Mathilde Persson roede flot i B-finalen
Man må da nok erkende, at er der en roer, der har rykket sig frem mod VM, så er det Bagsværd Roklubs Mathilde Persson, er er ene letvægtsroer i den danske stab blandt de kvinder, der repræsenterer Danmark ved VM i Ottensheim.
Persson har været meget åben om, hvor svært det har været at finde sig helt til rette, og tro på sig selv, men efter at have set Mathildes flotte B-finale i dag, er der slet ikke tvivl om, at troen er vendt helt og aldeles tilbage.
Således holdt danskeren sig beskedent i baggrunden, men hun får roet sig flot op, og slår for alvor til på de sidste 500 meter, hvor hun nærmest overrumpler feltet, og er lige ved at nuppe 1. pladsen foran Australien, der vinder i: 7.52.59, mens Mathilde Persson nærmest må tiltvinge et målfoto frem, da hun suser i mål i: 7.52.98. Det giver en samlet placering, som nummer 8 ved VM - og det ud af 17 deltagere.
Godt gået, Persson!