Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Danmark har 10 roere med ved VM i coastal

3/10/2022

0 Comments

 
Danmark har fire både med ved VM i coastal, som finder sted i Pembrokeshire i Storbritannien.
Der er finaler d. 8 oktober, samme dag, hvor dansk roning afholder sit DM på kortbane.

Alle danske deltagere kommer fra København, hvor Danske Studenters Roklub har tre både med, og naboen, Roforeningen KVIK, er repræsenteret med ét mandskab.
Coastal-VM er, som altid, særdeles velbesøgt, og det ofte af roere, som har coastalroning, som en fuldtidsbeskæftigelse, hvor ALT sættes ind, som var det kortbane-VM, det handler om. Men det er lykkedes for danske roere at ro sig til medaljer her, og det i kvindernes klasser, hvor det både er blevet til guld og bronze i W4X- og en sølvmedalje i W2X, som blev vundet i 2021 af Mette Dyrlund Petersen og Anna Calina Schanze.
De regerende sølvvindere kommer ikke til at forsvare medaljen, da de ikke er med ved VM i coastal denne gang.

Fra dansk side er dét at deltage ved Coastal-VM ikke helt det samme, som kortbane-VM, hvor mange års træning kan resultere i en VM-udtagelse.
De danske VM-deltagere i coastal deltager for egen regning, og det er måske også årsagen til, at det ikke ligefrem boomer med danske deltagere denne gang.
Følgende danskere er med ved årets coastal-VM:

Erik Schiess, Danske Studenters Roklub i C1X,
Billede
Konkurrencen er hård i CM1X med 44 konkurrenter til Schiess. Foto Mette Bacher
der roede sig til en placering, som nummer 5 ved årets Danish Open i Middelfart.
Bådtypen er, som sædvanlig, velbesøgt med 45 roere til start ved årets VM, heraf også Peter Berg, 40, Helsingborg, som alle danske coastalroere kender fra de danske regattaer, og fra svenske mesterskaber. Berg er tidligere verdensmester og har vundet 3 VM-bronzemedaljer i denne disciplin. Peter Berg vandt i øvrigt v. Danish Open i Middelfart d. 3. september

Joen Jacobsen & Peter Groes, Danske Studenters Roklub i C2X,
Billede
Foto fra Danish Open i Odder i 2020, hvor der var Beach Landing, og her er det Joen, der springer ud af båden, mens resten af turen foregår til bens på stranden og i mål. Foto Mette Bacher
der roede sig til en placering, som nummer fire ved Danish Open 2022
Hele 38 deltagende både er med i denne disciplin, hvor Sverige også har et dygtigt mandskab med.

Katrine Dall & Jan Skovø, Roforeningen KVIK i MIX-C2X
Billede
Dall & Skovø ved coastalregattaen i Humlebæk tidligere på året. Foto Leif Thygesen
De to roede sig til en placering, som nummer 5 ved Danish Open for en måned siden.
36 hold er til start her, og roinfo bemærker at NZL er deltager med to hold, hvor det ene mandskab har OL-guldvinder, Emma Twigg, med. Twigg tog sig af kvindernes 1X ved OL i Japan.

Natasha Frandsen, Elisabeth Keller, Sofie Jensen & Samantha Don Robbins med cox: Martin Grand Ast, alle fra Danske Studenters Roklub i CW4X+
Billede
Robbins, Keller, Jensen & Frandsen og styrmand: Martin Ast. Foto Mette Bacher
23 hold er med her i en finale, der plejer at blive dramatisk og heftig. Også her er OL-vinder Emma Twigg med fra New Zealand, når man løber startlisten igennem for kendisnavne fra de internationale kortbaner.
Samantha Don Robbins og Martin Grand Ast sad på DSRs VM-bronzebåd i 2019

Danske Studenters Roklub har egen træner med: Henrik Asmussen

Danmark har ingen til start i kvindernes C1X eller C2X, men svenskerne har dygtige Maria Berg til start i CW1X, og hun plejer at vise klasse ved VM.

Se tidsplanen HER: https://worldrowing-admin.soticcloud.net/wp-content/uploads/2021/06/EntryList_WRCC_Detailed_2022.pdf

Læs om hele VM-arrangementet her: https://worldrowing.com/event/2022-world-rowing-coastal-championships
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Coastalroning

    Her finder du nyheder, reprotager og andet om coastalroning

    Arkiv

    Marts 2023
    December 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Februar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Maj 2021
    Januar 2021
    August 2020
    Juni 2020
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juni 2018
    April 2018
    Januar 2018

    Kategori

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk