Og en! – Og en! - Og en! Rospinningsinstruktør Kristine Schwarz kæmper en brav kamp for at få de seks roere i hver deres roergometer til at følge takten i musikken. Vi er i Roklubben SAS, hvor Signaturen denne tirsdag aften i februar har fået lov til at deltage på rospinningsholdet for de øvede roere. Vi er i fjerde pukkel – den hårde tur. Fra ghettoblasteren lyder tonerne af ”There must be a better world somewhere” med B.B. King & Dr. John, men foreløbig er det da sjovt og givende at være her på Rundholtsvej 95, 2300 København S - ved Københavns Sydhavn.
Pulsen er på vej op – 155 siger pulsuret, og en sveddråbe er på vej ned over brilleglasset og slører synet, men efterhånden er det lykkedes Kristine at få Signaturen til at mærke rytmen. Når de syv ergometre accelereres på nøjagtig samme tid, er det, som det jetagtige sus fra svinghjulene akkompagnerer resten af orkestret. Roergometrene er blevet til en gruppe af instrumenter, der indgår i musikken. Man er dybt koncentreret, og det eneste der tæller lige nu, er at ramme indsatsen på det helt rigtige tidspunkt – det her er for alvor blevet festligt og fornøjeligt.
Baggrundsviden om emnet
Men inden vi går videre i Københavns Sydhavn, vender vi lige tilbage til Nakskov for at se, hvordan roinfo.dk´s udsendte medarbejder er havnet her på Roklubbens SAS´ rospinningshold for øvede roere.
Når man sender en journalist ud til en opgave, er det redaktionens fornemmeste opgave at sørge for, at vedkommende har et vist basalt kendskab til området, eller at den pågældende journalist laver en research af en sådan kvalitet, at læseren kan føle sig tryg ved de oplysninger, der gives i artiklen - og hvilke forudsætninger har Signaturen så for at skrive om rospinning? Mine første erfaringer med at bevæge kroppen i takt til musik blev mig bibragt på Frk. Andreasens danseskole i starten af 1960´erne. Lørdag eftermiddag stod den på danseundervisning i Byskolens Aula. Drengene blev linet op i den ene side i Aulaen og pigerne i den anden. Når Frk. Andreasen så sagde værsgo´ startede kapløbet om at nå først over og inklinere for den udvalgte. Og her drejede det sig om at være hurtig – hvis man ikke var rap på fødderne, blev man overladt til ”andenbølgen” - og den var langt fra så interessant som første attack. Signaturen blev senere en habil løber, mens det kneb noget mere med at udvikle sig til en Fred Astaire eller Hans Henrik Laxholm. Højdepunktet i undervisningen kom, når Chubby Checkers udødelige plade ”Lets twist again” blev lagt på grammofonen, og man derefter forsøgte at vrikke på fodballerne i takt til musikken. Kunsten bestod i at få knæene til den ene side, mens armene skulle ud modsat – og så ellers op og ned i knæene. Det var langt den populæreste dans blandt os poder, men vores forældre var godt utilfredse med det nymodens pjat - det sled alt for meget på de dyrt købte danseskos såler.
Ud over denne erfaring, som næppe giver den store baggrund for at skrive om rospinning, har Signaturen to-tre gange set ”Vild med dans” i tv. Jeg var en af dem, der stemte på Allan Simonsen, fordi Signaturen i den grad kunne genkende sig selv!
Og endelig var Signaturen så heldig at være med på et introduktionskursus i rospinning holdt i NS Roklub under ledelse af Anna Karina Gravad fra DFfR. Således rustet begav Signaturen sig til Roklubben SAS, for at kaste sig ud i projekt ”Danser med maskiner”.
Baggrundsviden om emnet
Men inden vi går videre i Københavns Sydhavn, vender vi lige tilbage til Nakskov for at se, hvordan roinfo.dk´s udsendte medarbejder er havnet her på Roklubbens SAS´ rospinningshold for øvede roere.
Når man sender en journalist ud til en opgave, er det redaktionens fornemmeste opgave at sørge for, at vedkommende har et vist basalt kendskab til området, eller at den pågældende journalist laver en research af en sådan kvalitet, at læseren kan føle sig tryg ved de oplysninger, der gives i artiklen - og hvilke forudsætninger har Signaturen så for at skrive om rospinning? Mine første erfaringer med at bevæge kroppen i takt til musik blev mig bibragt på Frk. Andreasens danseskole i starten af 1960´erne. Lørdag eftermiddag stod den på danseundervisning i Byskolens Aula. Drengene blev linet op i den ene side i Aulaen og pigerne i den anden. Når Frk. Andreasen så sagde værsgo´ startede kapløbet om at nå først over og inklinere for den udvalgte. Og her drejede det sig om at være hurtig – hvis man ikke var rap på fødderne, blev man overladt til ”andenbølgen” - og den var langt fra så interessant som første attack. Signaturen blev senere en habil løber, mens det kneb noget mere med at udvikle sig til en Fred Astaire eller Hans Henrik Laxholm. Højdepunktet i undervisningen kom, når Chubby Checkers udødelige plade ”Lets twist again” blev lagt på grammofonen, og man derefter forsøgte at vrikke på fodballerne i takt til musikken. Kunsten bestod i at få knæene til den ene side, mens armene skulle ud modsat – og så ellers op og ned i knæene. Det var langt den populæreste dans blandt os poder, men vores forældre var godt utilfredse med det nymodens pjat - det sled alt for meget på de dyrt købte danseskos såler.
Ud over denne erfaring, som næppe giver den store baggrund for at skrive om rospinning, har Signaturen to-tre gange set ”Vild med dans” i tv. Jeg var en af dem, der stemte på Allan Simonsen, fordi Signaturen i den grad kunne genkende sig selv!
Og endelig var Signaturen så heldig at være med på et introduktionskursus i rospinning holdt i NS Roklub under ledelse af Anna Karina Gravad fra DFfR. Således rustet begav Signaturen sig til Roklubben SAS, for at kaste sig ud i projekt ”Danser med maskiner”.
Signaturen bliver modtaget af Roklubben SAS´ kaproningschef Michael Olesen (se øverste - Michael sidder bagest til højre) og rospinningsinstruktør Kristine Schwarz. Oprindelig initiativtager til at få indført rospinning i Roklubben SAS er Kenneth Kronborg. Formålet med at indføre rospining i Roklubben SAS er todelt: Vi ville gerne have nye medlemmer, men også gerne gøre vintertræningen i romaskiner lidt sjovere, og samtidigt gøre ergometerroningen lidt mere målrettet. Det er jo lidt trist at sidde alene og træne i ergometret, men er du med på et rospinningshold, er det en helt anden sag. Rospinning opfylder det hele, det gør vintertræningen sjovere, og det har allerede skaffet os flere nye medlemmer.
Herudover er der også andre fordele ved rospinning. Man kan sagtens have roere, der styrkemæssigt er på forskelligt niveau på samme hold. Helt nye medlemmer skal selvfølgelig lære teknikken, så derfor er der som regel altid to instruktører på, når det er uøvede roere, der dyrker rospinning. Den ene instruktør lister rundt og hjælper med teknikken, mens den anden står for selve rospinningen. Når først teknikken er på plads, kan man stort set selv bestemme, hvor meget man vil lægge i det. Det afgørende er det tryk, man lægger i rotaget, jo større tryk og intensitet, jo hårdere er træningen. Fra andre undersøgelser ved man, at roning er god til fedtforbrænding, og man får fat i mere end trefjerdedel af kroppens muskler, når man ror - så jo, roning er en fantastisk træningsform. Når man så samtidig kan gøre det sjovt ved at tilsætte musik og gøre tingene i takt, ja så er der tale om en ægte win win situation. I øvrigt er det med at ro i takt et must, når der om sommeren roes i robåde, så også her er rospinning fremragende vintertræning.
