Roinfo.dk´s julekalender
Jul i Roføderationen Uglen
En fortælling om Høvedsmand Ronok, hans meritter for rosporten og hans roeksperter
Enhver lighed med nulevende personer og sandheden er tilfældig og utilsigtet
Af Leif Thygesen
OBS Nye læsere start nedefra
Jul i Roføderationen Uglen
En fortælling om Høvedsmand Ronok, hans meritter for rosporten og hans roeksperter
Enhver lighed med nulevende personer og sandheden er tilfældig og utilsigtet
Af Leif Thygesen
OBS Nye læsere start nedefra
Kapitel 24
Der manglede noget, men nu havde Ronoks tiptipoldebarn foreslået at lede på nettet. Øh, nettet, sagde gamle Ronok. Han gravede dybt i hukommelsen, men kunne ikke komme i tanke om, at der blev brugt net til roning. Jo, blandt andet i tennis, fodbold og til fiskeri blev der brugt net, men ikke til roning. Joh, sagde lille Ropus, se her. Og så tog Ropus en lille kasse frem, hvor forsiden var en flimmerkasse og de små øvede fingre gled let og ubesværet henover skærmen og tryllede det ene sceneri efter det andet frem. Og der! Pludselig så gamle Ronok det, han søgte. Samtidigt gik det op for ham, at roningen havde det hele: Morskaben, fascinationen, spændingen, naturoplevelserne, venskabet, hyggen, seriøsiteten, udfordringerne, legen, præstationerne og meget meget andet. Det der manglede var, at nogen fortalte om, hvor mageløs og enestående roning er. Hvad hjælper det, at man kan byde på det hele, hvis man gemmer det for omverdenen?
Nu kunne det blive jul med mikroovnsopvarmet andesteg, og hvis Ronok spurgte pænt, kunne det jo være, at fru Ronok gav ham lov til at springe desserten over – han var træt af ris. Julestemningen bredte sig i hans krop, og pludselig bemærkede han, at fru Ronok havde pyntet hyggeligt op til jul, og der var et smukt juletræ med masser af pakker under.
Gamle Ronok var mæt og tilfreds. Julemiddagen var spist - han havde fået lov til at springe desserten over. Juletræet var tændt og al den lykke fik en lille tåre frem i Ronoks øjenkrog. Gennem tåren så han, at fra stjernen i toppen glimtede det ”Glædelig jul” - og så lagde han mærke til det… lysene var sat på træet, så de dannede et mønster. Næh, der stod noget: www.roinfo.dk - og det var det, han havde ledt efter. Roføderationen Uglen kunne få en ny ung og energisk høvedsmand, og Ronok kunne bruge sin tid til at læse højt fra roinfo.dk for sine tiptiptipoldebørn, så også de hørte om hvor mageløs roning er. Oh, hvilken lykke.
Slut
Der manglede noget, men nu havde Ronoks tiptipoldebarn foreslået at lede på nettet. Øh, nettet, sagde gamle Ronok. Han gravede dybt i hukommelsen, men kunne ikke komme i tanke om, at der blev brugt net til roning. Jo, blandt andet i tennis, fodbold og til fiskeri blev der brugt net, men ikke til roning. Joh, sagde lille Ropus, se her. Og så tog Ropus en lille kasse frem, hvor forsiden var en flimmerkasse og de små øvede fingre gled let og ubesværet henover skærmen og tryllede det ene sceneri efter det andet frem. Og der! Pludselig så gamle Ronok det, han søgte. Samtidigt gik det op for ham, at roningen havde det hele: Morskaben, fascinationen, spændingen, naturoplevelserne, venskabet, hyggen, seriøsiteten, udfordringerne, legen, præstationerne og meget meget andet. Det der manglede var, at nogen fortalte om, hvor mageløs og enestående roning er. Hvad hjælper det, at man kan byde på det hele, hvis man gemmer det for omverdenen?
Nu kunne det blive jul med mikroovnsopvarmet andesteg, og hvis Ronok spurgte pænt, kunne det jo være, at fru Ronok gav ham lov til at springe desserten over – han var træt af ris. Julestemningen bredte sig i hans krop, og pludselig bemærkede han, at fru Ronok havde pyntet hyggeligt op til jul, og der var et smukt juletræ med masser af pakker under.
Gamle Ronok var mæt og tilfreds. Julemiddagen var spist - han havde fået lov til at springe desserten over. Juletræet var tændt og al den lykke fik en lille tåre frem i Ronoks øjenkrog. Gennem tåren så han, at fra stjernen i toppen glimtede det ”Glædelig jul” - og så lagde han mærke til det… lysene var sat på træet, så de dannede et mønster. Næh, der stod noget: www.roinfo.dk - og det var det, han havde ledt efter. Roføderationen Uglen kunne få en ny ung og energisk høvedsmand, og Ronok kunne bruge sin tid til at læse højt fra roinfo.dk for sine tiptiptipoldebørn, så også de hørte om hvor mageløs roning er. Oh, hvilken lykke.
Slut
24) Apropos roinfo.dk. Her er Roinfo.dk, Nakskov Redaktionens PC pyntet med flag den 22. juni 2014. Hvad fejrede Roinfo.dk?
r) Seks måneders fødselsdag
s) Tildeling af Cavlingprisen
t) Tyvstart på Sct. Hans aften
Foto Leif Thygesen
r) Seks måneders fødselsdag
s) Tildeling af Cavlingprisen
t) Tyvstart på Sct. Hans aften
Foto Leif Thygesen
Kapitel 23
Der manglede noget. Alle roeksperter havde nu fremlagt deres del af roningen for gamle Ronok, men det var ikke lykkedes at finde det, der manglede. I morgen var det juleaften, og Gamle Ronok og hans familie måtte se i øjnene, at det blev en trist jul med risengrød i stedet for mikroovnsopvarmet andesteg. Ronok var træt af risengrød, træt af det hele og dybt nedbøjet sad han på sit kontor og forsøgte trods alt at komme lidt i julestemning. Bevidstheden om at han efter højtiden igen skulle i gang med at lede, ødelagde fuldstændigt hans humør og drænede ham for energi. Han syntes ikke, at tilværelsen var retfærdig. Han havde ofret hele sit liv på roning og nu, hvor han ønskede at trække sig tilbage og nyde sit livsværk og sit otium, var der noget der manglede – noget som han savnede. Men han kunne ikke sætte ord på. Og det var måske det værste. Når han blev spurgt, hvad der var i vejen, svarede han, at der var noget han ikke kunne finde og så spurgte alle: Hvad? Og det kunne han jo ikke svare på – og så så alle underligt på ham.
Han syntes selv, han havde gjort, hvad der var menneskeligt muligt, og han vidste ikke længere, hvor han skulle lede, eller hvad han skulle gøre. Roeksperterne havde ikke kunnet hjælpe ham. Han var ved vejs ende. Hans tiptipoldebarn Ropus kom ind ad døren og så sin tiptipoldefar sidde nedbøjet ved skrivebordet.
Hvad er der i vejen, spurgte Ropus sin tiptipoldefar. Jeg mangler noget, som jeg ikke kan finde, sagde gamle Ronok til sin lille øjesten. Og så skete miraklet. Ropus spurgte ikke: Hvad er det du mangler, men svarede blot: Har du søgt på nettet?
Fortsættes
Der manglede noget. Alle roeksperter havde nu fremlagt deres del af roningen for gamle Ronok, men det var ikke lykkedes at finde det, der manglede. I morgen var det juleaften, og Gamle Ronok og hans familie måtte se i øjnene, at det blev en trist jul med risengrød i stedet for mikroovnsopvarmet andesteg. Ronok var træt af risengrød, træt af det hele og dybt nedbøjet sad han på sit kontor og forsøgte trods alt at komme lidt i julestemning. Bevidstheden om at han efter højtiden igen skulle i gang med at lede, ødelagde fuldstændigt hans humør og drænede ham for energi. Han syntes ikke, at tilværelsen var retfærdig. Han havde ofret hele sit liv på roning og nu, hvor han ønskede at trække sig tilbage og nyde sit livsværk og sit otium, var der noget der manglede – noget som han savnede. Men han kunne ikke sætte ord på. Og det var måske det værste. Når han blev spurgt, hvad der var i vejen, svarede han, at der var noget han ikke kunne finde og så spurgte alle: Hvad? Og det kunne han jo ikke svare på – og så så alle underligt på ham.
Han syntes selv, han havde gjort, hvad der var menneskeligt muligt, og han vidste ikke længere, hvor han skulle lede, eller hvad han skulle gøre. Roeksperterne havde ikke kunnet hjælpe ham. Han var ved vejs ende. Hans tiptipoldebarn Ropus kom ind ad døren og så sin tiptipoldefar sidde nedbøjet ved skrivebordet.
Hvad er der i vejen, spurgte Ropus sin tiptipoldefar. Jeg mangler noget, som jeg ikke kan finde, sagde gamle Ronok til sin lille øjesten. Og så skete miraklet. Ropus spurgte ikke: Hvad er det du mangler, men svarede blot: Har du søgt på nettet?
Fortsættes
23) Apropos net. På langture langs kysterne møder man ofte bundgarnspæle. Her er en række pæle, ved Maglehøj Strand på Sydlolland. Bundgarnene er taget ind på grund af vinteren, men pælene står stadig i vandet. Hvilken slags fisk retter bundgarnsfiskeri sig især imod?
ø) Ål
å) Torsk
a) Aborre
Foto Leif Thygesen
ø) Ål
å) Torsk
a) Aborre
Foto Leif Thygesen
Kapitel 22
Der manglede noget, måske kunne man finde det manglende i langdistancekaproning. Mødet om langdistancekaproning var i fuld gang. Man var ved at diskutere handicapregler for langdistanceroerne. Det var gået i hårdknude. Den enlige kvinde kæmpede og stred, for at kvindernes handicap skulle forbedres, men mændene var ubøjelige. Nu havde diskussionen varet i flere timer, og Ronok tog en dyb indånding for at udstøde et suk. Men netop som han tog den dybe indånding og brystkassen hævede sig, brast sytråden i knappen, der holdt blazeren lukket. Knappen fløj med voldsom kraft lige over i panden på Romat, der ikke var interesseret i langdistancekaproning, og derfor sad og tog sig et lille blund og drømte om konens pandekager med hjemmelavet tyttebærsyltetøj. Selv hævdede Romat senere, at han dybt koncentreret var ved at forberede sig til det næste punkt på dagsordenen, der handlede om, hvor mange slags sild, der skulle være på julebuffeten til den årlige sammenkomst med fruer.
Alle var klar over, at det var alvorligt. Hvad kunne der ikke være sket, hvis knappen havde ramt et af Romats øjne? Man suspenderede straks dagsordenen, og af sikkerhedshensyn blev det herefter frivilligt, om man skulle bære blå blazer eller ej ved møderne. Man tyssede affæren ned, og udadtil henviste man til, at man var nødt til at følge med tiden, og at de blå blazeres æra var forbi. Men i virkeligheden var det fordi, at man var vokset ud af blazerne. Det kunne man jo ikke så godt offentliggøre – så alle var med på en lille nødløgn. Ronok havde endnu sin blazer hængende, og en gang imellem tog ham blazeren frem og så på den, mens han mindes og ærgrede sig. Ærgrelsen var der god grund til der grund til. Tiptipoldebarnet havde forsynet ham med flere flotte medaljer, men nu kunne det være lige meget. Det var efterhånden mange år siden Ronok kunne knappe blazeren, så den blev kun et kært minde om fordums storhedstid, da man på afstand kunne kende en roleder.
Næh, langdistancekaproerne måtte sejle deres egen sø og selv finde ud af deres handicaps.
Fortsættes
Der manglede noget, måske kunne man finde det manglende i langdistancekaproning. Mødet om langdistancekaproning var i fuld gang. Man var ved at diskutere handicapregler for langdistanceroerne. Det var gået i hårdknude. Den enlige kvinde kæmpede og stred, for at kvindernes handicap skulle forbedres, men mændene var ubøjelige. Nu havde diskussionen varet i flere timer, og Ronok tog en dyb indånding for at udstøde et suk. Men netop som han tog den dybe indånding og brystkassen hævede sig, brast sytråden i knappen, der holdt blazeren lukket. Knappen fløj med voldsom kraft lige over i panden på Romat, der ikke var interesseret i langdistancekaproning, og derfor sad og tog sig et lille blund og drømte om konens pandekager med hjemmelavet tyttebærsyltetøj. Selv hævdede Romat senere, at han dybt koncentreret var ved at forberede sig til det næste punkt på dagsordenen, der handlede om, hvor mange slags sild, der skulle være på julebuffeten til den årlige sammenkomst med fruer.
