Da det populære Stevns Klintløb blev afholdt en smuk lørdag i august, var tre seje kvinder fra Marstal Roklub på Ærø: Anne, Beth og Marianne, blandt deltagerne. De tre kvinder roede en meget flot finale, hvor de blev nr. 3.
Efterfølgende kom de hen til roinfos udsendte og fortalte, at de ville møde til start ved Danmarksmesterskaberne på kortbane, som finder sted i Sorø, den 19. september.
Det er udvalgets opgave at sikre at så mange, som muligt vil kunne deltage i danske regattaer.
Og lige netop løbene for 2-åres inriggere ved DM har i flere år hængt i en temmelig tynd tråd. Således ville 2026 blive året, hvor beslutningen om at lukke begge løb ned - nok ville blive løsningen for hhv. kvinder og mænd, idet disse 1000-meter løb i 2-åres de senere år har haft ringe deltagelse. Ja, i kvindernes løb har det ofte været sådan, at DSR kunne holde klubkaproning, som eneste klub med blot to både til start i denne klasse.
Og så sker der det glædelige, at fire både møder til start i de to inriggerløb. - Og lige her er det historisk, at roere fra Marstal på Ærø melder til i kvindernes klasse. Udover DSRs to (sædvanlige) hold, så møder Roforeningen KVIK også til start her.
De fire mandskaber ror med i løb: 133 - og det er 1000 meter.
Sådan ser tilmeldingslisten ud: Marstal I
- 1. Anne Haase (Marstal) '62
- 2. Beth Mohr (Marstal) '64
- Cox. Marianne Holm (Marstal) '70
- 1. Gurli Olstrøm Laursen (KVIK) '70
- 2. Berit Cecilie Brix (KVIK) '67
- Cox. Nanna Ancher (KVIK) '06
- 1. Pernille Kartin (DSR) '89
- 2. Freja Bjørn (DSR) '05
- Cox. Safira Nielsen (DSR) '00
- 1. Emma Porsbjerg (DSR) '97
- 2. Ioanna Aslanidou (DSR) '86
- Cox. Carmen Ruiz Belinchon (DSR) '99
I herrernes klasse - da er det Hadsund Roklub, som skal møde Roforeningen KVIK og to hold fra DSR. Også her ros der om et Forbundsmesterskab.
RSS-feed