Af Leif Thygesen
I gamle dage, før internettet, mails og sms’er, skrev man breve til hinanden. Brevene blev lagt i en kuvert, påført navn og adresse på modtageren, påklistret et frimærke og derefter lagt i en postkasse. Dengang kunne man med sikkerhed sige, at brevet i langt de fleste tilfælde var fremme dagen efter – og det var godt. Man havde derfor et udtryk for, når noget var godt og tilfredsstillende: ”Det er post til tiden,” sagde man.
2025-Motionsturneringen har, efter en lidt svag start, udviklet sig til ”post til tiden”, og dermed blev årets sidste signaturfoto for ”Roinfo er på vej” en gammel postbil – en Renault 4.
Postvæsenet havde fra 1962 og frem over 8.000 Renault 4. Du kan læse mere om den legendariske bil her og se et eksemplar af Renault 4 på ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, Øster Allé 3, 2100 København Ø
Men ellers er det sidste udkald i 2025-Motionsturneringen. Indberet:
- Antal roede kilometer siden 30. marts
- Antal roere, der har bidraget til kilometertallet
- Gennemsnit
- Evt. navn og antal kilometer for den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
- Kilometer roet til og med den 31. oktober tælles med
RSS Feed