også øverst på sejrspodiet – mere herom senere. Der var bronze til Julie Munch, Roklubben Stevns.
16 roere til start hos drengene. En stensikker sejr til Oscar Burvil, Viborg Ro- og Kajakklub, nummer to Tobias Bork, Holstebro Roklub, og endelig slutter Aske Storm, Roklubben Viking, som nummer tre.
Picture
I klassen Junior CII piger 13 år var der dødt løb om guldet mellem fra venstre Signe Flarup Johansen, Roklubben Ægir og Cecilie Illum Madsen, Odder Roklub. Bronzen gik til Julie Munch, Roklubben Stevns. Foto Leif Thygesen
Picture
Junior CII drenge 13 år. Guld til Oscar Burvil, Viborg Ro- og Kajakklub(i midten). Til venstre nummer to Tobias Bork, Holstebro Roklub og til højre nummer tre Aske Storm, Roklubben Viking. Foto Leif Thygesen
Junior C 14 år
Med 19 deltagere hos pigerne og 14 deltagere hos drenge var junior C 14 år en af de bedst besøgte klasser ved DM. Hos pigerne var der tæt kamp mellem Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub, og Ida Blomstrand, Hadsund Roklub. De to piger gav hinanden kamp til stregen, men efter fire minutter var odenseaneren nået to meter længere end Hadsund-roeren, og dermed kunne Sofie rejse hjem til Fyn med guldet. Bronzen gik til Caroline Munch, Roskilde Roklub.
Haris Alagic, Hadsund Roklub, vandt en klar sejr hos drengene. Sølvet gik til Oliver Acs, Roklubben Viking, og endelig var der bronze til Søren Meldgaard Madsen, Holstebro Roklub.
Picture
DM i ergometerroning var en familiebegivenhed. Her er det Svante Witt, Bagsværd Roklub i klassen Junior CII drenge 13 år, der får ”dobbelcoaching”. Foto Leif Thygesen
Junior BII 15 år
13 piger og 22 drenge kæmpede om de to medaljesæt. Det blev til en sikker sejr til Cecilie Brunnich Sørensen, Københavns Roklub, hos pigerne. På de næste pladser fulgte Mathilde Kiilgaard, DSR, og Victoria Munch, Roskilde Roklub.
En sikker sejr var der også tale om hos drengene, hvor en suveræn Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub, roede sig til guld. Nummer to blev Brandur Kjølbro, Færøsk Roforbund, og tredjepladsen gik til Thomas Jensen, Hvidovre Roklub. Det gode ungdomsarbejde i Hvidovre Roklub begynder for alvor at bære frugt.
Picture
Medaljevinderne i klassen Junior C piger 14 år. Guldvinderen Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub i midten. Til venstre Ida Blomstrand, Hadsund Roklub, der vandt sølv og til højre Caroline Munch, Roskilde Roklub, der fik bronze. Foto Leif Thygesen
Picture
Junior C drenge 14 år. Fra venstre Oliver Acs, Roklubben Viking, Haris Alagic, Hadsund Roklub og Søren Meldgaard Madsen, Holstebro Roklub. De tre drenge vandt sølv, guld og bronze i nævnte rækkefølge. Foto Leif Thygesen
Picture
Oliver Acs, Roklubben Viking på vej til en sølvmedalje i junior C drenge 14 år. Foto Leif Thygesen
Picture
Junior BII piger 15 år. Guldvinderen Cecilie Brunnich Sørensen, Københavns Roklub flankeret af – til venstre nummer to Mathilde Kiilgaard, Danske Studenters Roklub og til højre nummer tre Victoria Munch, Roskilde Roklub. Foto Leif Thygesen
Junior B 16 år
14 piger og 22 drenge gør klassen til den bedst besøgte klasse ved DM. Liane Vestergaard, Hadsund Roklub, kan skrive dansk mester Junior B på visitkortet det næste år. Mesterskabet blev vundet i sikker stil foran Mie Mellerup, Roklubben Ægir, med Freja Liv Holmark, Sorø Roklub, på tredjepladsen.
Hos drengene var det Adrian Flarup Johansen, Roklubben Ægir, der fuldendte Ægirs og familie Johansens triumf med en sikker guldmedalje. Adrian roede teknisk flot, og det skal blive spændende at følge det unge talent. Magnus Valbirk, Holstebro Roklub, vandt sølv, og endelig var der bronze til Malthe Kaptain, Næstved Roklub.
lthygesen@youmail.dk
Picture
Anna Adelholm, Roforeningen KVIK dyrker “disciplinen at give sig 100 procent”. Anna blev nummer ti i junior piger 15 år. Foto Leif Thygesen
Picture
Slutspurten er sat ind og coachen sørger for at Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub får brugt de absolut sidste kræfter. Oliver vandt junior BII drenge 15 år Foto Leif Thygesen.
Picture
Medaljetagerne i Junior BII drenge 15 år havde brugt alle kræfterne i ergometret, så det kneb med at smile, men de var nok glade alligevel. I midten den danske mester i klassen Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub, til venstre sølvvinderen Brandur Kjølbro, Færøsk Roforbund og til højre bronzevinderen Thomas Jensen, Hvidovre Roklub. Foto Leif Thygesen
Picture
Tre friske medaljepiger i klassen Junior B piger 16 år. Guld til Liane Vestergaard, Hadsund Roklub(i midten), sølv til Mie Mellerup, Roklubben Ægir(til venstre) og bronze til Freja Liv Holmark, Sorø Roklub (til højre). Foto Leif Thygesen
Picture
Fuld koncentration inden start hos Freja Liv Holmark, Sorø Roklub. Freja vandt bronze i klassen junior B piger 16 år. Foto Leif Thygesen
Picture
Junior B drenge 16 år. I midten dansk mester Adrian Flarup Johansen, Roklubben Ægir, til venstre sølvvinder Magnus Valbirk, Holstebro Roklub og til højre bronzevinderen Malthe Kaptain, Næstved Roklub. Foto Leif Thygesen
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk