Der var lagt op til et dejligt gensyn da OL-roerne, anno 1976, fejrede 50-året for deres OL-deltagelse i Montreal. Kim, Mogens, Kirsten, Judith, Kirsten, Kamse - og Else (via mobilen), Styrpige Kirsten og træner Ludek mødtes for at mindes deres deltagelse ved OL i 1976.
Hun fortalt om sine følelser omkring det, og hvor stort det var at danne fortrop og gå ind på stadion. Efterfølgende skulle hun så aflevere fanen igen - men det ville hun ikke.
- Der kom en kvinde fra olympisk komité hen lige efter indmarchen og ville have fanen, men jeg ville ikke give den fra mig. - Den var min - husker Judith, og fortalte det i udsendelsen. Efter lidt diskussion frem og tilbage blev Judith gjort bekendt med, at den jo skulle benyttes igen til afslutningsceremonien - og så afleverede hun den.
Fredag den 7. august, 2026 var dagen, hvor roerne, der deltog ved OL i Montreal, mødtes i Roskilde Roklub for at fejre de 50 år.
- Det var en rigtig dejlig dag, fortæller Judith til roinfo.dk.
| Kirsten Plum (styrmand på W4X+, fra LDR) og Mogens Juul Rasmussen (M2-, Roskilde Roklub) tog turen fra Norge med deres ægtefæller, Karen Margrethe Nielsen (Kamse fra 4X+, Fredericia Dameroklub kom fra Jylland. Else Mærsk (4X+, Ribe Roklub) kunne desværre ikke være fysisk til stede, men var med på "en Skype" - og hilste på os allesammen, fortæller Judith. Udover hende og holdkammeraterne, samt Mogens, deltog Kim Rørbæk (M2-, Roskilde Roklub) også - og til stor glæde for alle, dukkede selve træner Ludek Pojezny op. Han ankom med sin søn Jan, der havde taget sin far under armen. Ludek er nu på plejehjem, men med sine 89 år på bagen, holder han sig godt, fortæller Judith. |
Roinfo bemærker, at roklubben fra Domkirkebyen havde hele tre deltagere med til OL i Montreal i 1976. Imponerende.
- Vi havde en rigtig dejlig dag med brunch, billedshow, "kan du huske"-titler, var det ikke...., en gåtur og en dejlig sejltur på Roskilde Fjord med skibet: Sagafjord.
Judith slutter af således: - Else Mærsk fik vi alle hilst på, da hun gik på omgang til os alle med hyggelige bemærkninger fra begge sider. Som typisk Else kan sige det: ”gud hvor du blevet gammel” og jeg siger ikke, hvem det var hun hentydede til 😊
Alle var glade og jeg kan stadig hygge mig med og synes det er flot, at vi var mødt så talstærkt op. Også at ægtefællerne var med.
Mogens og Kim´s træner Jørgen Bøttcher døde for mange år siden, slutter Judith.
Mange tak til Judith Lyster for billeder og for at lade os andre opleve deres fine dag fra sidelinjen.
RSS-feed