Af Mikkel Paetau og Simon Staal Som førstegangsdeltager i et ekstremt event som 24 timers roning har man ringe ide om hvad det er man går ind til. Man har en ide om, at de første 3 timer går glat, og man har også en ide om, at den sidste timer bliver ”fed” med opbakning og fornyet energi når der står 0:59.59 på displayet. |
Set ready, attention, go!
Ved start er alle roere top-motiverede, og rekordforsøget går igang til lyden af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen: Set ready, attention, go! For at slå landsholdet skal 500-meter splitten ligge på 1:24:4. Den interne aftale lyder på 1:23:0 hvilket vil give en distance på 520.000 meter. Der bliver lagt hårdt fra land og publikum hujer og klapper ved de første skift. Efter de første 6 timer er splitten på 1:20:9 hvilket giver en stor tro på, at rekorden er inden for rækkevidde.
15 minutters pause og så kickstart
Alle har nu oplevet det chok det er for kroppen at holde 15 minutters pause for derefter at kickstarte kroppen på et ergometer, hvor splitten skal holdes lav, det gør ondt! De næste 6 timer forløber uden de store problemer. Splittiden stiger en smule, men ikke noget kritisk i forhold til at slå rekorden. Efter det første 12 timer går vi ind i en helt vital periode. Kan vi holde trykket nede næste 6 timer vil rekorden være så godt som hjemme! Splittrykket stiger med en tidende del i timen og det er intet problem i forhold til rekorden, dog begynder problemerne for nogle roere at vokse.
Umuligt at træne alt inden
Da det som nævnt kun er den egentlige 24 timers seance der giver indblik i hvad man møder undervejs, har træningen op til eventet ikke givet et egentligt facit på det split den enkelt roer kan holde, eller hvad inflydelse det har i længden hvis man bliver sløset med sin teknik. Det har en enorm betydning! Med 6 timer igen er der stor tro på at rekorden kommer i hus, men alle er trætte og har ondt. Det er her at man skal holde hovedet koldt og ikke må få ondt af sig selv. Alle har ondt, det er vigtigt at huske, og hvis de andre kan blive ved, så kan man også selv, det en ren mental kamp her fra. Det skal være en holdindsats som sikrer rekorden, alle mand er nødt til at blive ved. Med 5 timer igen rammer vi en milepæl. Nu er der kun 100.000 meter til at rekorden er i hus. Dette kræver kun et splittyk på 1:30:00 og det giver fornyet tro på tingene for selvfølgelig kan alle man holde den under 1:30:00 når vi har holdt den under 1:24:00 i 19 timer. Det er dog også på dette tidspunkt, at der begynder at ske uforudsete, eller i hvert tilfælde uønskede, ting.
En roer tages ud en time
En roer bliver taget ud i en time da hans underarme ikke kan klare trykket fra benene, det er håbet at en pause kan hjælpe. Dette lægger dog pres på den resterende trup, der nu roer 7 ad gangen. Da denne timer er gået er energiniveauet samt splittidn faldet betragteligt, og med 3 timer tilbage er det nu ren overlevelse! Det gør ondt i hele kroppen og der er langsomt ved at blive lukket for det varme vand. Endnu en roer ryger ud, og planen ændres, således der holdes 10 minutters pause for en enkel mand ad gangen, i stedet for 15 minutter for 2 mand, således der fortsat kan være 8 roere igang. Men trykket skal stadig bare holdes under 1:30:00 og det skal kunne lade sig gøre, det er alle indstillet på!
Den sidste time
Vi går nu ind på den sidste time og kan se en ende på det. Det, sammen med den fænomenale opbakning fra publikum, giver lige det ekstra, så nu bliver det trykket lidt hårdere i ergometeret. Med ca. 15 minutter tilbage bliver rekorden slået og nu handler det bare om at udbygge, stemningen eksploderer! Da hver roer har en enkelt gang på ergometret tilbage er de ikke til at styrer, der bliver trykket ned mode 1:12.00, og inden længe runder timeren 0:00.00 hvilket betyder, at de 24 timer er gået og rekorden er slået med næsten 5000 meter! Alle er trætte og har ondt, men det bliver glemt for en kort stund og overtaget af en følelse af lettelse og stolthed over at have slået det danske rolandshold! Alle blive dog kraftigt mindet om deres ømme krop da talerne er holdt og oprydningen skal til at igang. Nu gælder det om at komme hjem inden de stive lemmer låser fuldstændigt.
Tak til hjælperne
Under hele rekordforsøget har roerne været omgivet af hjælpere, der har gjort en ubeskrivelig indsats med at sørge for, at den enkelte roer indtager den mængde væske og føde der er nødvendig. Uden denne hjælp kan et rekordforsøg som dette ikke gennemføres, og der skal lyde en stor tak fra roerne, hjælperne har en stor del af æren!