Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Sved‑på‑panden‑roning 2026

9/6/2026

0 Comments

 
Billede
På en smuk sommeraften med sol ved Sydhavnen var der gode muligheder for at lege lidt med modlysbilleder
Udfordring, pleje af konkurrencegenet og hygge

Tekst og foto Leif Thygesen

Ser man på Sved‑på‑panden‑ronings hjemmeside, kan man konstatere, at det ældste resultatarkiv, der findes på siden, er fra 2007. Ifølge en pålidelig kilde – Søren Uldall – blev der dog roet Sved‑på‑panden‑roning (SPP‑roning) første gang i 1995. Arrangementet blev søsat af blandt andre Michael Kassow.
Konceptet er lige så genialt, som det er enkelt: Mød op inden for en given tidsramme, ro jeres distance så hurtigt som muligt, og ved hjælp af handicaps kan man se, hvordan man har klaret sig i forhold til de øvrige hold. Man samler point til en turnering, og når året er gået, kan man kåre de uofficielle Københavnsmestre i inrigger‑ og coastalroning. SPP‑roning er, som årene er gået, blevet en fast og populær del af roaktiviteten i hovedstaden – nok hjulpet godt på vej af geografien, hvor mange roklubber er placeret på et forholdsvis lille område i Storkøbenhavn.
Billede
Bryggens Roklub og ARK lagde landfaciliteter til og naturligvis deltog Bryggens Roklub også på vandet
​Med et åbent vindue på tre timer er der naturligvis roere, der lader sig udfordre: Kan jeg nå to ture? Nogle ror en tur og styrer den næste, men der findes også coastalroere, der har gennemført tre gange SPP‑roning på en aften, fortæller dommertrioen.
Udover en samlet vinder af inriggerkonkurrencen og samlede vindere af coastalkonkurrencerne kårer man også vindere af Inrigger‑Kanin‑konkurrencen, C4X‑Kanin‑konkurrencen (coastalfirer for nye roere) og Rising Star‑konkurrencen. Sidstnævnte konkurrence henvender sig til de mindre klubber, og her deltager de store klubber ikke.
 
Hvert år er der otte runder, og man skifter lokation, så man ror hver anden gang i Hellerup og hver anden gang i Sydhavnen.
I starten var der tale om en konkurrence i inriggere, men også ved SPP‑roningen har coastalbådene gjort deres indtog, så også denne bådtype tilbydes – dog med den undtagelse, at de styrmandsløse coastalbåde, solo og toer, af trafikale grunde ikke kan deltage i Sydhavnen. Første gang man finder coastalbåde på resultatlisterne, er i 2015.
Billede
Lotte Darre, Hellerup Dameroklub, var regattasekretær og sørgede for at notere tidspunkter for start og passage af mållinjen, så holdene kunne få en tid
Billede
Erik Darre (der denne aften repræsenterede Hellerup Dameroklub) var bådspotter
Billede
Søren Uldall var starter og sørgede også for at tude med hornet, når bådene gik i mål
Deltagerantallet ligger normalt mellem 30 og 40 både med en overvægt af inriggere. Denne aften er der 32 både til start. Konkurrencen er arrangeret af Københavnskredsen og er et tilbud til de københavnske klubber, men har andre klubber uden for Københavnskredsen lyst til at deltage, er man velkommen. Man kan som regel låne både i den arrangerende klub, så man kan nøjes med at møde op og gøre sit bedste på vandet.
 
Bryggens Roklub var i år base for tredje runde af turneringen mandag den 8. juni 2026. Roinfo lagde vejen forbi for at vejre stemningen og få talt med nogle af deltagerne. På SPP‑roningens Facebookside kan du blandt andet se, at Københavns Roklub satte ny banerekord.
Hvordan det ellers gik rent sportsligt, fremgår af resultatlisten på SPP-roningens hjemmeside her.
Billede
Det er en festdag, når roerne i København mødes for at ro SPP – så naturligvis er flaget hejst
Billede
Inden coastalbådene går på vandet, skal de forsynes med et nummer, så de kan registreres på resultatlisten
Billede
​Anders Bjørneboe, Bryggens Roklub 
Hvorfor ror du SPP-roning? 
”Ja altså, nu er jeg jo fast styrmand, så jeg ror jo ikke så meget, men jeg synes, det er meget fascinerende at styre ned igennem havnen, fordi der sker jo utrolig meget. Der er mange både, som man skal tage hensyn til, så det kan godt være lidt nervepirrende en gang imellem. Det kan jeg godt lide”
Billede
Se vi har det bedste startnummer 888, siger Anders fra Bryggens Roklub – man kan ikke komme til at vende det på hovedet, når det skal vises
Billede
Stemningen på land er - i forhold til en almindelig kaproning - afslappet. De fleste har prøvet det før, og alle er klar over, hvad der skal ske. Årerne bæres ud…
Billede
Båden entres…
Billede
Spændholtet skal justeres…
Billede
Så er der afgang…
Billede
Der varmes op, og man er klar til race
Billede
Når man er klar til start, viser man sit nummer, så kaldes man frem til start og bliver sendt af sted med et ”God tur” fra starter Søren Uldall
Billede
Coastalbådene starter den modsatte vej af inriggerne. Sydhavnens nye og gamle bygninger er en spektakulær kulisse for SPP-roningen
Billede
​Anders Kristensen, Roklubben Øresunds Ældreroere 
Hvorfor ror du SPP-roning? 
”Det er sådan en god måde at få pulsen godt op på. Til daglig presser vi jo ikke kroppen så meget, men her presser vi den lidt mere – og det har vi 60+ roere jo nok godt af”
Billede
Inriggeren er bygget til motions- og langtursroning – men ved SPP-roning ror man om kap i den forholdsvis tunge båd. Her er det en toåres inrigger fra Roforeningen KVIK
Billede
Det der med at psyke hinanden under løbet ses og høres også ved SPP-roning. Er I ikke nået længere? lød spørgsmålet fra den ene båd til den anden, da de passerede hinanden
Billede
Tilråbet blev taget med et smil
Billede
Amager Ro- og Kajakklub (ARK) havde ifølge regattasekretær Lotte Darre syv hold til start denne aften. Her er en toer fra ARK på vej
Billede
En coastalfirer er i virkeligheden en noget bred og lidt klodset sag. På land er den ikke meget bevendt tung og uhåndterlig, men i vandet bemandet med de rigtige roere er det en elegant sag at se på, når den roes teknisk korrekt.
Billede
​Louise Holte, Hellerup Dameroklub 
Hvorfor ror du SPP-roning? 
”Fordi det er utrolig sjovt, og fordi jeg elsker at få sved på panden – og så kan vi også godt lide at vinde. Vi er jo fem både fra Hellerup Dameroklub. Jeg ror på en coastalfirer. I første runde vandt vi, i næste runde blev vi nummer tre, og i dag går vi efter førstepladsen”
Billede
Som perler på en snor kommer robådene, men havnen skal jo deles med de øvrige både herunder havnebusserne
Billede
Hellerup Dameroklubs firercoastal og en havnebus på kollisionskurs – det ser lidt voldsomt ud, men der var god plads mellem bådene. Styrmanden i robåden vinkede pænt til styrmanden på havnebussen
Billede
Det må gerne gøre bare en lille smule ondt – når man stiller op til kaproning giver man sig og gør det så godt som muligt
Billede
Og se: Arrangementet lever op til sit navn. Deltagelse giver sved på panden som hos denne roer fra Hellerup
Billede
Trafik over og under Bryggebroen
Billede
Bryggens Roklub hed før Roklubben SAS. Man ser endnu en lille reminiscens af det gamle navn – se bemalingen af bådens årer
Billede
Styrmandens råb gjalder gennem havnen: 1 – 2 – 3 - 4 – 5 - 6 - 7- 8 – 9- 10 – Det går skidegodt! Og jo damerne fra Hellerup Dameroklub viste flot stil der gav god fart i båden
Billede
Trafik er der næsten altid rigeligt af i Sydhavnen – her møder en toåres inrigger fra Roforeningen KVIK en motorbåd
Billede
Vi mødes under den hvide bro
Billede
​Lisbeth Grænge, Hellerup Roklub 
Hvorfor ror du SPP-roning?
”Det gør jeg, fordi det er smadderhyggeligt, og fordi det er en god måde at blive ved med at holde lidt fast i konkurrenceelementet. Man får brugt lidt af sit gamle konkurrencegen og møder nye roere og de gamle, som man har roet mod før.
Jeg har roet med i mange år på kryds og tværs af klubber og med og mod mange af dem, der deltager i dag. I aften ror jeg på et hold med et par vilde kaniner, som startede for et par år siden. De fandt hurtigt ud af, at de godt kunne lide at få lidt gang i den – så det er sjovt”
Billede
Tæt opløb ved målstregen. Tidtagere og måldommer har travlt
Billede
Efter endt tur skal båden på land
Billede
​Betina Gefion, Roklubben Gefion 
Hvorfor ror du SPP-roning? 
”Det er jo for at få lidt sved på panden – og det får vi. Men det er også det med at være med og repræsentere klubben. I Roklubben Gefion deltager vi jo ikke i andre konkurrencer end den her, og så er det sjovt at prøve at se, hvad kræfterne rækker til.
Jeg har roet siden 2009 og været med i SPP-roning i de sidste tre år. Jeg blev jo opfordret til at deltage, fordi der manglede roere på et hold. Jeg sagde ja, og det er jo også meget sjovt – også selvom vi næsten altid er rosinen i pølseenden. Men vi forbedrer os fra gang til gang, og det er en sejr”
Billede
Alle roklubber dyrker fællesskabet – ikke mindst dameroklubberne. Det var meget svært at få en roer fra Roklubben Gefion til at stille op til et mini-interview. Helst ville hele holdet interviwes på en gang. Men til sidst fik Signaturen vredet armen rundt på Betina - se interviewet ovenstående. Til gengæld forlangte Betina & Co et holdbillede. Værsgó her er det, og tak fordi du stillede op Betina
Billede
Der er lynhurtig resultatformidling. Samme aften som regattaen er roet, kan man finde resultatlisten på SPP-roningens hjemmeside. Manden bag den hurtige formidling er Hjalte Graae Magnussen fra Københavns Roklub. Sekretærens start- og sluttidspunkter affotograferes og tastes ind i regnearket – Værsgó her er resultatet fra dagens regatta
Billede
​Søren Uldall du er starter her til SPP-roningen. Hvorfor er du det? 
”Jamen, jeg fik en skade, og så kunne jeg ikke ro kaproning. Samtidig manglede SPP-roningen en til at være starter. Det kunne jeg da godt finde ud af, fordi jeg havde været med til at starte langdistancekaproninger. Forskellen er, at vi her har flyvende start. Det er jo lidt nemmere, og så tager det ikke så lang tid at sende bådene af sted”
Billede
Tilskuere er der ikke mange af ved SPP-roningerne. En enkelt ihærdig tilskuer (se foto) havde dog fundet en plads lige ved mållinjen og holdt godt øje med de deltagende både på vandet. Men når sandheden skal frem, var der også andre ting, der krævede tilskuerens opmærksomhed. Slut fra Bryggens Roklub
0 Comments



Leave a Reply.

    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    Juni 2026
    September 2025
    August 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk