Af Leif Thygesen
Roerne kender den særdeles godt. Nogle gange er den stærk, nogle gange er den svag, nogle gange er den imod, nogle gange er den med og nogle gange er den helt væk – vinden. Vinden opstår, når luftens molekyler udligner en forskel i lufttrykket mellem to områder. Når forskellen mellem de to lufttryk er stor, vil der blive målt en høj vindhastighed. Indberetningerne til denne runde bærer præg af at vinden har påvirket roningen. Og rigtigt er det, at det har blæst mere end normalt. I juni i år har tallet for middelvinden været 23 procent højre end middelvinden i gennemsnit har været i juni de sidste syv foregående år, skriver dr.dk med DMI som kilde. Men på trods af disse lidt svære betingelser kan Motionsturneringen udvise fremgang på alle parametre: Der er flere klubber med, der er flere roere med og der bliver roet mere end tidligere i år. Samlet lyder resultatet på, at nøjagtigt 4.000 roere fra 41 klubber har roet 766.567 kilometer. Det giver et gennemsnit på 191,642 km/roer. Det er næsten ni procent højere end det normale gennemsnit for juni og det tredjestørste gennemsnit for juni i hele Motionsturneringens historie. Jo, de danske motionsroere har grund til at klappe sig selv og hinanden på skulderen og hejse flaget der jo som bekendt er smukkest i modvind.
| Supermotionsligaen Toppen af Supermotionsligaen er erobret af de tre klubber, der også sluttede bedst i 2024 Hellerup Dameroklub, Roklubben Furesø og Roklubben Gefion. Blot har Furesø og Gefion skiftet plads i forhold til oktober 2024. Hellerup Dameroklub konsoliderer sin førsteplads og øger sit forspring ned til nummer to med cirka 6,5 kilometer i snit. Fra duksen i dansk Motionsroning skriver Lotte Jack Wenzel: ”Sommer er lig med langture på vandet. Se nedenstående foto. Og smukt ser det ud her |
Nummer seks, Hellerup Roklub, er rykket en enkelt plads ned. Geert Cederkvist har om juni måned noteret: ”I juni måned har der fortsat været stor aktivitet med kortere og længere roture både i det daglige rofarvand fra Rungsted Kyst til Københavns Havn samt endagsture i blandt andet Guldborgsund, Saxkøbing Fjord, Esrum Sø. Der har desuden været roere i Tolo, Oxford og London”. Geert har som sædvanligt medsendt en god del fremragende fotos. Tak for det.
Odense Roklub er rykket en enkelt plads ned til syvendepladsen. Odenses rapportør Bjarne Smedegaard fortæller om projekt ”Fyn rundt” et projekt du kan læse mere om på roinfo her.
Roforeningen KVIK er rykket sekspladser tilbage og ligger nu nummer otte. Også Kolding Roklub må konstatere tilbagegang – to pladser tilbage til niendepladsen går det for koldingenserne. Uffe Lau Sørensen skriver: ”En blæsende juni er nået til ende. Flere dage hvor det ikke var muligt at komme på vandet på grund af vinden, det er sjældent, men virkelighed i denne måned. Der har været tre roer på ferielangtur og en lille flok i Tolo”.
Strib Ro- og Kajakklub rykker ikke mindre end syv pladser frem og slutter dermed i denne måned i den bedste række som nummer ti. Det er første gang at fynboerne er at finde i Supermotionsligaen, den hidtil bedste placering har været en fjerdeplads i 1. division. Tillykke til Strib. Birthe Papsøe skriver kort og godt: ”Juni har været præget af megen vestenvind, som ikke er gunstig for os. Til gengæld har mange roere deltaget i netværkernes madpakketure, så vi har fået roet”.
| 1. division På førstepladsen i 1. division er det denne gang et glædeligt gensyn med Lyngby Dameroklub. Klubben har de to første runder holdt pause, men vender altså stærkt tilbage på en førsteplads i den næstbedste række. Jane Sand fortæller: ”Vi er så heldige, at vores eget rovand er Lyngby sø, Bagsværd sø, Furesø og Øresund fra Taarbæk havn. Det giver en masse muligheder for smukke og meget varierede roture. Mange oplevelser kommer også fra langturene. I juni måned var vi femten kvinder |
Nummer tre, Egå Rosport, er rykket to pladser ned. Annie Kaalby skriver: ”Vi har i juni været taknemmelige for at bo ved en østvendt kyst, med den megen og kraftige blæst der har præget vejrbilledet. Det er lykkes at komme på vandet langt de fleste dage og også vores nye medlemmer er kommet godt i gang og bidrager med kilometer til statistikken”.
| 2. division I anden division er det status quo for nummer et, Middelfart, nummer to, Roklubben Viking og nummer fire, Vejle Roklub. Der er fremgang til nummer tre, Fredericia, og nummer ni, Roskilde. Begge klubber er rykket otte pladser frem. Nummer otte, Bryggens Roklub, er rykket en plads tilbage, nummer fem og syv, Korsør Ro- og Kajakklub og Gråsten Ro- og Kajakklub, er begge rykket to pladser tilbage og nummer ti, Nivå Roklub er rykket fire pladser tilbage. |
| 3. division Roklubben Øresund er rykket en plads tilbage – men rykker tilbage til en førsteplads – i 3. division. Nummer to, Nakskov Roklub, må konstatere fire pladsers tilbagegang, mens nummer tre, Aalborg Roklub, kan begrænse tilbagegangen til en plads. Jens Brandt, Aalborg Roklub skriver: ”Juni måned fortsætter maj måneds blæsevejr. Selv de garvede inriggerroere, taler om at det blæser mere end de andre år”. Vi bliver i Aalborg men rykker lidt længere op ad Søsportsvej, hvor vi finder |
Rudkøbing Roklub er rykket to pladser tilbage, men det er der en årsag til forklarer Lone Skovbjerg: ”Vi har været alt for lidt på vandet i juni, men der sker også andet i roklubben, vi er ved at få udvidet motionsrummet, det bliver så godt”.
Hvidovre Roklub er rykket otte pladser ned til syvendepladsen, men det giver nok ikke søvnløse nætter i den københavnske forstad.
Greve Roklub rykker to pladser ned og er nu nummer otte. Greve Roklubs rapportør, Jens Revall, har noteret: ”Juni har været en god måned med megen aktivitet på vandet. Vi har blandt andet haft den årlige fællestur til København hvor femten medlemmer deltog og havde en fantastisk dag”. Sønderborg Roklub rykker fem pladser ned til niendepladsen, mens Roklubben Stevns fuldender 3. division på tiendepladsen. For Stevns er der tale om en lille tilbagegang på to pladser.
Der er stor jævnbyrdighed og hård kamp om de enkelte pladser på listen. Tag et kig ned over tabellen og se, hvor lidt der egentlig skiller de enkelte placeringer. En rotur eller to mere eller mindre kan betyde flere pladsers frem- eller tilbagegang. Men imponerende er det som der bliver gået til den ved årerne rundt omkring i Danmark. Fortsat god sommer og så håber vi alle at vinden lægger sig lidt, så der kan blive roet endnu mere.
Motionsturneringen 3. runde 2025 stillingen her
Motionsturneringen 3. runde 2025 topscorerlisten her
RSS Feed