Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Humlebæk Coastal-regatta 2022

13/6/2022

0 Comments

 
Billede
Spænding, dramatik og god roning - Stor billedreportage

Tekst og foto Leif Thygesen
I Humlebæk har de efterhånden arrangeret et utal af regattaer – og det fornægter sig ikke. Tingene fungerer gnidningsløst, og der er tænkt på alt. Ligger man hertil, at der i år ved Humlebæk Coastal-regatta var fire dommere og tre dommeraspiranter i arbejde, så er resultatet, at organisatorisk kan det ikke gøres bedre.
Også ”udenomstingene” er perfekte. I klubhuset var der lækre bagels, kager, kaffe og vand til rimelige priser, og så sørger medlemmerne af Humlebæk Roklub altid for, at man føler sig velkommen. Man bliver mødt med smil, service og gæstfrihed, når man besøger roklubben ved Øresund. I Humlebæk kan de roligt sætte flueben ved endnu en perfekt regatta.
Hvis man endelig skal finde noget uheldigt, så springer deltagerantallet i øjnene i det, som man kalder ”Danmarks største coastalregatta”. Der er plads til flere. Formand for Humlebæk Roklub havde udført et stort lobbyarbejde for at få flere til at deltage, men ser man på kalenderen, var der samtidigt Haderslevregatta og Master Camp i Ringsted. Måske kunne det hele koordineres lidt bedre.
Vejrmæssigt bød regattaen på lidt af det hele. Formiddagsløbene blev afviklet i rolige vindforhold, mens det blæste lidt op om eftermiddagen og blev rigtigt ”coastal-vejr”, som en af de deltagende roere udtrykte det.
Roerne kvitterede for de fejlfrie forhold med en herlig regattastemning, flere spændende løb og masser af god coastal-roning.
Forkortelser brugt i denne artikel
1x C = Ener Coastal
2x C = Toer Coastal
4x+ C = Firer Coastal med styrmand
50+ = Mastersroere 50 år eller ældre
M = mænd
W = kvinder
Billede
Arrangørerne havde samlet klasserne i flere fælles starter, så der i alle starter var et pænt antal startende både på en gang. Her er det starten af W2x 50+ og W2x. Imponerende er det at se de mange både finde på plads og kæmpe om at komme bedst fra start.
Billede
Med Louisiana Kunstmuseum som en spektakulær kulisse er klasserne M2x 50+ og M2x blevet sendt afsted på deres fire kilometer lange tur med start og opløb lige ud for roklubben.
Billede
Fra terrassen ved Humlebæk Roklubs klubhus kunne publikum med kikkert følge med i løbene næsten hele vejen.
Billede
Den lille strand syd for klubhuset fungerede som bådplads.
Billede
Da bådene skulle genbruges i flere forskellige klasser og løb, var der gode lange pauser mellem de enkelte afdelinger af regattaen. Pauserne var præget af hygge og god regattastemning.
Billede
Tiltagende pålandsvind om eftermiddagen gav visse udfordringer med søsætning fra stranden. Klubkammeraterne hjalp holdene ud gennem brændingen. Her er det Roforeningen KVIK, der er på vej med deres W/M 2x C.
Billede
Eftermiddagen bød på pæne bølger på Øresund.
Billede
Dramatik fik man også ved den ellers fredelige regatta: Midt under et løb pløjede tre vandscootere for fuld drøn med kurs mod robanen hen over Øresund. Dommerbåden måtte gribe ind og afvise de ubudne gæster.
Billede
Man havde sin tvivl om, at førerne af vandscooterne havde fuldt styr på deres fartøj på bølgerne på Øresund.
Billede
Men heldigvis var der god afstand til coastal-bådene efter dommernes afvisning af vandscooterne, og de tre vandscootere var hurtigt væk.
Billede
Mere dramatik var der i klassen W/M 2 x C, hvor Erik Sandberg Schiess undervejs knækkede sin åre, så Anna Callina Schanze måtte ro båden hjem for egen kraft.
Billede
Dagens mest spændende og flotteste løb var uden tvivl W1x C. De tre deltagere ligger her klar til start. Forrest er det Maria Berg, Helsingborg, i midten Mette Dyrlund Petersen, DSR, og bagest Anna Calina Schanze, DSR,
