Hvordan mætter man sådan lige 130 temmelig sultne roere, der har invaderet omgivelserne ved Vandkraftsøen i Holstebro?
Arrangørerne af årets Holstebro Regatta lagde i invitationen op til en gedigen fællesspisning, men i ugen forinden kneb det gevaldigt med tilmeldingerne. Nok lidt typisk, for der er mange, der først kommer ud af startblokken i sidste sekund - og "fik en langsom start", som vi ind imellem hører det, når vores udsendte roere ikke går ud med feltet med det samme.
Holstebro Regattaens arrangører undrede sig forståeligt nok, og rettede derfor henvendelse til roinfos Leif Thygesen, om roinfo ikke lige kunne booste oplægget til fællesspisningen lidt.
Det gjorde Thygesen så - og derefter væltede det ind med tilmeldinger.
Hele 130 personer meldte sig til - og det kan godt være noget af en udfordring, når mange sultne kaproermunde skal mættes - stort set samtidig.
Efter at have lagt hovederne lidt i blød, fandt man frem til en fix og smart måde at få klaret situationen, så roerne ikke skulle vente alt for længe på den gode mad.
Se billederne, som roinfo har fået tilsendt: