Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 25 & 26
    • Julekalender 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Herlig dag på Falster - 100 elever med til Skole-OL

13/11/2025

0 Comments

 
Af. Mette Bacher

Onsdag den 12. november blev en spændende dag i Nykøbing Falster, hvor 100 elever fra tre lokale skoler mødte frem til Skole-OL i roning.
Eleverne, der repræsenterede 6.- og 7. klasser kom fra: Idestrup Privatskole, Sundskolen i Nykøbing, og Stubbekøbing Skole.
TV2 Øst lagde vejen forbi, og var tilstede under hele arrangementet. Det kom der et fint indslag ud af i aftenens nyhedssending. Mere herom nedenfor.
Billede
Hver elev skulle ro tyve tag i maskinen, og der blev holdt gort øje med skærmen undervejs, mens kammeraterne heppede. Foto Mette Bacher
Det var første gang, Sydhavsøerne stod for Skole-OL.-

Vi har ikke tidligere afviklet et Skole-OL, men for mange år siden havde vi skoleroning, og det var også i maskinerne, fortæller Formand for Rokreds Sydhavsøerne, Morten Borg Jensen, til roinfo.dk. Det var Nykøbing Falster Roklub og Sakskøbing Roklub, der stod, som arrangører af Skole-OL på Sydhavsøerne denne gang.


Mark O. Madsen var fanebærer
Som ved det "rigtige OL"  er der indmarch, og det var Sydhavsøernes kendte sportsmand, Mark O. Madsen, Danmarks første professionelle bryder, der var fanebærer.

​- Jeg har altid drømt om at være fanebærer ved OL, som jeg har deltaget i. Men jeg blev ikke udpeget. Nu er jeg stolt over at være fanebærer ved jeres Skole-OL, lød det fra Mark O., før finalerne blev skudt i gang.
Billede
Den lokale kendisbryder, Mark O. Madsen. Foto Mette Bacher
Julianes store forarbejde gav bonus
Det er OL-roer, Juliane Elander, der har haft det stort arbejde med at få Skole-OL til at køre på skinner, og det er foregået i et samarbejde med flere af klubber og skoler på Falster, hvor interessen har været rigtig fin.

​Hun har besøgt skolerne og fået lærere og elever til at afprøve tingene, før det gik løs den 12.11. Også Stubbekøbing Roklubs formand gennem flere årtier, Villy Hansen, havde brugt tid på at invitere klasserne hen i roklubben, som er placeret lige ved skolen, og det gav fin bonus. 
​

Juliane havde en travl dag i hallen, hvor hun både skulle introducere deltagerne for dagens program, og hvor hun under løbene var speaker. Juliane rundede også dagens program af med at udlevere medaljer til glade vindere.
Billede
Juliane Elander Rasmussen indledte med at erindre om, hvordan løbene skulle gennemføres. Foto Mette Bacher
Billede
Og alle deltagere lyttede med respekt til OL-roeren. Foto Mette Bacher
Ungdomskoordinator Karen Bardram Kehr lagde vejen forbi
Hun havde været tidligt oppe for at kunne nå frem til OL i Skoleroning på Falster, de ca. 150 kilometer væk fra København. Karen fulgte det hele på nærmeste hold, og er tidligere skolelærer. Hun kender derfor alt til, hvad der skal til for at få et samarbejde til at fungere.
- Til hverdag kan det være et sandt kaos med at få de unge samlet omkring et spændende emne i klassen, men her er det en fornøjelse at konstatere,  at de unge står fuldstændigt sammen med opbakning og støtte overfor hinanden, når de 4000 meter skal gennemføres i maskinerne, fortæller Karen til roinfo.dk

Billede
Mon vi kommer til at se nogen af de talentfulde unge begynde at gå til roning? Det krydses der fingre for. Foto Mette Bacher
Billede
OL-vinder Mads Rasmussens - og Juliane Elander Rasmussens datter, Vibe går nu i 6. klasse, og hun deltog med Idestrup Privatskole. Foto Mette Bacher
Billede
TV2-Østs fotograf var med fra start til slut. Foto Mette Bacher
TV2-Øst lagde vejen forbi
Aftenens nyheder bragte et fint indslag fra Nykøbing Falster-Hallen.
​Se det HER
Billede
Så er vi ude på de sidste 100 meter. Foto Mette Bacher
Efter de intense holdkonkurrencer, gik man over til individuelle løb, hvor der blot skulle ros 100 meter. Også her blev der vist roning af høj klasse.
Men under holdkonkurrencerne spottede roinfos udsendte hurtigt, at der var en håndfuld deltagere i særklasse. En af pigerne roede, som om hun aldrig havde gjort andet. En af drengene pressede maskinen ned i en flot DM-tid for roere. Lad os håbe, at de får interessen for roningen, for talntet er der.

Billede
Vinderne af de individuelle konkurrencer kunne drage hjem med lidt mundgodt til deling med klassekammeraterne. Til vinderne af holdfinalerne var der fine medaljer.
Denne unge mand viste høj klasse, og hvis han vil gå til roning, står døren pivåben i nærmeste roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Foto Mette Bacher
Billede
Jonas, 13, og fra Idestrup Privatskole var med til at vinde løbet for 6. klasser. Og gjorde det fremragende. - Jeg går til tennis, som jeg er ret glad for, fortæller han til roinfo.dk. Jeg spiller blandt andet tennis med Mads og Julianes datter, Vibe, lød det fra den nu også talentfulde roer, som lederne holdt et vågent øje med i hallen. Foto Mette Bacher
Roinfo spottede også, at denne pige roede, som om hun aldrig havde bestilt andet. Julie Tell, 12, og fra Sundskolen fortæller, at hun har et roergometer stående derhjemme, og at hun træner i maskinen stort set hver eneste dag. På et tidspunkt lagde hun også vejen forbi en roklub for nogle år siden. - Kunne du tænke dig at gå til roning, spørger roinfos udsendte. - Det ved jeg ikke endnu, for jeg går til ridning, og det er jeg meget glad for, lød det fra talentfulde Julie.
Billede
Julie Tell, viste høj klasse ved Skole-OL. Foto Mette Bacher
Billede
Juliane Elander deler præmier ud til 6. klasse fra Idestrup Private Skole. Foto Mette Bacher
Billede
I hver klasse er det tydeligt, at der findes talenter, som meget gerne må begynde at vise sig i roklubberne på Lolland-Falster. Foto Mette Bacher
Billede
Dygtige drenge efter den individuelle klasse. Foto Mette Bacher
Billede
Formand for Nykøbing Falster Roklub, Jesper Skytte takkede af efter de herlige timer i hallen. Udover at stå for stævnet, som arrangør med Morten Borg Jensen, sørgede Skytte også for heftig musik, som hører sig til, når det bryder løs i holdfinalerne. Og denne gang var det til at holde ud at høre på, da heftige toner fra blandt andet Metallica væltede ud over de unge i hallen. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    November 2025
    Juni 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk