86 roere fra 13 forskellige klubber er til start, når Præstø Roklub inviterer til Præstø Roregatta. Sammenlignet med 2. runde i langdistanceturneringen 2016 er der desværre stadig tale om tilbagegang. I 2. runde i 2016 i Aarhus deltog 106 roere på 35 hold – heraf var de fem coastalhold – så selvom vi renser tallene for coastalroere, er tilbagegangen på cirka 15 procent. Samlet er deltagerantallet i de to første regattaer faldet med cirka 21 procent fra 205 roere til 162 roere.
Tretten klubber til start ved Præstø Roregatta Af Leif Thygesen
86 roere fra 13 forskellige klubber er til start, når Præstø Roklub inviterer til Præstø Roregatta. Sammenlignet med 2. runde i langdistanceturneringen 2016 er der desværre stadig tale om tilbagegang. I 2. runde i 2016 i Aarhus deltog 106 roere på 35 hold – heraf var de fem coastalhold – så selvom vi renser tallene for coastalroere, er tilbagegangen på cirka 15 procent. Samlet er deltagerantallet i de to første regattaer faldet med cirka 21 procent fra 205 roere til 162 roere.
0 Comments
Sol, vind og van-vittig god regatta i Nakskov Af Leif Thygesen
På land var der sol, på vandet vind og i og omkring Nakskov Roklubs klubhus var der Danmarks bedste regattaservice. Jo, deltagerantallet var ikke som man kunne ønske det, men de der var mødt op i Nakskov til årets første afdeling af langdistanceturneringen fik, hvad de kom efter. En god spændende regatta på vandet, og den sædvanlige uovertrufne hyggelige og helt specielle regattastemning, som man kun finder ved en langdistancekaproning. På vandet havde vejret besluttet sig for, at det var netop lørdag, der skulle blæse en jævn til frisk vind fra vest på cirka 9 m/s med op til 12 – 14 m/s i stødene. Både fredag og søndag bød vejret på vindstyrker på 3 – 4 m/s fra skiftende retninger. På grund af den hårde blæst valgte arrangørerne derfor at lægge banen om, så deltagerne fik vinden lige i snuden på vej ud og lige i r…. på vej hjem. 10-kilometerruten bød på en tur ud og hjem, mens man på den lange tur blev sendt to gange ud af Nakskov Havn. Der skulle arbejdes for sagen for at komme ud af Nakskov Fjord langs sejlløbet – især om formiddagen blev deltagerne mødt af en massiv mur af vind. Det tilgodeså nok de mest fysisk stærke hold, mens turen hjem bød på roning i kraftig medsø, hvor roteknikken for alvor udfordres, så alt i alt gode og sportslige ruter, der gav de rigtige vindere i de forskellige klasser. Af Leif Thygesen
79 roere fordelt på 25 hold var tilmeldt årets første langdistancekaproning i Nakskov, da tilmeldingsfristen udløb. I forhold til sidste år, hvor første afdeling blev roet i Randers, er det en tilbagegang på cirka tyve procent i deltagerantallet. I Randers deltog 99 roere på 31 hold. Den recession, der de sidste par år har ramt deltagerantallet ved langdistancekaproningerne, fortsætter altså. Samtidigt sætter Københavnskredsens ”Sved-på-panden-roning” (SPP-roning) den ene deltagerrekord efter den anden. Det er selvfølgelig dejligt for Københavnskredsen, men det kan vel ikke udelukkes, at SPP-roningen koster deltagere i langdistanceturneringen. SPP-roningen er en nem og bekvem måde at få afprøvet sig selv på og få slukket ”konkurrence-tørsten”, mens man - hvis man vil deltage i Langdistanceturneringen - skal rejse land og rige rundt og have besværet med at transportere både og mandskab rundt. |
LangdistancekapOptaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv.
Arkiv
Oktober 2019
Kategorier |