Af Leif Thygesen
Endnu er 2026‑Motionsturneringen ung, og dermed er der fortsat store forskydninger for enkelte klubber. For nogle er der fremgang på femten pladser, mens andre må konstatere atten pladsers tilbagegang. Men det er ikke usædvanligt på dette tidspunkt af turneringen.
Samlet blev resultatet, at 3.756 roere fra 43 klubber tilsammen roede 496.811 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 132,271 km/roer.
Maj 2026 præsterer det fjerdebedste resultat i Motionsturneringens historie, og det er næsten ti procent over gennemsnittet, så man må sige, at de danske motionsroere er kommet godt i gang. Det har nok spillet ind, at vejret i maj 2026 var præget af højtryk over Danmark, og dermed var vinden generelt svagere og mere rolig end normalt. Maj ’26 var ligeledes en tør måned i forhold til normalen, så det har været godt rovejr. Flere og flere klubber arrangerer også ture sydpå i foråret, og det tæller alt sammen med på kilometerkontoen.
| Supermotionsligaen Middelfart Roklub er efter femten pladsers fremgang ny nummer ét. Ikke siden august 2009 har fynboerne ligget nummer ét. Bag den flotte fremgang ligger træningskilometer til kaproninger og langture sydpå. Hellerup Dameroklub rykker fem pladser frem og er tilbage på den andenplads, hvor man sluttede i 2025. Også naboerne fra Hellerup Roklub kan præstere fremgang. Tre pladser frem går det for hellerupianerne, der dermed kan indtage tredjepladsen. |
Aalborg Dame Roklub og Egå Rosport gør comeback i Supermotionsligaen som nummer ni og ti efter henholdsvis fire og syv pladsers fremgang.
Middelfart
Geert Cederkvist skriver: Sæsonen er kommet godt i gang. Der blev åbnet til Kalkbrænderiløbet efter syv måneders afspærring, så nu kunne Svanemølleklubberne igen komme ud til Øresund, og vi kunne komme ind.
Fra 1. maj måtte vi igen ro fra Hellerup ind til Københavns Havn, og der har været roere af sted til Tolo i Grækenland, Emden i Tyskland og Šibenik i Kroatien, og snart venter langture i Danmark og omegn.
| 1. division Alletiders mest vindende klub i Motionsturneringen, Randers Roklub, er rykket fem pladser frem og er nu nummer ét i 1. division. Fremgang er der også til nummer to, Kolding, og nummer tre, Strib Ro- og Kajakklub. Kolding rykker otte pladser frem, og Strib en enkelt plads. Der er tilbagegang for nummer fire, Aarhus Roklub (seks pladser), nummer fem, Roklubben Viking (ti pladser), nummer seks, Københavns Roklub (fire pladser), nummer otte, Tolo |
Og så er de regerende mestre fra Roklubben Gefion blevet lukket ud af havnen og fejrer friheden med femten pladsers fremgang – mon ikke fremgangen fortsætter i næste måned?
Endelig er Humlebæk Roklub efter en lille pause tilbage i Motionsturneringen som nummer syv i 1. division.
Randers Roklub
I Randers sker der også noget, skriver Vibeke Christensen. Vi fik besøg af kongen – han kom sejlende ind til Randers på Dannebrog. Selvfølgelig måtte vi ro ud og hilse på for derefter at følge efter ind i havnen. Det var i forbindelse med Royal Run den 25. maj.
Lørdag den 30. maj var vi på tur til Udbyhøj. Randers Kommune vil gerne have, at flere kender til Naturpark Randers Fjord, derfor laver vi en fælles rotur, kajaktur og paddleboard. Vi var ca. 70 i alt. Vi startede med rundstykker/kaffe og velkomst i Naturskolen. Vi roede til Mellerup, hvor der var kaffe og mormorlagkage, derfra videre til Udbyhøj – i alt 30 kilometer. Efter alle både var pakket på trailere, var der pølser og kartoffelsalat til alle. En lidt blæsende tur de sidste fem kilometer, men alle havde en dejlig dag på fjorden.
Uffe Lau fortæller: Vi har haft en flok roere i Tolo, en tur på søerne mellem Ry og Silkeborg. En klubtur rundt om Fænø blev aflyst på grund af blæst, men elleve roere kørte til Fredericia og fik en fin tur op til Trelde Næs.
God aktivitet i klubben, og de nye roere er flittige og følger godt med.
Strib Ro- og Kajakklub
Birthe Papsø beretter fra Strib: Vi har i maj haft skoleroning. I år har vi haft rigtig mange nye roere. Det er så godt, og de fleste er ved at være frigivne. Vi glæder os til gode ture sammen med dem.
Vi har et spændende nyt tiltag: En samarbejdsaftale mellem Fredericia Roklub og Strib Ro- og Kajakklub. Aftalen giver mulighed for, at vi ukompliceret kan nyde hinandens rofarvande og både. I perioder med vestenvind tager vi til Fredericia og ror – enten kun Strib eller sammen med roere fra Fredericia – og omvendt i perioder med østenvind kommer Fredericia-roere til os. Vi ser meget frem til at få endnu flere gode rooplevelser.
Roklubben Viking
Christian Probst har noteret: I Humlebæk Roklub har maj været måneden, hvor vores kaniner er blevet uddannet. Altid dejligt, at nye roere vil med i fællesskabet. Ellers bød maj på ALT GODT! Fra tidlige morgenture med solopgang, via dagture til aftenroning. En blanding af sports-, motions- og langtursroning, krydret med deltagelse i regatta på Bagsværd Sø. Og dermed aktivitet i alle bådtyper, vi har (1X, 2X, 4X, C1X, C2X, 2inr, 4inr).
Roklubben Gefion
Joan Tilsted skriver: Så er Gefion på Øresund igen, og vi nyder, at Kalkbrænderiløbet nu er åbnet. Selv om det er en smal passage til Øresund, der skal deles af roere og sejlere, fungerer det fint og uden problemer. Men det er meget svært at indhente det, vi tabte i april måned, hvor vi var spærret inde i inderhavnen.
I maj fortsatte vores roskole, og inden udgangen fik vi frigivet tolv vilde kaniner, der nu bidrager til de roede kilometer. Selv om vi oplevede en del blæst – primært fra syd – har vi stort set været forskånet for aflysninger af de daglige vagter. Nogle af turene blev dog til lidt kortere ture i havneindløbet.
En enkelt langtur er det blevet til, da seksten friske Gefion-roere var på rotur i det sydfynske. Vi havde lånt både i Faaborg Roklub. Vi havde det mest fantastiske vejr lørdag, hvor vi roede til Fjællebroen og spiste frokost. Derefter til Avernakø og videre til Bjørnø, hvor vi overnattede i Medborgerhuset. Søndag gik turen til Horne Sommerland og retur til Faaborg. I alt 55 kilometer blev det til.
| 2. division Glæden over fremgang og ”smerten” over tilbagegang er nogenlunde ligeligt fordelt mellem klubberne i 2. division. Fire klubber går frem, fem går tilbage, og en enkelt klub har samme placering som i sidste runde. Hvidovre er ny duks efter to pladsers fremgang, nummer fire, Skovshoved, præsterer fem pladser fremgang, og nummer ni, Roklubben Øresund, tre pladsers fremgang. Maribo Roklub har fået gang i årerne og rykker ikke mindre end elleve pladser frem til |
Mindre tilbagegang er der også for nummer to, Fredericia (tre pladser), nummer tre, Vejle (fem pladser), nummer syv, Bryggens Roklub (to pladser) og nummer ti, Roklubben Ægir (otte pladser). For Greve er det status quo på ottendepladsen.
Skovshoved Roklub
Nakskov Roklub har haft besøg af en gymnasieklasse, og det var en god oplevelse både for gymnasieeleverne og de medlemmer af Nakskov Roklub, der hjalp til i forbindelse med besøget.
Ellers er morgenroerne fortsat meget aktive i Nakskov Roklub.
Maj måned har igen overgået sidste års resultat, og vi i Greve Roklub har været heldige med gode vejrforhold, som har gjort det muligt at komme på vandet, fortæller Jens Revall Jensen.
| 3. division Divisionen byder på fremgang for fem klubber. Nyborg Roklub topper 3. division efter to pladsers fremgang. Nummer to og tre, Gråsten Ro- og Kajakklub og Sønderborg Roklub, rykker henholdsvis tre og fem pladser frem. Vi bliver i det sønderjyske, hvor også nummer syv, Augustenborg, kan glæde sig over fremgang. Tre pladser frem går det for augustenborgerne. Nivå Roklub gør comeback i Motionsturneringen |
Nykøbing F Roklub forsvarer sin placering som nummer fem.
Herning Roklub
Fin maj måned med mange på vandet – også nye kaniner. En fin madpakketur i Haderslev blev det også til, fortæller Lillian Marcussen.
Nykøbing F Roklub
Jens Brandt konstaterer: April startede fint, men efter majopgørelsen ser det noget sløjt ud. Om det er vejret, vides ikke, men der er kommet en del mere blæst end i april, men til gengæld er det ikke længere så koldt.
Topscorerlisten maj 2026
RSS-feed