I denne artikel laver vi et lille opsamlingsheat af nogle af de fotografier fra Nordsjællands Coastal Regatta, der i første omgang ikke kom med i roinfos reportage fra Humlebæk.
Tekst og fotos Leif Thygesen
I denne artikel laver vi et lille opsamlingsheat af nogle af de fotografier fra Nordsjællands Coastal Regatta, der i første omgang ikke kom med i roinfos reportage fra Humlebæk.
0 Comments
leverede en fremragende Nordsjællands Coastal Regatta
Tekst og foto Leif Thygesen ”Velkommen til Humlebæk Roklub – Danmarks måske smukkest beliggende roklub”, står der øverst på forsiden af Humlebæk Roklubs hjemmeside - og man må give Nordsjællænderne ret: Humlebæk Roklub ligger geografisk meget smukt, men ikke alene beliggenhedsmæssigt er Humlebæk privilegeret. Skønhed kommer indefra, siger en gammel talemåde, og også her ligger Humlebæk Roklub i top. Klubben er fyldt med skønne mennesker, der vil gøre alt for, at du føler dig velkommen og godt tilpas, når du besøger klubben. Du finder service, gæstfrihed og hjælpsomhed i klubben ved Øresund. Da Signaturen skulle bruge en redningsvest, var der nærmest kapløb mellem flere medlemmer af Humlebæk Roklub om at komme først med vesten. Alle medlemmer af Humlebæk Roklub sørger med deres hyggelige og rare facon for, at du føler dig særdeles godt tilpas – og så gør det da heller ikke noget, at mange medlemmer af Humlebæk Roklub er trofaste læsere af Roinfo og udtrykker deres begejstring for roinfos artikler overfor Signaturen. Tak! Humlebæk Roklubs cafe er særdeles velassorteret med hjemmelavede lækre sandwich, kage samt kolde og varme drikke – og alt serveres med et stort smil. Ni klubber repræsenteret i Humlebæk
Af Leif Thygesen Anden lørdag i august har i mange år været det samme som regatta i Humlebæk Roklub. For år tilbage var det hvert andet år fjerde afdeling af Langdistanceturneringen, der blev roet ved foden af Louisiana Kunstmuseum, men efter inriggernes DM-turnering blev lukket, er det coastalbådene, der har overtaget vandet på Øresund ud for Humlebæk Roklub. I alt er der tilmeldt 72 sæder fra ni forskellige klubber. Vores svenske venner fra Helsingborg tager atter en gang turen over Øresund for at deltage og gør dermed Nordsjællands Coastal Regatta til en international kaproning. De ni repræsenterede klubber er Humlebæk Roklub (30), Helsingborg Roddklubb (14), Danske Studenters Roklub (13), Nivå Roklub (6), Skovshoved Roklub (3), Hadsund Roklub (2), Hvidovre Roklub (2), Odense Roklub (1) og Ringsted Roklub (1). Tallene i parenteserne er antal tilmeldte sæder. Af: Mette Bacher
18 roere fra Danske Studenters Roklub deltog i denne weekend ved EM i coastal, som fandt sted i polske Gdansk. Selvom det i to bådtyper var lige ved, at der kunne uddeles danske bronzemedaljer, så lykkedes det desværre ikke for den danske klubdelegation at hente EM-medaljer hjem. Der er dog ikke tvivl om, at alle kommer hjem, en erfaring rigere. Både med hensyn til, at der skal lidt mere til, hvis det hedder VM - men også at de fortsætter med at tage ALT, hvad der hedder coastalregattaer for at få den rutine, som er vigtig, hvis man skal kunne gøre sig gældende internationalt på sigt - eller man kan også blot erkende, at det er godt nok og helt fint, hvis man kan gøre sig fint gældende nationalt - og måske toppe ved Danish Open om et par måneder. Det bliver spændende at se, hvad det ender med i denne sæson. Af: Mette Bacher
Sådan gik det danskerne i dagens forskellige finaler: fredag. Roinfo opdaterer hele dagen og der er livestreaming fra EM, som kan ses HER Af: Mette Bacher Foto: Elisabeth Keller Det er ikke altid, deltagerne ved større arrangementer "husker" at sende os lidt fotos fra eventen. Denne gang opfordrede roinfo de danske deltagere ved coastal-VM til at sende os lidt fotos fra Gdansk. - Det skal vi nok, lød det. Og så hørte vi egentlig ikke mere... ... men en lille opfordring, og få øjeblikke efter væltede det ind med herlige glimt fra danskerne tur, hvor det meste jo forståeligt nok foregår på stranden. Se billederne her - og tak til Elisabeth Keller for dem! Af. Mette Bacher Der lurer måske en dansk overraskelse, i morgendagens A-finale i mændenes C2X ved EM i coastal i Gdansk? Således havde DSR tre både med i denne bådtype, og som roinfo skrev i går, er det interessant at følge de to "coastaldebutanter", Emil og Jacob Lenzing, der pt. har sadlet om, og forsøger sig i denne disciplin, set i forhold til de mange år, hvor brødrene har roet kaproning på et meget højt niveau. Muligheden for et flot resultat i mændenes C2X er så absolut tilstede i morgendagens A-finale, som danskerne kvalificerede sig til ved at ro sig til dagens tredjebedste tid af de to heats. Tidligt torsdag formiddag kom de første danske deltagere i ilden, og sådan er det gået hen over dagen. Dertil lægger roinfo morgenens finaletid ind ved hver enkelt af de danske deltagere:
Af: Mette Bacher Foto Leif Thygesen & Mette Bacher I de kommende dage går det (endelig) løs for coastalroerne ved 2024 European Rowing Coastal & Beach Sprint Championships i Gdansk i Polen. Det hele finder sted fra 20.-23. juni. Dermed er det polske roforbund atter vært ved et større ro-arrangement, idet der netop er afviklet World Cup III i Poznan. Arrangementet er delt op i tre kategorier: EM for klubhold, EM for nationalmandskaber og EM i Beach Sprint. DSR møder til start i to kategorier: Klubhold og Beach Sprint Derudover er en af Danmarks dygtige rodommere med i Gdansk: Cathrine Lysdal Andersen, Bagsværd Roklub. Af: Mette Bacher
Det er så ærgerligt. Der var lagt op til den helt store premiere med en ny coastalregatta i det sønderjyske, hvor alle coastalroere kunne være med - og så bliver det hele aflyst. Der kom blot én eneste tilmelding i coastal, og det var Elisabeth Keller fra Danske Studenters Roklub, der meldte sig til i C1X. Derudover havde et par håndfulde kajakroere meldt sig til. Det er en meget ærgerlig arrangør, Maria Aas, Roinfo får i telefonen. - Vi havde det hele klart, vi synes, at vi har været godt ude med informationer og plakater, og det er trist, at når vi endelig forsøger at tilbyde coastalroerne en ny regatta at deltage i, så er der stort set ingen, der melder sig til. Vi har endda beach sprint, som jo "lige om lidt" kommer på det olympiske program. Ja, det vækker undren, at vi slet ikke er kommet videre her, lyder det fra Maria Aas. - Jeg synes, vi alle må være bedre til at bakke op om nye tiltag, og det gælder ikke kun roerne, men også ledere, og helt oppe i toppen af Dansk Forening for Rosport, da det jo netop være af stor interesse, at der her er en mulighed for at prøve beach sprint af, nu det bliver en OL-disciplin. Men vi prøver skam til næste år, og jeg har informeret min arbejdsgruppe om beslutningen, slutter Maria Aas. Af: Mette Bacher Lige om lidt er det sidste frist for tilmeldinger til den nye coastalregatta i Danmark, Hejsager Beach Ocean Race, som finder sted: 18. maj 2024, Hejsager Strand Tilmeldingsfristen er: 10. maj. https://tilmeld.roning.dk/?regatta=hbo2024 ENDNU EN NYHED - VORES OCEAN RACE ER NU EN DEL AF DANSPRINT OCEAN CUP 2024 Hejsager Beach Ocean Race består af Coastal Beach Sprint, der bliver en del af de olympiske program i 2028 i Los Angeles, samt et 18 km Downwind Ocean Race for Surfski og Havkajak Regattaens Beach Sprint afholdes efter DFfR's vejledende regelsæt for Coastal Beach Sprint version 6-2022: https://tilmeld.roning.dk/
Der vil i begrænset omfang være mulighed for at leje både - pris 75 kr / sæde - efter først til mølle princippet - bestilling af både hos [email protected] Regattaens Down Wind Ocean Race afholdes efter DKF's love og bestemmelser: https://www.kano-kajak.dk/om-dkf/dkfs-love/ Der er udskrevet løb i både Surfski og Havkajak for begge køn for Senior, 50+ og 60+ , og desuden for u23 i Surfski, samt Toer i Surfski for Senior: Herre, Damer og Mix Tilmelding og nærmere information via https://tilmeld.roning.dk/ Der startes enten i Genner Strand eller Aarøsund, startstedet bestemmes dagen før med hensyntagen til vindretningen. Der er mulighed for shuttle af kajak og mandskab fra Hejsager til startstedet. |
CoastalroningHer finder du nyheder, reprotager og andet om coastalroning Arkiv
September 2024
Kategori |