Det er i dag et vejr, et rotursvejr / Det passer os i Gefion især / Det er i dag et vejr, og solen skinner / Og alle tøserne får røde kinder / Det er i dag et vejr, et rotursvejr (Fra Roklubben Gefions klubsang)
Roinfo har besøgt Roklubben Gefion
Tekst og foto Leif Thygesen
Roklubben Gefion har deltaget i Motionsturneringen i otte år, og har i seks ud af de otte år opnået en placering i den bedste række. I 2024 blev klubben nummer to, og også i år er Roklubben Gefion at finde helt i toppen af Motionsturneringen. Roinfo tog på besøg i kvinde-roklubben en aften i august for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den store roaktivitet.
Paradoksalt nok gæster Roinfo Roklubben Gefion en aften, hvor der ikke bliver roet, men det er ikke fordi de flittige damer er dovne eller holder fridag. En middelvind på cirka 10 m/s med vindstød på op til 14 m/s umuliggør roning på Øresund, og de cirka tyve damer, der er mødt op, erstatter roningen med en frisk gåtur.
Man får det bedste ud af oplevelsen med gåturen i stedet for roturen. Det at opleve omgivelserne fra landsiden i stedet for vandsiden er nyt for nogle. ”Det var en fin tur”, lyder anmeldelsen af traveturen ved Svanemøllen, der lige nu er en stor byggeplads, hvor man er ved at bygge Nordhavnstunnelen.
Tekst og foto Leif Thygesen
Roklubben Gefion har deltaget i Motionsturneringen i otte år, og har i seks ud af de otte år opnået en placering i den bedste række. I 2024 blev klubben nummer to, og også i år er Roklubben Gefion at finde helt i toppen af Motionsturneringen. Roinfo tog på besøg i kvinde-roklubben en aften i august for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den store roaktivitet.
Paradoksalt nok gæster Roinfo Roklubben Gefion en aften, hvor der ikke bliver roet, men det er ikke fordi de flittige damer er dovne eller holder fridag. En middelvind på cirka 10 m/s med vindstød på op til 14 m/s umuliggør roning på Øresund, og de cirka tyve damer, der er mødt op, erstatter roningen med en frisk gåtur.
Man får det bedste ud af oplevelsen med gåturen i stedet for roturen. Det at opleve omgivelserne fra landsiden i stedet for vandsiden er nyt for nogle. ”Det var en fin tur”, lyder anmeldelsen af traveturen ved Svanemøllen, der lige nu er en stor byggeplads, hvor man er ved at bygge Nordhavnstunnelen.
Robåden er centrum og omdrejningspunkt for de rødblusede pigers fællesskab i Roklubben Gefion
Rochef og rapportør til Motionsturneringen, Joan Tilsted, tager imod og giver en rundvisning i klubhuset. Joan har glædet sig til Roinfos besøg, og man kan mærke engagementet og glæden over klubben. Klubhuset er lige pt. under en større renovering, og klubbens medlemmer ser frem til, at ombygningen er færdig, og man kan tage alle de nye ting i brug.
Som medlem af Gefion er damerne iført en rød bluse, og man mærker hurtigt, at den røde trøje er mere end bare en sportsbeklædning. Den røde bluse er et symbol på samhørighed og glæde ved roning. Når Gefion-roerne trækker klubbens adelsmærke, den røde bluse, over hovedet, ifører man sig samtidig Roklubben Gefions positive klubånd. En klubånd, som forkvinde Jytte Agergaard beskriver som fællesskab, mangfoldighed og engagement. Man er stolt af at være en del af et givende fællesskab, hvor man med åbne arme tager imod nye medlemmer og lukker dem ind i venskabet.
Roinfo fik nedenstående billeder, indtryk og kommentarer med hjem fra Gefion.
Som medlem af Gefion er damerne iført en rød bluse, og man mærker hurtigt, at den røde trøje er mere end bare en sportsbeklædning. Den røde bluse er et symbol på samhørighed og glæde ved roning. Når Gefion-roerne trækker klubbens adelsmærke, den røde bluse, over hovedet, ifører man sig samtidig Roklubben Gefions positive klubånd. En klubånd, som forkvinde Jytte Agergaard beskriver som fællesskab, mangfoldighed og engagement. Man er stolt af at være en del af et givende fællesskab, hvor man med åbne arme tager imod nye medlemmer og lukker dem ind i venskabet.
Roinfo fik nedenstående billeder, indtryk og kommentarer med hjem fra Gefion.
Rochef, instruktør og rapportør til Motionsturneringen, Joan Tilsted
Jeg nyder fællesskabet, rummeligheden og det frivillige arbejde i Gefion. Jeg har roet siden 2012. Jeg er begyndt at ro, fordi jeg ikke længere kunne spille håndbold. En kollega foreslog mig i stedet at tage med i Gefion. Det gjorde jeg, og så er jeg blevet hængende. Jeg har lige haft en særdeles god oplevelse med at ro i Kroatien fra den danske roklub i Siebenik. Der var meget smukt, men det var også en krævende tur.
Jeg nyder fællesskabet, rummeligheden og det frivillige arbejde i Gefion. Jeg har roet siden 2012. Jeg er begyndt at ro, fordi jeg ikke længere kunne spille håndbold. En kollega foreslog mig i stedet at tage med i Gefion. Det gjorde jeg, og så er jeg blevet hængende. Jeg har lige haft en særdeles god oplevelse med at ro i Kroatien fra den danske roklub i Siebenik. Der var meget smukt, men det var også en krævende tur.
En kraftig vind, der fik Gefions vimpel til at stå ret ud, umuliggjorde roningen…
Men for at det dog skulle ”smage lidt af roning,” havde man kørt en båd frem på pladsen foran klubhuset.
Joan Tilsted viser rundt – her i bådhallen. Roklubben Gefion har en særdeles velholdt bådpark
Lige nu pågår en større renovering af Roklubben Gefions klubhus. Her kommer der fine nye badefaciliteter.
I køkkenet var der travlhed med at forberede salaten til aftenens grillmad
Den første tirsdag i måneden er der grillaften, hvor man efter roturen hygger sig sammen
Der manglede ikke noget i den velassorterede salatbar
Marianne Dahl
Hvorfor ror du i Roklubben Gefion?
Jeg ror, fordi det er godt for mig. Jeg har nogle problemer med mine knæ, og det afhjælper roningen. Det er rigtig godt at ro; man får styrket benmusklerne uden at overbelaste knæene. Jeg skal simpelthen ro, ellers får jeg det dårligt. Det var faktisk min søster, der lokkede mig med i roklubben, og nu har jeg været her i 26 år. Udover den daglige roning nyder jeg også at tage på langture. Jeg har roet langture rundt omkring i Danmark, i Sverige, i Tolo i Grækenland og i Norge.
Hvorfor ror du i Roklubben Gefion?
Jeg ror, fordi det er godt for mig. Jeg har nogle problemer med mine knæ, og det afhjælper roningen. Det er rigtig godt at ro; man får styrket benmusklerne uden at overbelaste knæene. Jeg skal simpelthen ro, ellers får jeg det dårligt. Det var faktisk min søster, der lokkede mig med i roklubben, og nu har jeg været her i 26 år. Udover den daglige roning nyder jeg også at tage på langture. Jeg har roet langture rundt omkring i Danmark, i Sverige, i Tolo i Grækenland og i Norge.
Dorte Christensen
Hvorfor ror du, Dorte?
Jamen, jeg ror, fordi det er god motion. Det er hyggeligt. Det er dejligt samvær, og det er frisk luft.
