Af: Mette Bacher
Igennem flere årtier, nød dansk roning godt af en stribe af dygtige letvægtsroere, der med sublime trænere fik løftet dansk roning op til at blive verdens bedste letvægtsnation.
Først med John Faulkner i spidsen for LM8+, hvor det hele tager sin begyndelse i 1981, da Danmark får sit 1. verdensmesterskab hjem i letvægtsotter.
Igennem en årrække var det John Faulkner, der med sine dygtige letvægtsroere kunne noget ganske særligt, og hvor det var forventeligt, at der vankede ædelt metal ved VM.
Igennem flere årtier, nød dansk roning godt af en stribe af dygtige letvægtsroere, der med sublime trænere fik løftet dansk roning op til at blive verdens bedste letvægtsnation.
Først med John Faulkner i spidsen for LM8+, hvor det hele tager sin begyndelse i 1981, da Danmark får sit 1. verdensmesterskab hjem i letvægtsotter.
Igennem en årrække var det John Faulkner, der med sine dygtige letvægtsroere kunne noget ganske særligt, og hvor det var forventeligt, at der vankede ædelt metal ved VM.
John Faulkner mødtes med sit 1984-mandskab i sidste uge v. Bagsværd Roklub. Foto Peter Klug-Andersen
Siden, da LM4- kom på det olympiske program, var det Bent Jensen, og senere Bent Fransson, der tog over og skabte verdens bedste roere i denne kategori - som naturligvis også indebærer: LM2X og LM1X.
For kvindernes vedkommende blev det til VM-guld til Mette Bloch med faderen Ole, som træner - og i LM2X var det også Bent Jensen, der stod bag verdensmesterskabet i 1991 til Regitze Siggaard og Ulla Jensen. Dermed kom kvinderne for alvor ind og blandede sig i verdenseliten.
Men for mændenes vedkommende tog det hele sin begyndelse i 1981 - med det første verdensmesterskab til Danmark.
Og sådan fortsatte det med ædle VM-medaljer til letvægtsotteren.
I 1982 blev det til sølv, i 1983 til bronze.
I 1984 blev det til guld til Danmark igen...
... og i sidste uge mødtes mandskabet fra de gyldne dage i Montreal i Canada - 40 år efter de sammen sikrede sig VM-guld til Danmark:
Sådan så VM-holdet ud:
1984, Montreal (CAN), Mikael Espersen, Ivar Mølgaard, Karsten Kobbernagel, Jan Christensen, Flemming Jensen, Leif Jacobsen, Søren Hansson, Arne Højlund, Jan Rasmussen (1.plads)
Guldet blev sikret den 26. august, 1984
De otte roere - og deres styrmand, der siden 1984 har fået enkelte sølvstænk i håret, blandt andet, mødtes der, hvor det hele begyndte: Ved Bagsværd Roklub.
For kvindernes vedkommende blev det til VM-guld til Mette Bloch med faderen Ole, som træner - og i LM2X var det også Bent Jensen, der stod bag verdensmesterskabet i 1991 til Regitze Siggaard og Ulla Jensen. Dermed kom kvinderne for alvor ind og blandede sig i verdenseliten.
Men for mændenes vedkommende tog det hele sin begyndelse i 1981 - med det første verdensmesterskab til Danmark.
Og sådan fortsatte det med ædle VM-medaljer til letvægtsotteren.
I 1982 blev det til sølv, i 1983 til bronze.
I 1984 blev det til guld til Danmark igen...
... og i sidste uge mødtes mandskabet fra de gyldne dage i Montreal i Canada - 40 år efter de sammen sikrede sig VM-guld til Danmark:
Sådan så VM-holdet ud:
1984, Montreal (CAN), Mikael Espersen, Ivar Mølgaard, Karsten Kobbernagel, Jan Christensen, Flemming Jensen, Leif Jacobsen, Søren Hansson, Arne Højlund, Jan Rasmussen (1.plads)
Guldet blev sikret den 26. august, 1984
De otte roere - og deres styrmand, der siden 1984 har fået enkelte sølvstænk i håret, blandt andet, mødtes der, hvor det hele begyndte: Ved Bagsværd Roklub.
Fyrre år er gået, siden disse herrer og deres træner sikrede VM-guld til Danmark. Foto Peter Klug-Andersen
John Faulkner, manden bag mange medaljer til dansk roning, og siden en dygtig træner i det store udland - Faulkner er de seneste år atter med indenfor dansk roning under DRC. Foto Peter Klug-Andersen
Naturligvis skulle verdensmestrene anno 1984 ud "at prøve vand", da de mødtes i sidste uge v. Bagsværd Sø. Foto Peter Klug-Andersen
Samme lørdag kunne de følge alle de nye og unge talentfulde roere, der kæmpede indædt om placeringerne ved Testregattaen. Men da testregattaen var overstået, satte VM-mandskabet sig ud i otteren, og tog en tur på søen - og naturligvis var deres træner fra dengang, John Faulkner, med i motorbåden.
Det var som om, intet var hændt siden da. Jargonen, det intensive, snakken over indstillinger v. båden, vittighederne, som de sikkert også fyrede af dengang - var identiske, som var vi tilbage til 1984.
Det var som om, intet var hændt siden da. Jargonen, det intensive, snakken over indstillinger v. båden, vittighederne, som de sikkert også fyrede af dengang - var identiske, som var vi tilbage til 1984.
Efter roningen var det tid til socialt samvær i nærheden af Bagsværd Sø. Foto Peter Klug-Andersen
Der flyttes på spændholtet, mens træneren ser til. Og lige her er vi tilbage til dengang da... Næsten. Foto Peter Klug-Andersen
Mandskabet havde inviteret en særlig gæst med. Manden, der om nogen, kan det hele om letvægtsroningens start i Danmark for mange år siden, og som sad bag rorlinerne, da letvægtsotteren sikrede det allerførste verdensmesterskab til Danmark i 1981.
Peter Klug-Andersen var VIP-gæst denne skønne aften.
Peter, der kan alle de fantastiske historier, der knytter sig til hele proceduren med hensyn til opbygningen og succesen med LM8+. Om hans besøg og møde med Mærsk McKinney-Møller - og blandt alle os, der har fulgt denne statelige herre, som journalister, og for Klug selv, var det slet og ret: Hr. Møller!
Peter Klug-Andersen var VIP-gæst denne skønne aften.
Peter, der kan alle de fantastiske historier, der knytter sig til hele proceduren med hensyn til opbygningen og succesen med LM8+. Om hans besøg og møde med Mærsk McKinney-Møller - og blandt alle os, der har fulgt denne statelige herre, som journalister, og for Klug selv, var det slet og ret: Hr. Møller!
 Peter Klug-Andersen | Eller Peters møder med FISAs - (nu World Rowing) daværende præsident: Thomas Keller, hvor Klug slog på, at der skulle indføres letvægtsroning til OL... ... for ikke at nævne venskabet med Gudmund Schack, som er stærkt savnet i dansk roning... ... historierne er mange og helt fantastiske. Da LM8+ anno 1984 mødtes i sidste uge, var der naturligvis arrangeret en fin middag efter roturen på Bagsværd Sø. Og her holdt Peter Klug-Andersen en fin tale for mandskabet - og for alle i øvrigt - som kan have interesse i den fantastiske tid med udviklingen af - og succesen med letvægtsroningen i Danmark. Uddrag af talen kan læses her: |
Jeg er meget beæret og taknemmelig for, at stå her i dag som VIP. Men hvis jeg skal stå her, mangler jeg mindst 3 andre, som har været mindst lige så vigtige.
Den første er Hans, ham kender vi alle og ved, hvad han står for og har gjort. Han fik buddet og var inviteret, men han valgte at prioritere den biologiske familie fremfor os.
Jeg synes alligevel, vil skal udbringe en skål for Hans, som tak for det store og mangeårige arbejde han har udført for dansk roning.
Den anden, jeg mangler er Gudmund Schack, som af gode grunde ikke kan være her i dag. Uden Gudmund, havde jeg ikke stået her og jeres guld fra 1984, ville måske heller ikke have været en realitet.
Fortællingerne om Gudmund Schack er mange og lange, så jeg vil foreslå, I Googler ham, i stedet for at jeg skal bruge resten af aftenen, til fortælle om ham og hans meritter.
Men et par af mine udvalgte rohistorier om Gudmund, skal I have. Det kan godt være, at roerne i Guldotteren fra 81 var glade, men det var Gudmund Schack ikke mindst. Det første VM siden 1970 til dansk roning, og han så en begyndende genrejsning, af den historiske store indflydelse, roningen har haft i den danske idrætsverden.
Han og jeg have et forrygende samarbejde. Jeg kunne komme med en dagsorden, der normalt vil tage mange timer, men hans netværk, goodwill og effektivitet betød, at sådant et møde tog under en time. Havde vi haft en timeløn på under 100.00 kr., havde de været et dårligt møde.
Et eksempel, i 82 var båden en lyseblå carbocraft. De eneste to virksomheder jeg kendte, som havde lyseblå logo-farve var IBM og Mærsk. Gudmund’s svar var - Vi tager Mærsk, næste punkt. Næste dag ringede han, og sagde, at jeg kunne køre ind til Esplanaden, og hente en check 250.000 kr.
Hvad jeg ikke viste var, at Hr. Møller og Bernt Hjejle, Hr. Møller’s private advokat, hver morgen gik tur, og lige her, på en af disse morgenture, nævnte Hjejle, at letvægtsotteren skulle have en ny båd.
Samme historie i 83, blot var båden en gul Empacher med liggende styrmand, hvorfor Bikuben blev sponsor og til det dobbelte beløb.
Gudmund var “uhyggelig” og blev min bedste legekammerat, en reserve-bedstefar og forbillede - jeg skylder alt, hvilket montøren (Søren) ved.
Jeg synes, vi skal udbringe en skål for Gudmund, som tak for den store og flerårige økonomisk hjælp.
Hvem kunne være den 3. jeg mangler ?
Kom med et bud ?
Den 3. er Thomas Keller, han kan også af gode grunde, heller ikke være her.
Hvad jeg ikke vidste var, at Thomas Keller måske var den største fan af dansk letvægtsroning. Han havde den dybeste respekt for, hvad vi resultatmæssig have opnået og ikke mindst på den måde, vi havde gjort det, i modsætning til f.eks. Thor Nielsen’s metoder og “virkemidler”.
Første gang jeg fik et hint, var da vi ankom til roerfesten i 1981. Her stod Thomas Keller, og dirigerede et tyrolerorkester. Da han så, vi ankom til teltet, slog musikken over i en tyrols velkomst og sejrshymne, det lokale svar på “we are the champions …”
Næste gang var i 1985, hvor jeg besøgte Thomas Keller uanmeldt på Talstrasse 7 i Zürich, FISA’s hovedkontor i Schweiz. Keller var heldigvis på kontoret, og det første han gjorde var, at ringe til Børge Kaas - Hallo Børge, I have a guy from Denmark named Peter Klug standing here. What to do with him ? Der var sat medhør på, så jeg hørte Børge Kaas sige - Don’t listen to this, just ignore him.
Men Keller ville det anderledes. Jeg fik lov at synge sangen om letvægtsroningens fortræffeligheder, lange historiske baggrund, bla, bla, bla. osv., som I jo alle kender. Keller lyttede og lovede, at undersøge mulighederne for, hvad der kunne gøres for, at få Letvægtsroning på det olympiske program. Jeg kom tilbage og besøgte Keller i både 86 og 87, hvor han den sidste gang sagde, at nu behøvede du ikke komme mere, da Letvægtsroning ville blive optaget på det olympiske program, ved den næste IOC’s session under OL 1988 i Seoul, med virkning fra 1992. Men sådan gik det ikke, grundet sagen om de bestukne boksedommere, hvilket kom til at overskygge alt arbejde på IOC’s session i 88. Heldigvis blev det vedtaget i 92, og fra 1996 skulle bl.a L4- være en olympisk disciplin.
Jeg synes vil skal udbringe en skål for Thomas Keller, for hans arbejde med at gøre Letvægtsroning til en olympisk disciplin.
Og hvorfor så alt dette, - jo for det er vores bidrag til historen om, undfangelsen, graviditeten og fødslen, af den seneste GULDFIRER.
Her kommer min version af skabelsesberetningen og graviditeten for den seneste Guldfirer, der blev undfanget i 1976, født i 1996 og døde i 2016.
I ursuppen for letvægtsroere, var der flere L4 æg, som traditionelt gik mange år tilbage, men i 1976 var flere modne æg med “rene” klubhold, som f.eks. i Bagsværd Roklub, Københavns Roklub og Svendborg Roklub.
Undfangelsen skete på Sørup Sø, en 550 m lang sø lidt udenfor Svendborg. Her skabtes det hold, som vandt den første danske VM medalje i Letvægtsroning, bronze i L4+ i Villach.
Flere celledelinger af Letvægtsroere fulgte, med halveringer og fordoblinger.
I sommeren 1980 var mængden af potente L2X æg så stor, at der måtte afholdes et ekstraordinært udtagelsesløb, hvor bl.a. Leif, Kobbernagel og Mons deltog.
John, kan du fortælle, hvad du og jeg lavede under dette udtagelsesløb ?
PAUSE
PK-A : Hvilket ressourcespild, at have 10 kvalificerede roere, og så kun sende 2 af dem til VM.
JF : Jamen jeg kan også godt tænke mig at lave en otter !
Som sagt så gjort, hvilket blev anledningen til stiftelsen af, eller man kan sige undfangelsen af, Team Faulkner.
Næste L4- medalje kom samme år med kombination Holte/ Bagsværd. Bageren (JC) kan berette udførligt om forårstræningslejren på tørreloftet i Wallingford, Head of the River og ikke mindst den meget dramatiske finale i Hazewinkel.
PAUSE
Som et kuriosum kan nævnes, at jeg havde drømt denne finale 1,5 måned før og fortalte Snusser om den, men vi tog ikke min drøm alvorligt. Den kom dog til at passe på en prik, hvilket gav debut for mig, som pressemand.
Jeg ankom til Ekstra Bladet’s sportsredaktion en søndag aften, i et lokale så røgfyldt som et Brunt værtshus ….
Kombinationer i L4-, begyndte så småt officielt i 1980 med Holte/Bagsværd og eksploderede i 81 med 8 forskellige klubber repræsenteret i samme båd L8+.
Team Faulkner’s succes toppede i 84, hvor Danmark suverænt blev verdens bedste nation i Letvægtsroning ved VM i Montreal, med bl.a. guldet til flagskibet L8+..
Jeg ved, at I ved den lejlighed havde et ønske om, en opgradering fra de små firkantede medaljer til de større runde. Jeg havde derimod en drøm om, at få gjort Letvægtsroning til en olympisk disciplin. Begge dele ville kræve Thomas Kellers velvilje, hvorfor jeg på baggrund af de fine resultater i Montreal mente, at jeg kunne tillade at henvende mig, som jeg fortalte tidligere.
Resultatet blev, at da Letvægtsroning kom på det olympiske program i 1996, var Danmark så heldig, at den seneste danske GULDFIRER blev født med en OL-GULD medalje. Det blev starten på, det mest vindende hold og den mest vindende atlet i dansk idræts historie.
En person har været med hele vejen i de 40 år, fra undfangelsen på Sørup sø i 1976 til begravelsen af den seneste GULDFIRER i Rio 2016, det er Bent Fransson. Jeg vil bede om, at I alle rejser jer, så vi i RESPEKT for ham, kan udbringe FRANSSON’s skål.
SKÅL !
Det var ordene - MANGE TAK.
Den første er Hans, ham kender vi alle og ved, hvad han står for og har gjort. Han fik buddet og var inviteret, men han valgte at prioritere den biologiske familie fremfor os.
Jeg synes alligevel, vil skal udbringe en skål for Hans, som tak for det store og mangeårige arbejde han har udført for dansk roning.
Den anden, jeg mangler er Gudmund Schack, som af gode grunde ikke kan være her i dag. Uden Gudmund, havde jeg ikke stået her og jeres guld fra 1984, ville måske heller ikke have været en realitet.
Fortællingerne om Gudmund Schack er mange og lange, så jeg vil foreslå, I Googler ham, i stedet for at jeg skal bruge resten af aftenen, til fortælle om ham og hans meritter.
Men et par af mine udvalgte rohistorier om Gudmund, skal I have. Det kan godt være, at roerne i Guldotteren fra 81 var glade, men det var Gudmund Schack ikke mindst. Det første VM siden 1970 til dansk roning, og han så en begyndende genrejsning, af den historiske store indflydelse, roningen har haft i den danske idrætsverden.
Han og jeg have et forrygende samarbejde. Jeg kunne komme med en dagsorden, der normalt vil tage mange timer, men hans netværk, goodwill og effektivitet betød, at sådant et møde tog under en time. Havde vi haft en timeløn på under 100.00 kr., havde de været et dårligt møde.
Et eksempel, i 82 var båden en lyseblå carbocraft. De eneste to virksomheder jeg kendte, som havde lyseblå logo-farve var IBM og Mærsk. Gudmund’s svar var - Vi tager Mærsk, næste punkt. Næste dag ringede han, og sagde, at jeg kunne køre ind til Esplanaden, og hente en check 250.000 kr.
Hvad jeg ikke viste var, at Hr. Møller og Bernt Hjejle, Hr. Møller’s private advokat, hver morgen gik tur, og lige her, på en af disse morgenture, nævnte Hjejle, at letvægtsotteren skulle have en ny båd.
Samme historie i 83, blot var båden en gul Empacher med liggende styrmand, hvorfor Bikuben blev sponsor og til det dobbelte beløb.
Gudmund var “uhyggelig” og blev min bedste legekammerat, en reserve-bedstefar og forbillede - jeg skylder alt, hvilket montøren (Søren) ved.
Jeg synes, vi skal udbringe en skål for Gudmund, som tak for den store og flerårige økonomisk hjælp.
Hvem kunne være den 3. jeg mangler ?
Kom med et bud ?
Den 3. er Thomas Keller, han kan også af gode grunde, heller ikke være her.
Hvad jeg ikke vidste var, at Thomas Keller måske var den største fan af dansk letvægtsroning. Han havde den dybeste respekt for, hvad vi resultatmæssig have opnået og ikke mindst på den måde, vi havde gjort det, i modsætning til f.eks. Thor Nielsen’s metoder og “virkemidler”.
Første gang jeg fik et hint, var da vi ankom til roerfesten i 1981. Her stod Thomas Keller, og dirigerede et tyrolerorkester. Da han så, vi ankom til teltet, slog musikken over i en tyrols velkomst og sejrshymne, det lokale svar på “we are the champions …”
Næste gang var i 1985, hvor jeg besøgte Thomas Keller uanmeldt på Talstrasse 7 i Zürich, FISA’s hovedkontor i Schweiz. Keller var heldigvis på kontoret, og det første han gjorde var, at ringe til Børge Kaas - Hallo Børge, I have a guy from Denmark named Peter Klug standing here. What to do with him ? Der var sat medhør på, så jeg hørte Børge Kaas sige - Don’t listen to this, just ignore him.
Men Keller ville det anderledes. Jeg fik lov at synge sangen om letvægtsroningens fortræffeligheder, lange historiske baggrund, bla, bla, bla. osv., som I jo alle kender. Keller lyttede og lovede, at undersøge mulighederne for, hvad der kunne gøres for, at få Letvægtsroning på det olympiske program. Jeg kom tilbage og besøgte Keller i både 86 og 87, hvor han den sidste gang sagde, at nu behøvede du ikke komme mere, da Letvægtsroning ville blive optaget på det olympiske program, ved den næste IOC’s session under OL 1988 i Seoul, med virkning fra 1992. Men sådan gik det ikke, grundet sagen om de bestukne boksedommere, hvilket kom til at overskygge alt arbejde på IOC’s session i 88. Heldigvis blev det vedtaget i 92, og fra 1996 skulle bl.a L4- være en olympisk disciplin.
Jeg synes vil skal udbringe en skål for Thomas Keller, for hans arbejde med at gøre Letvægtsroning til en olympisk disciplin.
Og hvorfor så alt dette, - jo for det er vores bidrag til historen om, undfangelsen, graviditeten og fødslen, af den seneste GULDFIRER.
Her kommer min version af skabelsesberetningen og graviditeten for den seneste Guldfirer, der blev undfanget i 1976, født i 1996 og døde i 2016.
I ursuppen for letvægtsroere, var der flere L4 æg, som traditionelt gik mange år tilbage, men i 1976 var flere modne æg med “rene” klubhold, som f.eks. i Bagsværd Roklub, Københavns Roklub og Svendborg Roklub.
Undfangelsen skete på Sørup Sø, en 550 m lang sø lidt udenfor Svendborg. Her skabtes det hold, som vandt den første danske VM medalje i Letvægtsroning, bronze i L4+ i Villach.
Flere celledelinger af Letvægtsroere fulgte, med halveringer og fordoblinger.
I sommeren 1980 var mængden af potente L2X æg så stor, at der måtte afholdes et ekstraordinært udtagelsesløb, hvor bl.a. Leif, Kobbernagel og Mons deltog.
John, kan du fortælle, hvad du og jeg lavede under dette udtagelsesløb ?
PAUSE
PK-A : Hvilket ressourcespild, at have 10 kvalificerede roere, og så kun sende 2 af dem til VM.
JF : Jamen jeg kan også godt tænke mig at lave en otter !
Som sagt så gjort, hvilket blev anledningen til stiftelsen af, eller man kan sige undfangelsen af, Team Faulkner.
Næste L4- medalje kom samme år med kombination Holte/ Bagsværd. Bageren (JC) kan berette udførligt om forårstræningslejren på tørreloftet i Wallingford, Head of the River og ikke mindst den meget dramatiske finale i Hazewinkel.
PAUSE
Som et kuriosum kan nævnes, at jeg havde drømt denne finale 1,5 måned før og fortalte Snusser om den, men vi tog ikke min drøm alvorligt. Den kom dog til at passe på en prik, hvilket gav debut for mig, som pressemand.
Jeg ankom til Ekstra Bladet’s sportsredaktion en søndag aften, i et lokale så røgfyldt som et Brunt værtshus ….
Kombinationer i L4-, begyndte så småt officielt i 1980 med Holte/Bagsværd og eksploderede i 81 med 8 forskellige klubber repræsenteret i samme båd L8+.
Team Faulkner’s succes toppede i 84, hvor Danmark suverænt blev verdens bedste nation i Letvægtsroning ved VM i Montreal, med bl.a. guldet til flagskibet L8+..
Jeg ved, at I ved den lejlighed havde et ønske om, en opgradering fra de små firkantede medaljer til de større runde. Jeg havde derimod en drøm om, at få gjort Letvægtsroning til en olympisk disciplin. Begge dele ville kræve Thomas Kellers velvilje, hvorfor jeg på baggrund af de fine resultater i Montreal mente, at jeg kunne tillade at henvende mig, som jeg fortalte tidligere.
Resultatet blev, at da Letvægtsroning kom på det olympiske program i 1996, var Danmark så heldig, at den seneste danske GULDFIRER blev født med en OL-GULD medalje. Det blev starten på, det mest vindende hold og den mest vindende atlet i dansk idræts historie.
En person har været med hele vejen i de 40 år, fra undfangelsen på Sørup sø i 1976 til begravelsen af den seneste GULDFIRER i Rio 2016, det er Bent Fransson. Jeg vil bede om, at I alle rejser jer, så vi i RESPEKT for ham, kan udbringe FRANSSON’s skål.
SKÅL !
Det var ordene - MANGE TAK.
RSS Feed