Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Fine ergometermesterskaber på Lolland-Falster

22/2/2026

0 Comments

 
Af: Mette Bacher
Foto: Kathrine Sommerfeldt Christiansen

Nakskov Skibsværfts Roklub lagde atter lokaler til, da Rokreds Sydhavsøerne afviklede LF-mesterskaberne i ergometer lørdag formiddag, den 21. februar. Roere fra: Nykøbing Falster, Maribo, Saxkjøbing, Nakskov Skibsværfts Roklub og Bagsværd Roklub var mødt frem for at kæmpe om medaljer. Og det vækker altid glæde, når ungdommen også vælger en lørdag til for at kæmpe om prestige og placeringer. 
Billede
De unge indledte dagen ved LF-mesterskaberne, der blev afholdt i Nakskov Skibsværfts Roklub. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Formanden for Rokreds Sydhavsøerne var ganske godt tilfreds dagen derpå. Morten Borg Jensen deltog selv i arrangementet. - Det glæder mig, at se, at vi havde en juniorroer med fra Maribo Roklub, fortæller Morten til roinfo.dk. Han har selv for år tilbage været en vigtig del af Maribo Roklub, som kaproer - og Mortens far, Flemming, var også en markant profil i roklubben i den lollandske domkirkeby. Da var Maribo Roklub indskrevet på verdenskortet med en række unge kaproere - både piger og drenge, som viste høj klasse på de internationale baner. Siden fadede det ud - og roklubben blev populær for det noget ældre segment med morgenroning og turarrangementer. Også Nykøbing Falster Roklub havde en fantastisk periode med unge, der nåede til tops i international roning, og det takket være en dygtig træner og et fint bagland for år tilbage. Der er heldigvis ved at ske noget i Nykøbing F. Roklub igen.
En lille håndfuld af lørdagens deltagere har da også tidligere haft landsholdsstatus, som dygtige juniorkaproere fra Lolland-Falster Kredsen.

Kathrine Sommerfeldt Christiansen var flittig med kameraet, og har sendt roinfo en række fine billeder fra lørdagens finaler: 
Billede
Hjalte, Joakim og Magne indledte dagen med første start kl. 11.00. Drengene kommer fra hhv. Nykøbing Falster og Maribo. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Billede
På spindesiden var der ikke så mange med denne gang, men det siges, at NFR har gang i flere stærke kvinder, som viser flotte resultater i ergometrene. Det bliver spændende at følge dem næste gang. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Billede
Stortalentet Rosalia Sommerfeldt Christiansen, oldebarn af Ib Sommerfeldt, stifter af Nakskov Skibsværfts Roklub, har skiftet klub, og møder nu til start for Bagsværd Roklub. Hun bliver student til sommer - og derefter går turen til København til nye muligheder for den stærke ropige. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen.
Billede
Torill Lindebjerg har også foretaget et klubskifte. Således møder Torill nu til start for Nykøbing Falster Roklub - tidligere var det KVIK - og før KVIK var Torill en vigtig del af Maribo Roklubs dygtige juniorafdeling. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Billede
Tre seje damer - og så skal vi lige ud i et klubskifte mere. Dog med lidt kortere afstand. Således er Majbrit Olsen, th., tidligere formand for Nakskov Roklub "hoppet over" på den modsatte side af havnen, og møder nu til start for Nakskov Skibsværfts Roklub. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Billede
Thomas, John og Kaare roede en meget spændende finale i masters. De kommer fra hhv. Maribo og Nykøbing Falster. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Billede
Thomas Kaare løb af med sejren foran John og Per. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Billede
Ulrik Romme og Morten Borg Jensen kunne afholde klubkaproning i deres klasse, idet de begge stiller op for Saxkjøbing Roklub. De har haft en flot tid, som dygtige kaproere for år tilbage, hvor Romme roede for daværende Roforeningen Fjorden - der også var placeret i Saxkjøbing - og Morten Borg Jensen var tilknyttet Maribo Roklub. Morten er, udover at være formand for Rokreds Sydhavsøerne også en dygtig træner i Guldborgsund. Foto Kathrine Sommerfeldt Christiansen
Tak til Kathrine Sommerfeldt Christiansen for fine billeder
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    Marts 2026
    Februar 2026
    Januar 2026
    December 2025
    November 2025
    Juni 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk