Det tegner til at blive en meget flot lørdag på og ved Bagsværd Sø, når Danmarksmesterskaberne i roning, som Københavns Regattaforening arrangerer med DFfR, som ansvarlig, afholdes om ganske få dage.
Roinfo indleder med noget af det mest vigtige for dem, der også er på land på lørdag:
Der er mulighed for at købe mad og drikke i en madbod ved målområdet - og skal du ekviperes - eller din båd - så kan du besøge de to stande, som dygtige sælgere af ro-tøj - og udstyr møder frem med. Den ene stand kan besøges på tre-kant-området - ml. bådpladsen og målområdet, den anden v. målområdet.
Reiner Modest fortæller i øvrigt, at der bliver livestreaming fra hele DM-dagen - dertil bliver der TV-optagelser, som vises i dagene derefter.
Men det er på vandet, det hele sker, og hvor deltagerne "står for underholdningen og spændingen:
Således lægges der for med den største bådtype, idet et "motionsløb" tilsyneladende har så stor en interesse fra nær og fjern, at hele 13 mandskaber i otter er tilmeldt. Mere, end en fordobling set i forhold til 2023, hvor 6 både var tilmeldt. Dermed åbnes ballet til en kæmpefest med kaproere i alle kategorier, der skal ud at kæmpe om Forbunds- og Danmarksmesterskaber.
OL-roerne er på plads for deres klubber - og de går gerne efter DIF-medaljerne endnu engang.
Næppe er der kæmpet om det første Forbundsmesterskab, før programmet byder på ærkeægte Danmarksmesterskaber, hvor det også er herligt at se, at kvindernes 2X er særdeles velbesøgt med: 11 tilmeldte. Denne gang har DSR hele fire hold med. En interessant konstellation ses fra Odder Roklub med 2 x "JULI" - hhv. Julie Poulsen og Juliane Elander - begge OL-roere. Spændende er det, om Bagsværd Roklubs Mathilde Persson kan ro sit 3. Danmarksmesterskab hjem i streg. De foregående år med Marie Mørch. Denne gang møder Persson til start med sin "gamle" makker: Ida Gørtz Jacobsen. Derudover interessante hold fra Hadsund, ÆGIR og Holstebro, mens KVIK atter møder frem med Anne Larsen og Fie Udby Erichsen.
DSR har 14 mesterskaber + nogle kombinerede, Roforeningen KVIK har 11 titler hjemme, LDR har 10 mesterskaber her.
Løb 103
JM1X: Forbundsmesterskab
14 drenge til start i JM1X, hvor det er ret åbent med hensyn til, hvem der skal rende af med Forbundsmesterskabet. Heraf er flere EM - og Coupe de la Jeunesse-roere med: Frederik Juel Hansen, Dragør og Esben Friis Thanning, Roskilde - der begge scorede FM-medaljer i 2023 med Valdemar Vilhelmsen, Sorø, som vinder.
Løb 104
JW2X: Forbundsmesterskab
Blot tre både til start her. I 2023 var de fem - men flere af pigerne er rykket op og blevet seniorer.
Denne gang er det: Holstebro, Bagsværd og Jels, der skal kæmpe om medaljerne.
Løb 105
M2X
I 2023 var det Roskildes Joachim Sutton og Bastian Secher, der roede sig til et sikkert Danmarksmesterskab her. Denne gang møder de mestrene anno 2022: Jacob og Emil Lenzing fra DSR, Hadsund Roklub stiller til start med brødrene Wisholm, hhv. August og William. Dertil møder Roforeningen KVIK frem med et nyere mandskab. Interessant er det, at Holstebro Roklub er med her, idet klubben ved Vandkraftsøen ellers mest satser på en-åres bådene. Lørdag er det Magnus Zier Quist Rathenborg og Kaare Mortensen, der prøver lykken. Hvis de to herrer vinder mesterskabet, skrives der historie, idet Holstebro Roklub ikke tidligere har vundet et DIF-mesterskab i M2X. Til gengæld har bådtypen i mange år været en paradedisciplin for DSR, og hvis Lenzing-brødrene snupper mesterskabet lørdag, er det DSRs Danmarksmesterskab nr. 40 i M2X.
8+ Universitetsmesterskab
Det er gået i den lidt gale retning her, idet der i 2023 var seks både til start. I 2024 blot to - begge fra DSR - og så melder det ene mandskab fra. Dermed vinder DSR Universitetsmesterskabet uden kamp.
Løb 108
MW1X FORBUNDSMESTERSKAB
Syv tilmeldinger: Ringsted, KVIK, DSR, Furesø, Furesø, Silkeborg og Sorø. I 2023 var det Mette Møller, Roklubben Furesø, der rendte af med sejren.
Løb 109 FORBUNDSMESTERSKAB
MM1X - det minder unægtelig om deltagerlisten fra 2023 - hvor flere gengangere er med. En olympisk guldvinder, Rasmus Quist, DSR, en juniorverdensmester, Claus Kjærulff-Jørgensen, Bagsværd, og dertil mange dygtige mastersroere, blandt andre Morten Juel Hansen, Dragør og Brian Sørensen, Nyborg, men hvor Christian Mølvig er manden, der simpelt hen samler på guldmedaljer. I 2023 blev det Bjarne Hjorth, Sorø Roklub, der rendte af med mesterskabet.
Femten drenge er tilmeldt TU-cuppen, og fra den ældre generation suser vi dermed over i den yngre. Distancen er 1500 meter
Løb 111
Pigernes 2X i TU-cuppen er ude i en halvering, hvis vi ser på antallet af deltagere, idet der blot er tre både med: Jels, Holstebro og Odense. Distancen er: 1500 meter
Løb 112 FORBUNDSMESTERSKAB
W2-
Her er løbet, der som det næste burde udskrives, som et DIF-mesterskab. Dels har løbet efterhånden flere år på bagen, og dels kan flere klubber være med.
Denne gang ser vi flere OL-roere deltage: Roskilde-DSR-ÆGIR-Bagsværd. Roinfo lurer på, om deltagerne fra domkirkebyen kan tage mesterskabet med Marie Skytte Johannesen og Caroline Munch. I givet fald er det første gang, hvis det sker lørdag. Glædeligt er det, at Roklubben ÆGIR er med i denne klasse - og i flere andre ved årets DM i roning.
Løb 113 DANMARKSMESTERSKAB
LM1X
James Dodd, Aarhus Roklub tog sig af mesterskabet i 2023, og han er med igen overfor Bagsværds Mathias Larsen, og to roere fra Roforeningen KVIK, hhv. Bastian Ingemann og Christian Antonius
Løb 114 FORBUNDSMESTERSKAB
JM2-
Tre både til start: KR-Holstebro-Bagsværd
Og lige her møde vi to 2. generationsroere med hhv. Carl Gaba fra KR, hvis far Ole, netop havde M2- som sin favoritdisciplin for mange år siden, samt Otto Kjærulff, hvor far, Claus er med i MM1X ved årets DM. Otto ror med Nikolaj Kragh Simonsen, der vandt junior-NM i denne bådtype med Esben Friis Thanning, Roskilde, i juli. Derudover har vi et mandskab med fra Holstebro Roklub med Bjarke og Laurits, der blev nordiske mestre i JM8+ ved samme lejlighed.
Løb 115
JW4X-
Det er ikke godt, at denne bådtype har så lidt interesse ved DM i roning, hvor der i fjor var to både til start - og i år er Bagsværd Roklub ene anmeldt.
Løb 116 Forbundsmesterskab
2+ inrigger, kvinder
DSR holder stædigt ud, når vi taler 2-åres inrigger for kvinder, som er blevet et motionsløb over 1000 meter, hvor det tidligere var 2000 meter. Klubben har to hold med, der kan afholde klubkaproning på Bagsværd Sø.
Løb 117 TU-Cup
U15M1X 500 meter
Femten drenge til start, og de tørner allerede ud i indledende fra kl. 09.00 lørdag morgen. Derefter hedder det: A-B-C-finaler senere på dagen.
Løb 118 TU-Cup
U15W2X 500 meter
Seks både til start her fra: LR,Hadsund, KVIK/Rødvig, BagsværdI og II samt Sorø.
Løb 119 DANMARKSMESTERSKAB
W8+
Løbet blev omdannet fra FM til DM i 2023, og spændende er det altid at se, om det kun er forbeholdt kaproningsklubberne i Storkøbenhavn. I 2023 så vi ikke skyggen af Bagsværd Roklub her, men det er der sandelig lavet om på i 2024, hvor der måske er "hjemmebanefordel" til søklubben. Nuvel, de øvrige københavnske klubber har Bagsværd Sø, som daglig træningsbase også. Det er særdeles glædeligt, at Roklubben ÆGIR møder frem her, og roinfo bemærker, at Roklubben ÆGIR også møder frem i M8+!
Placeringsmæssigt set, når vi kigger på tidsplanen for DM, kan klubben nå begge dele, idet muligheden er der for at DM-roerne fra ÆGIR kan være med i begge ottere - også selvom en af roerne figurerer på dem begge.
Til start er: Roforeningen KVIK med OL-roere mixet med unge stortalenter og tidligere landsholdsroere. DSR-I med fire OL-roere ombord, DSRII - en blanding af motions - og coastalroere, Bagsværd: En dygtig blanding af OL- og tidligere VM-roere samt unge talenter, og Roklubben ÆGIR med et mandskab spækket med dygtige talenter. Herligt med 5 ottere til start i denne DM-finale.
Løb 120 DANMARKSMESTERKSKAB
M4X-
Fire både til start her: KVIK-HOLSTEBRO-DSR-BAGSVÆRD
Også her ser vi Holstebro Roklub satse på sculler-bådtyperne, og skulle Holstebro Roklub tage mesterskabet her, er det i givet fald første gang, det sker. I 2023 sad Sverri Nielsen med på DSRs båd - og det var her, han scorede sit 25. Danmarksmesterskab. Nielsen er ikke med denne gang. Bagsværd Roklub har sat en hurtig båd til dagens opgave, og det tegner til at blive et åbent opgør i M4X.
Løb 121 TU-Cup
U17M2X
Ni både til start - og også her ser vi en temmelig åben finale med deltagere fra: Roskilde-Odder-Holstebro-Sorø-Lyngby-Odense-Bagsværd
Løb 122 TU-Cup
U17W1X
10 piger til start fra: Odder-Hadsund-Ringsted-Odense-Holstebro-Bagsværd-Jels-Aarhus
Favorit her er Mejse Østergaard Nielsen, Ringsted
Løb 123 FORBUNDSMESTERSKAB
W2X - masters
Otte både til start - og det udløser et par indledende heats:
Fredensborg-KVIK-Middelfart-Lyngby-Furesø-Bagsværd-Odense
Løb 124 FORBUNDSMESTERSKAB
M2X - Masters
Ni både til start: DSR-Middelfart-Lemvig-Bagsværd-Sorø-Aalborg/ÆGIR-Odense-Aalborg
Også her ser vi tidligere VM-medaljetagere, og på to af bådene: FAR/søn-konstellation. De skal naturligvis også ud i indledende heats lørdag formiddag.
Løb 125 FORBUNDSMESTERSKAB
2+, inrigger motion, 1000 meter
Noget overraskende er det at se fuldt hus her: Hadsund-KVIK-DSR-i-DSR-II-KVIK-Bagsværd, hvor sidstnævnte med brødrene Vestergaard og styrmand Peter Skafte går efter at vinde FM for 3. gang her.
Løb 126 TU-Cup
U15M2X
Odder-Odder-Lyngby-Bagsværd. Der er lagt op til en spændende finale med dansk ronings fremtid i bådene.
Løb 127 TU-Cup
U15-1X
15 friske piger til start her - og de skal ud at runde indledende, før vi får en fordeling i A-B-C-finaler om eftermiddagen.
Løb 128 FORBUNDSMESTERSKAB
Drenge 4X-
I 2023 var de tre - denne gang to - hold til start fra hhv. Holstebro og Bagsværd. Det tegner meget åbent, og vi tør ikke spå om, hvem der er favoritter til mesterskabet.
Løb 129 DANMARKSMESTERSKAB
LM4-
Bagsværd Roklub ene anmeldt - også denne gang, hvor roerne kan spadsere hen til præmieteltet, og gå derfra som: DANMARKSMESTRE!
Løb 130 DANMARKSMESTERSKAB
W1X
Elleve roere til start, og nu bliver det spændende, om dronningen af W1X, Roforeningen KVIKs Fie Udby Erichsen, kan tage sit Danmarksmesterskab nr. 10 i denne disciplin. Eller om hun må overgive sig til en af de øvrige i feltet, måske Frida Werner Foldager, ung OL-roer fra W8+, som Roskilde Roklub har sat ind her. Dejligt at se deltagelse fra Nordslesvig her, og ellers kommer deltagerne fra: DSR-Holstebro og Aarhus.
Løb 131 DANMARKSMESTERSKAB
M1X
Tretten herrer til start, også selvom Sverri Nielsen, DSR, har bebudet, at det er slut med international roning - i hvert fald for en stund...
... Så går Nielsen naturligvis efter et Danmarksmesterskab mere til samlingen. Hvis han vinder lørdagens finale, så napper han sit 9. DIF-mesterskab her. Dertil har han et FM fra 2016. Bastian Secher, Roskilde, er også godt med i denne disciplin. KR satser på dygtige Aksel Dybdahl Poulsen, og det bliver til et herligt gensyn med LRs Alexander Modest. Dertil flere andre talentfulde scullerroere.
U19M2X
Fem både til start med Hadsund-Holstebro-ÆGIR-Bagsværd og Roskilde.
Et åbent løb, hvor vi ikke tør spå om udfaldet.
Løb 133 FORBUNDSMESTERSKAB
U19W1X
Syv både til start: Roskilde-Ringsted-DSR-I-DSR-II-KR-Holstebro-Bagsværd
Der er lagt op til en spændende finale, hvor vi bl.a. skal se Mejse Østergaard Nielsen over for Emilie Raft.
Løb 134 DANMARKSMESTERSKAB
M4-
Fuldt hus i en af de helt prestigeprægede bådtyper ved DM: DSR-I-II-III overfor Roskilde-Holstebro og ÆGIR. Dejligt, idet bådtypen blot havde to klubber stemplet ind i 2023.
Holstebro Roklub kan tage mesterskabet for 6. år i træk, men spændende er det at se, hvad Roskilde Roklub kan præstere her? Mens DSR har sat tre nyere konstellationer til dagen. Også herligt at Roklubben ÆGIR er med med den tidligere Holstebro-roer: Christian Taulbjerg, som stroke.
Løb 135 FORBUNDSMESTERSKAB
LW1X
Tre af sidste års deltagere er med igen. Dertil Bagsværds Marie Mørch, der tidligere er rendt af med mesterskabet.
I 2023 gik mesterskabet til Helen Pabst, Roskilde Roklub, foran Anne Ørsted, der roede for Næstved Roklub. Denne gang repræsenterer Anne Sorø Roklub. Udover de tre er DSRs Zoe Dickson med på lørdag.
JW2-
Tre både til start - med samme indhold - som i 2023!
Her vandt Holstebro over KVIK, og denne gang satser vi på, at LR ikke melder fra.
Løb 137 FORBUNDSMESTERSKAB
W4-
En ikke særligt velbesøgt bådtype med blot tre mandskaber til start.
DSR-BR-ÆGIR er med her. DSR har vundet mesterskabet de seneste to år.
Løb 138 FORBUNDSMESTERSKAB
LW2X
Trods det faktum, at bådtypen tidligere var olympisk, han den aldrig helt haft nogen stor tilslutning ved DM. Og denne gang er BR ene anmeldt. Som i 2023 - og vinder uden kamp.
Løb 139 FORBUNDSMESTERSKAB
LM2X
Heller ikke nogen velbesøgt bådtype her, selvom Danmark tidligere har vundet OL-Guld og flere ædle VM-medaljer her. Denne gang to både til start: BR & LR. BR vandt løbet i 2023 - uden kamp!
Løb 140 DANMARKSMESTERSKAB
M2-
Se i modsætning til 2023, hvor besøget her var meget ringe, idet det væltede ind med afmeldinger, så er der sørme sket noget. Der er atter fuldt hus i 2024!
DSR-Holstebro I & II, ÆGIR-BR-AARHUS...
Valbirk og Mortensen fra Holstebro kan vinde deres 5. mesterskab i træk.
Løb 142 FORBUNDSMESTERSKAB
U19W4-
Blot Hadsund og Bagsværd Roklub er til start her. I 2023 var det Hadsund, der tog mesterskabsmedaljerne, men da var BR slet ikke med.
Løb 143 DANMARKSMESTERSKAB
M4+inrigger
Selvom Bagsværd Roklub hovedsageligt satser på outrigger, så gør det næppe noget, at søklubben napper DIF-mesterskaber - samt FM hjem i inriggerne også. Formand Mikael Espersen vil ikke rigtigt være ved det. - Kald nu ikke klubben for en inriggerklub, nævnte han med et skævt smil overfor roinfo.dk i 2023.
Men der er ingen tvivl om, at et par mesterskaber mere på kontoen lurer godt i helhedsindtrykket, så BR måske kan rende af med titlen, som årets mest vindende klub.
Udover 2-åres møder sidste års mestre identisk med vinderholdet anno 2023 op i 4-åres, og de skal møde: Københavns Roklubs vindere af SPP-turneringen i sæson 2024 med garvede roere bag årerne. Dertil DSRs brødrene Lenzing med Timm og Grænge med ombord. Selvom der denne gang "blot" er tre både til start, tegner det atter til at blive en drømmefinale i en af de ældste bådtyper herhjemme.
Masters W4X
Furesø-Lyngby-Fredensborg-Bagsværd-KR
Også her ser vi et ret åbent løb, hvor man ikke på forhånd kan pege på favoritterne, selvom mastersvinderne i 2X, Inger Koch og Mette Møller er med i båden fra RK Furesø. Lyngby Roklubs kvartet vandt Søndagskaproningen forleden på Bagsværd Sø, og kan muligvis lege med her. Og udover de to mandskaber er BR-KR og Fredensborg med i denne finale.
Løb 145 FORBUNDSMESTERSKAB
Masters M4-/4X
Også her tegner det til en spændende finale med: SKJOLD, Fredericia, BR,DSR og Furesø. I 2023 var det Fredericia-roerne der rendte af med mesterskabet.
Løb 146 FORBUNDSMESTERSKAB
U19 MIX-8+
Det var oprindeligt meningen af udskrive dette løb for at flere klubber kunne få en chance for at blande de unge roere og få mange ottere med ved DM - men det er så ikke lykkedes. I 2023 var to både til start - og denne gang er Hadsund Roklub ene anmeldt, og kan dermed hente medaljerne i præmieteltet.
Løb 147 DANMARKSMESTERSKAB
W4X-
I fjor var de syv til start - og ingen båd fra DSR, hvilket vakte undren, når klubben har vundet mesterskabet her flere gange. I 2023 rendte Bagsværd Roklub af med DIF-medaljerne. Denne gang er DSR tilbage. Roskilde Roklub deltager med en stærk konstellation. Udover disse tre mandskaber er Holstebro Roklub også med i lørdagens finale. Bagsværd Roklub er regerende mester her og stiller med samme mandskab, som i 2023. Det tegner til at blive en spændende finale.
M8+
Fem mandskaber til start: DSR-Holstebro I & II, ÆGIR og Bagsværd. Om Holstebro Roklub vinder på lørdag, er det klubbens 5. mesterskab i træk i flagskibet.
Se startlisten HER