Af: Mette Bacher
Det var i en periode, hvor forskellige nationer af politiske årsager boycuttede de olympiske lege. OL i Los Angeles i 1984 var ingen undtagelse.
Således trak hovedparten af de østeuropæiske lande sig fra de olympiske lege i LA.
Danmark havde tre både med ved OL i USA: En M4-, en W4X+ og en W1X.
De to mandskabsbåde roede bronzemedaljer hjem til Danmark
De Olympiske Lege i Los Angeles blev en kontroversiel affære - nøjagtig, som det var i Moskva ved OL i 1980, med en internatonal boycut i hidtil uset grad. Sværvægtslande, som Japan, Vesttyskland og USA blev hjemme i protest over Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
Det var i en periode, hvor forskellige nationer af politiske årsager boycuttede de olympiske lege. OL i Los Angeles i 1984 var ingen undtagelse.
Således trak hovedparten af de østeuropæiske lande sig fra de olympiske lege i LA.
Danmark havde tre både med ved OL i USA: En M4-, en W4X+ og en W1X.
De to mandskabsbåde roede bronzemedaljer hjem til Danmark
De Olympiske Lege i Los Angeles blev en kontroversiel affære - nøjagtig, som det var i Moskva ved OL i 1980, med en internatonal boycut i hidtil uset grad. Sværvægtslande, som Japan, Vesttyskland og USA blev hjemme i protest over Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
Fire år senere svarede Østlandene igen
Sådan skrev medierne:
For tredje gang i træk blev de olympiske sommerlege i 1984, der fandt sted i dagene 28. juli - 12. august i Los Angeles, ramt af en politisk boykot. Denne gang var det Sovjetunionen og resten af østblokken, dog med Rumænien som en markant undtagelse, der sagde tak for sidst for den vestlige boykot af legene i Moskva fire år tidligere.
Der deltog omkring 6.800 atleter fra 140 lande i legene i Los Angeles, og boykotten havde dermed væsentligt mindre gennemslagskraft end fire år før, hvor kun 80 nationer deltog. Blandt andet noterede man sig, at i alt 18 nye lande deltog for første gang, heriblandt flere arabiske lande og nationer fra Oceanien. OL i Los Angeles blev starten på en ny æra for den olympiske organisation, hvor kommercialisering blev kendetegnet for legenes afvikling. Efter terrorangrebet i München i 1972 og den økonomiske katastrofe i Montreal i 1976, var Los Angeles den eneste ansøger til OL i 1984. Samtidig var OL i tilbuddet fra Los Angeles påregnet gennemført uden statslige midler, idet finansieringen udelukkende var baseret på forretningsmæssige tiltag. OL i Los Angeles kom her til at danne skole for fremtidige olympiske lege.
IOC havde skiftet præsident siden OL i Moskva 1980, idet spanieren Juan Antonio Samaranche havde afløst briten Lord Kilanin.
Memorial Coliseum Stadium, det olympiske stadion fra 1932, hvor Los Angeles også var vært, var blevet totalt renoveret og udbygget til 93.000 tilskuere, og her kunne præsident Ronald Reagan åbne legene den 28. juli. Åbningsceremonien, et væld af fest og farver, var tilrettelagt af filmproducer David Volper fra Hollywood.
I Sovjetunionens og Østtysklands fravær blev konkurrencerne klart domineret af USA. Som næstbedste nation fulgte den eneste deltagende østeuropæiske nation Rumænien. Vesttyskland blev tredje bedste nation, og på fjerdepladsen præsenterede en kommende olympisk stormagt, Kina, sig for første gang blandt de bedste nationer.
Med to store ronationer ud - blev det hele lidt nemmere
Især indenfor roningens klasser betød den østeuropæiske boycut, hvor Sovjetunionen og DDR - Østtyskland - var ude, ikke så lidt.
Nu blev det unægtelig en smule nemmere at komme i betragtning til de eftertragtede medaljer, som både Sovjet og DDR normalt ville have sat sig solidt på.
Det kom siden frem, i takt med opløsningen af DDR, at de østtyske atleter havde været gennemdopet i årevis.
Som nævnt ovenfor, havde Danmark tre både med ved OL, og udover Lise Justesen, Odense Roklub, der blev en flot femmer i Los Angeles, bestod den danske delegation også af:
Kvindernes dobbeltfirer med følgende roere:
Hanne Eriksen, Birgitte Hanel, Lotte Kofoed, Bodil Rasmussen og styrpige: Jette Sørensen
Mandskabet roede OL-finale, den 4. august, 1984, og man kan se finaleløbet via youtube. Her bemærkes det, at danskerne virkelig er med ude fra start - og sådan bør det være i en OL-finale.
Distancen var 1000 meter - altså én lang spurt.
Den danske quad lå på 4. pladsen ved 500 meter mærket, men fik roet sig frem, og susede ind på 3. pladsen.
Man kan se løbet HER:
https://www.youtube.com/watch?v=OMqpn_l_Oz8.
Sådan skrev medierne:
For tredje gang i træk blev de olympiske sommerlege i 1984, der fandt sted i dagene 28. juli - 12. august i Los Angeles, ramt af en politisk boykot. Denne gang var det Sovjetunionen og resten af østblokken, dog med Rumænien som en markant undtagelse, der sagde tak for sidst for den vestlige boykot af legene i Moskva fire år tidligere.
Der deltog omkring 6.800 atleter fra 140 lande i legene i Los Angeles, og boykotten havde dermed væsentligt mindre gennemslagskraft end fire år før, hvor kun 80 nationer deltog. Blandt andet noterede man sig, at i alt 18 nye lande deltog for første gang, heriblandt flere arabiske lande og nationer fra Oceanien. OL i Los Angeles blev starten på en ny æra for den olympiske organisation, hvor kommercialisering blev kendetegnet for legenes afvikling. Efter terrorangrebet i München i 1972 og den økonomiske katastrofe i Montreal i 1976, var Los Angeles den eneste ansøger til OL i 1984. Samtidig var OL i tilbuddet fra Los Angeles påregnet gennemført uden statslige midler, idet finansieringen udelukkende var baseret på forretningsmæssige tiltag. OL i Los Angeles kom her til at danne skole for fremtidige olympiske lege.
IOC havde skiftet præsident siden OL i Moskva 1980, idet spanieren Juan Antonio Samaranche havde afløst briten Lord Kilanin.
Memorial Coliseum Stadium, det olympiske stadion fra 1932, hvor Los Angeles også var vært, var blevet totalt renoveret og udbygget til 93.000 tilskuere, og her kunne præsident Ronald Reagan åbne legene den 28. juli. Åbningsceremonien, et væld af fest og farver, var tilrettelagt af filmproducer David Volper fra Hollywood.
I Sovjetunionens og Østtysklands fravær blev konkurrencerne klart domineret af USA. Som næstbedste nation fulgte den eneste deltagende østeuropæiske nation Rumænien. Vesttyskland blev tredje bedste nation, og på fjerdepladsen præsenterede en kommende olympisk stormagt, Kina, sig for første gang blandt de bedste nationer.
Med to store ronationer ud - blev det hele lidt nemmere
Især indenfor roningens klasser betød den østeuropæiske boycut, hvor Sovjetunionen og DDR - Østtyskland - var ude, ikke så lidt.
Nu blev det unægtelig en smule nemmere at komme i betragtning til de eftertragtede medaljer, som både Sovjet og DDR normalt ville have sat sig solidt på.
Det kom siden frem, i takt med opløsningen af DDR, at de østtyske atleter havde været gennemdopet i årevis.
Som nævnt ovenfor, havde Danmark tre både med ved OL, og udover Lise Justesen, Odense Roklub, der blev en flot femmer i Los Angeles, bestod den danske delegation også af:
Kvindernes dobbeltfirer med følgende roere:
Hanne Eriksen, Birgitte Hanel, Lotte Kofoed, Bodil Rasmussen og styrpige: Jette Sørensen
Mandskabet roede OL-finale, den 4. august, 1984, og man kan se finaleløbet via youtube. Her bemærkes det, at danskerne virkelig er med ude fra start - og sådan bør det være i en OL-finale.
Distancen var 1000 meter - altså én lang spurt.
Den danske quad lå på 4. pladsen ved 500 meter mærket, men fik roet sig frem, og susede ind på 3. pladsen.
Man kan se løbet HER:
https://www.youtube.com/watch?v=OMqpn_l_Oz8.
Derudover var Danmark repræsenteret af en firer uden styrmand med: Erik Christiansen Lars Nielsen, Per Rasmussen, og Michael Adler Durbahn.
Også her kunne det mærkes, at de velkendte vindere fra Sovjet og DDR ikke var med, og
danskerne lå meget længe placeret bagerst i feltet, men fik roet sig flot op, og susede i mål, som nummer tre. Dermed kom en dansk OL-bronzemedalje i hus.
Se OL-finalen HER:
https://www.youtube.com/watch?v=0CEqMbcApZc
Tre uger efter OL i LA - gik det løs igen for danske roere - nu ved VM
Udover glæden ved de to bronzemedaljer til dansk roning, skete der flere positive ting på kaproningsfronten. Således gik det forrygende ved årets VM, som fandt sted i Montreal i Canada den sidste uge i august, 1984.
Det bliver til VM-guld til den danske letvægtsotter:
Mikael Espersen, Ivar Mølgaard, Karsten Kobbernagel, Jan Christensen, Flemming Jensen, Leif Jacobsen, Søren Hansson, Arne Højlund, Jan Rasmussen (1.plads)
VM-bronze til:
Morten Espersen, Leif Kruse i LM2X
VM-guld til LM1X:
Bjarne Eltang
Dertil bliver det til guld til:
Kirsten Plum, Elisabeth Fraas
Det sker i introduktionsløbet ved VM, hvor kvinder for første gang kan deltage i LW2X.
Udover glæden ved de to bronzemedaljer til dansk roning, skete der flere positive ting på kaproningsfronten. Således gik det forrygende ved årets VM, som fandt sted i Montreal i Canada den sidste uge i august, 1984.
Det bliver til VM-guld til den danske letvægtsotter:
Mikael Espersen, Ivar Mølgaard, Karsten Kobbernagel, Jan Christensen, Flemming Jensen, Leif Jacobsen, Søren Hansson, Arne Højlund, Jan Rasmussen (1.plads)
VM-bronze til:
Morten Espersen, Leif Kruse i LM2X
VM-guld til LM1X:
Bjarne Eltang
Dertil bliver det til guld til:
Kirsten Plum, Elisabeth Fraas
Det sker i introduktionsløbet ved VM, hvor kvinder for første gang kan deltage i LW2X.
RSS-feed