Alle var klar over, at det var alvorligt. Hvad kunne der ikke være sket, hvis knappen havde ramt et af Romats øjne? Man suspenderede straks dagsordenen, og af sikkerhedshensyn blev det herefter frivilligt, om man skulle bære blå blazer eller ej ved møderne. Man tyssede affæren ned, og udadtil henviste man til, at man var nødt til at følge med tiden, og at de blå blazeres æra var forbi. Men i virkeligheden var det fordi, at man var vokset ud af blazerne. Det kunne man jo ikke så godt offentliggøre – så alle var med på en lille nødløgn. Ronok havde endnu sin blazer hængende, og en gang imellem tog ham blazeren frem og så på den, mens han mindes og ærgrede sig. Ærgrelsen var der god grund til der grund til. Tiptipoldebarnet havde forsynet ham med flere flotte medaljer, men nu kunne det være lige meget. Det var efterhånden mange år siden Ronok kunne knappe blazeren, så den blev kun et kært minde om fordums storhedstid, da man på afstand kunne kende en roleder.
Næh, langdistancekaproerne måtte sejle deres egen sø og selv finde ud af deres handicaps.
Fortsættes
22) Apropos langdistancekaproning. Her er vi til langdistancekaproning med Danske Studenters Roklub (DSR) som arrangør. Hvad kalder DSR deres langdistanceregatta?
j) Øresundløbet
k) Svanemølleregattaen
l) Svanemøllebugtens Blågrønne Vande
Foto Morten Bisgaard Christensen
j) Øresundløbet
k) Svanemølleregattaen
l) Svanemøllebugtens Blågrønne Vande
Foto Morten Bisgaard Christensen
Kapitel 21
Der manglede noget. Tingene spidsede til, nu var der kun tre dage tilbage til jul, og der var kun en roekspert, han endnu ikke havde talt med, så nu skulle der ske noget, hvis Ronok skulle finde det han søgte inden jul. Rolangkap fik foretræde. Kære Ronok, nu har du hørt om blandt andet kaproning og langtursroning. Det jeg kan tilbyde dig er en kombination af begge dele. Altså, du kommer på langtur, men ror kaproning. Er det ikke en smart opfindelse? spurgte Rolangkap retorisk og fortsatte: Ser du - du skal ro i en langtursbåd, og så kan du vælge mellem 10 og 25 kilometer. Er du rigtig skarp, kan du starte i en af eliteklasserne, og så kan du, hvis du er god nok, blive dansk mester. Men hvis du bare vil være med, så er der de åbne klasser, hvor man får handicap alt efter bådtype, køn og alder og på den måde ror alle mod hinanden.
Ronok gyste lidt ved sig selv. Han huskede kun alt for godt den diskussion, der havde været, da man skulle finde passende handicaps. Åh, det blev en dag, der skabte historie, og som ændrede ved roledernes påklædning. I tankerne var Ronok tilbage ved den fatale dag.
Tobakstågerne fra de tændte cigarer lå tykt over bestyrelseslokalet. Rundt om bordet sad Roføderationens ypperste mænd og en enkelt kvinde – hun var formand for Dameudvalget, og nødtvunget havde hun fået lov til at overvære bestyrelsesmøderne. Det nyeste var, at hun havde fået taleret, men stemmeret, næh der måtte jo være grænser for al den løssluppenhed. Mændene var alle i ført blå blazere og alvorlige miner. Alle blazere havde klubmærket påsyet på brystlommen og så ellers alle æresmedaljerne. Det klirrede en del, når mændene bevægede sig rundt. Hvad de forskellige medaljer betød, var der efterhånden ingen, der huskede. Men Ronok huskede, at den nyeste af hans medaljer havde han fundet hos sit tiptipoldebarn, som havde fået den i en lykkepose, som han havde købt i en legetøjsforretning. Jo, uniformeringen var i orden.
Fortsættes
Der manglede noget. Tingene spidsede til, nu var der kun tre dage tilbage til jul, og der var kun en roekspert, han endnu ikke havde talt med, så nu skulle der ske noget, hvis Ronok skulle finde det han søgte inden jul. Rolangkap fik foretræde. Kære Ronok, nu har du hørt om blandt andet kaproning og langtursroning. Det jeg kan tilbyde dig er en kombination af begge dele. Altså, du kommer på langtur, men ror kaproning. Er det ikke en smart opfindelse? spurgte Rolangkap retorisk og fortsatte: Ser du - du skal ro i en langtursbåd, og så kan du vælge mellem 10 og 25 kilometer. Er du rigtig skarp, kan du starte i en af eliteklasserne, og så kan du, hvis du er god nok, blive dansk mester. Men hvis du bare vil være med, så er der de åbne klasser, hvor man får handicap alt efter bådtype, køn og alder og på den måde ror alle mod hinanden.
Ronok gyste lidt ved sig selv. Han huskede kun alt for godt den diskussion, der havde været, da man skulle finde passende handicaps. Åh, det blev en dag, der skabte historie, og som ændrede ved roledernes påklædning. I tankerne var Ronok tilbage ved den fatale dag.
Tobakstågerne fra de tændte cigarer lå tykt over bestyrelseslokalet. Rundt om bordet sad Roføderationens ypperste mænd og en enkelt kvinde – hun var formand for Dameudvalget, og nødtvunget havde hun fået lov til at overvære bestyrelsesmøderne. Det nyeste var, at hun havde fået taleret, men stemmeret, næh der måtte jo være grænser for al den løssluppenhed. Mændene var alle i ført blå blazere og alvorlige miner. Alle blazere havde klubmærket påsyet på brystlommen og så ellers alle æresmedaljerne. Det klirrede en del, når mændene bevægede sig rundt. Hvad de forskellige medaljer betød, var der efterhånden ingen, der huskede. Men Ronok huskede, at den nyeste af hans medaljer havde han fundet hos sit tiptipoldebarn, som havde fået den i en lykkepose, som han havde købt i en legetøjsforretning. Jo, uniformeringen var i orden.
Fortsættes
21) Apropos langdistancekaproning og handicap. Her er de samlede vindere af 10 km åben mix 1. division i 2014: Ib Bruun, Rene Hansen og Reinhard Sværke. Hvilken klub repræsenterer de?
h) Kalundborg Roklub
i) Aalborg Roklub
j) Roklubben Viking
Foto Leif Thygesen
h) Kalundborg Roklub
i) Aalborg Roklub
j) Roklubben Viking
Foto Leif Thygesen
Kapitel 20
Der manglede noget, og efterhånden tyndede det gevaldigt ud i rækken af roeksperter. Kun to var der tilbage, og hvis det ikke lykkedes at finde det gamle Ronok søgte hos en af de to, så vidste han ikke, hvad han skulle. Det ville blive en trist og kold jul, og han ville være tvunget til at fortsætte som høvedsmand. Næh, det var ikke lyse udsigter. Julestemning var der bestemt ikke i det lille hjem. Fru Ronok havde ellers pyntet op med både gran og julepynt, og han vidste, at der var købt gaver, men han kunne ikke komme i julestemning, før han havde fundet, det han søgte, og det gik desværre ud over hele familien.
Åh, hvor han dog længtes efter fred – julefred med mikroovnsopvarmet andesteg - og ja, så var der lige desserten – han var dødtræt af ris, men hvad, man kunne ikke få alt. Men han var sikker på, at hvis han fandt det han søgte, så ville alt løse sig.
Romar var ekspert i romaraton. Man er ikke rigtig roer, før man har roet et maratonløb på 42,195 sømil. Ja, det er jo langt, sagde Ronok, der flere gange selv havde taget turen om natten for at få stille vand. Han huskede også tydeligt udlængslen, da han som barn stod på Ørholm Station og længtes efter at vide, hvad der var efter sporskiftet 200 meter længere henne på perronen. Udlængsel? Romaraton? Det var efterhånden mange år siden - og selvom et maraton var en stor oplevelse, så var det heller ikke her, han fandt det, han søgte.
Fortsættes
Der manglede noget, og efterhånden tyndede det gevaldigt ud i rækken af roeksperter. Kun to var der tilbage, og hvis det ikke lykkedes at finde det gamle Ronok søgte hos en af de to, så vidste han ikke, hvad han skulle. Det ville blive en trist og kold jul, og han ville være tvunget til at fortsætte som høvedsmand. Næh, det var ikke lyse udsigter. Julestemning var der bestemt ikke i det lille hjem. Fru Ronok havde ellers pyntet op med både gran og julepynt, og han vidste, at der var købt gaver, men han kunne ikke komme i julestemning, før han havde fundet, det han søgte, og det gik desværre ud over hele familien.
Åh, hvor han dog længtes efter fred – julefred med mikroovnsopvarmet andesteg - og ja, så var der lige desserten – han var dødtræt af ris, men hvad, man kunne ikke få alt. Men han var sikker på, at hvis han fandt det han søgte, så ville alt løse sig.
Romar var ekspert i romaraton. Man er ikke rigtig roer, før man har roet et maratonløb på 42,195 sømil. Ja, det er jo langt, sagde Ronok, der flere gange selv havde taget turen om natten for at få stille vand. Han huskede også tydeligt udlængslen, da han som barn stod på Ørholm Station og længtes efter at vide, hvad der var efter sporskiftet 200 meter længere henne på perronen. Udlængsel? Romaraton? Det var efterhånden mange år siden - og selvom et maraton var en stor oplevelse, så var det heller ikke her, han fandt det, han søgte.
Fortsættes
20) Apropos maratonroning. Her er klubben, der overtog opgaven med at arrangere et romaraton i Københavnsområdet efter, at det legendariske Karlebo Marathon lukkede. Det nye maraton fik navnet Øresund Maraton. Hvilken klub er arrangør af Øresund Maraton?
d) Roklubben Skjold
e) Amager Ro- og Kajakklub
f) Tolo Roklub
Foto Leif Thygesen
d) Roklubben Skjold
e) Amager Ro- og Kajakklub
f) Tolo Roklub
Foto Leif Thygesen
Kapitel 19
Der manglede noget. Ronok havde været lykkelig nok i sit ægteskab, det var ikke det, der manglede. Han og Rodyd havde fået så mange børn, at de kunne bemande en otter, og der havde aldrig manglet mad på bordet til de ni rollinger Robert, Rosa, Roald, Rosalinde, Roar, Roberta, Robin, Roselil og endelig lille lette Rocox, der var eminent til at styre en robåd. Pengene havde været små, men der havde altid været råd til kontingentet til Roføderationen.
Ronok måtte videre med sin søgen. Det hastede efterhånden, for der var kun fem dage til jul, og håbet om at finde, hvad det var der manglede svandt efterhånden ind – men Ronok ville ikke give op endnu. Så den næste ekspert blev sendt ind på Ronoks kontor. Rohar kom fra hovedstaden og skulle fortælle om en speciel kaproning, der skulle være helt enestående. Jo, ser du, vi ror i havnen, sagde Rohar og fortsatte: Der er løb for inriggere og for ottere. Og det siger jeg dig Ronok, det er et syn for guder med op imod hundrede robåde i havnen på en gang.
Over havnen er en cykelbro, og her stimler publikum sammen, og når holdene passerer broen, heppes der til den store guldmedalje. Joh, det er i virkeligheden et helt enestående arrangement, hvor havnen virker som en stor flot kulisse for roningen. Og de kommer fra nær og fjern for at deltage – også fra udlandet.
Ronok overvejede og mærkede efter – var det en kaproning i hovedstadens havn, der manglede - men nej. Han måtte desværre sige farvel til Rohar med uforrettet sag – og nu var der kun fire dage tilbage.
Fortsættes
Der manglede noget. Ronok havde været lykkelig nok i sit ægteskab, det var ikke det, der manglede. Han og Rodyd havde fået så mange børn, at de kunne bemande en otter, og der havde aldrig manglet mad på bordet til de ni rollinger Robert, Rosa, Roald, Rosalinde, Roar, Roberta, Robin, Roselil og endelig lille lette Rocox, der var eminent til at styre en robåd. Pengene havde været små, men der havde altid været råd til kontingentet til Roføderationen.
Ronok måtte videre med sin søgen. Det hastede efterhånden, for der var kun fem dage til jul, og håbet om at finde, hvad det var der manglede svandt efterhånden ind – men Ronok ville ikke give op endnu. Så den næste ekspert blev sendt ind på Ronoks kontor. Rohar kom fra hovedstaden og skulle fortælle om en speciel kaproning, der skulle være helt enestående. Jo, ser du, vi ror i havnen, sagde Rohar og fortsatte: Der er løb for inriggere og for ottere. Og det siger jeg dig Ronok, det er et syn for guder med op imod hundrede robåde i havnen på en gang.
