Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Her er årets bedste romotionsbillede

18/1/2025

1 Comment

 
Billede
Foto Dorte Christensen, Roklubben Gefion
Af Leif Thygesen
Med 36,1 procent af stemmerne blev det billede nummer tre, Dorte Christensens stemningsfulde billede af de tre inriggere, der ligger side om side og nyder solopgangen på Øresund, der vandt afstemningen om årets bedste romotionsbillede. Dorte fortæller om billedet: ”Billedet er fra vores solopgangstur den 12. oktober 2024. Billedet blev taget, da solen stod op kl. 7.37. Vi ror ud og ser solen står op og synger “I østen stiger solen op”.
Det er en dejlig tradition, som er så hyggelig og smuk. Billedet fortæller bare alt. Det er smukt, hyggeligt og dejligt samvær. Roning er ren meditation for krop og sjæl”.
Billede
​Dorte Christensen er 57 år og har været medlem af Roklubben Gefion siden 2023. Om sin egen rokarriere fortæller Dorte: ”Jeg har tidligere prøvet rosporten, da jeg var femten år, men kun i et par år. Dengang var det i Egå Rosport, men denne her gang fortsætter jeg, til jeg ikke kan mere.
Jeg tænkte for nogle år siden, at nu ville jeg prøve igen. Jeg bor kun ”10 minutter” fra vandet, så muligheden var tæt på. Jeg elsker alt ved roning, god motion, frisk luft, en dejlig ro, når man kommer ud på vandet, samt foreningslivet med alle de skønne Gefion-kvinder – Og så vil jeg gerne sige tak til alle, der har stemt på mit billede”.
Billede
Nummer 2. Billede nummer 1
Med 26,4 procent af de afgivne stemmer slutter billede nummer 1 på andenpladsen. Billedet er taget af Niels Andersen, Hellerup Roklub. Pudsigt nok er solopgang – som på vinderbilledet - en væsentlig del af fotoet og lokationen, Øresund, er den samme. Også Niels´ billede viser på flot måde den unikke stemning, der er ved en solopgang. Billedet beskrives af læserne blandt andet som ”Fantastisk stemningsfuldt”, og så er der en læser, der bemærker, at billede nummer 1, er det eneste billede, hvor båden er i drift.
Billede
Nummer 3. Billede nummer 2
På tredjepladsen finder vi billede nummer 2, der opnåede 15,3 procent af stemmerne. Billedet er taget af Søren Malling, Hellerup Roklub, i juli, hvor Hellerup Roklub var på langtur på Krøderen i Norge. Billedet illustrerer på fineste vis, at roning er en holdsport samtidigt med, at det viser den flotte natur med skyer, bjerge, træer og vand. Samtidigt er kompositionen i billedet særdeles vellykket. Læserne skriver blandt andet om billedet: Roning er fællesskab. Og så er der en særdeles personlig hilsen fra en læser: ”Billedet får mig til at drømme om en tur til Norge for at ro. Tog mine første åretag i Oslo Kvinnelige Roklubb og har mange gode minder fra den smukke Oslo Fjord”.
Billede
Billede
Nummer 4. Billede nummer 4 og 5
Fjerdepladsen deles af billederne nummer fire og fem. Dermed er der ikke noget billede, der slutter på sidstepladsen - og det er jo i grunden ikke så ringe. Begge billeder opnåede 12,5 procent af stemmerne.
Om billede nummer fire, der er taget af Annie Kaalby, Egå Rosport, skriver en læser: ”Billedet opfylder de fleste af konkurrencens kriterier. Tilmed er scenen sat i en flot hvælving af tåge”.
Billede nummer fem, der er taget af Joan Tilsted, Roklubben Gefion, får følgende skudsmål af en læser: ”Viser en båd på vandet og roerne tydeligt. Der er højt humør på flåden. Samtidig dramatisk med regnbue og hvide sejl i baggrunden”.
 
Tak til dem der stemte
Tillykke til de dygtige fotografer og tak til de læsere, der gav sig tid til at stemme. Til slut vil roinfo tillade sig at citere roeren, der tog årets billede i 2018, Lone Skovbjerg, Rudkøbing Roklub, der på sin stemmeseddel skrev: Det er virkelig fem skønne billeder.
1 Comment
Ajat nurhidayat link
22/1/2025 19:20:56

Det fanger ikke kun naturens skønhed, men også ro-sportens unikke evne til at kombinere fællesskab, tradition og ro for krop og sjæl. visit us here for the latest news <a href="https://jakarta.telkomuniversity.ac.id/en/how-to-increase-website-speed-for-seo-a-simple-guide/">Telkom University Jakarta</a>

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk