Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Reportage – Motionsturneringen 4. runde 2024

9/8/2024

0 Comments

 
Billede
Gråsten Ro- og Kajakklub på tur ved ”Brillerne”. Foto Mona C Larsen
Motionsroerne holder ferie – ved at ro

Af Leif Thygesen

Normalt er ferie en periode, hvor man - for at slappe af og lade batterierne op - beskæftiger sig med noget andet, end det man foretager sig til dagligt. Men hos motionsroerne er ferie paradoksalt nok en periode, hvor mange for alvor får roet langt og får afprøvet andre farvande end dem man benytter til daglig. Juli er feriemåned, og for mange motionsroere er ferie det samme som langtur.
Resultatmæssigt går juli 2024 over i historien med følgende facts: 3.881 roere fra 40 klubber har roet 881.926 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 227,242 kilometer/roer.  Det er cirka tre kilometer mere i gennemsnit end i 2023 og cirka tolv kilometer over gennemsnittet for juli siden Motionsturneringens start i 2009. Dejligt er det, at 3. division igen er fyldt op med ti hold så Motionsturneringen nu består af fire divisioner med hver ti hold – men der er fortsat plads til flere, så har I lyst til at deltage i verdens bedste ro-motionsturnering, så tøv ikke med at indsende jeres tal til Motionsturneringen.
Billede
​Supermotionsturneringen
Hellerup Dameroklub (HDR) ligger stadig nummer et, men ellers er der sket flere interessante forskydninger i den aktuelle stilling.
Fra HDR skriver Lotte Jack Wenzel: ”To af HDRs nyere roere, Stine og Ida, har i denne sommer opdaget, hvilket fællesskab, de er blevet medlem af. De to havde spurgt Frederikshavn Roklub, om de kunne komme med på en tur, når de nu alligevel var på ferie i nærområdet. Og det kunne de bestemt! Så de fik oplevet .
storslået natur på Hirsholmene i hyggeligt selskab med gæstfrie lokale roere, blandt andre Andrea Welzel”.
”En rigtig god måned med masser af roning. Vi har haft fælles sommertur til Frederiksværk Ro- og Kajakklub, der blev afviklet med generelt pænt vejr”, skriver Klaus Scheffel fra Middelfart Roklub. Og man må sige, at fynboerne har taget fat. Tre pladser frem til andenpladsen. Så højt har middelfarterne ikke været placeret siden oktober 2009, hvor man ligeledes lå nummer to.
Billede
Hellerup Dameroklub. Ida og Stine på tur med Frederikshavn Roklub. Foto Stine
Billede
Middelfart Roklub på tur. Foto Klaus Scheffel
Billede
Middelfart Roklub på tur. Foto Klaus Scheffel
Billede
Roklubben Gefion på tur på Gudenåen. Kaffepause med udstræk.
Billede
Roklubben Gefion. Hygge mellem 2. og 3. etape af Maraton
​Roklubben Gefion rykker en enkelt plads tilbage til tredjepladsen. Joan Tilsted fortæller: Vi har været på langtur, hvor ni roere roede på Gudenåen med lån af både og overnatning i Skanderborg Roklub, Randers Roklub og Silkeborg Roklub. Fem dage i den flotteste natur, hvor man også oplevede både regn, lyn og tordenvejr. På den hjemlige front er vores morgentur ”wakey wakey” blevet rigtig populær. Turen starter kl. 6:00 og der roes én time ud og én time hjem. Ellers er der stort set hver dag ture kl. 8:30/10:00 og igen kl. 17/17:30, og de er også velbesøgte. Som noget nyt havde to roere en søndag arrangeret en ”Maraton i 3 etaper”, hvor 1. etape kl. 9 gik fra Gefion til Tårbæk og retur (18 km). 2. etape kl. 12:00 gik fra Gefion til Strandvejen (statuen af Knud Rasmussen) og retur (15 km) og 3. etape kl. 15 fra Gefion til Skovshoved og retur (10 km) = 42 km. Mellem hver tur var det muligt at skifte roerne ud, og der var tid til spise og hygge (med hjemmebag). I alt ti roere deltog enten delvist eller i alle tre etaper. Fire roere gennemførte den samlede maraton. En stor succes, som der helt sikkert kommer flere af”.