Billede
Fra start lægger Maria Berg sig i spidsen og fører en god del af løbet på de tre første ben.
Billede
På fjerde ben går Mette Dyrlund Petersen til angreb og presser Maria voldsomt. Den hårde duel mellem Maria og Mette øger afstanden ned til nummer tre Anna Calina
Billede
Ved vendebøjen til femte ben ryger både Maria og Mette ud af kurs. Maria, til venstre, er på vej mod sydvest i stedet for mod vest som er den rigtige kurs - og Mette, til højre, er kommet for langt mod nord, inden hun får lagt kursen rigtigt mod vest. Kursforvirringen hos Maria og Mette udnytter Anna Calina i midten til næsten at indhente de to førende både.
Billede
På ottende ben lykkes det både Mette og Anna Calina (på billedet) at gå forbi Maria, så rækkefølgen i mål bliver Mette, Anna Calina og Maria. Det var et særdeles flot, spændende og medrivende løb, de tre kvinder gav hinanden. Coastalroning, når det er bedst.
Billede
De store coastalbåde firerne var et imponerende syn på Øresunds bølger. Her er der tæt trafik ved indgangsbøjen til sjette ben. De to deltagende firere er en kombineret båd fra DSR/KVIK og en ren DSR båd.
​Resultatliste
Nedenstående finder du en lidt anderledes resultatliste. Der er billede af alle deltagende både, og i billedteksten kan du se placering for den enkelte båd.
Billede
Kvinder 2x C 50+ nummer 1: Humlebæk II, June Kaspersen(1), Mette Porsmose(2). Dagens første løb gav således guld til den arrangerende klub.
Billede
Kvinder 2x C 50+ nummer 2: Dorte Lassen(1) og Ulla Jakobsen(2), Roforeningen KVIK.
Billede
Kvinder 2x C 50+ nummer 3: Malene Kristensen(1) og Elisabet Steen(2), Humlebæk.
Billede
Kvinder 2x C nummer 1: Anna Calina Schanze(1) og Mette Dyrlund Petersen(2), DSR.
Billede
Kvinder 2x C nummer 2: Samantha Don Robbins(1) og Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller(2), DSR.
Billede
Kvinder 2x C nummer 3: Amalie Riff Brems(1) og Caroline Riff Brems(2), DSR.
Billede
Kvinder 2x C nummer 4: Naja Holten Møller(1) og Katrine Jørgensen(2), DSR/KVIK.
Billede
Kvinder 2x C nummer 5: Line Pinstrup(1) og Rikke Von Arenstorff(2), Humlebæk.
Billede
Kvinder 2x C nummer 6: Louise Birk Hansen(1) og Trine Teglers(2), Køge.
Billede
Mænd 2x C 50+ nummer 1: Ryan Rosenberg(1) og Christian Probst(2), Humlebæk.
Billede
Mænd 2x C 50+ nummer 2: Keld Strudahl(1) og Torben Møller Klausen(2).
Billede
Mænd 2x C nummer 1: Peter Berg(1) og Jonathan Wright(2), Helsingborg.
Billede
Mænd 2x C nummer 2: Erik Sandberg Schiess(1) og Thorleif Rud Lindholm(2), DSR.
Billede
Mænd 2x C nummer 3: Joen Petur Jacobsen(1) og Peter Maack Groes(2), DSR.
Billede
Piger/drenge 2x C nummer 1: Bjarke Ølgaard Madsen(1) og Laurits Hammond Hjorth(2), Humlebæk.
Billede
Kvinder 1x C nummer 1: Mette Dyrlund Petersen, DSR.
Billede
Kvinder 1x C nummer 2: Anna Calina Schanze, DSR.
Billede
Kvinder 1x C nummer 3: Maria Berg, Helsingborg.
Billede
Kvinder 4x+ C nummer 1: Amalie Riff Brems(1), Caroline Riff Brems(2), Sofie Østergaard Jensen(3), Katrine Jørgensen(4), Naja Holten Møller(cox), DSR/KVIK.
Billede
Kvinder 4x+ C nummer 2: Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller(1), Samantha Don Robbins(2), Nidhu Sivapatham(3), Charlotte Mason(4), Martin Grand Ast(cox), DSR.
Billede
Mænd 1x C 50+ nummer 1: Ryan Rosenberg, Humlebæk.
Billede
Mænd 1x C nummer 1: Peter Berg, Helsingborg.
Billede
Mænd 1x C nummer 2: Thorleif Rud Lindholm, DSR.
Billede
W/M 2x C nummer 1: Mette Dyrlund Petersen(1) og Thorleif Rud Lindholm(2), DSR.
Billede
W/M 2x C nummer 2: Peter Berg(1) og Maria Berg(2), Helsingborg.
Billede
W/M 2x C nummer 3: Torill Lindebjerg(1) og Peter Weile(2), Roforeningen KVIK.
Billede
W/M 2x C 50+ nummer 1: Christian Probst(1) og Mette Porsmose(2), Humlebæk.
Billede
W/M 2x C 50+ nummer 2: Jan Skovø(1) og Katrine Jørgensen(2), Roforeningen KVIK.
Billede
W/M 2x C 50+ nummer 3: June Kaspersen(1) og Keld Strudahl(2), Humlebæk.
Billede
W/M 2x C 50+ nummer 4: Elisabet Steen(1) og Søren Mortensen(2), Humlebæk.
Billede
W/M 2x C 50+ nummer 5: Susanne Westermann(1) og Torben Møller Klausen(2), Humlebæk.
Medaljer
Billede
Medaljevinderne i kvinder 2x C 50+ til højre nummer to Roforeningen KVIK, Dorte Lassen og Ulla Jakobsen, og til venstre nummer 1, Humlebæk II, June Kaspersen og Mette Porsmose.
Billede
Medaljevinderne i kvinder 2x C. Til venstre DSR Samantha Don Robbins og Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller (sølv). I midten DSR, Mette Dyrlund Petersen og Anna Calina Schanze (guld) og til højre DSR I, Amalie Riff Brems og Caroline Riff Brems (bronze).
Billede
En af de unge deltagere fra Humlebæk måtte overtage sprechstallmeister jobbet fra Christian Probst, da Christian selv skulle på podiet.
Billede
Medaljerne i Mænd 2x C 50+ gik til: Ryan Rosenberg og Christian Probst (guld) samt Keld Strudahl og Torben Møller Klausen (sølv). Begge hold er fra Humlebæk.
Billede
I klassen mænd 2x C var der bronze til DSR I, Joen Petur Jacobsen og Peter Maack Groes (til højre), sølv til DSR II, Erik Sandberg Schiess og Thorleif Rud Lindholm (til venstre) og guld til Helsingborg I, Peter Berg og Jonathan Wright (i midten).
Billede
Piger/drenge 2x C, guld til Humlebæk I, Bjarke Ølgaard Madsen og Laurits Hammond Hjorth Desværre var der ikke flere deltagere i denne klasse.
Billede
Kvinder 1x C fra venstre DSR I, Anna Calina Schanze (sølv), DSR II, Mette Dyrlund Petersen, DSR (guld) og Helsingborg I, Maria Berg (bronze).
Billede
Kvinder 4x+ C til venstre DSR I, Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller, Samantha Don Robbins, Nidhu Sivapatham, Charlotte Mason, Martin Grand Ast(cox) (sølv). Til højre DSR/KVIK I, Amalie Riff Brems, Caroline Riff Brems, Sofie Østergaard Jensen, Katrine Jørgensen, Naja Holten Møller(cox) (guld).
Billede
Ryan Rosenberg, Humlebæk var ene deltager i klassen mænd 1x C 50+.
Billede
Mænd 1x C, til venstre DSR II, Thorleif Rud Lindholm (sølv) og til højre Helsingborg I, Peter Berg (guld).
Billede
Kvinder/mænd 2x C. Fra venstre Helsingborg I, Peter Berg og Maria Berg (sølv). I midten DSR I, Mette Dyrlund Petersen og Thorleif Rud Lindholm (guld) og til højre KVIK I, Torill Lindebjerg og Peter Weile (bronze).
Billede
Kvinder/mænd 2x C 50+. Fra venstre KVIK I, Jan Skovø og Katrine Jørgensen (sølv), i midten Humlebæk, Mette Porsmose og Christian Probst (guld) og til højre Humlebæk II, Keld Strudahl og June Kaspersen (bronze).
Billede
Dommerteamet, der sørgede for at alt gik regulært til.
Billede
Det meste af Humlebæks arrangørteam.
Roinfo siger tak til Humlebæk, dommerne og deltagerne. Tak fordi roinfo fik lov til at komme med ud i dommerbåden.
Hvis du vil bruge et eller flere af billederne, så spørg lige først.
lthygesen@youmail.dk
 
Resultatlisten for Humlebæk coastalregatta her
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Coastalroning

    Her finder du nyheder, reprotager og andet om coastalroning

    Arkiv

    Marts 2023
    December 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Februar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Maj 2021
    Januar 2021
    August 2020
    Juni 2020
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juni 2018
    April 2018
    Januar 2018

    Kategori

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk