Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Dengang pressen skrev flittigt om rosporten

19/7/2026

6 Comments

 
Da roerne gav overskrifter
Af: Mette Bacher


Der var engang...
... siger man jo - og det var der sandelig også indenfor roningens verden, hvor vores dejlige sport ofte stjal overskrifter på avisernes sportssider.
Det var før, der var noget, der hed internet - og ville man læse om roningen, skulle man en tur i kiosken for at købe en - eller flere (...) af dagens aviser, hvis man ville sikre sig seneste nyt om landsholdsroernes gøren og laden.
Billede
For en ivrig spotter var avisernes skriverier vigtige. Her kunne man læse om udtalelser fra roerne, og indimellem skrev aviserne også om den private del af vores kaproeres hverdag.
Som purung klippede jeg med stor iver artiklerne ud om roerne og limede det hele sirligt ind i store scrapbøger.

Hvad flyttekasserne gemmer
Selvom der er gået mange år, har jeg ikke kunnet få mig selv til at smide det hele ud - heller ikke selvom nogle store flytninger måske kunne være reduceret mht. antallet af flyttekasser, der skulle med.
I ny og næ dykker jeg ned i kasserne og finder udklip fra dengang, hvor nutidens ledere markerede sig på robanerne - og hvor Danmark i flere årtier var garant for fornemme medaljer i letvægtsroning, og det vel at mærke før, der var noget, der hed guldfireren. Når jeg haler artiklerne ud af kasserne, bliver jeg suget ind i en boble og kommer på en tur down memory lane.

Kameraer slides op
Udover de mange udklip har jeg siden teenagetiden taget tusindvis af ro-fotos ved regattaerne. Et utal af kameraer er slidt op efter at have været med på tur til store og små regattaer, hvad enten det har været til store internationale regattaer eller ved langdistancekaproningsregattaerne.

Presseevents og modeshows
Ved at følge landsholdsroerne tæt - også som pressechef i nogle år for DFfR og DRC - blev det undertegnede, der stod for at bombardere aviserne med billeder og pressemeddelelser af vores landsholdsroere.
Det vigtige var, at der skulle være noget at kunne sælge - og det var der dengang - hvor siden guldfireren samt LM2X - dertil flere ædle medaljer til andre letvægtsroere - og kvinderne i de åbne klasser - var oplagt at sende videre til aviserne. Det var en herlig tid med at udgive pressehæfter, arrangere pressemøder med OL-roerne og være medarrangør, når Antonie Lauritzen stod for modeshows, hvor de flotte roere blev iklædt moderne  beklædning af en høj kvalitet.

Artikler og billeder dukker jævnligt op
For nogle dage siden dukkede der lidt læsestof op i en af af kasserne - og det skal læserne da have fornøjelsen af i denne ferietid - før det går løs med regattaer i august - hvor nutidens roere skal have velfortjente omtaler på roinfo.dk.
Vi vil med jævne mellemrum bringe lidt - memorabilia - som vi fremover vil kalde memo"RO"bilia...
God fornøjelse med læsningen.

Vi indleder med en artikel fra 1979 - bragt i Berlingske Tidende i forbindelse med  Forårsregattaen på Bagsværd Sø:
Her er det Morten Espersen og Reiner Modest, der skrives om...


Billede
Billede
Kom de så videre til VM i deres 2X dette år? 
De blev sat sammen med Per Rasmussen, Svendborg og Ole Bloch Jensen, Bagsværd i en dobbeltfirer, og blev udtaget til VM, hvor det blev til en placering, som nr. ni.
Samme mandskab blev udtaget til OL i Moskva året efter - i 1980, hvor det blev til en placering, som nr. 9.
Det er i øvrigt eneste gang, DK har haft en dobbeltfirer i mændenes klasse med ved et OL.
Morten Esoersen havde i årene forinden  vundet 3 x VM-sølvmedaljer i LM1X, hvorefter han sadlede om og tog nogle år i den åbne klasse.

Markerede sig på lederposter i flere år
Begge herrer har, udover deres succeser på robanerne, siden påtaget sig vigtige poster i dansk roning. Morten blev landstræner - ikke kun herhjemme men også i det store udland. Han overtog siden rorlinerne efter Janne Hallengren, som formand for Dansk Forening for Rosport, et hverv, han varetog med stor succes i en periode på 10 år. Reiner Modest har i flere perioder været formand for DFfRs kaproningsudvalg, og har i flere år været formand for Københavns Regattaforening.
6 Comments
Gorm Winther
19/7/2026 13:02:20

Hvem husker ikke "bombefireren" og før dem guldfireren i Tokyo 1964. Senere Secher og Engelbrecht i Dobbelsculler og Lyngbys Peter Fich Christiansen...Haderslevs toer med.

Reply
Mette link
19/7/2026 15:44:37

Ork ja, husker dem alle. Secher fyldte i øvrigt 80 forleden og er blevet en ældre skrøbelig herre. Du kan være evigt forvisset om, at der vil komme meget frem af udklip - gamle artikler og et væld af billeder fra før og nu fremover. Jeg kan selv godt lide at læse det historiske fra roningens verden - og som jeg skriver, går jeg ind i en boble, når jeg finder noget frem fra dengang. Mange hilsener og god sommer fra Mette

Reply
Gorm Winther
19/7/2026 17:24:48

I lige måde Metter...Spændende projekt du er i gang med. Jeg har en gruppe om Roklubben Ægirs historie på Facebook https://www.facebook.com/groups/543799130312293/

Mette
20/7/2026 06:43:45

Hej - og ja, jeg kender godt den historiske side fra Roklubben ÆGIR - husker Frank og Dan fra efterhånden for mange år siden - hvor de vandt flere mesterskaber i inrigger. Og frem til de senere år med Anne Dsane og de øvrige kaproere. Roklubben ÆGIR har gjort det godt. Jeg havde i øvrigt den udsøgte fornøjelse at få mulighed for at overnatte i jeres klub, da der for få år siden var DM-uge i Aalborg, hvor jeg kørte DSRs både dertil.

Reply
Gorm Winther
20/7/2026 17:19:21

Jeg var træner for Dan Pedersen og Børge V Christensen der vandt på Bagsværd i 1970 og Brabrand 1971. Brabrand 1971bblev mindeværdig fordi der var en storm der gjorde al outriggerroning umuligt, Secher var ude at prøve af, men han endte i sivene. Ægir kom på samtlige avisers sider, ind imellem forsider med Børges bøjede åre. Kun inriggerne kunne gå på vandet. Efter 12 minutter i toeren fik Ægr skabet foran Vestervig Det var nok den største dag i klubbens historie. Jeg roede selv letvægtsfirer i 1973 og 1974 og i 1976 fire åres inrigger. I junior klassen dobbelt sculler.

Reply
Mette Bacher
20/7/2026 20:42:50

Historien fra Brabrand husker jeg godt. Secher blev sendt på vandet, som prøveklud - og da han blæste ind i sivene, så konkluderede arrangørerne, at det blot skulle være inriggerne, der kunne komme på vandet. Nå - min far kørte både dertil - og kunne så køre hjem igen. Pressen skrev efterfølgende, at kl. 18.00 lå Brabrand Sø igen, som et spejl...DM blev flyttet til Sorø Sø den 12. september - og det husker jeg netop fordi jeg blev konfirmeret den dag, og det passede ikke min far, at DM så lå der, når nu han havde bådtransporterne. Nå, det er mange år siden.. Flere år senere var vi ude for igen - at man måtte aflyse DM i Brabrand grundet hård vind. Jeg havde "fornøjelsen af" at skulle transportere hovedparten af københavnerklubbernes både fra Bagsværd til Aarhus. Nogle af trailerne blev kørt til Kalundborg Færgehavn, hvor færgemændene kørte dem ombord, så de kom førerløse over - og jeg kunne hente dem i Aarhus Havn og køre dem de få kilometer til Brabrand. Nå - lørdag aften kunne vi så køre hele pivetøjet retur - tror, vi havde 60 både med - fordi det blev aflyst. Så jo, der har været nogle DM´ er, man husker. Jeg husker også billederne af to forblæste roere fra ÆGIR, der vandt mesterskabet. Du skriver, at du roede letvægtsfirer - hvordan gik det med jer der? Vh. Mette

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    August 2026
    Juli 2026
    Juni 2026
    Maj 2026
    April 2026
    Marts 2026
    Februar 2026
    Januar 2026
    December 2025
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk