| Af: Mette Bacher Han kunne være fræk, som en slagterhund, småflabet - og meget direkte i sin facon - men på en meget charmerende måde og med et skævt smil. Både, når roerne var ude til langdistancekaproninger, eller når der blev læsset trailer i Strandvænget. Så kom de små skønne og meget herlige bemærkninger, som krævede lidt modspil. Dét fik han - og dét elskede Ravn. Han var formand i en storhedstid i Roforeningen KVIK, hvor han med en anden tidligere formand, Jørgen Nielsen, udgjorde et godt og dygtigt makkerpar. Nu er Erik Ravn Petersen, der vandt flere mesterskaber til KVIK i tresserne, ikke længere i blandt os, men han har sat et solidt aftryk i Roforeningen KVIK. KVIKs Formand har skrevet flotte mindeord om Erik Ravn Petersen. Læs dem nedenfor: |  Erik Ravn Petersen, helt i sit es, når han kunne komme på vandet i roforeningens mastersotter - også selvom det er nogle år siden, han sidst var med. Helbredet satte en stopper for denne aktivitet for Ravn. Foto Niels Dencker |
Mindeord: Erik Ravn Petersen
(02.01.1940 - 27.09.2026)
Med stor sorg har vi modtaget meddelelsen om, at vores æresmedlem og tidligere formand, Erik Ravn Petersen, er gået bort.
Erik Ravn Petersen eller Ravn begyndte i Roforeningen KVIK i foråret 1958 og blev hurtigt en del af klubbens store kaproningsafdeling og kom på KVIKs 8er, hvor han blev dansk mester i otteren i 1961,1962 og 1963, samt Nordisk mester i 1961 og 1963. Som ung påtog Ravn sig hurtigt opgaven som havemand, en opgave han efter sigen havde flair for og hygge sig med. Det blev begyndelsen på et engagement, der kom til at strække sig over næsten syv årtier, og som satte et varigt aftryk på både klubben og de mennesker, han mødte undervejs.
Den 29. maj 1985 blev Erik Ravn Petersen formand, efter at et forretningsudvalg i en kortere periode havde stået i spidsen for foreningen. Han varetog formandsposten frem til februar 2002 og ydede gennem disse næsten 17 år en helt særlig indsats for KVIK. Da han trådte tilbage som formand, fortsatte han i præsidiet, hvor han sad fra 2002 og frem til april 2026. Samlet blev det til mere end 40 års arbejde som formand og medlem af præsidiet – et tydeligt vidnesbyrd om den dedikation og ansvarsfølelse, Ravn lagde for dagen.
For generationer af kvikkere var Ravn langt mere end en tillidsvalgt. Han var rokammerat, mentor og en god ven, der altid havde klubbens bedste for øje. Med stor arbejdskraft, loyalitet og kærlighed til rosporten og vores forening var han med til at sikre, at KVIK bevarede sine værdier og traditioner, samtidig med at klubben udviklede sig med tiden.
For mig personligt var Ravn en uvurderlig mentor. Både i min første og i min anden periode som formand vidste jeg, at jeg kunne stole på ham og altid gå til ham for at få et ærligt og godt råd. Han kendte foreningen, dens mennesker og dens historie som få, og hans erfaring var en stor støtte i arbejdet som formand.
Som formand var Ravn til stede overalt i foreningen. Han var med ved kortbaneregattaerne med masterotteren, når der var kanindåb i foreningen, Ravn var i øvrigt det medlem der er blevet døbt flest gange, og ved USIA-matchen den interne kaproning for sjov. Han var naturligvis også med, når der blev afholdt langdistance-DM. Her var han ofte sammen med vores tidligere kaproningschef, næstformand og senere formand Jørgen Nielsen. Deltagelse i langdistancekaproning i inrigger var nok ikke så meget for at vinde, men for at kunne være med til festen bagefter ikke mindst hvis KVIK stod til at vinde et DM eller to.
Ravn og Jørgen fulgtes ad gennem næsten hele livet i KVIK. Jørgen var en fast del af Ravns bestyrelse gennem alle årene, og deres fælles engagement blev en vigtig del af kontinuiteten i klubben. De delte glæden ved kaproningen, foreningsarbejdet og det sociale liv omkring KVIK, og deres mangeårige samarbejde satte tydelige spor i foreningens udvikling.
Ravn var en skikkelse, der fyldte meget. Med sin bramfri og direkte facon sagde han, hvad han mente. Han kunne på én gang være flabet og fræk som en slagterhund, charmerende og altid med et smil, der gjorde, at han slap af sted med at sige ting, som ingen andre kunne. Kendte man ham ikke, kunne man måske blive en smule stødt, men der var intet ondt i Ravn. Bag de kontante bemærkninger lå et varmt menneske og en dyb omsorg for klubben og fællesskabet.
Ravns enestående indsats blev gennem årene anerkendt med nogle af foreningens største hædersbevisninger. Han er et af blot tolv medlemmer, der gennem tiden er blevet tildelt KVIKs guldmedalje. Derudover modtog han KVIKs hæderstegn, og han blev i 2002 optaget blandt Roforeningen KVIKs kun 20 æresmedlemmer gennem tiderne.
Ravn tilhørte den generation, som gennem mange år satte et markant aftryk på KVIKs historie. Sammen med sine samtidige var han med til at forme den forening, vi kender i dag, og hans betydning rakte langt ud over de formelle poster, han bestred. Hans indsats blev mødt med stor respekt blandt medlemmerne, og han efterlod sig et stærkt eksempel på frivilligt engagement og loyalitet over for fællesskabet.
Vi vil huske Ravn for hans varme interesse for klubben og dens medlemmer, hans store viden om foreningens historie og hans utrættelige vilje til at bidrage. Hans aftryk vil leve videre i KVIK, i foreningens traditioner og i de mange mennesker, han har mødt og inspireret gennem årene.
Æret være Erik Ravn Petersens minde.
Bo Adelholm,
Formand for Roforeningen KVIK
(02.01.1940 - 27.09.2026)
Med stor sorg har vi modtaget meddelelsen om, at vores æresmedlem og tidligere formand, Erik Ravn Petersen, er gået bort.
Erik Ravn Petersen eller Ravn begyndte i Roforeningen KVIK i foråret 1958 og blev hurtigt en del af klubbens store kaproningsafdeling og kom på KVIKs 8er, hvor han blev dansk mester i otteren i 1961,1962 og 1963, samt Nordisk mester i 1961 og 1963. Som ung påtog Ravn sig hurtigt opgaven som havemand, en opgave han efter sigen havde flair for og hygge sig med. Det blev begyndelsen på et engagement, der kom til at strække sig over næsten syv årtier, og som satte et varigt aftryk på både klubben og de mennesker, han mødte undervejs.
Den 29. maj 1985 blev Erik Ravn Petersen formand, efter at et forretningsudvalg i en kortere periode havde stået i spidsen for foreningen. Han varetog formandsposten frem til februar 2002 og ydede gennem disse næsten 17 år en helt særlig indsats for KVIK. Da han trådte tilbage som formand, fortsatte han i præsidiet, hvor han sad fra 2002 og frem til april 2026. Samlet blev det til mere end 40 års arbejde som formand og medlem af præsidiet – et tydeligt vidnesbyrd om den dedikation og ansvarsfølelse, Ravn lagde for dagen.
For generationer af kvikkere var Ravn langt mere end en tillidsvalgt. Han var rokammerat, mentor og en god ven, der altid havde klubbens bedste for øje. Med stor arbejdskraft, loyalitet og kærlighed til rosporten og vores forening var han med til at sikre, at KVIK bevarede sine værdier og traditioner, samtidig med at klubben udviklede sig med tiden.
For mig personligt var Ravn en uvurderlig mentor. Både i min første og i min anden periode som formand vidste jeg, at jeg kunne stole på ham og altid gå til ham for at få et ærligt og godt råd. Han kendte foreningen, dens mennesker og dens historie som få, og hans erfaring var en stor støtte i arbejdet som formand.
Som formand var Ravn til stede overalt i foreningen. Han var med ved kortbaneregattaerne med masterotteren, når der var kanindåb i foreningen, Ravn var i øvrigt det medlem der er blevet døbt flest gange, og ved USIA-matchen den interne kaproning for sjov. Han var naturligvis også med, når der blev afholdt langdistance-DM. Her var han ofte sammen med vores tidligere kaproningschef, næstformand og senere formand Jørgen Nielsen. Deltagelse i langdistancekaproning i inrigger var nok ikke så meget for at vinde, men for at kunne være med til festen bagefter ikke mindst hvis KVIK stod til at vinde et DM eller to.
Ravn og Jørgen fulgtes ad gennem næsten hele livet i KVIK. Jørgen var en fast del af Ravns bestyrelse gennem alle årene, og deres fælles engagement blev en vigtig del af kontinuiteten i klubben. De delte glæden ved kaproningen, foreningsarbejdet og det sociale liv omkring KVIK, og deres mangeårige samarbejde satte tydelige spor i foreningens udvikling.
Ravn var en skikkelse, der fyldte meget. Med sin bramfri og direkte facon sagde han, hvad han mente. Han kunne på én gang være flabet og fræk som en slagterhund, charmerende og altid med et smil, der gjorde, at han slap af sted med at sige ting, som ingen andre kunne. Kendte man ham ikke, kunne man måske blive en smule stødt, men der var intet ondt i Ravn. Bag de kontante bemærkninger lå et varmt menneske og en dyb omsorg for klubben og fællesskabet.
Ravns enestående indsats blev gennem årene anerkendt med nogle af foreningens største hædersbevisninger. Han er et af blot tolv medlemmer, der gennem tiden er blevet tildelt KVIKs guldmedalje. Derudover modtog han KVIKs hæderstegn, og han blev i 2002 optaget blandt Roforeningen KVIKs kun 20 æresmedlemmer gennem tiderne.
Ravn tilhørte den generation, som gennem mange år satte et markant aftryk på KVIKs historie. Sammen med sine samtidige var han med til at forme den forening, vi kender i dag, og hans betydning rakte langt ud over de formelle poster, han bestred. Hans indsats blev mødt med stor respekt blandt medlemmerne, og han efterlod sig et stærkt eksempel på frivilligt engagement og loyalitet over for fællesskabet.
Vi vil huske Ravn for hans varme interesse for klubben og dens medlemmer, hans store viden om foreningens historie og hans utrættelige vilje til at bidrage. Hans aftryk vil leve videre i KVIK, i foreningens traditioner og i de mange mennesker, han har mødt og inspireret gennem årene.
Æret være Erik Ravn Petersens minde.
Bo Adelholm,
Formand for Roforeningen KVIK
RSS-feed