Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Er du i tvivl? Prøv roinfos kandidattest

10/3/2026

0 Comments

 
Billede
Få hjælp til et godt valg
 
Af Leif Thygesen
Der er flere valg lige nu – valg til Folketinget, valg til DFfRs hovedbestyrelse og andre valg. Er du i tvivl om dit valg, så tag roinfos kandidattest.
Den 29. marts 2026 starter 18. sæson af Motionsturneringen. Cirka 40 klubber har allerede glæde af deres deltagelse og bruger Motionsturneringen mere eller mindre aktivt i deres dagligdag.
Der er plads til flere deltagere, men inden man melder sig, skal man overveje, om deltagelse i Motionsturneringen overhovedet er noget for jeres klub. Nedenstående lille kandidattest kan hjælpe jer med at træffe beslutningen. Svar på nedenstående spørgsmål. Undervejs optæller du, hvor mange gange du svarer ja.
  • ​I vil gerne lave et projekt, der kan give mere aktivitet i klubben.
  • I ønsker et projekt, som klubben er fælles om.
  • I synes, det er sjovt at have en lille uformel konkurrence med jer selv og andre.
  • I vil gerne have et hint om, hvordan aktiviteten i jeres klub er i forhold til andre klubber.
  • I vil gerne bruge Motionsturneringen til at markedsføre jeres klub.
  • I har et ønske om at have en indgangsvinkel til medierne, så I kan få mere omtale.
  • I er klar til at opfordre jeres medlemmer til at tage nogle fotos, når de ror.
  • I vil gerne læse lidt om jeres egen klub på roinfo.dk.
  • I kan finde et medlem, der er parat til at lave et lille stykke arbejde en gang om måneden.
  • Du har svaret ærligt.
 
Nu gør du op, hvor mange gange du har svaret ja. Sammenlign med nedenstående og få et svar på, om deltagelse i Motionsturneringen er noget for jer.
10 gange ja
Velkommen i Motionsturneringen. Der er indberetning første gang fredag den 8. maj 2026. I har en opgave som ambassadør for Motionsturneringen: Hjælp med at skaffe flere deltagere.
 
9–8 gange ja
Jamen, I er så tæt på. I behøver egentlig ikke ændre så meget. Det er kun ganske få justeringer, der skal til, før I vil få stor glæde af Motionsturneringen. Og man kan godt deltage uden at skulle skrive den helt store fristil en gang om måneden – så husk at indberette første gang 8. maj.
 
7–6 gange ja
Jo, I er på vej. Men endnu er det mistro og ”Det har vi prøvet”, der er fremherskende. En gang imellem skal man overveje, at selvom man har prøvet en ting før, så er situationen måske ny, og der er tale om nye mennesker – så måske bliver det en succes denne gang. Det er en kraftig overvejelse værd at deltage i Motionsturneringen. Og det er ikke et krav, at der følger fotos og info med de indberettede kilometer mv. hver måned. Så kom roligt. Indberet første gang fredag den 8. maj.
 
5–4 gange ja
Joh, vi kunne da godt tænke os, at vores klub blev markedsført lidt bedre, men vi forventer, at pressen selv får øje på os. Roinfo skriver jo om så mange andre roklubber, men den gider åbenbart ikke beskæftige sig med os. Lidt mere aktivitet ville heller ikke skade, men sådan er der jo så meget, og vi kan jo ikke nå alt. Og så skulle vi jo en gang om måneden skrive en mail – det kommer nok til at knibe.
 
3–2 gange ja
Nej, det gider vi ikke rigtigt. Det er sgu for besværligt. Vores klub fungerer allerede helt fantastisk, så hvad skal vi bruge Motionsturneringen til? Vi er allerede den perfekte roklub, hvor alt kører på skinner, og nye medlemmer står i kø. Hvis andre vil lære af vores eminente arbejde, må de selv henvende sig, så vil vi overveje, om vi gider svare.
 
1–0 gange ja
Hvad for en Motionsturnering?

Motionsturneringen – det sikre valg i en usikker tid
Billede
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Marts 2026
    Januar 2026
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk