Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Spændende coastalfinaler i vente ved DM-ugen  Aalborg

23/6/2023

0 Comments

 
Af: Mette Bacher


DFfR kunne for noget tid siden bringe den glade nyhed om, at der nu er udskrevet DIF-mesterskaber i coastal.
Og dét i MIX-2X, M1X og siden kom kvindernes 2X også med i denne kategori af nye mesterskaber.

Således er alt lagt op til, at vi får uddelt DM-titler for allerførste gang, når roernes coastaldiscipliner afvikes lørdag.

Det var forinden spændende at se, om indførelsen af DIF-medaljer så ville lokke rigtigt mange deltagere til.
Men til nogen overraskelse var tilstrømningen af roere fra nær og fjern slet ikke så stor, som man kunne forvente.
Nu var muligheden der ellers - og det vækker undren, at flere af de jyske klubber, der har kaproning, som hoveddisciplin ikke tænker smart her, trækker en dag ud af kalenderen, og lader nogen af de kaproere, som alligevel er hjemme, være med ved DM-ugen, hvor chancerne for at blive Danmarksmester så absolut er tilstede.
Der er oven i købet oprettet hele to coastalcentre i Jylland: I Thorsminde og i Kolding. Det ville derfor have været oplagt, at se deltagere med udgangspunkt herfra, men sådan blev det ikke i 2023, hvor bare ni klubber er repræsenteret i Aalborg på lørdag. Men der skal langt flere med fremover.

Mange roere fra Fyn og Sjælland havde også været ønskelige på vandet i Aalborg - også selvom der alligevel er enkelte repræsentanter herfra.

Trods alt bliver der noget nyt at se til lørdag i den nordjyske hovedstad, og de få deltagere, der er med, vil få god konkurrence. Således står hver eneste finale temmelig åben mht. fordelingen af medaljerne.

DSR vinder det første DIF-mesterskab i kvindernes 2X-klasse. Dertil er Forbundsmesterskabet sikret i kvindernes 1X-klasse.

Som vi igennem flere år har set det indenfor langdistancekaproningerne, er det DSR, som står stabilt, når vi taler dameroning hvad enten, det er i inrigger eller coastal.
Det er da også DSR, der har sikret Danmark flere ædle medaljer fra VM i denne coastal, udelukkende fra damernes klasser på det internationale plan. Lige her har mændene noget til gode - i hvert fald indtil videre.
Ved DM-ugen i Aalborg, er DSR således eneste klub, der har roere til start i kvindernes klasser. Til gengæld stiller klubben med flere hold her.

Sådan ser det ud:

Kvindernes C1X, ForbundsmesterskabDSR 11. Natasha Frandsen (DSR) '93DSR 21. Calina Schanze (DSR) '96DSR 31. Simone Krog Christensen (DSR) '89


Billede
Kvinderne på billedet er alle med, når der afholdes mesterskaber i Aalborg v. DM-ugen i 2023
Mændenes C2X - DanmarksmesterskabHer er det især glædeligt at opleve, at Bagsværd Roklub møder til start her. Søklubben, der på ingen måde er begunstiget af et rigtigt heftigt coastalfarvand med høje bølger - og dog - det kan alligevel godt snerpe derhen af ind imellem, når det blæser i Bagsværd, møder til start med et ungt mandskab, hvor brødrene: Mads og Christian Vestergaard Sørensen er BR´s bud på et muligt mesterskab. Og chancen er der. De to høje unge roere indledte karrieren i 2022, hvor de mødte til start i M2X - og ved årets Danmarksmesterskaber på Bagsværd Sø nappede de sørme Forbundsmesterskabet i 2-åres inrigger. Bagsværd Roklub har fået stillet en coastalbåd til rådighed i en periode, så roerne kan afprøve de nye muligheder.

Billede
Mads & Christian Vestergaard, er Bagsværd Roklubs bud på et muligt mesterskab i C2X: Foto Mette Bacher
Glædeligt er det også, at værtsbyen, Aalborg, har repræsentanter med her. Fra hhv. Roklubben ÆGIR og Aalborg Roklub, hvor sidstnævnte deltager med sine dygtige uniroere. DSR havde tilmeldt tre hold her, men det ene har meldt fra.
Nu er DSRs Peter Maack Groes og Castor Valbum Rasmussen med, når det går løs. Peter har i flere år deltaget ved coastalmesterskaber, mens Castor har taget springet fra LDK til coastal. De to skal ud mod klubbens to tidligere landsholdsroere på kortbane: Jacob Grænge Hansen og Lars Fjord Garvey, der går efter at genvinde mesterskabet - nu, hvor der er ægte DIF-mesterskaber på spil.
Billede
Fjord & Grænge går, ikke overraskende, efter DIF-mesterskabet lørdag. Foto Mette Bacher
Spændende er det, hvad de lokale klubber kan præstere her, da roerne kender det til tider udfordrende farvand som deres egen bukselomme: ÆGIRs Morten og Simon overfor naboerne, Aalborg Roklubs: Troels og Simon.


Sådan ser det ud i C2X
  • 1. Peter Maack Groes (DSR) '65
  • 2. Castor Valbum Rasmussen (DSR) '91
 
  • 1. Lars Fjord Garvey (DSR) '93
  • 2. Jakob Grænge Hansen (DSR) '98
  • 1. Troels Dalgaard Danielsen (Aalborg) '89
  • 2. Simon Nygaard-Thomsen (Aalborg) '89
 
  • 1. Mads Vestergaard Sørensen (Bagsværd) '98
  • 2. Christian Vestergaard Sørensen (Bagsværd) '96
 
  • 1. Morten Pugholm Rasmussen (Ægir) '79
  • 2. Simon Stouby Bock (Ægir) '93


MIX-2X - Danmarksmesterskab
Ved Danish Open i 2022 i Middelfart var denne kategori i både den åbne klasse og mastersklassen velbesøgt. Det kan derfor undre, at blot fire både er tilmeldt i 2023, hvor man oven i købet kan ro sig til et ærkeægte Danmarksmesterskab. Vi ser det sædvanlige:  KVIK og DSR. - Og så minder det unægtelig om de mange år, hvor naboerne kæmpede indædt om mesterskaberne på langdistancen, uden indblanding fra andre klubber udefra.

KVIKs Peter Weile og Torill Lindebjerg er et godt bud på et mesterskab. De to tidligere landsholdsroere - ganske vist for år tilbage - viser altid klasse, når de møder til start. Derudover ser vi en ny og spændende konstellation m. Berg & Huntley fra DSR - tillige med Mette Dyrlund Petersen og Thorleif Rud Lindholm. Mette vandt, for to år siden, VM-sølv m. Calina Schanze.
Billede
Weile & Lindebjerg. Foto Mette Bacher
Billede
Dyrlund & Lindholm. Foto Mette Bacher
  • 1. Johan Berg (DSR) '85
  • 2. Ina Kjær Huntley (DSR) '86
  • 1. Mette Dyrlund Petersen (DSR) '89
  • 2. Thorleif Rud Lindholm (DSR) '95
  • 1. Peter Weile (KVIK) '73
  • 2. Torill Lindebjerg (KVIK) '77

CM1X Danmarksmesterskab
Velbesøgt er denne finale med roere fra nær og fjern - og med tidligere landsholdsroere, der går efter at kunne kalde sig danmarksmester på lørdag. DSRs Johan Berg er inkarneret coastalroer, og det kan klart være en fordel overfor de tidligere landsholdsroere fra kortbanen. DSR har Anders Brems med. Tidligere ungdomsverdensmester, seniorlandsholdsroer og flere gange Danmarksmester på kortbane. Nyborg Roklubs Brian Sørensen er eneste indslag fra Fyn, men er altid garant for klasseroning, og magter hele paletten: outrigger, inrigger og coastal. DSRs Thorleif Rud Lindholm toppede ved Danish Open i 2022 med Calina Schanze i C-MIX-2X, og kan ligeledes være et godt bud på mesterskabet. Carl Johan Runge Andersen, Horsens og Hadsunds Michael Blomstrand kan også præstere, og viste fine takter ved Danish Open i 2022. Bagsværds Oscar Petersen kan været et rigtigt godt bud på mesterskabet - landsholdsroer i årevis med en VM-bronze med sig, har roet LM2X på og i topform til på lørdag. Kaare Mattesen, Kalundborg, borger for kvaliteten. Tidligere landsholdsroer, mange gange Danmarksmester på langdistancen og flere gange medaljetager i coastal, såvel C1X som C2X.
Billede
Oscar Petersen, Bagsværd Roklub, skal ud i en helt ny disciplin i Aalborg - men chancen for et mesterskab er så absolut til stede. Foto Mette Bacher
Alt i alt et meget åbent felt, og lækkert, at deltagerne kommer fra nær og fjern.

DSR 1
  • 1. Johan Berg (DSR) '85
DSR 2
  • 1. Anders Brems (DSR) '73
Nyborg Roklub C1x Brian Sørens
  • 1. Brian Sørensen * (Nyborg) '68
DSR 3
  • 1. Thorleif Rud Lindholm (DSR) '95
 
  • 1. Carl Johan Runge Andersen (Horsens) '57
 
  • 1. Michael Blomstrand (Hadsund) '73
 
  • 1. Oscar Petersen (Bagsværd) '92
 
  • 1. Kåre Mattesen (Kalundb) '71

CW2X: Danmarksmesterskab
Hvor er det dog ærgerligt, at INGEN udover DSR ønsker at stille op her. Det er ganske uforståeligt. Det handler om et DIF-mesterskab, og her kunne tidligere landsholdsroere jo have været med. Nå, men sådan blev det ikke denne gang.
Til gengæld er DSR tilmeldt med hele fire hold, det er god stil, og de fire skal nu kæmpe om mesterskaber i denne klasse.

Flere af deltagerne har gjort det bemærkelsesværdigt godt - ikke kun i coastal - men også på kortbanen.
Vi har VM-sølvvinderne anno 2021 med: Calina Schanze og Mette Dyrlund Petersen, og det bliver spændende at se, hvor deres niveau ligger overfor de øvrige, som også gør det godt indenfor coastal.
Billede
Dyrlund & Schanze er klar i C2X-DM-finalen. Foto Mette Bacher
Løb 105 W2x Coastal Kvinder 2x Coastal - DIF DM 4000m 4 tilmeldinger
DSR 1
  • 1. Samantha Don Robbins (DSR) '90
  • 2. Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller (DSR) '94
DSR 2
  • 1. Tuuli Kasso (DSR) '90
  • 2. Sofie Østergaard Jensen (DSR) '95
DSR 3
  • 1. Katrine Jørgensen (DSR) '71
  • 2. Naja Holten Møller (DSR) '78
DSR 4
  • 1. Calina Schanze (DSR) '96
  • 2. Mette Dyrlund Petersen (DSR) '89



Det bliver en lang lørdag i Aalborg med første start kl. 11.30 - og for de blot fem finaler fyres sidste start af kl. 15.45

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Coastalroning

    Her finder du nyheder, reprotager og andet om coastalroning

    Arkiv

    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    April 2023
    Marts 2023
    December 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Februar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Maj 2021
    Januar 2021
    August 2020
    Juni 2020
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juni 2018
    April 2018
    Januar 2018

    Kategori

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk