Tekst og foto: Leif Thygesen
Den 9. og 10. juni 2026 var der finaler i Skole OL. Stævnet blev holdt i Sundby Idrætspark – og rosporten var en del af det flotte show. Udover roning var der konkurrencer i atletik, bowling, bordtennis, bueskydning, cricket, o-løb, teenvolley og svømning.
Flere hold på hvert af klassetrinene 6., 7. og 8. klasse havde kvalificeret sig til ro-finalerne, og det blev et par dage med fuld smæk på ergometrene, højt humør og en entusiasme, man ellers skal lede længe efter.
Flere beboere på Amager har klaget over støj fra Københavns Lufthavn i Kastrup – men her den 9. og 10. juni 2026 kom støjen på Amager fra Sundby Idrætspark, hvor der blev afviklet Skole OL. Der blev kæmpet og heppet til den helt store guldmedalje, og det gav en helt unik og meget støjende stemning. Som amatør-flyspotter kan Signaturen fortælle, at landende flys larm over Kystvejen er at sammenligne med stille bølgeskvulp i forhold til den kakofoni, som man blev mødt med i Sundby Idrætsparks hal 3 under ro-konkurrencerne.
Tag med til Skole OL i roning i nedenstående fotoreportage.
RSS-feed