Over havnen er en cykelbro, og her stimler publikum sammen, og når holdene passerer broen, heppes der til den store guldmedalje. Joh, det er i virkeligheden et helt enestående arrangement, hvor havnen virker som en stor flot kulisse for roningen. Og de kommer fra nær og fjern for at deltage – også fra udlandet.
Ronok overvejede og mærkede efter – var det en kaproning i hovedstadens havn, der manglede - men nej. Han måtte desværre sige farvel til Rohar med uforrettet sag – og nu var der kun fire dage tilbage.
Fortsættes
19) Apropos Harbour Race. Her er en otter på vej, mens publikum følger med fra – ja, hvad hedder broen?
c) Linse Kesslers Bro
d) Fisketorvsbroen
e) Bryggebroen
Foto Leif Thygesen
c) Linse Kesslers Bro
d) Fisketorvsbroen
e) Bryggebroen
Foto Leif Thygesen
Kapitel 18
Der manglede noget. Rolang var i gang med at berette om langtursroningens glæder. Rolang kunne se, at hans ord behagede gamle Ronok, men hvad han ikke vidste var, at Ronok i tankerne var taget tilbage i tiden til en bestemt langtur. Den langtur, hvor han første gang havde været sammen med den senere fru Ronok. Det var grunden til hans lille veltilfredse smil – et smil som næsten var ligeså gådefuldt som Mona Lisas.
Han huskede tydeligt den varme solbeskinnede dag, hvor vinden blidt tog fat i hans dengang lange hår. Han huskede bølgernes dovne skvulp mod kysten og duften af hav og nyslået hø. De havde lagt til ved en strand for at spise frokost. Dåsemakrellen på rugbrød smagte himmelsk, og efter en lille hvilepause var de gået i vandet. Han havde længe haft et godt øje til Rodyd, og da hun badede og T-shirten klæbede tæt til hendes spinkle krop, var han ved at gå op i limningen. Åh så smukt et væsen havde han aldrig set før, og han var forelsket til langt op over begge ører og ænsede ikke andet end Rodyd.
Senere samme aften havde han haft held til at få Rodyd på tomands hånd, og som de lå der og kiggede op i stjernerne, blev Ronok for alvor romantisk. Når jeg ser på stjernerne tænker jeg på uendeligheden, meningen med livet, og hvor små vi mennesker egentlig er, sagde Ronok. Hvad tænker du på? spurgte han Rodyd. Rodyd tænkte sig lidt om og svarede: Jeg tænker bare, at det er ærgerligt, at du har glemt teltet, hvis det skulle begynde at regne. Og fra da af blev det hele lidt praktisk. Rodyd blev Ronoks kæreste, kone, styrmand og stroke i nævnte rækkefølge. Det var Rodyd, der bestemte kurs og fart i ægteskabet, og som en ægte roer holdt han tempo og samarbejdede for at få den helt rigtige rytme.
Fortsættes
Der manglede noget. Rolang var i gang med at berette om langtursroningens glæder. Rolang kunne se, at hans ord behagede gamle Ronok, men hvad han ikke vidste var, at Ronok i tankerne var taget tilbage i tiden til en bestemt langtur. Den langtur, hvor han første gang havde været sammen med den senere fru Ronok. Det var grunden til hans lille veltilfredse smil – et smil som næsten var ligeså gådefuldt som Mona Lisas.
Han huskede tydeligt den varme solbeskinnede dag, hvor vinden blidt tog fat i hans dengang lange hår. Han huskede bølgernes dovne skvulp mod kysten og duften af hav og nyslået hø. De havde lagt til ved en strand for at spise frokost. Dåsemakrellen på rugbrød smagte himmelsk, og efter en lille hvilepause var de gået i vandet. Han havde længe haft et godt øje til Rodyd, og da hun badede og T-shirten klæbede tæt til hendes spinkle krop, var han ved at gå op i limningen. Åh så smukt et væsen havde han aldrig set før, og han var forelsket til langt op over begge ører og ænsede ikke andet end Rodyd.
Senere samme aften havde han haft held til at få Rodyd på tomands hånd, og som de lå der og kiggede op i stjernerne, blev Ronok for alvor romantisk. Når jeg ser på stjernerne tænker jeg på uendeligheden, meningen med livet, og hvor små vi mennesker egentlig er, sagde Ronok. Hvad tænker du på? spurgte han Rodyd. Rodyd tænkte sig lidt om og svarede: Jeg tænker bare, at det er ærgerligt, at du har glemt teltet, hvis det skulle begynde at regne. Og fra da af blev det hele lidt praktisk. Rodyd blev Ronoks kæreste, kone, styrmand og stroke i nævnte rækkefølge. Det var Rodyd, der bestemte kurs og fart i ægteskabet, og som en ægte roer holdt han tempo og samarbejdede for at få den helt rigtige rytme.
Fortsættes
18) Apropos langtur. Her er roere fra Præstø på langtur ved Kalvehave og Dronning Alexandrines Bro for at uddanne nye langtursstyrmænd. Hvornår fik DFfR sit første langtursreglement?
i) 1917
j) 1931
k) 1946
Foto Martin Poulsen
i) 1917
j) 1931
k) 1946
Foto Martin Poulsen
Kapitel 17
Der manglede noget. Men selvom historien om roning i roergometer havde været med slag i (!) kunne gamle Ronok mærke, at det ikke var det, der manglede. Han sendte bud efter den næste ekspert, der var Rolang.
Langture er vel det, man kan kalde roningens adelsmærke, begyndte Rolang sit indlæg. Man ror i et passende tempo, er i tæt kontakt med naturen, får nye oplevelser og er sammen med vennerne. Tager man på ferielangtur over flere dage, så er det en sund og billig måde at holde ferie på. I kan selv bestemme, hvor langt I vil ro hver dag, og der er mulighed for at overnatte i de roklubber, som I møder undervejs.
Tager man til udlandet, kan man benytte campingpladser til overnatning – ja, i det hele taget er man fri som en fugl, når man med telt, sovepose, madkasse og i gode venners selskab begiver sig ud på nye eventyr i langtursbåden.
Der findes ingen bedre måde at opleve en kyststrækning på end ved at ”ro den”. Du er tæt på, du får alle detaljer med, og er der endeligt noget, som du gerne vil undersøge nærmere, ja så gør man bare landgang og bruger den tid, der er nødvendig. Rolang havde fået talt sig varm, og begejstringen og entusiasmen sprøjtede ud af ham.
Fortsættes
Der manglede noget. Men selvom historien om roning i roergometer havde været med slag i (!) kunne gamle Ronok mærke, at det ikke var det, der manglede. Han sendte bud efter den næste ekspert, der var Rolang.
Langture er vel det, man kan kalde roningens adelsmærke, begyndte Rolang sit indlæg. Man ror i et passende tempo, er i tæt kontakt med naturen, får nye oplevelser og er sammen med vennerne. Tager man på ferielangtur over flere dage, så er det en sund og billig måde at holde ferie på. I kan selv bestemme, hvor langt I vil ro hver dag, og der er mulighed for at overnatte i de roklubber, som I møder undervejs.
Tager man til udlandet, kan man benytte campingpladser til overnatning – ja, i det hele taget er man fri som en fugl, når man med telt, sovepose, madkasse og i gode venners selskab begiver sig ud på nye eventyr i langtursbåden.
Der findes ingen bedre måde at opleve en kyststrækning på end ved at ”ro den”. Du er tæt på, du får alle detaljer med, og er der endeligt noget, som du gerne vil undersøge nærmere, ja så gør man bare landgang og bruger den tid, der er nødvendig. Rolang havde fået talt sig varm, og begejstringen og entusiasmen sprøjtede ud af ham.
Fortsættes
17) Flot billede fra en langtur til?
m) Lysefjorden
n) Køge Bugt
o) Sognefjorden
Foto Sten Houborg
m) Lysefjorden
n) Køge Bugt
o) Sognefjorden
Foto Sten Houborg
Kapitel 16
Der manglede noget. Roergo havde fortalt historien om, hvordan roerne i gamle dage havde savnet roningen, og på den måde var roergometret ”Concept 2” blevet opfundet. Opfindelsen havde hurtigt bredt sig over hele verdenen. Det var en fantastisk træningsmaskine, og man var dejligt fri for bølgegang, blæst og kulde. Ja, der var enkelte roere, der udviklede sig til roergometereksperter og slet ikke roede i robåde mere, fortalte Roergo.
Ronok synes jo, at det var lidt for meget af det gode. Men han måtte indrømme, at maskinen var blevet populær. Det nyeste var, at der var blevet sat musik til roningen i ergometret. Gamle Ronok havde en dag sneget sig ned i træningslokalet, hvor der ikke var andre til stede, og så havde han sat ”Skæve Thorvald” med Bror Kalles Kapel på rejsegrammofonen - og jo, det havde faktisk været meget sjovt at prøve at holde takten - og han havde set, hvordan ergometrets hjul kørte frem og tilbage som en ten, der spandt en tråd. Det måtte være derfor, de kaldte det at spinde eller (da alting i dag skulle være på engelsk) spinning, tænkte Ronok.
Roergo var ved at slutte sin gennemgang af ergometerroning og var nået til verdensmesterskaberne CRASH-B. Verdensmesterskaberne havde ifølge legenden fået sit navn efter en overskrift i ”Socialdemokraten”, da den første dansker blev verdensmester, Charles Rasmussen hed han. Socialdemokraten havde skrevet ”Charles Rasmussen Anstrengte Sig Heftigt – Baglæns”. Tilføjelsen baglæns var kommet med for at undgå forveksling med kajakroerne. Og det var så blevet forkortet til C.R.A.S.H.-B. eller bare CRASH-B.
Førstepræmien ved CRASH-B er en hammer – og det er ikke en dunhammer. Med hammeren følger retten til at dunke taberne i hovedet med samme. Man kan på en måde sige, at først ror man for fuld hammer og så falder fars hammer, sluttede Roergo sin fortælling med et lille hø, hø.
Fortsættes
Der manglede noget. Roergo havde fortalt historien om, hvordan roerne i gamle dage havde savnet roningen, og på den måde var roergometret ”Concept 2” blevet opfundet. Opfindelsen havde hurtigt bredt sig over hele verdenen. Det var en fantastisk træningsmaskine, og man var dejligt fri for bølgegang, blæst og kulde. Ja, der var enkelte roere, der udviklede sig til roergometereksperter og slet ikke roede i robåde mere, fortalte Roergo.
Ronok synes jo, at det var lidt for meget af det gode. Men han måtte indrømme, at maskinen var blevet populær. Det nyeste var, at der var blevet sat musik til roningen i ergometret. Gamle Ronok havde en dag sneget sig ned i træningslokalet, hvor der ikke var andre til stede, og så havde han sat ”Skæve Thorvald” med Bror Kalles Kapel på rejsegrammofonen - og jo, det havde faktisk været meget sjovt at prøve at holde takten - og han havde set, hvordan ergometrets hjul kørte frem og tilbage som en ten, der spandt en tråd. Det måtte være derfor, de kaldte det at spinde eller (da alting i dag skulle være på engelsk) spinning, tænkte Ronok.
Roergo var ved at slutte sin gennemgang af ergometerroning og var nået til verdensmesterskaberne CRASH-B. Verdensmesterskaberne havde ifølge legenden fået sit navn efter en overskrift i ”Socialdemokraten”, da den første dansker blev verdensmester, Charles Rasmussen hed han. Socialdemokraten havde skrevet ”Charles Rasmussen Anstrengte Sig Heftigt – Baglæns”. Tilføjelsen baglæns var kommet med for at undgå forveksling med kajakroerne. Og det var så blevet forkortet til C.R.A.S.H.-B. eller bare CRASH-B.
Førstepræmien ved CRASH-B er en hammer – og det er ikke en dunhammer. Med hammeren følger retten til at dunke taberne i hovedet med samme. Man kan på en måde sige, at først ror man for fuld hammer og så falder fars hammer, sluttede Roergo sin fortælling med et lille hø, hø.
Fortsættes
16) Apropos kaproning i romaskiner. Her er Roklubben Furesøs Henrik Stephansen. I 2013 satte Henrik ved Danmarksmesterskaberne verdensrekord for letvægtsroere i roergometret med tiden 5.56.7 minutter for den klassiske distance på 2000 meter. I 2014 forsøgte Henrik Stephansen at forbedre denne rekord ved Danmarksmesterskaberne. Hvordan gik rekordforsøget?
d) Henrik satte ny rekord med tiden 5.56.3 minutter
e) Henrik tangerede sin egen rekord med tiden 5.56.7 minutter
f) Henrik roede med tiden 5.57.1 lidt langsommere end rekorden
Foto Mette Bacher
d) Henrik satte ny rekord med tiden 5.56.3 minutter
e) Henrik tangerede sin egen rekord med tiden 5.56.7 minutter
f) Henrik roede med tiden 5.57.1 lidt langsommere end rekorden
Foto Mette Bacher
Kapitel 15
Der manglede noget. Vinterroning var det ikke, men måske var det det, at ro om vinteren? I dag skulle Ronok have besøg af Roergo, som var ekspert i romaskiner.
