Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

2025-Motionsturneringen. 5. runde

5/9/2025

0 Comments

 
Billede
Korsør Ro- og Kajakklub. En smuk morgentur på Storebælt
Roklubben Gefion erobrer førstepladsen.
Knivskarp konkurrence om de enkelte placeringer.

Af Leif Thygesen

For første gang i Motionsturneringens historie indtages duksepladsen af Roklubben Gefion. 2025-sæsonen har været præget af fremgang for dameroklubben fra Strandvænget. I første runde, nummer femten; i anden runde, nummer ni; i tredje runde, nummer tre; i fjerde runde, nummer to; og så i denne runde lykkes det for de flittige piger fra Gefion at tage det sidste, men meget svære, trin helt op øverst på podiet.
Men der er hård kamp om placeringerne. Det ville være direkte dumt at afskrive Hellerup Dameroklub (HDR). Roklubben Gefion har med sin aktivitet i august stillet HDR spørgsmålet: Er I med? Hvad bliver HDRs svar?
Billede
Ser man på kampen om de enkelte placeringer i den bedste række, er det kun marginaler, der skiller klubberne. Kampen om tredjepladsen vindes i denne omgang af Roklubben Furesø over Hellerup Roklub – men forskellen er på sølle 1,468 kilometer.
Kampen om femtepladsen står mellem Nyborg og Randers. Også her er der stor jævnbyrdighed. Nyborg slutter med et gennemsnit, der er 1,200 kilometer højere end Randers’.
I duellen om syvendepladsen mellem Lyngby Dameroklub og Egå Rosport er det lyngbyanerne, der trækker det længste strå, men forskellen i gennemsnittet er kun 1,196 kilometer.
Endelig kan det konstateres, at Skanderborg på niendepladsen har en noget større margin på over femten kilometer til nummer ti, Kolding. Jo, spændingen er næsten til at skære i med en god, skarp kniv.

Samlet resultat
Samlet set var august 2025 en god måned for de danske roklubbers motionsroning. 4.248 roere fra 41 klubber har roet 1.276.121 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 300,405 km/roer. Vi skal tilbage til 2018 for at finde et højere gennemsnit på nuværende tidspunkt. Dengang blev der sat rekord med et gennemsnit på 304,512 km/roer. Men dette års resultat ligger næsten ti procent over gennemsnittet, så hip hip hurra for de danske roere – de er flittige, og de ror vandet omkring Danmark og omegn tyndt. Og så tager vi en tur rundt til nogle af klubberne.
Billede
Roklubben Gefion på tur til Næstved. Foto: Kajsa Strøbech
Roklubben Gefion
Joan Tilsted beretter: Seks roere besøgte Šibenik i Kroatien den 9. - 16. august i superflot – men meget varmt vejr. Fint rovejr uden for megen vind alle dage, og de havde nogle smukke og dejlige roture i det fantastiske farvand. De blev dog lidt udfordret af de mange motorbåde og sejlskibe, der lavede store hækbølger. Det varme vejr betød mange badestop og lange frokostpauser i skyggen, og de var derfor først tilbage i roklubben omkring kl. 18.30.
I weekenden den 22. – 24. august besøgte ni roere den dejlige Næstved Roklub, der har meget fine både. Vejrudsigten var med det hele: Sol, vind, bølger, regn og torden, og sådan blev det. Trods det kom holdet til det idylliske Karrebæksminde med tid til sightseeing, halvvejs rundt om Gavnø og et smut på Susåen. Smukt farvand at ro i, og anderledes naturoplevelser end det, vi ser på Øresund.
Hjemme har Øresund budt på dejligt rovejr i august, og stort set ingen af de faste tidlige morgenture, formiddagsture og eftermiddagsture har været aflyst, men har været godt besøgt af roerne, der nu mere eller mindre alle er vendt hjem fra ferie. Så slut med parasoller og piña coladas, og det har alt i alt været en rigtig god ro-måned for Gefion.

Hellerup Dameroklub

Billede
32 damer fra Hellerup Dameroklub deltog den 23. august i Broroning 2025, som Københavnskredsen afholdte i anledning af Øresundsbrons 25-års jubilæum. En flot og overvældende oplevelse at være så tæt på bropillerne – og en temmelig barsk hjemtur i strid modvind med bølger, der væltede ind over roerne. Den tur lærte vi meget af. Foto: Louise Holte. Tekst: Lotte Jack Wenzel
Billede
Lige så voldsomt vejret kan vise sig på Øresund, lige så stille kan det være – særligt på de tidlige morgener. Det fås vist ikke smukkere end dette: Kig fra Hellerup Dameroklub ud mod det lille fyr ved indsejlingen til Hellerup Lystbådehavn. Foto: Louise Holte. Tekst: Lotte Jack Wenzel
Hellerup Roklub
Billede
Hellerup Roklub. På tur til Dragør. Afgang fra Dragør. Foto: Geert Cederkvist
Billede
Hellerup Roklub på rotur i Københavns Havn. Rotur og svømmestævne ved Den Sorte Diamant. Foto: Marianne Rasmussen
Egå Rosport
Billede
Annie Kaalby skriver fra Egå Rosport: De fem Århus-klubber har haft en bådtrailer stående i Skt. Anna hen over sommeren og har på skift benyttet bådene. Det forlyder, at alle har haft super ture. På den hjemlige front har august blandt andet budt på en tidlig morgentur til Dragsmur i fladt vand – som her på billedet.
Randers Roklub
Billede
Vi havde et åbent hus i starten af august, en dejlig lørdag med godt vejr. På denne dag var vi tre, der rundede nogle kilometer: Helle med 1.000 km, Palle med 1.200 km, og jeg selv med 2.500 km. Vi lavede en rundtur, og da vi kom hjem, var der champagne på broen til at fejre begivenheden, fortæller Vibeke Christensen fra Randers Roklub.
Kolding Roklub
Der har været pæn aktivitet på vandet, konstaterer Uffe Lau Sørensen fra Kolding, og på en måde kan man sige, at Uffes kommentar er rammende for hele Supermotionsligaen.
Billede
​1. division
I 1. division er forskellen mellem de enkelte klubber lidt større end i Supermotionsligaen. Svendborg Roklub er nyt førerhold i 1. division efter to pladser frem; nummer to, tre, fire og fem, Roforeningen KVIK, Odense Roklub, Aalborg Dameroklub og Strib Ro- og Kajakklub, må alle konstatere tilbagegang. KVIK og Aalborg Damer er begge rykket tre pladser tilbage, mens vores fynske venner fra Odense og Strib har begrænset tilbagegangen til én plads.
For Humlebæk er det status quo på sjettepladsen, mens nummer syv, Skovshoved, og nummer ni, Aarhus Roklub, begge er rykket én plads frem.
Nummer otte, Københavns Roklub, træder tre skridt tilbage, og endelig er nummer ti, Fredericia, rykket én plads tilbage.

Strib Ro- og Kajakklub

Billede
Madpakketure er et hit i Strib Ro- og Kajakklub. Her er et fantastisk foto fra turen fra Gråsten Roklub. Vi er ved at gå i land til frokost på Store Oksø. Flotte truende skyer, som dog kun gav blæst på vej tilbage og regn i Tyskland. Fotograf: Lykke Munk Mathiesen, fortæller Birthe Papsø.
Humlebæk Roklub
I Humlebæk Roklub har august været præget af træning til to regattaer: Nordsjællands Coastal Regatta, som blev afviklet i Humlebæk Roklub den 30. august, og det kommende World Masters i Banyoles. Men ud over det har der været rigtig fin aktivitet, og medlemmer har været på vandet alle 31 dage i august, skriver Christian Probst.
 
Skovshoved Roklub
Billede
Skovshoved Roklub på tur til Hadsund Roklub, Mariager Fjord.
Billede
Skovshoved Roklub på tur til Hadsund Roklub, Mariager Fjord.
Billede
2. division
Middelfart Roklub indtager førstepladsen i 2. division efter fire pladser tilbage; nummer to, Roklubben Viking, og nummer tre, Holbæk Roklub, er begge rykket én plads tilbage.
Korsør Ro- og Kajakklub bevarer deres fjerdeplads, mens Nivå Roklub kan glæde sig over to pladser frem til femtepladsen.
For nummer seks, Vejle Roklub, står det denne gang på tre pladser tilbage; Nakskov Roklub rykker tre pladser frem til syvendepladsen.
Roklubben Øresund er fortsat nummer otte, Rudkøbing er rykket fire pladser frem til niendepladsen, og endelig er Gråsten Ro- og Kajakklub rykket fem pladser tilbage til tiendepladsen.

Korsør Ro- og Kajakklub

Billede
Korsør Ro- og Kajakklub. Maritimt folkemøde i Korsør den 23. august.
Nakskov Roklub
Et par driftige, kvindelige medlemmer af Nakskov Roklub havde planlagt og gennemførte en såkaldt ”nostalgidag” i Nakskov Roklub, hvor man inviterede alle klubbens tidligere medlemmer til en lørdag eftermiddag med gensyn med gamle rovenner, en tur på vandet og lidt fælles hygge med grill. En lille snes deltog, og cirka halvdelen var på vandet. ”Der blev drukket kaffe, spist lidt kage og grillet pølser, og så blev der delt en masse sjove historier,” fortæller Rikke Sunke Larsen om det vellykkede arrangement.
Billede
Nakskov Roklub. Morgentur rundt om Slotø. Foto: Finn Larsen
Rudkøbing Roklub
Billede
Rudkøbing Roklub. Indsejling til Thurø Bund
Billede
Rudkøbing Roklub. Solnedgangstur
Gråsten Ro- og Kajakklub
Mona C. Larsen skriver: Der har atter været afholdt "Ro & Strik" – denne gang ud fra den charmerende Augustenborg Roklub. En søndagsrotur gik til Langballigau (Tyskland) i det fineste vand og vindstille fra alle retninger. Flere sæler kiggede nysgerrigt på os under den fine tur. Haderslev Fjord blev også berørt, når nu en anden langtur måtte aflyses på grund af vejret. Og så var klubben vært ved Madpakketur i Synnejysk Ronet, hvor atten roere fra fem roklubber deltog.
Billede
Gråsten Ro- og Kajakklub. Ro og Strik i Augustenborg
Billede
Gråsten Ro- og Kajakklub. Langballigau
Billede
3. division
Paradoksalt nok er de fire øverst placerede i 3. division alle ramt af tilbagegang. Nummer et, Bryggens Roklub, er rykket fem pladser tilbage; nummer to, Roskilde Roklub, er rykket tre pladser tilbage; nummer tre, Aalborg Roklub, er rykket to pladser tilbage; og nummer fire, Hvidovre, er også rykket to pladser tilbage.
For nummer fem, seks, syv og otte går det fremad: Nummer fem, Greve Roklub, er rykket tre pladser frem; nummer seks, Herning Roklub, er rykket én plads frem; nummer syv, 
Sønderborg, er rykket to pladser frem; og nummer otte, Roklubben Stevns, er også rykket to pladser frem.
Tolo på niende plads er rykket fem pladser tilbage, og endelig er nummer ti, Roklubben Ægir, rykket fire pladser tilbage.

Herning Roklub
Billede
August måned sluttede med, at ti af klubbens torsdagsroere fik en smuk tur på Silkeborgsøerne. De to lånebåde fra Silkeborg Roklub ved bro i Paradiset, som denne dag levede helt op til sit navn, fortæller Arne Ladegaard.
Billede
4. division
Augustenborg Roklub er fortsat nummer ét og alene i 4. division. Næstved Roklub springer 
over denne gang, men vender forhåbentlig stærkt tilbage i næste runde. Vi slutter denne reportage med en hilsen til søens folk: Fortsæt det gode arbejde ved årerne.

Topscorerlisten
Billede
​Motionsturneringen stillingen 31. august 2025 her
Motionsturneringen topscorerlisten 31. august 2025 her
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Januar 2026
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk