Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 25 & 26
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Lolland-Falsters mesterskaber i ergometerroning

8/2/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

LF-mesterskaberne i ergometerroning fandt sted sidste lørdag i Nakskov Skibsværfts Roklubs flotte og meget velegnede lokaler.

Der er ikke mange fysiske ergometerstævner tilbage. Det bliver mere og mere vist virtuelt fra en skærm, hvor interesserede tilskuere kan følge det hjemme fra stuen - men på Lolland-Falster kan man noget, og det er at holde fast i denne aktivitet, hvor deltagerne kan følges fysisk af tilskuere på nærmeste hold.

Denne gang var det roere fra Sakskøbing, Nykøbing Falster og Nakskov Skibsværfts Roklub, der deltog - og det var særdeles glædeligt, at Nykøbing Falster Roklub kunne stille med hele fire unge knejter, der indledte dagen med en forrygende finale, hvor det drejer sig om at ro flest kilometer.

Klubben på Falster har ellers været lidt på retræte, når det handler om baglænsroning, som klubben var berømt for for år tilbage, hvor mange stortalenter har trådt deres barnesko med en dygtig træner, Jens Grambo, som indpisker. Flere kendis-roere har været dygtige repræsentanter for denne klub, hvor især Mads Rasmussen og Dorthe Friis har haft deres udgangspunkt med henblik på flotte og bemærkelsesværdige resultater ved OL og VM.
Billede
Marius og Saxe fra Nykøbing Falster Roklub. Foto Mette Bacher
En lille håndfuld tidligere landsholdsroere har for et par år siden fået gang i noget, og med Jesper Skytte, tidligere landsholdsroer, som formand, er der sket noget i positiv retning. Således havde Nykøbing Falster Roklub fire friske drenge med til ergometerregattaen i NSR, og de gjorde det fremragende. Det blev desuden til et herligt gensyn med Svend Petersen, dygtig landsholdsroer for år tilbage. Han deltog ikke denne lørdag, men var med for at følge det på nærmeste hold.
Også værtsklubben: NSR og Sakskøbing byder fint ind med et par stortalenter. Fra NSR er stifteren af klubben, Ib Sommerfeldts oldebarn, Rosalia med, og fra Sakskøbing endnu et stortalent, Carl Dunch.

Men der var plads til, at mange, mange flere fra landsdelen for ikke at tale om folk fra den øvrige del af Danmark, hvor roere fra Sydsjælland og Københavnsområdet kan være med.
Det må komme næste år.

Lolland-Falsters roklubber er - med roklubberne i København -  stadig opført, som kredse: Her gik man ikke over i et ro-netværk for år tilbage, men det blev til: Rokreds Sydhavsøerne & Københavnskredsen, da DFfR nedlagde kredsene og gik over til ro-netværk. Kredsene fungerer fint for de to landsdele, og godt for det.

I dag er det Morten Borg Jensen, der på glimrende vis klarer kredsformandsposten, og han tog en stor tørn denne lørdag med at have styr på deltagere, det tekniske, og den vigtigste del: Medaljeoverrækkelser.

Nedenfor ses roinfos billedkavalkade fra dagen:

Første start med fire dygtige drenge: 
Hjalte, Saxe, Marius og Alfred

Billede
Alfred Sembach, Nykøbing Falster Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Hjalte Figge, Nykøbing Falster Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Fv. Marius Winther, Saxe Skytte, Hjalte Figge og Alfred Sembach, alle fra Nykøbing Falster Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Disse to dygtige unge atleter ville have godt af konkurrence udefra, men denne lørdag i Nakskov, var der desværre ikke så mange konkurrenter. Alligevel gik Rosalia Sommerfeldt Christiansen fra værtsklubben: NSR, og Carl Dunch, Saxkjøbing til makronerne. Fv. er det NSRs Kim Sølvskov, der sekunderer, mens det er Saxkjøbings Mai Wandrup, der sekunderer Carl. Foto Mette Bacher
Billede
Nakskov Roklub havde ikke deltagere med denne gang - selvom de blot skulle over på den anden side af havnen - til gengæld mødte klubbens tidligere formand, Poul-Erik Wulff-Høyer op, hvor han med kredsformand, Morten Borg Jensen, Sakskøbing, ser, at det går rigtigt til. Foto Mette Bacher
Billede
Lollands dygtige juniorer: Rosalia og Carl. Rosalia mødte frem til sin allerførste kaproning i 2024, og er så tændt, at hun pt. træner 10 gange ugentlig, hvor hun mutters alene går til stålet i ergometret i NSR. Udover at have en af klubbens trænere til at bistå sig, får hun også træningsprogrammer fra Johnny Rusbjerg i Odense, som selv trådte sine roer-barnesko i Nakskov Skibsværfts Roklub. Foto Mette Bacher
Mændenes klasse
Billede
Fv. Martin Thrane, Nyk. Falster Roklub, og Ulrik Romme fra Saxkjøbing, mødte til start i mændenes åbne klasse - over 1000 meter. Foto Mette Bacher
Billede
Morten Dunch, Saxkjøbing Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Det bliver Ulrik Romme, der kan kalde sig: "Lolland-Falster-mester" i ergo. Nr. 2 bliver Nykøbing Falster Roklubs formand, Jesper Skytte, og nr. 3 bliver Morten Dunch, Saxkjøbing. Foto Mette Bacher
Mastersklassen
Billede
Fv. Per Jakobsen, 85, og far samt tidlige træner for svømmeikonet: Mette Jakobsen, til højre er det: Bernt Carstensen - begge fra NSR. Foto Mette Bacher
Billede
Tommy Alm og Jimmy Petersen, begge fra NSR. Foto Mette Bacher
Mai Wandrup i ensom majestæt
Vi har tidligere mødt Nakskov Roklubs kvindelige formand, Majbrit Olsen, til start i kvindernes mastersklasse - men denne gang stod den stærke formandinde over. Til gengæld kastede Mai Wandrup, Saxkjøbing, sig ud i en heftig finale - uden modstandere - men hvor der også her blev gået til stålet.
Billede
Mai Wandrup er inde på de sidste 100 meter - det er Rosalia Sommerfeldt, der sekunderer. Foto Mette Bacher
Billede
Fv. Per Jakobsen, Jimmy Petersen og Bernt Carstensen, alle fra NSR. Foto Mette Bacher
Billede
Roinfo runder af med billedet af en tilfreds Mai Wandrup, som også rundede dagen af med sin finale i Nakskov Skibsværfts Roklub. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    November 2025
    Juni 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    All

    RSS Feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk