Masser af vand, saftevand, elektrolytter, energidrik og energivingummier holdte kroppen kørende.
Det var utrolig hårdt fysisk men også mentalt, 100 kilometer er langt, når man ikke har prøvet noget lignende før.
Det var utrolig hårdt fysisk men også mentalt, 100 kilometer er langt, når man ikke har prøvet noget lignende før.
 | Af Marie Louise Andersen Kl. 7.45 mødtes alle pigerne i Salling, så vi havde god tid til de sidste forberedelser inden rekordforsøget. Vi fik skiftet til tricot, varmet op og taget diverse kosttilskud. Aalborg Roklubs formand Karsten Holt gav startskuddet kl. 9.00, hvor Christine tog de første tag. Den første time var alle pigerne på, det betød, at alle havde 2 minutters pause mellem deres tur, hvilket gjorde, at man lige kunne nå at få pulsen ordentlig ned inden man var på igen. |
Første mand til pause
Kl. 10 gik første mand til pause, hvilket betød, at vores pause var forkortet 15 sekunder. Det var ikke noget som kunne mærkes drastisk i begyndelsen, dog havde det stor betydning senere i forløbet. Pauserne var planlagt således, at vi den første time af forsøget, ca. en halv time midtvejs og til sidst i forsøget ville være fuldtalligt. Hvilket vidste sig at være en god taktik!
De først to timer gik godt, vi havde allerede roet 39 km, og alle var ved godt mod! Vores gennemsnitstryk var langt lavere end ”nødvendigt” for at slå den nuværende åbne rekord. Vi havde ingen planer om at sænke trykket, dog var det ”befriende” at vide, at vi havde lidt tid at gøre med, såfremt vi skulle begynde at gå kolde senere hen.
Kriseperioder
Undervejs tror jeg alle havde en kriseperiode, hvor det var svært at holde fokus og tryk. Personligt fik jeg en krise, da vi havde omkring 52 km tilbage, hvor jeg ikke følte, jeg kunne trykke igennem og havde fornemmelsen af, at vi aldrig kom i mål. Heldigvis gik der blot 10 runder førend modet og energiniveauet var oppe og jeg var klar igen.
Da der kun var 20 km igen og vi havde fået en del tilskuere, ikke bare venner og familie, men også en stor del af Sallings kunder, blev motivationen holdt oppe og alle gav lige lidt ekstra, for nu var målet snart nået!
Jeg tror, at opbakningen, at målet var tæt på og en hvis overtræthed var med til at holde humøret højt, til tider lidt for fjollet – men hellere det end sure miner!
10 kilometer tilbage
På relativt kort tid var der kun 10 kilometer tilbage og stemningen var virkelig intens på det tidspunkt.
Alle gjorde alt hvad de kunne og alle skift var perfekte, så selvom alle følte, at de sidste tre tag af turen var ulidelig lange og hårde, var det til at holde ud, for vi var alle klar over, at rekorden var i hus, spørgsmålet var bare med hvor meget.
5 timer og 16 minutter efter startskuddet var gået i gang var det sidste tag taget – og verdensrekorden i den åbne klasse var slået med ca. 18 minutter.
For mit vedkommende pumpede adrenalinen afsted og mine hænder rystede – det var det hele værd.
Det er en ubeskrivelig følelse at have gennemgået sådan et rekordforsøg og tilmeld være indehaver af en verdensrekord!
Kl. 10 gik første mand til pause, hvilket betød, at vores pause var forkortet 15 sekunder. Det var ikke noget som kunne mærkes drastisk i begyndelsen, dog havde det stor betydning senere i forløbet. Pauserne var planlagt således, at vi den første time af forsøget, ca. en halv time midtvejs og til sidst i forsøget ville være fuldtalligt. Hvilket vidste sig at være en god taktik!
De først to timer gik godt, vi havde allerede roet 39 km, og alle var ved godt mod! Vores gennemsnitstryk var langt lavere end ”nødvendigt” for at slå den nuværende åbne rekord. Vi havde ingen planer om at sænke trykket, dog var det ”befriende” at vide, at vi havde lidt tid at gøre med, såfremt vi skulle begynde at gå kolde senere hen.
Kriseperioder
Undervejs tror jeg alle havde en kriseperiode, hvor det var svært at holde fokus og tryk. Personligt fik jeg en krise, da vi havde omkring 52 km tilbage, hvor jeg ikke følte, jeg kunne trykke igennem og havde fornemmelsen af, at vi aldrig kom i mål. Heldigvis gik der blot 10 runder førend modet og energiniveauet var oppe og jeg var klar igen.
Da der kun var 20 km igen og vi havde fået en del tilskuere, ikke bare venner og familie, men også en stor del af Sallings kunder, blev motivationen holdt oppe og alle gav lige lidt ekstra, for nu var målet snart nået!
Jeg tror, at opbakningen, at målet var tæt på og en hvis overtræthed var med til at holde humøret højt, til tider lidt for fjollet – men hellere det end sure miner!
10 kilometer tilbage
På relativt kort tid var der kun 10 kilometer tilbage og stemningen var virkelig intens på det tidspunkt.
Alle gjorde alt hvad de kunne og alle skift var perfekte, så selvom alle følte, at de sidste tre tag af turen var ulidelig lange og hårde, var det til at holde ud, for vi var alle klar over, at rekorden var i hus, spørgsmålet var bare med hvor meget.
5 timer og 16 minutter efter startskuddet var gået i gang var det sidste tag taget – og verdensrekorden i den åbne klasse var slået med ca. 18 minutter.
For mit vedkommende pumpede adrenalinen afsted og mine hænder rystede – det var det hele værd.
Det er en ubeskrivelig følelse at have gennemgået sådan et rekordforsøg og tilmeld være indehaver af en verdensrekord!
Verdensrekordholdere bagest fra venstre Gitte Dausel Vinter, Andrea Victoria Tram Løvemærke, Simona Læsø, Christina Lind Donstrup, Catharina Holland, Christine Skovsted, Marie Louise Agerbak Andersen. Forrest fra venstre Ann-Marie Krogh Pedersen, Jacqueline Capion Lemming, Katarina Skalsgaard Thomsen.
RSS-feed