For en del år siden stod Tissø Roklub flere gange, som fast værtsklub, når der skulle afholdes de populære langdistancekaproninger. Deltagerne elskede at komme til roklubben i det sjællandske, men desværre endte det med, at klubben et par år i træk kunne aflyse på selve dagen, idet vejrguderne ikke var arrangementet venligt stemt. Og flere aflysninger giver desværre ikke noget positivt med sig.
Et voldsomt blæsevejr udfordrede deltagere og arrangører - dengang. Her, mange år senere, er Tissø Roklub atter udfordret af vejret, men nu med noget helt andet.
Men på det seneste har roklubben har skullet tage adressen: på Søvej, særligt bogstaveligt.
Således kom klubben under voldsomt pres for nogle uger siden, hvor vandet fra Tissø steg. Det gik ud over enkelte steder i roklubben. Medlemmerne havde netop sat ressourcer ind på at få udbedret skaderne inde i selve huset, men den voldsomme heldagsregn, der fandt sted, torsdag d. 15. februar, betød, at alt det, der blev udbedret er spildt og helt spoleret. Nu er Tissø Roklub nærmest ufremkommelig.
Sådan blev indkaldelsen til klubbens generalforsamling serveret på FB:
Generalforsamling onsdag 21.februar 2024
P.gr. af meget forhøjet vandstand er vi nødt til at flytte generalforsamlingen til
FUGLEDEGAARD, Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede
Generalforsamling Støtteforeningen kl. 18:00
Generalforsamling Tissø Roklub Kl. 19:00
Ekstraordinær
Generalforsamling Tissø Roklub kl. 20:00
Kaffe og kage
Vandet stiger fortsat, og er nu inde i roklubben.
I kan sagtens lave kaffe. men køkkenvask, toiletter og brusebad kan ikke benyttes.
Der lugter ikke godt i klubhuset, og almindelige støvler er ikke nok for at komme tørskoet ud i kondirummet. Et par langskaftede gummistøvler/vaders vil være godt.
HVIS vi bliver nødt til at lukke ned for kondirummet, er vi velkomne til at benytte Kalundborg Roklub.
De bruger kun kondirummet fredag formiddag. Kontakt mig venligst hvis jeg skal lave aftale.
På bestyrelsens vegne
Lis Bay
20316099 13 -02 -2024
Vi har lige nu meget vand inde også i klubhuset, og det vil også meget snart være i kondirummet. Vi kan ikke gøre noget ved det andet end håbe på at det snart stopper med at stige.
I formiddag har jeg talt med kalundborg Kommune og Vandforsyningen, som passer stemmeværket. Vi må herfra konstatere at der ikke er noget i vejen med udløbet og systemet, det kan bare ikke klare de vandmængder der kommer ind i søen.