Foto: Kasper Haagensen, Sorø Roklubs Jubilæumsskrift og Mette Bacher
I dag, den 28. september, fik dansk roning atter skrevet sig ind på VM-listen i W1X.
Og der skulle gå næsten 30 år, før det skete, hvor en dygtig og dedikeret dansk kvinde fik roet sig til en VM-medalje i singlesculler!....
VM-guld i 1994 og VM-bronze i 1993. I 1996 rundede Trine Hansen sin flotte karriere af med en fornem OL-bronzemedalje.
Derefter gik der otte år, hvor der ikke skete spor på den internationale arena fra dansk side i denne bådtype.
I 2011 træder Fie Udby Erichsen ind på arenaen. Året efter overrasker Fie hele den danske roverden ved at vinde sølv ved OL i London.
Forventningerne til Hobro-roeren, der siden skifter til Roforeningen KVIK, er i årene derefter høje.
Men danskeren kommer aldrig på fuld omgangshøjde med den gyldne OL-finaledag i London, og VM-medaljerne udebliver.
| Sanggaard sadler om I efteråret 2024 ser vi Frida Sanggaard Nielsen første gang bevæge sig ud i en singlesculler og ro med ved testregattaer. Noget af en omvæltning efter otte år med en-åres roning. Frida går til sagen med ildhu, og fra at være en del af et mandskab, er hun nu sig selv - og skal performe ene og alene. Det sker i første omgang for sin klub, Bagsværd Roklub, hvor hun indleder et godt samarbejde med tidligere landsholdstræner Ian Baden. Sammen danner de en fin og stabil duo, og siden bliver Frida atter en del af Danmarks Rocenter, som hun har været i under hele sin voksne karriere, som eliteroer. Det, som bliver træner: Ian og roer: Fridas "varemærke" er: Stabilitet! Der er ikke , som vi har set det tidligere hos andre VM-roere, resultater, der skuffer og fremstår lidt uforståelige. Frida er, blot efter 3/4 år i sculleren, kommet så meget ind i sin nye disciplin, at hun viser fremgang fra løb til løb. |
2025 bliver et uforglemmeligt år for hende.
Frida Sanggaard Nielsen vinder bronze ved EM, endnu en bronze ved World Cup-finalen i Luzern - og hendes sculler"debut" ved VM kulminerer med yderligere en bronzemedalje, vundet i dag, den 28. september.
Om ganske få dage - venter en stor udfordring
Når Danmarksmesterskaberne finder sted - lige om lidt - på lørdag, den 4. oktober, er VM-bronzevinderen selvsagt storfavorit til at nappe DIF-mesterskabet i 1X. Og sker dette, skriver hun klubhistorie idet Bagsværd Roklub ikke tidligere har vundet DIF-medalje i denne bådtype.
Bagsværd Roklub har sat Frida på noget af en opgave
Ifølge tilmeldingerne nøjes VM-bronzevinderen ikke med en enkelt finale på lørdag.
Således er Frida tilmeldt hele 5 løb ved DM:
W1X, W2X, W2-, W4X- og W8+.
Og hvis hun ellers kan overkomme det hele - det må man formode, hun kan - og om det viser sig, at hun med sine makkere "napper" alle fem mesterskaber, så vil Frida være første danske kvindelige roer, som vinder 5 DIF-medaljer ved samme DM. De tre af medaljerne vil være Fridas første DIF-medaljer i W1X, W2X og W2-... Hun har flere DM-medaljer bag sig fra W4X- og W8+.
Dette kan blive scenariet - hvis lykken endnu engang tilsmiler Bagsværd-roeren på lørdag. Og hvis hun altså holder fast i alle fem finaler.
Der bliver kamp om tingene - men lige meget hvad, er Bagsværd -roeren i topform til opgaverne.
Tallet 28 går igen, når vi ser på Fridas meritter.
28. august, 2016: vinder Frida sin første internatonale medalje med Ida Petersen fra Holstebro Roklub. Det sker i JW2-, hvor det bliver til en flot VM-sølvmedalje
28. september 2025: vinder Frida sin første internationale medalje af bronze i W1X ved VM.
Derudover har Frida en VM- bronzemedalje i W4- fra VM i 2019.
Sådan er det gået danske roere i W1X ved VM gennem årene:
(W1x)
2025 Shanghai (CHN), Frida Sanggaard Nielsen (3. plads)
2019 Linz (AUT), Fie Udby Erichsen (10.plads)
2018 Plovdiv (BUL), Fie Udby Erichsen (5.plads)
2017 Sarasota (USA), Fie Udby Erichsen (9.plads)
2015 Aiguebelette (FRA), Fie Udby Erichsen (14.plads)
2014 Amsterdam (HOL), Fie Udby Erichsen (11.plads)
2011 Bled (SLO), Fie Udby Erichsen (14.plads)
2003 Milano (ITA), Astrid Jespersen (17.plads)
1998 Köln (GER), Trine Hansen (5.plads)
1997 Aiguebelette (FRA), Trine Hansen (2.plads)
1995 Tampere (FIN), Trine Hansen (5.plads)
1994 Indianapolis (USA), Trine Hansen (1.plads)
1993 Racice (CZE), Trine Hansen (3.plads)
1987 København (DEN), Inger Olsen-Pors (5.plads)
1986 Nottingham (GBR), Inger Olsen-Pors (12.plads)
1985 Hazewinkel (BEL), Inger Olsen-Pors (7.plads)
1983 Duisburg (GER), Lise Justesen (4.plads)
1979 Bled (SLO), Lise Justesen (11.plads)
1977 Nottingham (GBR), Karen Margrethe-Nielsen (10.plads)
RSS-feed