Om få øjeblikke går det løs. Nu kan kaproerne endelig møde hinanden for første gang i 2025 på vandet. Det sker, når Odense Langdistance løber af stablen i denne weekend.
Lørdag sendes roerne afsted klokken 15.00 - de store bådtyper først - og så drejer det hele sig om at få en rigtig god tid, når roerne suser i mål, 6 kilometer senere.
Udover det bliver der også holdt et skarpt øje fra trænere og ledere fra talentcentre og DRC, for årets første udfordring giver samtidigt et fingerpeg om, hvordan det ser ud med at komme ind i varmen og nærme sig en landsholdsplads, mens der også ses muligheder med henblik på sammensætningen af stærke konstellationer.
Tilfreds regattaformand
- Jeg synes deltagerantallet er rigtigt pænt, og vi nærmer os tidligere tiders høje antal på 200, som vi kun kan være tilfredse med, lyder det fra regattaformand, Johnny Rusbjerg i telefonen før regattaen.
Udover mandskabsledermødet, lørdag klokken 10.00 afholdes der et efterfølgende møde med Talentudviklingsudvalget - og det sker i Odense Roklubs lokaler.
Deltagerlisten kan ses HER - men bemærk lige, at du skal schrolle et godt stykke ned, da første del omhandler dem, der har tilmeldt sig spisningen. Under denne alenlange madtilmeldingsliste bringes hele weekendens løbsliste.