Roklubben Furesø vender tilbage til Motionsturneringen som nummer fire efter at søroerne holdt pause i sidste runde.
Nyborg Roklub er rykket otte pladser frem og er igen at finde i den bedste række som nummer fem. Brian R. Sørensen fortæller: Vi har haft en fremragende juli, så vi har roet en del. Charlotte og jeg har selv været i Skotland og ro i en gammel traditionel bygget "inrigger" til fem personer uden rullesæde. Vi roede i Fort Williams for foden af "Ben Nevis" (Englands højeste bjerg som vi også gik op af næste dag). Klubben er startet i april og har tyve medlemmer nu. Båden har de to på billedet Chris og John selv bygget i vinter. Det var en spændende rotur på otte kilometer. Båden ligger på en græsplæne 300 meter fra Havnen, da de ikke har et klubhus endnu. Det er nogle hyggelige gutter der var yderst gæstfri”.
For Randers Roklub er det status quo på sjettepladsen, mens Aalborg Dame Roklub er rykket fire pladser ned til syvendepladsen. En enkelt plads tilbage til ottendepladsen går det for Hellerup. Geert Cederkvist fortæller om en langtur sammen med Hellerup Dameroklub til Dalslandskanalen ellers er der ikke sket det store i Hellerup i juli.
Billede
Randers Roklub. Ertebølle, Danmarks dejligst sommer træf hold 1. Bådvandring
Billede
Randers Roklub. Ertebølle, Danmarks dejligst sommer træf hold 1. Solnedgang
Billede
Nyborg Roklub på tur til Skotland
Billede
Hellerup & Hellerup Dame Roklub. I slusen ved Lennartsfors på Dalslandskanalen. Foto Geert Cederkvist
Billede
Egå Rosport. Båden Dragsmur besøger Dragsmur
​Kolding Roklub er rykket tre pladser frem til niendepladsen i Supermotionsligaen, og endelig rykker Egå Rosport en enkelt plads tilbage til tiendepladsen. Annie Kaalby beretter fra Egå: ”Så blev det endelig sommer og der kom god gang i aktiviteterne, omend perioden også er præget af fravær på grund af ferie. Blandt andet lykkedes det endelig at få vores nye båd DRAGSMUR med en tur til Dragsmur, en lørdag med fantastisk flot sommervejr”.
Billede
​1. division
Lyngby Dameroklub topper 1. division efter tre pladsers tilbagegang. Marstal ligger nummer to efter en enkelt plads tilbagegang. Sine Marie Dreyer skriver: ”I juli måned har vi besøgt flere af de små dejlige sydfynske øer, som ligger tæt på Ærø. Blandt andet har vi roet til Strynø, Birkholm, Halmø, Hjortø og Skarø. En robåd deltog til pålidelighedssejlads i Kleven havn på Ærø. Det var også i denne måned at tre af vores drønseje kvinder roede Langeland rundt i vores nyeste båd “Røssel” på kun sytten timer. 
Vores roklub har ligget det samme sted i 81 år, vi har haft så meget vestenvind i Danmark, så vi har altid ligget lunt i svinget, nu er vinden vent og kommer fra øst, så vi er ved at lære at ro op imod bølger og vind, for at kunne komme afsted på ture i stedet for at aflyse”.
Billede
Marstal Roklub hjemkomst efter Langeland rundt.
Billede
Rudkøbing Roklub på tur til Bengtsfors i Sverige 1.
​Aarhus rykker tre pladser tilbage til tredjepladsen i 1. division, mens Strib Ro- og Kajakklub rykker fire pladser frem til fjerdepladsen.
En enkelt plads tilbage går det for Svendborg Roklub. Ninna Larsen konstaterer: ”Mit håb om solrige, vindfattige rodage i juli blev ikke indfriet, så nu må jeg håbe på en god august måned. Starten på måneden har indtil nu været lovende; men jeg må konstatere, at sommersæsonen 2024 ikke bliver nogen jubelsæson for Svendborg Roklub”.
Rudkøbing Roklub er rykket fire pladser frem til sjettepladsen, mens der er to pladsers tilbagegang på syvendepladsen for Roklubben Viking.
Billede
Gråsten Ro- og Kajakklub. Nær Vejlsø
​Gråsten Ro- og Kajakklub rykker en plads tilbage til ottendepladsen. Mona Larsen rapporterer: ”Der har været lidt småture i dagligt farvand, en flok kajakker er nu i sydsverige og ro. Og så har vi været på løvfaldstur i juli på Gudenåen / Silkeborg - Ry og diverse søer. Turen var planlagt til at skulle have været roet i oktober 2023, men blev flyttet til juli på grund af regn og blæst – denne gang var vi heldige med vejret”. Nummer ni, Skovshoved Roklub, er rykket tre pladser tilbage, mens Skanderborg på tiendepladsen har taget sig noget af en rutsjetur på seksten pladsers tilbagegang.
Billede
​2. division
Førstepladsen i 2. division tilfalder Roforeningen KVIK – det er i forhold til sidste runde to pladsers tilbagegang. Nakskov Roklub bevarer sin andenplads i 2. division, mens Sønderborg er rykket ni pladser frem til tredjepladsen.
Københavns Roklub er rykket tre pladser tilbage, mens Hvidovre begrænser tilbagegangen til en enkelt plads. Bertel Jensen, Hvidovre konstaterer tørt: ”Lidt sker der her i Hvidovre”
Fredericia rykker fem pladser frem og er nu nummer seks i 2. division. Steen Houborg fortæller, at vejret har været med fredericianerne i denne juli måned.
Roklubben Øresund holder skansen fra sidste runde som nummer otte i 2. division, mens nummer ni og ti, Nivå og Bryggens Roklub begge er rykket tre pladser tilbage. Ulla Behrend fra Nivå skriver: ”Ja, det er ikke den bedste sommer indtil nu. Det har skortet fælt på glade robilleder. Jeg håber de kommer til august”.
Billede
​3. division
3. division er denne gang blevet fuldtallig – idet der deltager ti hold. Med i alt 40 deltagende hold i denne runde er det års bedste og hurra for det.
Roskilde topper 3. division efter to pladsers tilbagegang. Korsør Ro- og Kajak klub, der er nummer to, er rykket en enkelt plads frem og Næstved vender tilbage til Motionsturneringen som nummer tre.
I Tolo er der ikke roet i juli måned – temperaturerne har været over 40 grader 
fortæller Søren Uldall. Nummer fem, seks og syv, Aalborg Roklub, Roklubben Ægir og Bogense Ro- og Kajakklub er alle rykket en plads tilbage. Anders fra Bogense skriver, at fynboerne har ”vådtet” sig til kilometerne.
Augustenborg Roklub beholder sin ottendeplads fra sidste runde. Charlotte Jervelund skriver: ”I juli er der blevet roet både af formiddagsroere og aftenroere. Desuden har en flok kajakroere prøvet roet rundt om Als”.
Niendepladsen tilfalder i denne runde Roklubben Stevns efter to pladsers tilbagegang og Greve fuldender 3. division som nummer ti. ”Juli har tydeligt været præget af ferie, men har trods det har der været en del især nye medlemmer på vandet”, skriver Jens Revall Jensen fra Greve.
I Humlebæk Roklub har de nok haft travlt med at arrangere Nordsjællands Coastal Regatta, så der er ikke blevet indberettet til Motionsturneingen i denne runde, men mon ikke nordsjællænderne vender stærkt tilbage i næste runde?
Billede
​Topscorerlisten
Vibeke Christensen, Randers Roklub og Jytte Madsen, Kolding Roklub, indtager første- og andenpladsen på topscorerlisten i den nævnte rækkefølge.
For nummer tre Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, sker der det pudsige, at han ligger i konkurrence med sig selv, i det har også er topscorer for Tolo Roklub. Tolo-topscoreren indtager tredjepladsen i 2. division.
Ellers er Anders K. Pedersen, Roforeningen KVIK, Anette Askerøi, Roklubben Gefion og Torben Sørensen, Roklubben Furesø, alle nye i den bedste række som nummer fem, seks og syv.
[email protected]
 
Motionsturneringen stillingen 31. juli 2024 her
Motionsturneringen topscorerlisten 31. juli 2024 her
Billede
Nummer tre, Geert Cederkvist, Hellerup Roklub og nummer otte, Mette Cederkvist, Hellerup Dameroklub, på topscorerlisten. Billedet er taget i slusen ved Lennartsfors på Dalslandskanalen. Foto Elisabeth Faloota
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk