Af Leif Thygesen
Midt i et OL, hvor tingene nok ikke går som man kunne drømme om for de danske roere, kan man måske finde trøst i fortidens meritter.
Og hvor finder man så trøsten? Jo, såmænd i den gode gamle inrigger. Var du klar over, at Danmark er regerende olympiske mestre i fireåres inrigger? Det er Christian Petersen, Aarhus Studenter Roklub, der gør opmærksom på de behagelige kendsgerninger.
I 1912 ved OL i Stockholm blev der roet i fireåres inrigger for sidste gang ved OL – og løbet i den svenske hovedstad blev vundet af Danmark – det legendariske smedehold fra Nykøbing F. bestående af Ejler Allert, Christian Hansen, Carl Petersen, Carl Møller med Poul Hartmann (bogbinder) som styrmand. Alle fire roere var smede og deraf navnet ”Smedeholdet”.
Smedeholdet vandt det nordiske mesterskab i 1910 og 1911 og ved udtagelsesløbet til OL 23. juni 1912 vandt falstringerne over Polyteknisk Roklub og Roklubben Skjold.
En dansk avis skrev om OL-finalen mellem Danmark og Sverige: ”Da startskuddet faldt, gik begge både frem i et meget hurtigt tempo, der straks bragte det svenske hold et lille forspring, men allerede ved 500 meter nåede den danske båd med en smuk og kraftig roning en klar bådlængde foran og denne afstand øgedes stadig. Da Stockholm Roddföreningens hus passeredes, forsøgte svenskerne, hidset af deres landsmænds råb, en spurt, der imidlertid var håbløs. Men flere længders føring kom det danske hold til syne foran tilskuertribunen og passerede målet med tre bådslængders forspring i tiden 7.44.6 minutter.
Under megen jubel – ikke mindst fra de talrige danske sportsmænd og ledere, der overværede kampen – gik Dannebrog for første gang i de olympiske lege til tops på midterstangen.
Nogle dage senere vandt Nykøbing F det nordiske mesterskab samme sted, og da de kom til København kørte de i åben kortege gennem Strøget til fin frokost på Centralhotellet (nu Richhuset). Sent på aftenen nåede de Nykøbing F, hvor 4-5000 jublede under en ny tur gennem byen, der var oplyst af elektriske lamper, og der blev givet stort fyrværkeri.
Men borgmesteren ville ikke have noget med det halløj at gøre. ”Det måtte folket tage sig af”. Han var kongevalgt – først med købstadskommmunalloven af 1918 skulle alle nye borgmestre vælges af byrådet.