Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

En dobbelt OL-vinder, en verdensmester - og en verdensrekordholder møder til start i coastal i Humlebæk

6/8/2018

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Når Nordsjællands Blå Bånd fyres af  i Humlebæk på lørdag, skal coastalroerne i ilden for 2. gang i denne sæson. Før sommerferien gik det løs ved Egå, hvor sæsonen blev indledte i regnvejr og blæst, og det med blæsten er jo lige noget, coastals er bygget til. Det væltede ikke ind med mange tilmeldinger, men i Humlebæk er 21 både meldt til, og selvom det heller ikke ligefrem er overvældende, så er det O.K. Det glædelige er, at et par svenske roere tager turen over Sundet, og gør regattaen international.
Herre-1X​
Det er også glædeligt, at mændenes 1X har syv herrer til start, og det bliver langt fra kedeligt, hvor der i Egå blot var fire til start, og hvor der ikke var den helt store spænding i kampen om guldet. Denne gang bliver der mere kamp om det med de to svenske roere mod vinderen i Egå, DSRs Martin Schjerning. De øvrige, der skal kæmpe med er: KVIKs Mark van Herk, Jens W. Møller fra Kolding, Jesper Skavin, Skovshoved, og Carl Johan Runge Andersen fra Horsens.
Picture
Carl Johan og Jens fra Horsens og Kolding er klar på Øresund på lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
Jesper Skavin, Skovshoved, var ikke med i Egå, men kommer til start i Humlebæk. Foto Mette Bacher
Picture
Vinderen i Aarhus, Martin Schjerning, DSR, får tre konkurrenter mere, end i Egå. Foto Mette Bacher
Picture
Mark van Herk, KVIK er også med i herrernes 1X lørdag i Nordsjælland. Foto Mette Bacher
Herrer-2X
Mens kvinderne er pænt repræsenteret i Humlebæk, så kniber det på sværdsiden. Roinfo bemærker, at det ser tyndt ud med deltagelse i herrernes 2X med blot to både til start: svenskerne Jonathan Wright og Thomas Olsson, der til gengæld får noget at se til mod OL-vinder Thomas Ebert, der møder til start med klubkammeraten: Claus Solmer-Jørgensen, begge fra Ringsted Roklub. Desværre er ikke flere til start i denne disciplin. Men dejligt at se roere fra Ringsted være med, og i det hele taget interessen fra så dygtige roere, som Thomas og Claus. De er selvfølgelig også på plads, når der afholdes Forbundsmesterskaber ved Roklubben Stevns om en måned. Og skal vi ikke lige opsummere Eberts flotte resultater: 2 OL-guldmedaljer i LM4-, 7 VM-guld i LM2- & LM4-, en guldmedalje v. U23VM, sølv og bronze ved VM & OL. Der til har Thomas Ebert, blandt de få herhjemme, vundet i alt 25 Danmarksmesterskaber - og det vel at mærke de ægte DIF-mesterskaber!
Picture
Claus Solmer-Jørgensen, foto Mette Bacher
Picture
Thomas Ebert, Foto: Focusrowing/Mette Bacher
Kvinder-4X+
Hos kvinderne er blot to både til start, så det bliver atter en nabofight imellem Roforeningen KVIKs: Torill Lindebjerg, Tine Aabye, Bie Andersen, Ulla Eriksen og styrmand Eric Jensen og DSRs Cecilie Lützen Søltoft, Ragna Karen Sigurdardóttir, Tanja Igland og Tanja Nors Tardrup, de har endnu engang sat Martin Schjerning på styrmandssædet, som i Egå, hvor DSR vandt over KVIK. Men ingen tvivl om, at det bliver spændende, idet DSR & KVIK også har drabelige kampe om førstepladserne ved Københavnskredsens SPP, hvor kvikkerne indtil videre har vist sig bedre på det flade vand, når SPP finder sted inde i selve Københavns Sydhavn med sejre over DSR her.

Picture
Sådan så det ud, da starten gik ved årets første coastalprøvelse i Egå. Foto Mette Bacher
Kvinder-1X
Herligt at Horsens-roeren: Linda Kærgaard Nielsen er med, som sin klubkammerat: Carl Johan Runge Andersen.
Linda deltog i fjor, da Horsens Roklub afholdt et brag af åbne danske mesterskaber, hvor eneste hurdle var “det flade vand”. På lørdag er blot to roere til start i kvindernes 1X-klasse, og udover Linda er det ergometerfænomenet: Margit Haahr Hansen, DSR, der er god for flere verdensrekorder her, mens hun tillige også er stærkt roende i netop kvindernes coastal-1X.
Picture
Linda fra Horsens, skal møde... Foto Mette Bacher
Picture
Margit fra DSR. Foto Mette Bacher
Kvinder-2X
Mens det kniber med deltagelse i mændenes klasser, ser det lidt bedre ud i kvindernes 2X, selvom der sagtens kunne have været langt flere med. Fem både er til start, KVIK, Humlebæk og tre fra DSR. Kvikkerne nupper lige en tur på 10 kilometeren i langdistancen først, det er Dorte Lassen og Ulla Jakobsen, begge stærke roere, hvor Ulla har flere Forbundsmesterskaber bag sig. Ikke kun i inrigger, men også i 8+ på kortbane. Fra Humlebæk: Pia Rasmussen & Susanne Westermann. Begge dygtige og erfarne coastalroere. DSRs deltagere består af flere roere, der har været deltagere ved VM, hvor især Helle Tibian har vist verdensklasse ved at vinde guld i C4X+, da der blev afholdt VM i Helsingborg i 2014. Året efter var Helle med på den C4X+ fra DSR, der tog bronze ved VM i Peru. Her havde båden to udskiftninger siden triumfen i Sverige.
Ingen af de øvrige deltagere i kvindernes 2X-finale på lørdag har indtil nu vundet medaljer ved VM - men det har været tæt på for: Julie Schou & Kate Petersen, der danner en 2X, og Margit Haahr Hansen, som Tibian danner hold med i denne klasse.
Tanja Igland har også været ved VM, mens Tanja Nors Tardrup har noget til gode. Hun er til gengæld god for ægte DIF-mesterskaber på langdistancen.
Picture
Kate Petersen og Julie Schou fra DSR får god konkurrence i Humlebæk. Foto Mette Bacher
Picture
Ulla Jakobsen & Dorte Lassen får bedre konkurrence i Humlebæk, end i Egå for 1½ måned siden. Foto Mette Bacher
Picture
Helle Luthman Tibian, i midten, er eneste deltager i Humlebæk, som har hentet medaljer hjem fra Coastal-VM til Danmark, og det både en VM-guld - og en af bronze, til Danmark. Foto Mette Bacher
C-2X MIX
Mix-2X - tre mandskaber til start.
Det er heller ikke mange, i denne bådtype, som oven i købet er kommet med på VM-programmet. Vinderne fra Aarhus, DSRs Martin Schjerning og Kate Petersen, får god konkurrence af Humlebæk Roklubs egne: Mette Porsmose & Thomas Uhrskov, der altid viser storform. En interessant konstellation, som ikke var med i Aarhus, men er stemplet ind, og sagtens kan blive en udfordring for Schjerning og Petersen, er Brian Sørensen og Margit Haahr Hansen, Nyborg/DSR. 
Brian er stærkt roende i sculler, og har netop været med ved den store mastersregatta i München, mens han tillige er med ved samtlige mastersregattaer i Danmark. Dertil så osse lige LD i inrigger. Nu han alligevel er af sted, og med i Humlebæk, så snupper han samtidigt en tur i C2X med Margit Haahr Hansen.
Picture
Martin Schjerning og Kate Petersen fra DSR har to konkurrenter på lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
Brian Sørensen, Nyborg Roklub, er SÅ klar til at ro mix-2X på lørdag efter finalen i inrigger. Foto Leif Thygesen
Mandefald i de store bådtyper
Der er ingen tvivl om, at det bliver spændende at følge coastalfinalerne i Humlebæk, men det er ærgerligt, at der er “mandefald” i den store bådtype: C4X+, hvor Aalborg Roklub plejer at stille op, og hvor DSR altid har været med, for ikke at tale om 2X, hvor studenternes herreroere også har vist stort fremmøde. Denne gang har storklubben DSR blot en herreroer til start. Fra det nordjyske melder Bjarne Petersen, at hans roere deltager ved Holstebro Regattaen, der afholdes samtidigt med Nordsjællands Blå Bånd, men at de naturligvis møder frem med flere gode roere ved Coastalmesterskaberne i Stevns om nogle uger.
Alligevel - hvor ville det være rart at se mange flere roere komme med, når der er coastalregattaer, gerne fra Jylland og Fyn, og ikke mindst fra Nordsjælland, når nu så mange klubber har taget coastalroningen til sig.
For tilskuerne bliver det også spændende at følge. Humlebæk Roklub er hamrende god til at holde regattaer. De dygtige kaffedamer står klar med alt i mad og drikke. Og det hele foregår i meget flotte rammer for neden af Louisiana Museet, hvor Humlebæk Roklub er beliggende.

Det bliver en spændende dag i Humlebæk på lørdag, hvor arrangørerne forsøger at lade et par coastalfinaler køre før inriggerløbenes start, og derefter resten af coastalfinalerne, mens LD-herrerne er ude på 25 kilometer.
Arrangørerne har lovet at melde nærmere ud via facebook, da der kan forekomme ændringer for coastalroernes tidsplan. Du kan læse nærmere på FB under LDK Langdistancekaproning.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Coastalroning

    Her finder du nyheder, reprotager og andet om coastalroning

    Arkiv

    Marts 2023
    December 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Februar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Maj 2021
    Januar 2021
    August 2020
    Juni 2020
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juni 2018
    April 2018
    Januar 2018

    Kategori

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk