Af Leif Thygesen. Foto Thomas Ebert
”I Equipment & Technology Commission tester vi ved World Cup III i Luzern nogle nyudviklede kameraer, der kan monteres på bådene, så der kan sendes livebilleder til tilskuerne. Nu er systemet udviklet så langt, at vi prøver det ved en regatta, fortæller det danske medlem af Equipment & Technology Commission”, Thomas Ebert, til roinfo.
Det er første gang, vi afprøver de nye kameraer, så i denne omgang bliver resultatet kun brugt internt.
”Men vi får øvet logistikken ved udgangsbroen i at montere kameraerne. Målet er, at vi kan finde en logisk og sikker måde at montere udstyret på under 30 sekunder pr. båd, så roerne ikke oplever yderligere tidspres. Samtidig skal vi have styr på, hvilken kanal/signal den enkelte båd skal registreres på,” slutter Thomas Ebert.
RSS-feed