Roergo var systematiker og startede med historien: Det hele var startet for mange år siden, da roerne savnede at ro om vinteren. En roer havde så lavet en maskine med et stempel, som man lagde vandret, og som man så monterede en halv åre på. Under åren satte man en rullebane med sæde. Olietrykket i stemplet sørgede for modstand og vupti, så havde man en romaskine. Den blev i mange år brugt til træning og instruktion. Men også her var det, som om der manglede noget. Man kunne ikke på romaskinen se, hvor langt eller hvor hurtigt man roede, og det savnede især kaproerne. Så man gik i tænkeboks, og på et eller andet tidspunkt var der en kvik roer (altså ikke en roer fra Roforeningen KVIK, men en kvik roer i betydningen intelligent, thi som skrevet står: Enhver lighed med nulevende personer er tilfældig og utilsigtet) hvor var det, jeg kom fra? Jo, en iderig roer som foreslog, at man tog et cykelhjul med påmonteret speedometer, satte en kæde til cykelhjulet som var forsynet med en fjeder, så det rullede op af sig selv, når kæden blev slækket. Foran cykelhjulet placerede man en rullebane og et spændholt, og så havde man en romaskine, hvor man kunne se, hvor hurtigt man roede og ergo antallet af meter – roergometret var født! Da det var en samling af ideer, der lå bag roergometrets tilblivelse, kaldte man også roergometret for Koncept 2, da man jo havde haft en gammel romaskine med olietryk (koncept 1) og da alting jo, skal foregå på engelsk, kom maskinen til at hedde ”Concept 2”
Fortsættes
Der manglede noget. Vinterroning var det ikke, men måske var det det, at ro om vinteren? I dag skulle Ronok have besøg af Roergo, som var ekspert i romaskiner.
Roergo var systematiker og startede med historien: Det hele var startet for mange år siden, da roerne savnede at ro om vinteren. En roer havde så lavet en maskine med et stempel, som man lagde vandret, og som man så monterede en halv åre på. Under åren satte man en rullebane med sæde. Olietrykket i stemplet sørgede for modstand og vupti, så havde man en romaskine. Den blev i mange år brugt til træning og instruktion. Men også her var det, som om der manglede noget. Man kunne ikke på romaskinen se, hvor langt eller hvor hurtigt man roede, og det savnede især kaproerne. Så man gik i tænkeboks, og på et eller andet tidspunkt var der en kvik roer (altså ikke en roer fra Roforeningen KVIK, men en kvik roer i betydningen intelligent, thi som skrevet står: Enhver lighed med nulevende personer er tilfældig og utilsigtet) hvor var det, jeg kom fra? Jo, en iderig roer som foreslog, at man tog et cykelhjul med påmonteret speedometer, satte en kæde til cykelhjulet som var forsynet med en fjeder, så det rullede op af sig selv, når kæden blev slækket. Foran cykelhjulet placerede man en rullebane og et spændholt, og så havde man en romaskine, hvor man kunne se, hvor hurtigt man roede og ergo antallet af meter – roergometret var født! Da det var en samling af ideer, der lå bag roergometrets tilblivelse, kaldte man også roergometret for Koncept 2, da man jo havde haft en gammel romaskine med olietryk (koncept 1) og da alting jo, skal foregå på engelsk, kom maskinen til at hedde ”Concept 2”
Fortsættes
15) Apropos romaskine. Her er en Concept 2 romaskine model D. Hvad er siddehøjden i maskinen?
o) Ca. 35 cm
p) Ca. 45 cm
q) Ca. 80 cm
Foto Leif Thygesen
o) Ca. 35 cm
p) Ca. 45 cm
q) Ca. 80 cm
Foto Leif Thygesen
Kapitel 14
Der manglede noget. Men endnu havde gamle Ronok ikke fundet ud af hvad. Han tænkte så det bragede og overvejede alle aspekter. Måske var det årstiden, det var galt med? I dag skulle han have besøg af Rovin, som var ekspert i vinterroning. I gamle dage roede man kun om sommeren, men på et eller andet tidspunkt var der en frisk roer, der foreslog, at man da også kunne ro om vinteren, og det døbte man - sjovt nok - så ”Vinterroning”. Selvfølgelig var der skærpede sikkerhedsregler, og man skulle være godt påklædt, når vandet var iskoldt og vinden bed i kinderne. Jo, der var noget macho og vikingeånd forbundet med roning om vinteren – også når det var kvinder, der sad ved årerne. I begyndelsen havde de diskuteret isbryderassistance, hvis der kom is på vandet, men det var nu aldrig blevet til noget. I de senere år havde milde vintre hjulpet godt til, at vinterroning var blevet populært. Ronok overvejede, om det var vinterroning han manglede, men kunne ikke rigtig få det til at passe. Han havde altid holdt mest af sommeren hvor det er varmt og lyst, og så var han noget af en frossenpind. Da han en enkelt gang havde prøvet vinterroning, havde han taget så meget tøj på, at det var umuligt for ham at ro – så havde de trillet ham hen til styrmandsædet, hvor de efter en længere kamp havde fået trykket ham ned som en anden korkprop. Ronok havde hele turen mærket, hvordan båden klemte ham, og han frygtede, at han som en anden champagneprop ville ryge til vejrs med et kæmpe plop og derefter falde ned i det iskolde vand. Samme aften havde han taget en test, der hed ”Hvilket dyr er du”? og her var resultatet blevet en bjørn. Hvorfor? Fordi han om sommeren åd sig tyk og fed, og så sov han hele vinteren. Vinterroning – kunne være godt nok – men Ronok betakkede sig, så det var heller ikke det, der manglede.
Fortsættes
Der manglede noget. Men endnu havde gamle Ronok ikke fundet ud af hvad. Han tænkte så det bragede og overvejede alle aspekter. Måske var det årstiden, det var galt med? I dag skulle han have besøg af Rovin, som var ekspert i vinterroning. I gamle dage roede man kun om sommeren, men på et eller andet tidspunkt var der en frisk roer, der foreslog, at man da også kunne ro om vinteren, og det døbte man - sjovt nok - så ”Vinterroning”. Selvfølgelig var der skærpede sikkerhedsregler, og man skulle være godt påklædt, når vandet var iskoldt og vinden bed i kinderne. Jo, der var noget macho og vikingeånd forbundet med roning om vinteren – også når det var kvinder, der sad ved årerne. I begyndelsen havde de diskuteret isbryderassistance, hvis der kom is på vandet, men det var nu aldrig blevet til noget. I de senere år havde milde vintre hjulpet godt til, at vinterroning var blevet populært. Ronok overvejede, om det var vinterroning han manglede, men kunne ikke rigtig få det til at passe. Han havde altid holdt mest af sommeren hvor det er varmt og lyst, og så var han noget af en frossenpind. Da han en enkelt gang havde prøvet vinterroning, havde han taget så meget tøj på, at det var umuligt for ham at ro – så havde de trillet ham hen til styrmandsædet, hvor de efter en længere kamp havde fået trykket ham ned som en anden korkprop. Ronok havde hele turen mærket, hvordan båden klemte ham, og han frygtede, at han som en anden champagneprop ville ryge til vejrs med et kæmpe plop og derefter falde ned i det iskolde vand. Samme aften havde han taget en test, der hed ”Hvilket dyr er du”? og her var resultatet blevet en bjørn. Hvorfor? Fordi han om sommeren åd sig tyk og fed, og så sov han hele vinteren. Vinterroning – kunne være godt nok – men Ronok betakkede sig, så det var heller ikke det, der manglede.
Fortsættes
14) Apropos vinterroning og sikkerhed. Her er et hold vinterroere fra Nakskov Roklub på tur. Hvis uheldet er ude - hvor mange gange hurtigere afkøles et menneske i vand i forhold til luft ved samme temperatur - ifølge Søsportens Sikkerhedsråd?
j) Ca. 10 gange
k) Ca. 15 gange
l) Ca. 25 gange
Foto Leif Thygesen
j) Ca. 10 gange
k) Ca. 15 gange
l) Ca. 25 gange
Foto Leif Thygesen
Kapitel 13
Der manglede noget. Der var nu kun 11 dage tilbage til jul, og selvom Ronok havde arbejdet flittigt hver dag, var det endnu ikke lykkedes ham at finde det, der manglede. Han havde allerede haft besøg af syv eksperter, men ingen af dem havde kunnet hjælpe ham. I dag var det så Rokaj, der skulle fortælle om kajakkernes lyksaligheder. Kajakker var for ikke så mange år siden et fy-ord eller biiip-ord, som det hedder på nudansk, i mange roklubber. Der var en skarp grænse mellem at ro kajak og ro robåd. I de fleste byer var der også to forskellige roklubber - en til kajakkerne og en til robådene - men efterhånden var der flere roklubber, der havde taget kajakroningen ind som en aktivitet.
I Roføderationen Uglen var oprettelsen af kajakafdelingen heller ikke sket gnidningsfrit. Rokaj, der var en stor fortaler for oprettelse af en kajakafdeling, blev mobbet af flere af medlemmerne, der havde ændret lidt på en børnevits, så den kom til at hedde: ”Alle børnene roede kajak – undtagen Kaj, han var pagaj”. Men efterhånden havde de fleste accepteret afdelingen, og den voksede sig stille og roligt større og større. I enkelte roklubber udviklede kajakafdelingen sig som en gøgeunge, og baglænsroerne blev stille roligt presset mere og mere.
Ronok tænkte med en lettere gysen tilbage på det bestyrelsesmøde, hvor Rokaj havde foreslået at man skiftede navn til ”Roføderationen Pagajen og Uglen”, men det var da gudskelov blevet afværget, men prisen havde været høj. Rokaj havde taget sin helt egen hævn for børnerimet. På klubhuset stod der nu under navnet Roføderationen Uglen: Hvorfor ro baglæns, når man kan ro forlæns?
Men Kajakkerne var her jo allerede, så det var ikke det, der manglede. Ak ja, ”Ka´ robåde flyde? Ka´jakker”, mumlede gamle Ronok ved sig selv.
Fortsættes
Der manglede noget. Der var nu kun 11 dage tilbage til jul, og selvom Ronok havde arbejdet flittigt hver dag, var det endnu ikke lykkedes ham at finde det, der manglede. Han havde allerede haft besøg af syv eksperter, men ingen af dem havde kunnet hjælpe ham. I dag var det så Rokaj, der skulle fortælle om kajakkernes lyksaligheder. Kajakker var for ikke så mange år siden et fy-ord eller biiip-ord, som det hedder på nudansk, i mange roklubber. Der var en skarp grænse mellem at ro kajak og ro robåd. I de fleste byer var der også to forskellige roklubber - en til kajakkerne og en til robådene - men efterhånden var der flere roklubber, der havde taget kajakroningen ind som en aktivitet.
I Roføderationen Uglen var oprettelsen af kajakafdelingen heller ikke sket gnidningsfrit. Rokaj, der var en stor fortaler for oprettelse af en kajakafdeling, blev mobbet af flere af medlemmerne, der havde ændret lidt på en børnevits, så den kom til at hedde: ”Alle børnene roede kajak – undtagen Kaj, han var pagaj”. Men efterhånden havde de fleste accepteret afdelingen, og den voksede sig stille og roligt større og større. I enkelte roklubber udviklede kajakafdelingen sig som en gøgeunge, og baglænsroerne blev stille roligt presset mere og mere.
Ronok tænkte med en lettere gysen tilbage på det bestyrelsesmøde, hvor Rokaj havde foreslået at man skiftede navn til ”Roføderationen Pagajen og Uglen”, men det var da gudskelov blevet afværget, men prisen havde været høj. Rokaj havde taget sin helt egen hævn for børnerimet. På klubhuset stod der nu under navnet Roføderationen Uglen: Hvorfor ro baglæns, når man kan ro forlæns?
Men Kajakkerne var her jo allerede, så det var ikke det, der manglede. Ak ja, ”Ka´ robåde flyde? Ka´jakker”, mumlede gamle Ronok ved sig selv.
Fortsættes
13) Apropos kajak. Her er en frisk pige, der var med i Sea Challenge Fyn 2006 – en kaproning for kajakker og inriggere Fyn rundt. Hvilken slags kajak er det, pigen ror i?
æ) Havkajak
ø) Turkajak
å) Kapkajak
Foto Sea Challenge Fyn
æ) Havkajak
ø) Turkajak
å) Kapkajak
Foto Sea Challenge Fyn
Kapitel 12
Der manglede noget – og det var ikke hindbærsnitter. Roæld var den næste ekspert, som skulle fortælle om sit område: Ældreroning.
Jo, i mange roklubber har de mere modne dannet en speciel afdeling for ældreroere. Man mødes så en eller to gange om ugen og ror en tur alt efter, hvor langt man nu orker og har lyst til. Efter turen er der så kaffe og kage, og ved festlige lejligheder er der måske også frokost – ja, nogle går så vidt, at der serveres varm mad. Roturen gør godt, og det sociale er helt uovertruffen i en sådan afdeling, fremførte Roæld.
Ronok kiggede på Roæld og tænkte på det med at blive ældre. Jo, vist var der fordele, men der var nu også ulemper. Han hørte mange på sin egen alder sige, at alder jo kun var et tal på stykke papir, men det det drejede sig om var, hvordan man følte sig. Ronok erindrede en samtale han havde haft med Roviril for nogle år tilbage. Hvor mange gange kan du endnu, spurgte Roviril. To, svarede Ronok. Hvad for en synes du så er bedst? spurgte Roviril. ”Den om foråret”, havde Ronok svaret. Roviril havde klasket sig på lårene af grin, men Ronok synes nu, at roturen om foråret var den bedste.
Men ellers måtte Ronok jo indrømme, at der var noget om, at jo ældre man blev, jo mere barnlig blev man. Ved sidste bestyrelsesmøde i Roføderationen var bølgerne gået højt, da de diskuterede, hvad der skulle serveres ved den årlige middag for bestyrelsen: Stegt flæsk med persillesovs eller gule ærter. Ronok havde insisteret på gule ærter, da han ikke kunne klare stegt flæsk med sine to tilbageværende tænder, men Romad havde forlangt afstemning, og så måtte Ronok skære igennem og sige: Nu stopper du, for ellers må vi bruge andre metoder – for du er jo godt klar over, at min hjemmehjælper kan banke din hjemmehjælper. Og så fik de gule ærter.
Fortsættes
Der manglede noget – og det var ikke hindbærsnitter. Roæld var den næste ekspert, som skulle fortælle om sit område: Ældreroning.
Jo, i mange roklubber har de mere modne dannet en speciel afdeling for ældreroere. Man mødes så en eller to gange om ugen og ror en tur alt efter, hvor langt man nu orker og har lyst til. Efter turen er der så kaffe og kage, og ved festlige lejligheder er der måske også frokost – ja, nogle går så vidt, at der serveres varm mad. Roturen gør godt, og det sociale er helt uovertruffen i en sådan afdeling, fremførte Roæld.
Ronok kiggede på Roæld og tænkte på det med at blive ældre. Jo, vist var der fordele, men der var nu også ulemper. Han hørte mange på sin egen alder sige, at alder jo kun var et tal på stykke papir, men det det drejede sig om var, hvordan man følte sig. Ronok erindrede en samtale han havde haft med Roviril for nogle år tilbage. Hvor mange gange kan du endnu, spurgte Roviril. To, svarede Ronok. Hvad for en synes du så er bedst? spurgte Roviril. ”Den om foråret”, havde Ronok svaret. Roviril havde klasket sig på lårene af grin, men Ronok synes nu, at roturen om foråret var den bedste.
Men ellers måtte Ronok jo indrømme, at der var noget om, at jo ældre man blev, jo mere barnlig blev man. Ved sidste bestyrelsesmøde i Roføderationen var bølgerne gået højt, da de diskuterede, hvad der skulle serveres ved den årlige middag for bestyrelsen: Stegt flæsk med persillesovs eller gule ærter. Ronok havde insisteret på gule ærter, da han ikke kunne klare stegt flæsk med sine to tilbageværende tænder, men Romad havde forlangt afstemning, og så måtte Ronok skære igennem og sige: Nu stopper du, for ellers må vi bruge andre metoder – for du er jo godt klar over, at min hjemmehjælper kan banke din hjemmehjælper. Og så fik de gule ærter.
Fortsættes
12) Apropos ældreroning. Her er G.R.I.N. – som er en forkortelse af Gamle Roere I Nakskov – på tur og holder en lille pause ved den største ø i Nakskov fjord for at få en lille forfriskning. Hvad hedder den største ø i Nakskov Fjord?
m) Slotø
n) Vejlø
o) Enehøje
Foto G.R.I.N.
m) Slotø
n) Vejlø
o) Enehøje
Foto G.R.I.N.
Kapitel 11
Der manglede noget. Ungdomsroning havde gjort et vist indtryk på gamle Ronok, men når han mærkede efter, var det ikke det, der manglede. Nu ankom Romor for at fortælle om morgenroning. Jo, morgenroning er jo egentlig bare roning om morgenen, indledte Romor med et lille selvironisk grin. Men om morgenen er naturen og vandet helt anderledes. Det er som regel meget stille vejr, og man får nogle rigtig gode naturoplevelser, når man står tidligt op for at ro sig en tur.
Men Ronok havde det svært med morgener. Da han var barn, havde de i skolen sunget ”Morgenstund har guld i mund”, og han var overbevist om, at ”Morgenstund” var deres nabo, der havde tænderne fulde af guldplomber. Han forstod så bare ikke, hvorfor hans forældre kaldte naboen for Ejnar Olsen, når han nu hed Morgenstund. Og så forstod han heller ikke helt rigtigt, at de skulle synge om ham i skolen.
Nå, det med ikke at bryde sig om morgener bundede nu dybere. I hans tidlige ungdom havde han været til fest i Roføderationen og havde fået lov til at følge drømmepigen hjem. Da de stod ved hendes gadedør, spurgte pigen: Smutter du ikke lige til bageren og køber to hindbærsnitter? Øh, hindbærsnitter? Skal jeg ikke købe morgenbrød, spurgte Ronok lettere fjoget. Nej, svarede pigen, når du kommer tilbage, er hindbærsnitter, det eneste du kan få ind af brevsprækken.
Og dummere var Ronok jo heller ikke, end at han godt vidste, hvad det betød: Farvel drømmepige og goddag udgift til to hindbærsnitter, som han oven i købet ikke fik lov til at smage.
Fortsættes
Der manglede noget. Ungdomsroning havde gjort et vist indtryk på gamle Ronok, men når han mærkede efter, var det ikke det, der manglede. Nu ankom Romor for at fortælle om morgenroning. Jo, morgenroning er jo egentlig bare roning om morgenen, indledte Romor med et lille selvironisk grin. Men om morgenen er naturen og vandet helt anderledes. Det er som regel meget stille vejr, og man får nogle rigtig gode naturoplevelser, når man står tidligt op for at ro sig en tur.
Men Ronok havde det svært med morgener. Da han var barn, havde de i skolen sunget ”Morgenstund har guld i mund”, og han var overbevist om, at ”Morgenstund” var deres nabo, der havde tænderne fulde af guldplomber. Han forstod så bare ikke, hvorfor hans forældre kaldte naboen for Ejnar Olsen, når han nu hed Morgenstund. Og så forstod han heller ikke helt rigtigt, at de skulle synge om ham i skolen.
Nå, det med ikke at bryde sig om morgener bundede nu dybere. I hans tidlige ungdom havde han været til fest i Roføderationen og havde fået lov til at følge drømmepigen hjem. Da de stod ved hendes gadedør, spurgte pigen: Smutter du ikke lige til bageren og køber to hindbærsnitter? Øh, hindbærsnitter? Skal jeg ikke købe morgenbrød, spurgte Ronok lettere fjoget. Nej, svarede pigen, når du kommer tilbage, er hindbærsnitter, det eneste du kan få ind af brevsprækken.
Og dummere var Ronok jo heller ikke, end at han godt vidste, hvad det betød: Farvel drømmepige og goddag udgift til to hindbærsnitter, som han oven i købet ikke fik lov til at smage.
Fortsættes
11) Apropos roning om morgenen. Her er et hold roere fra Roforeningen KVIK på langtur på Limfjorden og er startet tidligt om morgenen. Hvad tid står solen op i København den 15. juni?
f) kl. 04.05
g) kl. 04.25
h) kl. 04.35
Foto Jesper Hansen
f) kl. 04.05
g) kl. 04.25
h) kl. 04.35
Foto Jesper Hansen
Kapitel 10
Der manglede noget – kunne det være ungdomsroere? Ronok fik i dag besøg af endnu en ekspert i ungdomsroning, Ronja.
Efter en god time kunne gamle Ronok sige farvel til Ronja, og han forsøgte at samle tankerne om det, som han havde hørt: Egnssparekassen Nordad havde bevilliget adskillige rigsdaler, så nu var det muligt at lave specielle arrangementer for at skaffe nye ungdomsroere. Der kunne holdes ”robattle” om Danmarks stærkeste klasse, verdensmesterskoler, Nordad-Challenge - og så var der opfundet en ny båd med støttehjul, så man ikke væltede så let ude på vandet. Ronok synes det var godt, men han var ikke helt tryg ved, at tingene skulle have engelske navne. Forklaringen på det lå en del år tilbage, omkring det tidspunkt da engelsk afløste fransk som rosportens internationale sprog.
Ronok havde været tilskuer til en kaproning, og nu ville han vise, at han var med på noderne og fulgte med i udviklingen - også når det gjaldt om at bruge engelske udtryk. Da han havde set et løb for juniorroere, hvor den engelske vinder havde roet meget stærkt lykønskede han bag efter vinderen med ordene: ”Yes that was big fart”. Ungdomsroeren havde set underligt på ham og sagt: It wasn´t me! - og det forstod Ronok ikke helt. Han havde jo lige set roeren vinde. Helt galt var det imidlertid gået, da Ronok senere var gået en tur på bådpladsen og havde bemærket, at alle bådene var forsynet med bolde i spidsen. Til den danske kvindelige banedommer, der gik og kontrollerede bådene, havde Ronok bemærket: ”Dejligt at se, at alle både har balls”.
Banedommeren havde straks vendt ham ryggen, mens hun hvislede et eller andet om ”gamle gris” og ”sexchikane”. Næh, det var ikke så nemt, det der engelsk.
Fortsættes
Der manglede noget – kunne det være ungdomsroere? Ronok fik i dag besøg af endnu en ekspert i ungdomsroning, Ronja.
Efter en god time kunne gamle Ronok sige farvel til Ronja, og han forsøgte at samle tankerne om det, som han havde hørt: Egnssparekassen Nordad havde bevilliget adskillige rigsdaler, så nu var det muligt at lave specielle arrangementer for at skaffe nye ungdomsroere. Der kunne holdes ”robattle” om Danmarks stærkeste klasse, verdensmesterskoler, Nordad-Challenge - og så var der opfundet en ny båd med støttehjul, så man ikke væltede så let ude på vandet. Ronok synes det var godt, men han var ikke helt tryg ved, at tingene skulle have engelske navne. Forklaringen på det lå en del år tilbage, omkring det tidspunkt da engelsk afløste fransk som rosportens internationale sprog.
Ronok havde været tilskuer til en kaproning, og nu ville han vise, at han var med på noderne og fulgte med i udviklingen - også når det gjaldt om at bruge engelske udtryk. Da han havde set et løb for juniorroere, hvor den engelske vinder havde roet meget stærkt lykønskede han bag efter vinderen med ordene: ”Yes that was big fart”. Ungdomsroeren havde set underligt på ham og sagt: It wasn´t me! - og det forstod Ronok ikke helt. Han havde jo lige set roeren vinde. Helt galt var det imidlertid gået, da Ronok senere var gået en tur på bådpladsen og havde bemærket, at alle bådene var forsynet med bolde i spidsen. Til den danske kvindelige banedommer, der gik og kontrollerede bådene, havde Ronok bemærket: ”Dejligt at se, at alle både har balls”.
Banedommeren havde straks vendt ham ryggen, mens hun hvislede et eller andet om ”gamle gris” og ”sexchikane”. Næh, det var ikke så nemt, det der engelsk.
Fortsættes
10) Apropos nye bådtyper. Smarte både med støttehjul som ungdomsroerne her boltrer sig i. Men hvad hedder bådtypen?
m) Tumling-både
n) Edon-både
o) Trille-både
Foto Mette Bacher
m) Tumling-både
n) Edon-både
o) Trille-både
Foto Mette Bacher
Kapitel 9
Der manglede noget. Ronok overvejede, om hans søgen simpelthen skyldtes en længsel efter ungdommen. Men det syntes han nu alligevel ikke. Apropos ungdom, så var den næste ekspert Roung, som skulle fortælle om ungdomsroningen glæder. En ungdomsafdeling sikrer klubbens fremtid. Vil man have vished for, at klubben skal bestå, ja så er en ungdomsafdeling et krav. Selvfølgelig ror ungdomsafdelingen, men man laver også andre ting sammen med de unge mennesker, fortsatte Roung og begyndte at berette om blandt andet videomaraton. Det gik aldrig helt op for gamle Ronok, hvad videomaraton var, men det var et eller andet med at se på noget – så meget havde han da forstået. Ungdomsroere jo, det kunne jo være godt nok, og de skabte da også noget liv, men de larmede, løb rundt mellem hinanden og var krævende. Ronok huskede endnu, da han sidst havde besøgt en ungdomsafdeling. De unge roere ventede på at komme på vandet og løb rundt og larmende. Drengene efter pigerne, og når drengene så fik fat i pigen, skreg pigen – og ja, så slap han hende hurtigt, og så var det pigerne efter drengene. ”Det er jo som at se en flok kaniner”, udbrød Ronok, og det havde ungdomsroerne synes var meget sjovt. Så nu var de begyndt at kalde sig kaniner, og en gang om året holdt man kanindåb for nye medlemmer, så også de kunne lære at opføre sig som kaniner. Jo, ungdomsroning var en god og sjov ting, men de kom ikke bare af sig selv, og man måtte gøre noget. Det skal du snakke med den næste ekspert om, sluttede Roung.
Fortsættes
Der manglede noget. Ronok overvejede, om hans søgen simpelthen skyldtes en længsel efter ungdommen. Men det syntes han nu alligevel ikke. Apropos ungdom, så var den næste ekspert Roung, som skulle fortælle om ungdomsroningen glæder. En ungdomsafdeling sikrer klubbens fremtid. Vil man have vished for, at klubben skal bestå, ja så er en ungdomsafdeling et krav. Selvfølgelig ror ungdomsafdelingen, men man laver også andre ting sammen med de unge mennesker, fortsatte Roung og begyndte at berette om blandt andet videomaraton. Det gik aldrig helt op for gamle Ronok, hvad videomaraton var, men det var et eller andet med at se på noget – så meget havde han da forstået. Ungdomsroere jo, det kunne jo være godt nok, og de skabte da også noget liv, men de larmede, løb rundt mellem hinanden og var krævende. Ronok huskede endnu, da han sidst havde besøgt en ungdomsafdeling. De unge roere ventede på at komme på vandet og løb rundt og larmende. Drengene efter pigerne, og når drengene så fik fat i pigen, skreg pigen – og ja, så slap han hende hurtigt, og så var det pigerne efter drengene. ”Det er jo som at se en flok kaniner”, udbrød Ronok, og det havde ungdomsroerne synes var meget sjovt. Så nu var de begyndt at kalde sig kaniner, og en gang om året holdt man kanindåb for nye medlemmer, så også de kunne lære at opføre sig som kaniner. Jo, ungdomsroning var en god og sjov ting, men de kom ikke bare af sig selv, og man måtte gøre noget. Det skal du snakke med den næste ekspert om, sluttede Roung.
Fortsættes
9) Apropos ungdomsroere og larm. Her er et ungdomshold fra Hvidovre Roklub – og det er ikke fordi ungdomsroerne i Hvidovre larmer mere end andre ungdomsroere, men hvor højt kan en gennemsnits teenagerpige skrige?
q) Ca. 95 decibel
r) Ca. 100 decibel
s) Ca. 105 decibel
Foto Leif Thygesen
q) Ca. 95 decibel
r) Ca. 100 decibel
s) Ca. 105 decibel
Foto Leif Thygesen
Kapitel 8
Der manglede noget, men nu stod Roco i døren og skulle fortælle om de nyeste både, man var begyndt at ro i: Coastalbåde. Og så kan de klare enhver form for bølger. De fås i flere forskellige størrelser og udformninger. Man holder kaproninger på trekantede baner og slutter med at gøre landgang, og en roer skal så løbe i mål. På ganske kort tid er det blevet en meget populær bådtype, som roes af roere i alle aldre. Ronok havde svært ved at koncentrere sig. Al den snak om kaproning havde sat gang i tankerne hos gamle Ronok. Minderne fra hans tid som kaproer væltede frem. Han huskede tydeligt, at han som ung havde roet med på en firer. Han havde været ”Pligt” i båden, altså siddet helt foran som etter i den lette syvbords fireåres inrigger, som de roede i. Oh, det var tider. De havde været rimelig gode, og han huskede tydeligt, da de ved Danmarksmesterskaberne på Guldborgsund var roet fra favoritterne. Det var noget, der gav genlyd, og så kunne Polyteknisk Roklub rejse hjem med en lang næse. Ronok havde haft en træner, der arbejdede med lidt alternative metoder, især hvad opvarmning angik. Det blev anset som ufarligt at ryge den gang, og deres træner havde bemærket, at en cigaret fik pulsen til at stige. Når båden var sat i vandet og lå ved broen, tændte de alle en cigaret for at få pulsen til at stige og dermed blive klar til racet. Når den var røget, kommanderede styrmanden ”Skod”, og så slukkede de cigaretterne og roede derefter baglæns ud fra broen for at komme til start. Nåh, metoden slog aldrig helt igennem. Ronok nåede lige at blive nærværende nok til at høre Roco sige: Jo, coastal er fremtiden ved Vestkysten.
Fortsættes
Der manglede noget, men nu stod Roco i døren og skulle fortælle om de nyeste både, man var begyndt at ro i: Coastalbåde. Og så kan de klare enhver form for bølger. De fås i flere forskellige størrelser og udformninger. Man holder kaproninger på trekantede baner og slutter med at gøre landgang, og en roer skal så løbe i mål. På ganske kort tid er det blevet en meget populær bådtype, som roes af roere i alle aldre. Ronok havde svært ved at koncentrere sig. Al den snak om kaproning havde sat gang i tankerne hos gamle Ronok. Minderne fra hans tid som kaproer væltede frem. Han huskede tydeligt, at han som ung havde roet med på en firer. Han havde været ”Pligt” i båden, altså siddet helt foran som etter i den lette syvbords fireåres inrigger, som de roede i. Oh, det var tider. De havde været rimelig gode, og han huskede tydeligt, da de ved Danmarksmesterskaberne på Guldborgsund var roet fra favoritterne. Det var noget, der gav genlyd, og så kunne Polyteknisk Roklub rejse hjem med en lang næse. Ronok havde haft en træner, der arbejdede med lidt alternative metoder, især hvad opvarmning angik. Det blev anset som ufarligt at ryge den gang, og deres træner havde bemærket, at en cigaret fik pulsen til at stige. Når båden var sat i vandet og lå ved broen, tændte de alle en cigaret for at få pulsen til at stige og dermed blive klar til racet. Når den var røget, kommanderede styrmanden ”Skod”, og så slukkede de cigaretterne og roede derefter baglæns ud fra broen for at komme til start. Nåh, metoden slog aldrig helt igennem. Ronok nåede lige at blive nærværende nok til at høre Roco sige: Jo, coastal er fremtiden ved Vestkysten.
Fortsættes
8) Her er Anne Nissen fra Roklubben Ægir på vej i mål som vinder af Danish Open Coastal i kvindernes 4x+. Hvilken strand er det, Anne løber på?
f) Bellevue
g) Amager Strand
h) Marienlyst
Foto Mette Bacher
f) Bellevue
g) Amager Strand
h) Marienlyst
Foto Mette Bacher
Kapitel 7
Der manglede noget, og Rokap havde netop afsluttet sit foredrag om kaproning og ventede nu spændt på, hvad Gamle Ronok ville sige til hans beretning - og ikke mindst ventede Rokap spændt på Ronoks kommentar til oplysningen om, at Danmark havde en firer, der hver gang vandt medalje ved de store mesterskaber, og som oven i købet havde vundet olympisk guld.
Men Ronoks hukommelse havde lidt krogede veje, og lige nu var der et eller andet, der ville ud, men som havde svært ved at finde vej. Firer – der vinder medalje hver gang, og som havde vundet olympisk guld – det største man kunne opnå som kaproer. Hvad var det nu, den firer blev kaldt? Det var noget med ”metal-et-eller-andet” efterfulgt af ”fireren” eller ”holdet”. Gamle Ronok tænkte så det knagede og bragede, og den skallede isse glinsede af sved. Êtes-vous prêts? Partez! drønede det i Ronoks hukommelse, for da han var kaproer, foregik starten på fransk. Og så kom det til Gamle Ronok. Ja, nu skulle han vise den unge ekspert, at også han fulgte med og naturligvis kendte den berømte firer. Jo, nu huskede han det tydeligt - også kælenavnet: Smedefireren! udbrød Ronok triumferende. Selvfølgelig kender jeg ”Smedefireren” eller ”Smedeholdet”. Ejler Allert, Christian Hansen, Carl Petersen, Carl Møller, der alle var smede, og styrmanden Poul Hartmann, der var bogbinder. De vandt olympisk guld i Stockholm i 1912, og det var vi alle meget glade for og stolte af. Er det dem du taler om? spurgte Ronok. Vissevasse knurrede Rokap og så lettere vantro på gamle Ronok og forlod derefter hovedrystende lokalet.
Fortsættes
Der manglede noget, og Rokap havde netop afsluttet sit foredrag om kaproning og ventede nu spændt på, hvad Gamle Ronok ville sige til hans beretning - og ikke mindst ventede Rokap spændt på Ronoks kommentar til oplysningen om, at Danmark havde en firer, der hver gang vandt medalje ved de store mesterskaber, og som oven i købet havde vundet olympisk guld.
Men Ronoks hukommelse havde lidt krogede veje, og lige nu var der et eller andet, der ville ud, men som havde svært ved at finde vej. Firer – der vinder medalje hver gang, og som havde vundet olympisk guld – det største man kunne opnå som kaproer. Hvad var det nu, den firer blev kaldt? Det var noget med ”metal-et-eller-andet” efterfulgt af ”fireren” eller ”holdet”. Gamle Ronok tænkte så det knagede og bragede, og den skallede isse glinsede af sved. Êtes-vous prêts? Partez! drønede det i Ronoks hukommelse, for da han var kaproer, foregik starten på fransk. Og så kom det til Gamle Ronok. Ja, nu skulle han vise den unge ekspert, at også han fulgte med og naturligvis kendte den berømte firer. Jo, nu huskede han det tydeligt - også kælenavnet: Smedefireren! udbrød Ronok triumferende. Selvfølgelig kender jeg ”Smedefireren” eller ”Smedeholdet”. Ejler Allert, Christian Hansen, Carl Petersen, Carl Møller, der alle var smede, og styrmanden Poul Hartmann, der var bogbinder. De vandt olympisk guld i Stockholm i 1912, og det var vi alle meget glade for og stolte af. Er det dem du taler om? spurgte Ronok. Vissevasse knurrede Rokap og så lettere vantro på gamle Ronok og forlod derefter hovedrystende lokalet.
Fortsættes
7) Apropos Smedeholdet. Hvilken klub repræsenterede Smedeholdet?
i) Københavns Roklub
j) Arbejdernes Roklub
k) Nykøbing F. Roklub
i) Københavns Roklub
j) Arbejdernes Roklub
k) Nykøbing F. Roklub
Kapitel 6
Der manglede noget - og nu var det så Rokaps tur til at få foretræde for gamle Ronok for at gennemgå kaproningens styrker og på den måde om muligt finde det, der manglede.
Kaproning er simpelthen en uovertruffen form for roning. Man er nødt til at tænke på både teknik og styrke, og samtidigt skal man sørge for, at båden er tip top i stand. I dag ror vi i smalle både, der vejer næsten ingenting. Danmark er blevet en rigtig stærk ronation, der bringer hæder og ære hjem til Moder Danmark. Vi er meget dygtige til at uddanne vores kaproere, og selvom vi er et lille land, vinder vi mange medaljer af fineste karat, når verdens bedste roere mødes for at afgøre, hvem der er bedst. Til daglig samler vi de bedste kaproere i Danmark på landsholdet, og her kæmper de så mod hinanden for at få en plads på en båd, der skal med til verdensmesterskaberne eller hvert fjerde år De Olympiske Lege. Rokap strålede, og man kunne mærke stoltheden i hvert eneste ord. Han forklarede stolpe op og stolpe ned om de mange forskellige slags kaproningsbåde, om vægtklasser og alt det andet spændende, der tilsammen udgjorde kaproning. Det bedste havde han gemt til sidst: Og så har vi en firer, som vinder medalje, hver gang den er ude til et stort mesterskab, og den har også vundet Olympiaden! Rokap holdt vejret og så spændt på Gamle Ronok. Var det nu han ville klare op i et stort smil og udbryde: Der var det! Det der manglede!
Fortsættes
Der manglede noget - og nu var det så Rokaps tur til at få foretræde for gamle Ronok for at gennemgå kaproningens styrker og på den måde om muligt finde det, der manglede.
Kaproning er simpelthen en uovertruffen form for roning. Man er nødt til at tænke på både teknik og styrke, og samtidigt skal man sørge for, at båden er tip top i stand. I dag ror vi i smalle både, der vejer næsten ingenting. Danmark er blevet en rigtig stærk ronation, der bringer hæder og ære hjem til Moder Danmark. Vi er meget dygtige til at uddanne vores kaproere, og selvom vi er et lille land, vinder vi mange medaljer af fineste karat, når verdens bedste roere mødes for at afgøre, hvem der er bedst. Til daglig samler vi de bedste kaproere i Danmark på landsholdet, og her kæmper de så mod hinanden for at få en plads på en båd, der skal med til verdensmesterskaberne eller hvert fjerde år De Olympiske Lege. Rokap strålede, og man kunne mærke stoltheden i hvert eneste ord. Han forklarede stolpe op og stolpe ned om de mange forskellige slags kaproningsbåde, om vægtklasser og alt det andet spændende, der tilsammen udgjorde kaproning. Det bedste havde han gemt til sidst: Og så har vi en firer, som vinder medalje, hver gang den er ude til et stort mesterskab, og den har også vundet Olympiaden! Rokap holdt vejret og så spændt på Gamle Ronok. Var det nu han ville klare op i et stort smil og udbryde: Der var det! Det der manglede!
Fortsættes
6) Apropos at vinde guldmedaljer. Her er Danmarks letvægts-dobbeltfirer med Jens Noll Nielsen, Emil Espensen, Christian Noll Nielsen og Jannik Nilton fra Hadsund, Silkeborg og DSR. Kvartetten vandt ved 3. World Cup guld. Hvor blev 3. World Cup 2014 roet?
s) Luzern
t) Bagsværd
u) Amsterdam
Foto Mette Bacher
s) Luzern
t) Bagsværd
u) Amsterdam
Foto Mette Bacher
Kapitel 5
Der manglede noget. Romo havde fået foretræde for Ronok og var i gang med at fortælle Gamle Ronok om motionsroningens fortræffeligheder - for om muligt at finde det, der manglede. ”Og det er ganske mageløst. Udover, at det er sundt for kroppen, holder man vægten, og så giver det naturoplevelser af alle slags. Man får mødt vennerne, og på den måde er det også sundt for sjælen”, prædikede Romo.
Ronok tænkte over, hvad han hørte. Motion, jo det var måske en ide. Selv kunne han godt trænge til noget motion og få smidt et par kilo. Men han fik da motion hver nat, når han tre til fire gange måtte stå op og gå frem og tilbage til toilettet for at lade sit vand. Men det at lade sit vand, var nu heller ikke så sjovt som i gamle dage. Han var nødt til at sidde ned på toilettet.
I Roføderationen var der nogen af de yngre medlemmer, der var begyndt at kalde ham for videnskabsmanden. Videnskabsmand? Jo, han eksperimenterede jo med en bulbstævn, men ”videnskabsmand” lød lidt hult, når de vittige roere straks tilføjede, at det jo var båden og ikke roerne, der skulle forsynes med en bulbstævn, for at det skulle gavne farten.
Jo, motionsroning lød godt nok, men det var snart længe siden, at Ronok havde siddet i en båd. Da han var blevet valgt til høvedsmand for Roføderationen Uglen, var det med at ro på en eller anden måde gledet noget i baggrunden. Nu drejede det sig om at se alvorlig ud og anlægge en mine, så alle kunne se, hvor betydningsfuld man var. Romotion – det lød egentlig godt nok, men det var ikke det. Der manglede noget.
Fortsættes
Der manglede noget. Romo havde fået foretræde for Ronok og var i gang med at fortælle Gamle Ronok om motionsroningens fortræffeligheder - for om muligt at finde det, der manglede. ”Og det er ganske mageløst. Udover, at det er sundt for kroppen, holder man vægten, og så giver det naturoplevelser af alle slags. Man får mødt vennerne, og på den måde er det også sundt for sjælen”, prædikede Romo.
Ronok tænkte over, hvad han hørte. Motion, jo det var måske en ide. Selv kunne han godt trænge til noget motion og få smidt et par kilo. Men han fik da motion hver nat, når han tre til fire gange måtte stå op og gå frem og tilbage til toilettet for at lade sit vand. Men det at lade sit vand, var nu heller ikke så sjovt som i gamle dage. Han var nødt til at sidde ned på toilettet.
I Roføderationen var der nogen af de yngre medlemmer, der var begyndt at kalde ham for videnskabsmanden. Videnskabsmand? Jo, han eksperimenterede jo med en bulbstævn, men ”videnskabsmand” lød lidt hult, når de vittige roere straks tilføjede, at det jo var båden og ikke roerne, der skulle forsynes med en bulbstævn, for at det skulle gavne farten.
Jo, motionsroning lød godt nok, men det var snart længe siden, at Ronok havde siddet i en båd. Da han var blevet valgt til høvedsmand for Roføderationen Uglen, var det med at ro på en eller anden måde gledet noget i baggrunden. Nu drejede det sig om at se alvorlig ud og anlægge en mine, så alle kunne se, hvor betydningsfuld man var. Romotion – det lød egentlig godt nok, men det var ikke det. Der manglede noget.
Fortsættes
5) Apropos naturoplevelser af alle slags. I 2014 kunne man ud over naturoplevelserne også opleve kunst på vandet flere steder. Her er det en kæmpe flaskepost. Hvor er billedet taget?
c) Alssund
d) Vejle Fjord
e) Aabenraa Fjord
Foto Jytte Vodstrup
c) Alssund
d) Vejle Fjord
e) Aabenraa Fjord
Foto Jytte Vodstrup
Kapitel 4
Der manglede noget, så skriverkarlen fik hurtigt skikket bud landet rundt, og Danmarks skarpeste rohjerner satte kursen mod Roføderationen Uglen. Alle de eksperter der blev hidkaldt, var kendte for at være vakse ved havelågen, hvad enten det var på riggen eller på essingen, så der var håb om, at man en gang for alle fik analyseret de forskellige former for roning. Målet var, at gamle Ronok fik et samlet billede af denne virtuose sport og på den måde fandt ud af, hvad der manglede. Men det var en lang og besværlig proces, man skulle igennem, og tålmodighed var påkrævet. Det store spørgsmål var, om man nåede det til jul, eller om man måtte fejre højtiden med bøjet nakke uden at have fundet det, der manglede.
Og så gik man i gang. Den første, der fik foretræde, var ekspert Romo. Han var kendt som den ypperste ekspert i motionsroning, som var en meget stor del af roningen som sådan.
Romo var sund og frisk og havde røde kinder. Han havde en flot holdning og var slank og fit. Se på mig jeg ror motionsroning. Det er langt den dueligste form for roning. Man mødes med vennerne, og så ror man en tur i det tempo, der nu passer en, begyndte Romo. Roturene skal komme som de landende fly over Kystvejen – i en lang lige ubrudt række med lys, patos og kraft! Jeg er sikker på, at vi nok skal finde det, der mangler i motionsroningen. Om ikke andet så snupper vi en frisk rotur, det klarer altid hjernen.
Fortsættes
Der manglede noget, så skriverkarlen fik hurtigt skikket bud landet rundt, og Danmarks skarpeste rohjerner satte kursen mod Roføderationen Uglen. Alle de eksperter der blev hidkaldt, var kendte for at være vakse ved havelågen, hvad enten det var på riggen eller på essingen, så der var håb om, at man en gang for alle fik analyseret de forskellige former for roning. Målet var, at gamle Ronok fik et samlet billede af denne virtuose sport og på den måde fandt ud af, hvad der manglede. Men det var en lang og besværlig proces, man skulle igennem, og tålmodighed var påkrævet. Det store spørgsmål var, om man nåede det til jul, eller om man måtte fejre højtiden med bøjet nakke uden at have fundet det, der manglede.
Og så gik man i gang. Den første, der fik foretræde, var ekspert Romo. Han var kendt som den ypperste ekspert i motionsroning, som var en meget stor del af roningen som sådan.
Romo var sund og frisk og havde røde kinder. Han havde en flot holdning og var slank og fit. Se på mig jeg ror motionsroning. Det er langt den dueligste form for roning. Man mødes med vennerne, og så ror man en tur i det tempo, der nu passer en, begyndte Romo. Roturene skal komme som de landende fly over Kystvejen – i en lang lige ubrudt række med lys, patos og kraft! Jeg er sikker på, at vi nok skal finde det, der mangler i motionsroningen. Om ikke andet så snupper vi en frisk rotur, det klarer altid hjernen.
Fortsættes
4) Apropos at ro en tur med vennerne. Her er en kirkebåd med plads til 14 roere, to passagerer og en styrmand. Hvilken dansk roklub ejer båden?
r) Horsens Roklub
s) Danske Studenters Roklub
t) Hadsund Roklub
Foto Gitte Enghild
r) Horsens Roklub
s) Danske Studenters Roklub
t) Hadsund Roklub
Foto Gitte Enghild
Kapitel 3
Der manglede noget. Og Ronok vidste ikke hvad det var, men han vidste, at når han fandt det, ville han vide det. Så nu havde han besluttet, at han ville prøve at få hjælp fra landets ypperste roeksperter. Det at ro var ikke bare at ro en båd på vandet. Der var flere forskellige former for roning. Der var roning med en åre, og der var roning med to årer, og så var der mange forskellige indgangsvinkler til det at ro - for ikke at tale om forskellige slags både. Jo, roning havde udviklet sig meget under gamle Ronoks ledelse. Ronok huskede tydeligt, da de roede med faste sæder, og så ellers smurte bukserne med fedtstof for lettere at glide frem og tilbage. Det var godt nok noget besværligt, og ikke altid lige rart, men så i 1870 kom Walter Brown med en båd, der var forsynet med rullesæder. Siden da stod udviklingen ikke stille, og efterhånden var det hele gået så stærkt, at gamle Ronok havde svært ved at følge med.
Men nu vidste gamle Ronok, hvad han ville for at finde det, der manglede. Gamle Ronok ville en gang for alle gennemgå alle former for roning, og så håbede han, at han undervejs fandt det han søgte. Og når han havde fundet det, ville han trække sig tilbage til mikrobølgeovnsmiddage og vakuumpakket frokost.
Gamle Ronok kaldte på sin skriverkarl og gav ham besked på at hidkalde en ekspert inden for hvert roområde. Eksperterne ville så en ad gangen få foretræde for Ronok, for at fremlægge deres del af roningen - og så måtte Ronok i hele denne lange og besværlige proces vel på et eller andet tidspunkt finde det, der manglede – for der manglede noget.
Fortsættes
Der manglede noget. Og Ronok vidste ikke hvad det var, men han vidste, at når han fandt det, ville han vide det. Så nu havde han besluttet, at han ville prøve at få hjælp fra landets ypperste roeksperter. Det at ro var ikke bare at ro en båd på vandet. Der var flere forskellige former for roning. Der var roning med en åre, og der var roning med to årer, og så var der mange forskellige indgangsvinkler til det at ro - for ikke at tale om forskellige slags både. Jo, roning havde udviklet sig meget under gamle Ronoks ledelse. Ronok huskede tydeligt, da de roede med faste sæder, og så ellers smurte bukserne med fedtstof for lettere at glide frem og tilbage. Det var godt nok noget besværligt, og ikke altid lige rart, men så i 1870 kom Walter Brown med en båd, der var forsynet med rullesæder. Siden da stod udviklingen ikke stille, og efterhånden var det hele gået så stærkt, at gamle Ronok havde svært ved at følge med.
Men nu vidste gamle Ronok, hvad han ville for at finde det, der manglede. Gamle Ronok ville en gang for alle gennemgå alle former for roning, og så håbede han, at han undervejs fandt det han søgte. Og når han havde fundet det, ville han trække sig tilbage til mikrobølgeovnsmiddage og vakuumpakket frokost.
Gamle Ronok kaldte på sin skriverkarl og gav ham besked på at hidkalde en ekspert inden for hvert roområde. Eksperterne ville så en ad gangen få foretræde for Ronok, for at fremlægge deres del af roningen - og så måtte Ronok i hele denne lange og besværlige proces vel på et eller andet tidspunkt finde det, der manglede – for der manglede noget.
Fortsættes
3) Apropos robådenes udvikling. Denne flotte båd er en fuldskala model af Nydambåden, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe. Båden er fra ca. 320 e. Kr. og blev i 1863 fundet i Nydam Mose i det østlige Sønderjylland. Mosen ligger ved landsbyen Øster Sottrup ca. 8 km vest for Sønderborg. Båden var et krigsfartøj med en besætningen på 45, deraf var 36 roere.
Den er 23 meter lang og 3,5 meter bred. Hvor meget vejer båden?
q) 1 ton
r) 3 tons
s) 12 tons
Foto Henning Plesner
Den er 23 meter lang og 3,5 meter bred. Hvor meget vejer båden?
q) 1 ton
r) 3 tons
s) 12 tons
Foto Henning Plesner
Kapitel 2
Der manglede noget. Høvedsmand Ronok var sikker i sin sag. Han så sig omkring, men kunne ikke finde ud af, hvad det var. Imidlertid havde han taget sin beslutning. Når han havde fundet ud af, hvad der manglede, trak han sig tilbage. Trætheden var overvældende, og julen nærmede sig. Ronok var træt af at bestemme, han var træt af at tage beslutninger, og han var træt af at spise risengrød.
I flimmerkassen havde han set, hvordan gamle mennesker som han selv fik bragt mikrobølgeovnsmiddage og vakuumpakket mad til deres bopæl. Han vidste ikke, hvad en mikrobølgeovn var - og han vidst egentlig heller ikke hvad vakuumpakket mad betød, men det lød anderledes og mere lækkert end risengrød. Så han længtes efter, at det blev hans tur til at sætte de resterende to tænder, han havde i munden, i noget andet end risengrød. Men inden han kunne det, måtte han finde det, der manglede. Han havde efterhånden prøvet alt. Han havde ledt oppe, og han havde ledt nede. Ham havde været rundt i hele landet, han havde kigget på søer og på strande, han havde været til utallige selskaber, hvor gode roere havde gjort deres yderste for, at han skulle have det sjovt, men ingen steder havde han fundet det. Der manglede noget.
Fortsættes
Der manglede noget. Høvedsmand Ronok var sikker i sin sag. Han så sig omkring, men kunne ikke finde ud af, hvad det var. Imidlertid havde han taget sin beslutning. Når han havde fundet ud af, hvad der manglede, trak han sig tilbage. Trætheden var overvældende, og julen nærmede sig. Ronok var træt af at bestemme, han var træt af at tage beslutninger, og han var træt af at spise risengrød.
I flimmerkassen havde han set, hvordan gamle mennesker som han selv fik bragt mikrobølgeovnsmiddage og vakuumpakket mad til deres bopæl. Han vidste ikke, hvad en mikrobølgeovn var - og han vidst egentlig heller ikke hvad vakuumpakket mad betød, men det lød anderledes og mere lækkert end risengrød. Så han længtes efter, at det blev hans tur til at sætte de resterende to tænder, han havde i munden, i noget andet end risengrød. Men inden han kunne det, måtte han finde det, der manglede. Han havde efterhånden prøvet alt. Han havde ledt oppe, og han havde ledt nede. Ham havde været rundt i hele landet, han havde kigget på søer og på strande, han havde været til utallige selskaber, hvor gode roere havde gjort deres yderste for, at han skulle have det sjovt, men ingen steder havde han fundet det. Der manglede noget.
Fortsættes
2) Apropos at der mangler noget. Her er en havn, der er tømt for både fordi den skal udvides. Hvilken havn?
n) Skovshoved
o) Rungsted
p) Gilleleje
Foto Lene Svanebjerg
n) Skovshoved
o) Rungsted
p) Gilleleje
Foto Lene Svanebjerg
Kapitel 1
Der manglede noget. Gamle Ronok skuttede sig i sin uldne sweater. Det var koldt og mørkt udenfor. Der var is på vandet i gadekærret, så det var umuligt at ro, og nu var det snart jul. Ronok var træt. Træt af at tage beslutninger, træt af at regere og bestemme. Ronok var høvedsmand for roerne i Roføderationen Uglen. Roføderationen Uglen var oprindeligt navngivet efter uglen, fordi den symboliserede klogskab og visdom, men i starten havde Roføderationens medlemmer haft svært ved at ro helt rigtigt, og derfor kiksede man ofte nogle tag, og snart havde vittige sjæle fra andre klubber fået talemåden: ”Nå, der lavede du nok en ugle”, når det gik galt. Sådan var Roføderationen Uglen allerede helt fra start blevet en del af rohistorien.
Men ellers var klubbens medlemmer flittige til at ro, og det var jo godt nok. Men når der var tvivlsspørgsmål, var det altid gamle Ronok, der måtte beslutte og tage en afgørelse. Da han var ung - for mange, mange år siden - havde det været ganske fornøjeligt, men nu var det efterhånden blevet sværere og sværere at bestemme. Og når han så endelig havde taget en beslutning, var det ikke altid, at alle var glade for denne beslutning. Så blev der diskuteret rundt omkring, og det nagede ham en del. Næh, der var ikke længere noget ved at have magten i roføderationen, og en ny beslutning havde efterhånden vokset sig stor og trængte sig på hele tiden. Men inden denne beslutning kunne tages fuldt ud, måtte han finde ud af, hvorfor det hele tiden rumsterede i hans venstre knæ. Når det gjorde det, var der et eller andet på vej. Hvad det var vidste han ikke, men der manglede noget.
Fortsættes
Der manglede noget. Gamle Ronok skuttede sig i sin uldne sweater. Det var koldt og mørkt udenfor. Der var is på vandet i gadekærret, så det var umuligt at ro, og nu var det snart jul. Ronok var træt. Træt af at tage beslutninger, træt af at regere og bestemme. Ronok var høvedsmand for roerne i Roføderationen Uglen. Roføderationen Uglen var oprindeligt navngivet efter uglen, fordi den symboliserede klogskab og visdom, men i starten havde Roføderationens medlemmer haft svært ved at ro helt rigtigt, og derfor kiksede man ofte nogle tag, og snart havde vittige sjæle fra andre klubber fået talemåden: ”Nå, der lavede du nok en ugle”, når det gik galt. Sådan var Roføderationen Uglen allerede helt fra start blevet en del af rohistorien.
Men ellers var klubbens medlemmer flittige til at ro, og det var jo godt nok. Men når der var tvivlsspørgsmål, var det altid gamle Ronok, der måtte beslutte og tage en afgørelse. Da han var ung - for mange, mange år siden - havde det været ganske fornøjeligt, men nu var det efterhånden blevet sværere og sværere at bestemme. Og når han så endelig havde taget en beslutning, var det ikke altid, at alle var glade for denne beslutning. Så blev der diskuteret rundt omkring, og det nagede ham en del. Næh, der var ikke længere noget ved at have magten i roføderationen, og en ny beslutning havde efterhånden vokset sig stor og trængte sig på hele tiden. Men inden denne beslutning kunne tages fuldt ud, måtte han finde ud af, hvorfor det hele tiden rumsterede i hans venstre knæ. Når det gjorde det, var der et eller andet på vej. Hvad det var vidste han ikke, men der manglede noget.
Fortsættes
1) Apropos roningens historie. Her er en båd fra Wadjet-hoteps grav ved Sedment. Den stammer fra 7 – 11 dynasti ca. 2150 – 2050 f.kr. Det er ”en syver med udkigspost og styrmand”. Hvor kan man se den flotte båd?
n) Ny Carlsberg Glyptotek
o) Nationalmuseet
p) Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum
Foto Leif Thygesen
n) Ny Carlsberg Glyptotek
o) Nationalmuseet
p) Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum
Foto Leif Thygesen
Følg med i Roinfo.dk´s julekalender
I dag er det 1. søndag i advent og i morgen er det 1. december, og dermed starter Roinfo.dk´s julekalender:
”Jul i Roføderationen Uglen”.
”Jul i Roføderationen Uglen” er en gribende fortælling om høvedsmand Ronok og hans mange meritter for rosporten. Undervejs vil vi møde flere roeksperter, og roinfo.dk vil bidrage til den almindelige uddannelse af danske roere og sørge for, at deres baggrundsviden bliver bragt i orden. Ved du for eksempel, hvorfor man kalder nye medlemmer for kaniner, eller hvorfor man laver(fanger) en ugle, når man kikser et rotag? Hvis ikke har du al mulig grund til at følge med i ”Jul i Roføderationen Uglen” – en bevægende fortælling i 24 afsnit. Men bemærk: Enhver lighed med nulevende personer og sandheden er tilfældig og utilsigtet.
Ikke nok med at du får en spændende, nervepirrende og begivenhedsrig føljeton, du får også hver dag mulighed for at afprøve din viden om ”roning & omegn”.
Hvert kapitel af ”Jul i Roføderationen Uglen” vil slutte med en lille opgave. Hvis du ikke lige kender svaret på spørgsmålet, må du søge hjælp hos dine rokammerater, for hvad kaproeren ikke kan svare på, kan langtursroeren måske og visa versa. Nogle af svarene kan du finde på roinfo.dk, og andre skal du måske lede andet steds efter og enkelte spørgsmål må du eventuelt gætte på. Nogle opgaver vil være lette, andre sværere og sådan skal det jo også være i en rigtig julequiz.
Sådan deltager du
Start med at skrive svararket ud her
Til hver opgave er der tre svarmuligheder. Skriv bogstavet foran det rigtige svar på svararket over det rigtige opgavenummer. Når du har samlet alle 25 bogstaver sender du kodeordene på en mail til [email protected]. Der er 25 opgaver fordi vi varmer op med en lille opgave i dag søndag den 30. november – første søndag i advent.
Der er deadline for deltagelse den 31. december 2014 kl. 12.00. Blandt de rigtige løsninger vil der blive trukket lod om en lille ekstra julegave.
Du kan jo også bare deltage for at bevise over for dig selv, at du ved alt om roning & omegn.
God fornøjelse og husk så, at der er et nyt afsnit på roinfo.dk hver dag indtil den 24. december. Følg linket på forsiden.
I dag er det 1. søndag i advent og i morgen er det 1. december, og dermed starter Roinfo.dk´s julekalender:
”Jul i Roføderationen Uglen”.
”Jul i Roføderationen Uglen” er en gribende fortælling om høvedsmand Ronok og hans mange meritter for rosporten. Undervejs vil vi møde flere roeksperter, og roinfo.dk vil bidrage til den almindelige uddannelse af danske roere og sørge for, at deres baggrundsviden bliver bragt i orden. Ved du for eksempel, hvorfor man kalder nye medlemmer for kaniner, eller hvorfor man laver(fanger) en ugle, når man kikser et rotag? Hvis ikke har du al mulig grund til at følge med i ”Jul i Roføderationen Uglen” – en bevægende fortælling i 24 afsnit. Men bemærk: Enhver lighed med nulevende personer og sandheden er tilfældig og utilsigtet.
Ikke nok med at du får en spændende, nervepirrende og begivenhedsrig føljeton, du får også hver dag mulighed for at afprøve din viden om ”roning & omegn”.
Hvert kapitel af ”Jul i Roføderationen Uglen” vil slutte med en lille opgave. Hvis du ikke lige kender svaret på spørgsmålet, må du søge hjælp hos dine rokammerater, for hvad kaproeren ikke kan svare på, kan langtursroeren måske og visa versa. Nogle af svarene kan du finde på roinfo.dk, og andre skal du måske lede andet steds efter og enkelte spørgsmål må du eventuelt gætte på. Nogle opgaver vil være lette, andre sværere og sådan skal det jo også være i en rigtig julequiz.
Sådan deltager du
Start med at skrive svararket ud her
Til hver opgave er der tre svarmuligheder. Skriv bogstavet foran det rigtige svar på svararket over det rigtige opgavenummer. Når du har samlet alle 25 bogstaver sender du kodeordene på en mail til [email protected]. Der er 25 opgaver fordi vi varmer op med en lille opgave i dag søndag den 30. november – første søndag i advent.
Der er deadline for deltagelse den 31. december 2014 kl. 12.00. Blandt de rigtige løsninger vil der blive trukket lod om en lille ekstra julegave.
Du kan jo også bare deltage for at bevise over for dig selv, at du ved alt om roning & omegn.
God fornøjelse og husk så, at der er et nyt afsnit på roinfo.dk hver dag indtil den 24. december. Følg linket på forsiden.
0) Apropos opvarmning. Her er roerne ved at varme op til en årlig kaproning i Københavns Havn. Hvilken regatta er der tale om?
s) Sved på panden-roning
t) Port of Copenhagen
u) Copenhagen Harbour Race
Foto Leif Thygesen
s) Sved på panden-roning
t) Port of Copenhagen
u) Copenhagen Harbour Race
Foto Leif Thygesen