Det har været en heftig formiddag på robanen i Paris, men vi havde endnu en båd med i dag. Det er W4- med: Julie Poulsen, Odder, Marie Skytte Johannesen, Roskilde, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd og Astrid Steensberg, der skal ro B-finale.
Trods skuffelsen over at misse OL-finalen er kvartetten helt klar på at give den gas i B-finalen, hvor det "blot" drejer sig om en placering ved OL.
Blot tre både er til start i B-finalen: IRL-DEN-AUS.
De tre mandskaber følges helt og aldeles ad over de første 500 meter.
1000 meter, nu er der sket noget. Irland har taget teten over Australien med danskerne på 3. pladsen. 1500 meter, danskerne stadig på 3. pladsen.
Den danske W4- får roet sig godt op til sidst, og bliver nr. 2 i B-finalen efter Irland - det giver en samlet placering, som nummer otte ved OL.