Jeg er på min tredje sæson som roer. Jeg begyndte at ro, fordi jeg på Facebook så et opslag fra Gefion. Jeg havde roet tidligere, da jeg var cirka femten år, og da jeg så opslaget, tænkte jeg: Jamen, det skal jeg da i gang med igen. Jeg bor tæt på vandet. Det bedste er jo bare at komme ud på vandet og nyde samværet med alle de skønne kvinder hernede. Jeg nyder virkelig at komme herned efter en arbejdsdag og så ro op langs kysten. Det er skønt.
Hvorfor ror du, Dorte?
Jamen, jeg ror, fordi det er god motion. Det er hyggeligt. Det er dejligt samvær, og det er frisk luft.
Jeg er på min tredje sæson som roer. Jeg begyndte at ro, fordi jeg på Facebook så et opslag fra Gefion. Jeg havde roet tidligere, da jeg var cirka femten år, og da jeg så opslaget, tænkte jeg: Jamen, det skal jeg da i gang med igen. Jeg bor tæt på vandet. Det bedste er jo bare at komme ud på vandet og nyde samværet med alle de skønne kvinder hernede. Jeg nyder virkelig at komme herned efter en arbejdsdag og så ro op langs kysten. Det er skønt.
Camilla Boelsgaard Lund
Hvorfor ror du, Camilla?
Roning er jo et ”kinderæg.” Der er tre gode ting: Jeg ville gerne styrke min krop med noget mere motion, roning giver frisk luft, og så møder man en masse søde mennesker.
Jeg er først startet i år. Jeg havde hørt om roning gennem en kollega og havde hørt om Gefion, som var en ren kvindeklub. Det synes jeg var tiltrækkende. Efter nytår slog jeg til, og der var heldigvis plads. Jeg har bare fået en kæmpe pakke af gode ting. Jeg er meget overrasket over, hvor imødekommende og positiv en oplevelse det har været at blive medlem af Gefion. Jeg prøver at få roet et par gange om ugen, men ville egentlig gerne ro mere, men det hele skal jo lige gå op.
Hvorfor ror du, Camilla?
Roning er jo et ”kinderæg.” Der er tre gode ting: Jeg ville gerne styrke min krop med noget mere motion, roning giver frisk luft, og så møder man en masse søde mennesker.
Jeg er først startet i år. Jeg havde hørt om roning gennem en kollega og havde hørt om Gefion, som var en ren kvindeklub. Det synes jeg var tiltrækkende. Efter nytår slog jeg til, og der var heldigvis plads. Jeg har bare fået en kæmpe pakke af gode ting. Jeg er meget overrasket over, hvor imødekommende og positiv en oplevelse det har været at blive medlem af Gefion. Jeg prøver at få roet et par gange om ugen, men ville egentlig gerne ro mere, men det hele skal jo lige gå op.
Bente Olesen
Hvorfor ror du, Bente?
Jamen, jeg valgte at melde mig ind på en anbefaling fra en kollega. Jeg var på udkig efter en ny hobby, og hun var frygtelig glad for at være her i Gefion, og så anbefalede hun mig at komme herned og prøve det. Det gjorde jeg, og jeg er bare blevet bidt af det. Jeg er i gang med min anden sæson og ror to – tre gange om ugen.
Jeg tror, at den største oplevelse, jeg har fået her i anden sæson, er, at jeg ligesom nu har fået styr på det basale ved roning. Det at sætte sig ned i en båd og ro er ikke noget, man bare lige gør. Man skal lære teknikken, rytmen og flowet i rotaget. Det synes jeg er begyndt at lykkes her i anden sæson, og det er bare fedt, når man oplever, at rotaget nu sidder fast, og man ikke skal tænke for meget over tingene.
Hvorfor ror du, Bente?
Jamen, jeg valgte at melde mig ind på en anbefaling fra en kollega. Jeg var på udkig efter en ny hobby, og hun var frygtelig glad for at være her i Gefion, og så anbefalede hun mig at komme herned og prøve det. Det gjorde jeg, og jeg er bare blevet bidt af det. Jeg er i gang med min anden sæson og ror to – tre gange om ugen.
Jeg tror, at den største oplevelse, jeg har fået her i anden sæson, er, at jeg ligesom nu har fået styr på det basale ved roning. Det at sætte sig ned i en båd og ro er ikke noget, man bare lige gør. Man skal lære teknikken, rytmen og flowet i rotaget. Det synes jeg er begyndt at lykkes her i anden sæson, og det er bare fedt, når man oplever, at rotaget nu sidder fast, og man ikke skal tænke for meget over tingene.
Lone Fischer
Hvorfor ror du, Lone?
Jeg er medlem af Svanemøllens vinterbadeklub, og så lagde jeg mærke til de flotte både, der roede forbi, og så tænkte jeg: Det er jeg simpelthen nødt til at prøve. Så gik jeg herned for at kigge, og jeg tænkte, den bygning ser fin ud, og så startede jeg for nogle måneder siden.
Jeg startede med vinterroning. Jeg synes, det har været meget lang tid at vente i ni måneder, inden jeg kunne komme på vandet. Det har udfordret min tålmodighed, men nu er jeg simpelthen så glad for det. Jeg har et stillesiddende arbejde, så jeg elsker at komme ud at ro. At ro er at blive nulstillet og afstresset. Samtidigt er der en god ånd og en rar atmosfære hernede. Folk er ordentlige og søde ved hinanden, og alt er velorganiseret.
Men der har da også været udfordringer: Jeg troede, man bare satte sig ned i en båd og roede, men sådan var det ikke. Det kom bag på mig. Jeg træner stadig min roteknik, og den er efterhånden nået op på 450 kilometer, så det hjælper alt sammen. Mit næste projekt er, at jeg skal lære rigtigt at lægge til broen – også når der er strøm og vind, og så skal jeg også med på nogle længere weekendture.
Hvorfor ror du, Lone?
Jeg er medlem af Svanemøllens vinterbadeklub, og så lagde jeg mærke til de flotte både, der roede forbi, og så tænkte jeg: Det er jeg simpelthen nødt til at prøve. Så gik jeg herned for at kigge, og jeg tænkte, den bygning ser fin ud, og så startede jeg for nogle måneder siden.
Jeg startede med vinterroning. Jeg synes, det har været meget lang tid at vente i ni måneder, inden jeg kunne komme på vandet. Det har udfordret min tålmodighed, men nu er jeg simpelthen så glad for det. Jeg har et stillesiddende arbejde, så jeg elsker at komme ud at ro. At ro er at blive nulstillet og afstresset. Samtidigt er der en god ånd og en rar atmosfære hernede. Folk er ordentlige og søde ved hinanden, og alt er velorganiseret.
Men der har da også været udfordringer: Jeg troede, man bare satte sig ned i en båd og roede, men sådan var det ikke. Det kom bag på mig. Jeg træner stadig min roteknik, og den er efterhånden nået op på 450 kilometer, så det hjælper alt sammen. Mit næste projekt er, at jeg skal lære rigtigt at lægge til broen – også når der er strøm og vind, og så skal jeg også med på nogle længere weekendture.
Forkvinde Jytte Agergaard
Hvilke udfordringer er det ved at være forkvinde for Roklubben Gefion?
Det fantastiske ved vores roklub er, at den er bredt organiseret. På den måde er der faktisk mange, der laver noget, så den store opgave er i virkeligheden at koordinere, så tingene går den samme vej.
En af de store opgaver var at få os godt og lykkeligt gennem coronaen. Det havde vi faktisk ret stor succes med. Jeg har brugt ret meget tid på, at vi er blevet moderniseret som klub også i fysisk forstand. For eksempel har vi fået vores husgruppe professionaliseret.
Så er der andre ting, hvor man må vælge sig nogle mærkesager – ikke for mange ad gangen. Man kan tage fat på den næste opgave, når vi er et godt sted. Det drejer sig også om tålmodighed. Man skal ikke tro, at man kan ændre noget uden opbakning.
Det drejer sig om at finde ud af, hvordan de forskellige udvalgsarbejder er koblet fornuftigt op til bestyrelsens arbejde. Der er jo kun et besluttende organ, og det er bestyrelsen. Vi skal bruge alle de gode kræfter i udvalgene og sammensætte arbejdet, så vi alle trækker i samme retning ud fra de ideer og ambitioner, vi har. Bestyrelsen laver prioriteringerne sammen med udvalgene, så man kan sige, at vi har en decentral ledelse, og alligevel har bestyrelsen et godt greb om, hvad der sker.
Bruger du så al din tid på det organisatoriske arbejde?
Nej, jeg har et princip om, at jeg hvert år skal ro mindst 1.000 kilometer – og det er lykkedes i de otte år, jeg har været her. Jeg meldte mig i klubben for at have et frirum for organisatorisk arbejde – det har jeg så rigeligt af på mit arbejde. Men da der manglede en til at tage en tørn, kunne jeg som gammel spejderpige ikke sige nej, og nu er jeg så endt som forkvinde, og det er jeg glad for. Det har været fantastisk at få lov til at være med til at drive den her klub til det, den er i dag, men den aktive roning skal der være plads til.
Hvilke udfordringer er det ved at være forkvinde for Roklubben Gefion?
Det fantastiske ved vores roklub er, at den er bredt organiseret. På den måde er der faktisk mange, der laver noget, så den store opgave er i virkeligheden at koordinere, så tingene går den samme vej.
En af de store opgaver var at få os godt og lykkeligt gennem coronaen. Det havde vi faktisk ret stor succes med. Jeg har brugt ret meget tid på, at vi er blevet moderniseret som klub også i fysisk forstand. For eksempel har vi fået vores husgruppe professionaliseret.
Så er der andre ting, hvor man må vælge sig nogle mærkesager – ikke for mange ad gangen. Man kan tage fat på den næste opgave, når vi er et godt sted. Det drejer sig også om tålmodighed. Man skal ikke tro, at man kan ændre noget uden opbakning.
Det drejer sig om at finde ud af, hvordan de forskellige udvalgsarbejder er koblet fornuftigt op til bestyrelsens arbejde. Der er jo kun et besluttende organ, og det er bestyrelsen. Vi skal bruge alle de gode kræfter i udvalgene og sammensætte arbejdet, så vi alle trækker i samme retning ud fra de ideer og ambitioner, vi har. Bestyrelsen laver prioriteringerne sammen med udvalgene, så man kan sige, at vi har en decentral ledelse, og alligevel har bestyrelsen et godt greb om, hvad der sker.
Bruger du så al din tid på det organisatoriske arbejde?
Nej, jeg har et princip om, at jeg hvert år skal ro mindst 1.000 kilometer – og det er lykkedes i de otte år, jeg har været her. Jeg meldte mig i klubben for at have et frirum for organisatorisk arbejde – det har jeg så rigeligt af på mit arbejde. Men da der manglede en til at tage en tørn, kunne jeg som gammel spejderpige ikke sige nej, og nu er jeg så endt som forkvinde, og det er jeg glad for. Det har været fantastisk at få lov til at være med til at drive den her klub til det, den er i dag, men den aktive roning skal der være plads til.
Gåturen, der erstattede roturen, er overstået, grillmaden og salaten er spist, snakken går lystigt, men så slår en af pigerne på glasset: Nu skal vi synge. En god sang børster støvet af hjertet, som et gammelt ordsprog siger
Også disciplinen ”sang” mestrer de i Roklubben Gefion. Gefions klubsang klinger flot og fuldtonet gennem lokalet. Desværre er der ikke lyd på billedet
Roklubben Gefions klubsang
Roinfo siger tak for den pæne modtagelse, vi – signaturen og hans kæreste – fik i Roklubben Gefion. Tak for mad. Det var en fornøjelse at besøge jer
RSS-feed