Et nyt samarbejde mellem Nakskov Roklub og Nakskov Skibsværft Roklub giver mulighed for at tilbyde coastalløb, når Lollands Havørn roes lørdag den 24. august 2019, regattaen er finalen i Langdistanceturneringen 2019 – altså til næste år.
Og det er netop det, der sker. Nakskov Skibsværft Roklub har sagt ja til at stå for coastalløbene, som en del af Lollands Havørn. Administrativt vil kaproningen få fælles overbygning, når det gælder indbydelse, startlister og andet. Desuden vil medaljerne, der uddeles, være de samme til både inrigger- og coastalroerne.
Savnsø Vig er et pænt stort område, hvor der næsten ikke er anden trafik og heller ingen faste bøjer. Området giver coastalroerne alle muligheder for at boltre sig helt frit, kun vil man skulle være påpasselig, når man skal krydse sejlrenden for at komme til og fra Savnsø Vig.
Formand for Nakskov Roklub, Poul Erik Wulff-Høyer, har denne kommentar: ”Jeg håber, det må blive en stor succes, og at coastalroerne vil bakke op om projektet, så vi får stor deltagelse. For mig er det nye samarbejde endnu et skridt imod en egentlig fusion af de to roklubber i Nakskov.”
[email protected]