Og så er der jo også hele den sociale side af træningen. Man yder mere, når man er på et hold og hjælper hinanden med at komme videre, selv når lungerne arbejder som en blæsebælg, pulsen er helt oppe at køre og lemmerne skriger af syre.
Tre nye rospinningsinstruktører
I Roklubben SAS fik vi fik tre medlemmer på rospinningsinstruktørkursus, og samtidigt fik vi bestyrelsen overtalt til at anskaffe tre nye ergometre, fortæller Kristine og Michael. De to øvrige uddannede rospinningsinstruktører er Vibe Jørgensen og Susanne Nellemann – og også de tager deres del af slæbet med at få rospinningen på skinner i Roklubben SAS. Lokalemæssigt klarer Roklubben SAS sig - selvom klubhuset ikke er verdens største. Opholdslokalet er fredet til andre gøremål, så man har opsat en interimistisk væg i bådhallen og på den måde skabt et lille rum, hvor de otte roergometre kan stå. Det behøver altså ikke at koste en bondegård at få startet rospinning.
Og så er der jo også hele den sociale side af træningen. Man yder mere, når man er på et hold og hjælper hinanden med at komme videre, selv når lungerne arbejder som en blæsebælg, pulsen er helt oppe at køre og lemmerne skriger af syre.
Tre nye rospinningsinstruktører
I Roklubben SAS fik vi fik tre medlemmer på rospinningsinstruktørkursus, og samtidigt fik vi bestyrelsen overtalt til at anskaffe tre nye ergometre, fortæller Kristine og Michael. De to øvrige uddannede rospinningsinstruktører er Vibe Jørgensen og Susanne Nellemann – og også de tager deres del af slæbet med at få rospinningen på skinner i Roklubben SAS. Lokalemæssigt klarer Roklubben SAS sig - selvom klubhuset ikke er verdens største. Opholdslokalet er fredet til andre gøremål, så man har opsat en interimistisk væg i bådhallen og på den måde skabt et lille rum, hvor de otte roergometre kan stå. Det behøver altså ikke at koste en bondegård at få startet rospinning.
Kristine Schwarz Men det kræver, at der er nogle, der tager initiativ og er parate til at gå foran. Og det er Kristine og Michael. Man kommer langt med engagement og en ukuelig vilje og tro på, at det kan lade sig gøre. Man skal ikke være længe sammen med Kristine og Michael, før man opdager, at brændstoffet til deres arbejde er begejstring for roning, et ønske om at dele denne begejstring med andre og en energi, der som batterierne i de nye ergometre oplades, hver gang man har haft endnu en succesfuld lektion i rospinning. Det er selve hjerteblodet og sjælen i Roklubben SAS, vi møder her: Engagementet, glæden ved at glæde andre og en utrættelig arbejdsindsats.
Om starten på rospinning i Roklubben SAS fortæller Michael og Kristine: Vi startede vores rospinningshold med en annonce i Bryggebladet. Vores hjemmeside blev opdateret, så man kan gå direkte ind på siden og reservere en plads her. Så tilbød vi en gratis prøvetime og herefter medlemskab. Det har på cirka to uger allerede givet os 10 – 12 nye medlemmer og som sagt mere målrettet og sjovere vintertræning.
Planen for de nye medlemmer er at lave en overgangsordning fra maskine til robåd, når rosæsonen på vandet begynder. De nye medlemmer har forhåbentligt fået en god roteknik med fra ergometret, så vi vil i løbet af april bygge videre på det i bådene. Men vi regner med at lave en flydende overgang, hvor der tilbydes både roning på vandet og roning i ergometrene - og så er vi godt klar over, at nogle slet ikke vil på vandet. Her regner vi med at kunne stille et par roergometre op, som de så selv kan bruge i sommerhalvåret, fortæller Kristine. Vi håber, at vi kan lave den sædvanlige roskole for helt nye medlemmer i maj, og så skulle Roklubben SAS gerne have fået så mange nye medlemmer, at vi er godt rustet til fremtiden.
Om starten på rospinning i Roklubben SAS fortæller Michael og Kristine: Vi startede vores rospinningshold med en annonce i Bryggebladet. Vores hjemmeside blev opdateret, så man kan gå direkte ind på siden og reservere en plads her. Så tilbød vi en gratis prøvetime og herefter medlemskab. Det har på cirka to uger allerede givet os 10 – 12 nye medlemmer og som sagt mere målrettet og sjovere vintertræning.
Planen for de nye medlemmer er at lave en overgangsordning fra maskine til robåd, når rosæsonen på vandet begynder. De nye medlemmer har forhåbentligt fået en god roteknik med fra ergometret, så vi vil i løbet af april bygge videre på det i bådene. Men vi regner med at lave en flydende overgang, hvor der tilbydes både roning på vandet og roning i ergometrene - og så er vi godt klar over, at nogle slet ikke vil på vandet. Her regner vi med at kunne stille et par roergometre op, som de så selv kan bruge i sommerhalvåret, fortæller Kristine. Vi håber, at vi kan lave den sædvanlige roskole for helt nye medlemmer i maj, og så skulle Roklubben SAS gerne have fået så mange nye medlemmer, at vi er godt rustet til fremtiden.
Kristine spiller violin i to orkestre
Ud over sit engagement og sin energi medbringer Kristine også en solid portion faglig kunnen, når hun virker som rospinningsinstruktør. Kristine er et multitalent, der ud over roning også spiller violin i to orkestre. ”Zirkus” – et fjortenmands m/k orkester, der spiller swingkabaret og musik fra 1890´erne. ”Zirkus” gør det ekstra festligt ved at optræde i oprindelige dragter. Herudover spiller Kristine i ”Det nye Tonefilmsorkester”, der er et underholdningsorkester med 30 sangere og musikere. Repertoiret er fra tonefilmens guldalder. Jo, Kristine spiller førsteviolin, både når der dyrkes rospinning, og når der spilles musik. Også andre har fået øje på Kristines talenter, og lige pt. forhandler Kristine om en projektansættelse hos DFfR, hvor hun måske skal arbejde med rospinning på flere forskellige planer - lige fra at sørge for, at afgifterne for musikken betales korrekt til udarbejdelse af rospinningsprogrammer, som kan bruges landet over. Lige nu arbejder Kristine på Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
Kristines rokarriere startede for cirka ni år siden i Vordingborg Roklub, men studiet til religionshistoriker bragte hende til København. På vandet ror Kristine outrigger, men en skade har holdt hende på land det meste af rosæsonen 2013, men hun var dog styrmand på en otter ved Copenhagen Harbour Race – en oplevelse hun med glæde fortæller om.
Ud over sit engagement og sin energi medbringer Kristine også en solid portion faglig kunnen, når hun virker som rospinningsinstruktør. Kristine er et multitalent, der ud over roning også spiller violin i to orkestre. ”Zirkus” – et fjortenmands m/k orkester, der spiller swingkabaret og musik fra 1890´erne. ”Zirkus” gør det ekstra festligt ved at optræde i oprindelige dragter. Herudover spiller Kristine i ”Det nye Tonefilmsorkester”, der er et underholdningsorkester med 30 sangere og musikere. Repertoiret er fra tonefilmens guldalder. Jo, Kristine spiller førsteviolin, både når der dyrkes rospinning, og når der spilles musik. Også andre har fået øje på Kristines talenter, og lige pt. forhandler Kristine om en projektansættelse hos DFfR, hvor hun måske skal arbejde med rospinning på flere forskellige planer - lige fra at sørge for, at afgifterne for musikken betales korrekt til udarbejdelse af rospinningsprogrammer, som kan bruges landet over. Lige nu arbejder Kristine på Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
Kristines rokarriere startede for cirka ni år siden i Vordingborg Roklub, men studiet til religionshistoriker bragte hende til København. På vandet ror Kristine outrigger, men en skade har holdt hende på land det meste af rosæsonen 2013, men hun var dog styrmand på en otter ved Copenhagen Harbour Race – en oplevelse hun med glæde fortæller om.
Stående Kenneth Kronborg Aftalen med Roklubben SAS var, at Signaturen deltog på holdet for øvede roere – for på egen krop at mærke, hvad rospinning er – for derefter at overvære en del af begynderholdets lektion og tale lidt med de nye SAS-roere.
Inden begynderholdet starter, er instruktørerne rundt for at hjælpe med at indstille roergometrene rigtigt og få en lille snak med hver enkelt om, hvad det er, der skal fokuseres på rent teknisk. Der er fuldt besat ved de syv maskiner.
Inden begynderholdet starter, er instruktørerne rundt for at hjælpe med at indstille roergometrene rigtigt og få en lille snak med hver enkelt om, hvad det er, der skal fokuseres på rent teknisk. Der er fuldt besat ved de syv maskiner.
Camilla Gustavsen Camilla Gustavsen fortæller, at hun så annoncen i Bryggebladet. Så ”sneg” jeg mig ind på Roklubbens SAS´ hjemmeside, meldte mig til den gratis prøvetime og nu er jeg så her og det er supergodt. Jeg kommer først og fremmest for motionens skyld, men det sociale er da et klart plus, slutter Camilla, inden hun koncentreret går i gang med at ro og huske på alle de mange informationer om det rigtige rotag og prøve på at udføre det hele i praksis.
Mads Hansen For Mads Hansen gik vejen til Roklubben SAS også via Bryggebladet. Jeg bryder mig ikke om fitnesscentre. Men derimod passer foreningslivet mig rigtigt fint, så da jeg så det her tilbud, var det noget, der skulle prøves – og det skuffede ikke. Jeg er begejstret, og mon ikke jeg fortsætter på vandet til sommer, selvom det egentlig ikke var formålet.
En lektion med de øvede roere
En god time tidligere var det Signaturens tur til at sætte sig i maskinen sammen med de øvrige fem øvede roere. Stemningen inden timen var forventningsfuld, og de godmodige drillerier røg igennem luften. Er I to sikker på, at I skal sidde ved siden af hinanden? I kommer bare til at snakke i stedet for at ro – og ganske rigtigt - da der undervejs udveksles en lille dæmpet bemærkning lyder det straks: Hvis man kan snakke, er det fordi man laver for lidt. Men alt sagt med smil og humør i stemmen.
Opvarmning og fem pukler
Der startes med tre minutters opvarmning stille og roligt i tempo 24. I alt indeholder det progressive program seks ”pukler”, hvor tempoet i hver pukkel stiger frem til og med femte pukkel. Derefter roes der af, inden man laver rygøvelser og udstrækning.
I anden pukkel begynder sveden at pible frem. Kristine tæller for og gelejder os med opmuntrende bemærkninger gennem programmet. Lange tag – hold trykket – rolig frem! Og da det hele bliver lidt anspændt i anden pukkel, lyder det: Husk at smile - og man må gerne synge med. Den muntre bemærkning modtages godt, og derfra er det, som vi alle rammer rytmen lidt bedre. I starten var det ellers lidt krampagtigt for Signaturen, men da Bryan Ferry i fjerde pukkel med en inciterende rytme synger ”Let's stick together”, føles det helt rigtigt. Musik, roning og samarbejde med øvrige roere og instruktør går op i en højere enhed, og selvom vi ror i tempo 30+ føles det faktisk let og ubesværet. Pulsen når op på 164, men det føles godt og rigtigt.
Og da sjette og sidste pukkel inden afroningen byder på Lis Sørensen – som Signaturen altid har haft en svaghed for - med ”Der går nok lidt tid”, må Signaturen overgive sig helt og aldeles til det der ”nymodens noget” i romaskiner.
9.700 meter og 550 kalorier
Cirka 9.700 meter viser displayet, og pulsuret fortæller, at der i løbet af de små 40 minutter, der er gået, er forbrændt 550 kalorier. Det kunne godt være mere, men det er Signaturens egen skyld – en kylling var han, der ikke turde trykke helt til af frygt for ikke at kunne holde hele vejen hjem – men næste gang…. Min nærmeste nabo Michael Olesen arbejdede med en højre intensitet undervejs, og den stærke smed trykkede til, så det ”sang” i svinghjulet – så jo, der er alle muligheder for at få brændt alt krudtet af, hvis det er det, man ønsker.
En god snak med Kristine og et varmt bad senere, breder velværet sig i ens krop. Det er en blanding af god samvittighed, frigjorte endorfiner og almindeligt velvære oven på en god oplevelse. Har du endnu ikke prøvet rospinning – så gør det.
Tekst og foto Leif Thygesen
[email protected]
En god time tidligere var det Signaturens tur til at sætte sig i maskinen sammen med de øvrige fem øvede roere. Stemningen inden timen var forventningsfuld, og de godmodige drillerier røg igennem luften. Er I to sikker på, at I skal sidde ved siden af hinanden? I kommer bare til at snakke i stedet for at ro – og ganske rigtigt - da der undervejs udveksles en lille dæmpet bemærkning lyder det straks: Hvis man kan snakke, er det fordi man laver for lidt. Men alt sagt med smil og humør i stemmen.
Opvarmning og fem pukler
Der startes med tre minutters opvarmning stille og roligt i tempo 24. I alt indeholder det progressive program seks ”pukler”, hvor tempoet i hver pukkel stiger frem til og med femte pukkel. Derefter roes der af, inden man laver rygøvelser og udstrækning.
I anden pukkel begynder sveden at pible frem. Kristine tæller for og gelejder os med opmuntrende bemærkninger gennem programmet. Lange tag – hold trykket – rolig frem! Og da det hele bliver lidt anspændt i anden pukkel, lyder det: Husk at smile - og man må gerne synge med. Den muntre bemærkning modtages godt, og derfra er det, som vi alle rammer rytmen lidt bedre. I starten var det ellers lidt krampagtigt for Signaturen, men da Bryan Ferry i fjerde pukkel med en inciterende rytme synger ”Let's stick together”, føles det helt rigtigt. Musik, roning og samarbejde med øvrige roere og instruktør går op i en højere enhed, og selvom vi ror i tempo 30+ føles det faktisk let og ubesværet. Pulsen når op på 164, men det føles godt og rigtigt.
Og da sjette og sidste pukkel inden afroningen byder på Lis Sørensen – som Signaturen altid har haft en svaghed for - med ”Der går nok lidt tid”, må Signaturen overgive sig helt og aldeles til det der ”nymodens noget” i romaskiner.
9.700 meter og 550 kalorier
Cirka 9.700 meter viser displayet, og pulsuret fortæller, at der i løbet af de små 40 minutter, der er gået, er forbrændt 550 kalorier. Det kunne godt være mere, men det er Signaturens egen skyld – en kylling var han, der ikke turde trykke helt til af frygt for ikke at kunne holde hele vejen hjem – men næste gang…. Min nærmeste nabo Michael Olesen arbejdede med en højre intensitet undervejs, og den stærke smed trykkede til, så det ”sang” i svinghjulet – så jo, der er alle muligheder for at få brændt alt krudtet af, hvis det er det, man ønsker.
En god snak med Kristine og et varmt bad senere, breder velværet sig i ens krop. Det er en blanding af god samvittighed, frigjorte endorfiner og almindeligt velvære oven på en god oplevelse. Har du endnu ikke prøvet rospinning – så gør det.
Tekst og foto Leif Thygesen
[email protected]
RSS-feed