Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Motionsturneringen august 2024

7/9/2024

0 Comments

 
Billede
Odense Roklub. Landgang på Vigelsø, ved det gamle fodermesterhus, som nu er et lille museum. Middelfart, Faaborg og Nyborg deltog foruden Odense. Foto Peter Lunøe
Høstmånedens udbytte på rofronten var lidt over middel
Af Leif Thygesen
4.130 roere fra 40 klubber har tilsammen roet 1.143.506 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 276,878 km/roer. Sådan lyder de kolde facts for august, måneden som kalenderen kalder årets sidste sommermåned. Resultatet er lidt over middel på 272,399 km/roer. I forhold til 2023 er der tale om en mindre tilbagegang på knap tre procent, men der er store regionale forskelle, hvordan måneden er forløbet. Nogle klubber jubler over godt rovejr, andre er mere forbeholdne af de betingelser, man har mødt på det lokale rofarvand og/eller på langture udenfor den hjemlige andegård.
Der er ikke de store forskydninger i tabellen, hvis man ser bort fra en enkelt fejlindberetning fra sidste måned, der nu er blevet rettet. I sidste måned rykkede Skanderborg seksten pladser tilbage i denne runde er indberetningsfejlen rettet, og Skanderborg rykker tolv pladser frem.
Billede
​Supermotionsligaen
De forsvarende mestre fra Hellerup Dameroklub har sat sig godt og grundigt tilrette på førstepladsen. For tredje måned i træk er de flittige piger fra verdens ældste kvinderoklub nummer et.
Fra Hellerup Dameroklub rapporterer Lotte Jack Wenzel: ”På en smuk august-lørdag blev årets nye roere fejret ved den traditionelle kanindåb i Hellerup Dameroklub. Som altid skulle der først dystes i en lille venskabelig kaninkaproning. 
Herefter iførte kaninerne sig det yndige kaninkostume, så de var klar til at modtage den vældige Kong Neptun og hans havfruer. Kongen kom stigende op af havet for at vurdere de nye brugere af hans rige - og de fandt alle nåde for hans øje. Kaninerne blev herefter officielt døbt i champagne og vandballoner”.
Billede
Kanindåb i Hellerup Dameroklub
Billede
Kanindåb i Hellerup Dameroklub
Roklubben Gefion generobrer andenpladsen, efter man i sidste måned lå nummer tre. Joan Tilsted skriver blandt andet: ”De mange roede kilometer er hjulpet godt på vej af tre langture i fremmed farvand. En til Solodden, Norge, en anden til Slesvig roklubs sommerhytte ved Slien og den sidste til Haderslev Roklub hvor man roede til Årøsund, hvor Haderslev Roklub har en lille hytte. Fem dejlige dage med næsten vindstille vejr, hvor man fik set masser af nysgerrige sæler i Lillebælt og kredsende rovfugle, ligesom de fik roet på dammen.
Derudover har vejr og vind i vores eget rofarvand givet masser af muligheder for roture, hvilket vi har benyttet os af på de faste tidlige morgenture, formiddagsture og eftermiddagsture. Stort set ingen aflyste ture, så det har være en virkelig god ro-måned for de røde piger i Gefion”.
På tredjepladsen finder vi Odense, der gør comeback efter cirka tolv år. Sidst Odense Roklub deltog var i oktober 2012. Det må siges at været et opsigtsvækkende comeback. Direkte ind som nummer tre i den bedste række. ”Bagmand” til Odenses indrapportering er Bjarne Smedegaard under devisen: ”Det er frivilligt arbejde, så hvis du gerne vil have noget til at ske, så må DU få det til at ske”. Velkommen tilbage til Odense Roklub – der kan byde på: Hyggeroning, motionsroning, turroning, pensionistroning, universitetsroning og kaproning. Odense Roklub har roning på mange måder, fortæller Bjarne Smedegaard, der blev inspireret til sin indberetning efter at have set et opslag i Svendborg Roklub med stillingen i Motionsturneringen.
Middelfart Roklub rykker to pladser tilbage til fjerdepladsen. Klaus Scheffel konstaterer tørt: ”Ja, så gik august og vi må erkende, at vi igen er ned i et normalt leje i for hold til vores juli supermåned”.
Roklubben Furesø på femtepladsen og Nyborg Roklub på sjettepladsen er begge rykket en enkelt plads tilbage. Brian R. Sørensen skriver om august i Nyborg Roklub: ”Nyborg Roklub har haft en god august måned med godt vejr og gode vindforhold. Mange fra Nyborg drager til Tolo 31/8 og holder en uges roferie. Charlotte og jeg tager snart til World Rowing Master Regatta”.
Billede
Nyborg Roklub gør klar til træning til World Rowing Master Regatta. Foto Brian R. Sørensen
​Aalborg Dame Roklub er fortsat nummer syv, mens Skanderborg - efter en indberetningsfejl i sidste runde - er tilbage i den bedste række som nummer otte. Indberetningsfejlen sendte fejlagtigt skanderborgenserne ned i rækkerne i sidste runde.
Egå Rosport er rykket en enkelt plads frem til niendepladsen i den bedste række. Annie Kaalby fortæller: ”August har blandt andet budt på en super weekend i Thorsminde sammen med roere fra Esbjerg, Århus og TCR.  Vi havde så travlt med at ro i det fine vejr, så desværre ingen billeder”.
Kolding Roklub er rykket en enkelt plads tilbage og slutter den gang som nummer ti i Supermotionsligaen.
Billede
​1. division
Hellerup Roklub rykker tre pladser tilbage, men kan dog trøste sig med en førsteplads i 1. division. Randers Roklub er rykket seks pladser tilbage til andenpladsen i 1. division. Vibeke Christensen rapporterer blandt andet om en cykeltur: ”Vi tog cyklerne til en tur til cafeen i Mellerup. Det var i det fineste sommervejr, god medvind derud og meget modvind hjem, alle kom hjem efter en hyggelig tur. ”30 fjorde 30 dage” har vi deltaget i. 
Vi hentede stafetten i Voer og roede den til Randers, her gav vi den til en fra byrådet og DN, som bragte den videre vestpå”.
Billede
Hellerup Roklub på langtur på Krøderen i Norge
Billede
Hellerup Roklub på formiddagstur forbi ”Knud”. Foto Niels Andersen
​Nummer tre i 1. division i denne måned er Marstal Roklub. Sine Marie Dreyer beretter: ”I august måned har vi været på en masse dejlige ture på vandet, både hvor vi så solen stå op, men også ture hvor vi så solen gå ned, badeture, madpakketure, træningsture og ture ud i det blå med overnatning. To roere fra Marstal Roklub deltog i Stevns Klinteløb (sammen med en roer fra Rudkøbing roklub), og kom hjem med en bronzemedalje”.
Nummer fire Aarhus er rykket en enkelt plads tilbage, mens det er status quo for Svendborg Roklub på femtepladsen. Ninna Larsen beretter fra det sydfynske: ”Så fik vi endelig godt rovejr!  I Svendborg blev der i august roet de næsten 10.000 kilometer – cirka hvad vi tidligere år har roet pr. måned, men træerne vokser jo ikke ind i himlen. Vi får stadig nye medlemmer i klubben, så jeg håber det stabile rovejr fortsætter - så de når, at få smag for "Den ægte vare".
Billede
Marstal Roklub på tur
Billede
Marstal Roklub til Klintløb
​To pladser frem går det for nummer seks og syv, Gråsten Ro- og Kajakklub og Skovshoved Roklub. Mona Larsen fortæller om aktiviteten i Gråsten: ”Der har været afholdt "Ring-roning" (ringridning i kajak og inrigger) kanindåb samt Foreningernes Dag, hvor byens foreninger kunne udstille i en sportshal og fortælle om sine aktiviteter. Og så blev det tre sønderjyders tur til at ro i Dalsland / Sverige. En fin tur i godt vejr”.
I Skovshoved har vi nydt ferietiden med både endags- og ferielangture, siger Inger Mollerup.
Rudkøbing Roklub er rykket to pladser tilbage til ottendepladsen, mens Nakskov rykker tre pladser frem til niendepladsen. I Nakskov er det morgenroerne, der ror en god del af de roede kilometer.
Endelig rykker Roklubben Viking tre pladser tilbage til tiendepladsen.
Billede
Ring-roning i Gråsten Ro- og Kajakklub
Billede
Gråsten Ro- og Kajakklub. Dalsland - slusekanalen ved den 3-etagers sluse ved Lennartfors
Billede
Rudkøbing Roklub på tur i Lindelse Nor
Billede
Rudkøbing Roklub på tur til Marstal
Billede
2. division
Som i sidste runde er det Roforeningen KVIK, der topper 2. division. På andenpladsen finder vi Strib Ro- og Kajakklub efter otte pladsers tilbagegang.
Roklubben Øresund rykker fem pladser den modsatte vej og slutter dermed som nummer tre. Roklubben Øresunds indberetning kom denne gang fra Grækenland, hvor formand Kim holder ferie.
Nummer fire, fem og seks, Hvidovre, Fredericia og Holbæk er alle rykket en plads frem, mens nummer syv, Københavns Roklub, er rykket tre pladser tilbage.
Billede
Strib Ro- og Kajakklub. Sidste etape af Fyn Rundt 308 km
Billede
Randers Roklub på cykeltur til Mellerup
Billede
Randers Roklub deltog i ”30 fjorde 30 dage”
​Humlebæk Roklub vender tilbage som nummer otte. Christian Probst skriver: ”August var en god måned, hvor 82 af de 113 aktive var på vandet. Og mere end 6.500 roede kilometer. Roningen er en god blanding af bådtyper (inrigger, coastals, scullere), og langture, motionsroning og sportsroning”.
Nummer ni og ti, Bryggens Roklub og Nivå Roklub, bytter i denne runde plads, således, at Bryggens Roklub i denne måned er nummer ni og Nivå Roklub nummer ti. Ulla Behrend fra Nivå fortæller om problemer i Nivå Roklub: ”Nivå Roklub har været uden toilet- og badefaciliteter siden februar i år, og har desværre måttet aflyse Nivå Maraton den 7. september af samme grund. Det er en udfordring for den daglige roning, især for de roere, der lægger roningen lige før eller efter andre aktiviteter. Det har desværre lange udsigter med nye eller bare midlertidige faciliter. Ingen penge i kassen, siger kommunen. Det er virkelig synd for vores sport, og vi ser ind i en vintertræningssæson uden bad og toilet under samme tag. Gys. Heldigvis har vi ikke givet op, der har været sommerfest, krebsegilde, fællesspisninger og selvfølgelig en del roture hjemme og i det fremmede. Man lægger ikke bare lige rosporten fra sig”.
Billede
​3. division
Nummer et, to og tre, Roskilde, Korsør Ro-og Kajakklub samt Sønderborg Roklub beholder deres placeringer fra sidste runde.
Nummer fire og fem, Aalborg Roklub og Roklubben Ægir er begge rykket en plads frem. Begge klubber ror på Limfjorden og Jens Brandt fortæller om trafikken på Limfjorden: På Limfjorden er der altid gang i den. Der har lige været den årlige fest på havnen, hvor man stolt fortæller, at man kan få en tur på fjorden med 
130 km/t, altså i vores daglige rovand, uden at der er spærret af til det.
https://ligeher.nu/sommer-i-nordjylland/fuld-fart-giv-din-indre-fartboelle-en-oplevelse-til-aalborg-regatta/4528074
Når der ikke er fest på havnen, kan man købe en hurtig tur på fjorden her
https://rib-it.dk/ 
​De viser stolt hvordan de sejler, på deres hjemmeside.

Augustenborg Roklub er rykket to pladser frem til sjettepladsen. Charlotte Jervelund fortæller: ”I august har en roer været en uge i Dalsland i Sverige og ro i en af de udstationerede både. Det var en rigtig fin tur i et smukt område. Passage af nogle imponerende sluser blev det også til”.
Billede
Augustenborg Roklub på langtur i Dalsland
Billede
Augustenborg Roklub. Slusen ved Lennartsfors
Nummer syv, Tolo, er på planmæssig tilbagetrækning. Tre pladser tilbage går det denne gang. Søren Uldall beretter: ”For sidste gang har der været aktivitet i Tolo i uge 35. Dette skyldes den græske sommer og mange turister. I stedet for forlænges efterårssæsonen i den anden ende, så uge 46 nu bliver åben for roning. (Kan Motionsturneringen blive forlænget??) Nej, Søren (red.).
Nummer otte Bogense Ro- og Kajakklub er rykket en enkelt plads tilbage, mens nummer ni og ti, Roklubben Stevns og Greve Roklub, bevarer der placeringer fra sidst runde.
Lyngby Dameroklub og Næstved Roklub holder pause i denne runde.
Billede
Topscorerlisten
Ny topscorer er Tobias Holt Poulsen, Odense Roklub. I de øvrige placeringer er der ikke de helt store vilde forskydninger.
[email protected]
 
Motionsturneringen 5. runde 2024 stillingen her
Motionsturneringen 5. runde 2024 topscorerlisten her

PS. Efter deadline er der kommet indberetninger fra:
Vejle Roklub: 235,576 km/roer - topscorer Lone Christensen 924 km
Lyngby Dameroklub: 3433,312 km/roer - Topscorer Ida Thaysen 1253 km

Vejles rapportør Britta Hessellund skriver: Vejrforholdene i april var ikke venlig stemt overfor  os. Derfor er mange kommet sent i gang, og er ikke oppe på det antal kilometer, som de normalt ville have roet. Vi håber at efteråret giver os godt rovejr. 
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk