Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Fællesskab og samarbejde skaber rekorder på 24 timer

23/3/2026

0 Comments

 
Billede
Af Niels Peter Nørgaard. Holstebro. Fotos Holstebro Roklub
Fredag kl. 15 tog formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Bibi Mundbjerg, de første tag på ergometeret, og det stod ikke stille de næste 24 timer.
Efterfølgende nød det fremmødte publikum kage og bobler i solen med udsigt over Vandkraftsøen og til skønne toner fra et lokalt akkordeonorkester, der viste en anden form for dedikation og indsigt i en nicheverden.
Nogle havde på forhånd tvivlet på, om vi kunne nå sidste års flotte resultat på 406,7 km, men allerede i den anden time blev fundamentet for en ny rekord lagt, da de seks roere, der i denne sæson slår deres folder på Lægården Efterskole, satte timerekord med 20,2 km, inden de hastede videre til gymnastikopvisning.
Billede
​De næste timer blev dækket af alle de hold, vi måske ikke taler så meget om i hverdagen, men som er vigtige for fundamentet i klubben. Det er de seje mødre, der havde taget familien med til hjælp, tirsdagsholdet, som vi roligt kan kalde nogle erfarne herrer, bestyrelsen, der ikke alle er roere, men alle er dedikerede og faktisk leverede døgnets tredjeflest km. Ungdomsholdet fik hjælp af Fie Udby og en tidligere kaproer, Hjalte Vesteraa, der egentlig har lagt roningen på hylden, men fungerede som en god støtte for de unge.
Det var også i disse timer, at samarbejdet på tværs hjalp os på vej mod målet, da HH90’s U13-håndboldpiger, støttet af U-landsholdsroer Simon Madsen, tog en time med stor entusiasme og leverede 15 km på tavlen. På samme vis viste et forbilledligt samarbejde med vores naboer i kajakklubben Pagaj, i form af deres polohold ”Pagajs Frelsere”, at vi kan utroligt meget, når vi samarbejder. I samarbejde med Lægårddrengene, der kom forbi igen på vej hjem fra gymnastikopvisningen, leverede de døgnets næsthøjeste km-tal: 19,95 km. De syntes faktisk, det var så sjovt, at de hjalp lidt i den efterfølgende time og melder klar til at komme igen næste år.
Herfra var det klubbens unge kaproere, der skulle holde liv i ergometeret gennem natten. Det gjorde de med stor entusiasme og styrke, hvor alle timer blev leveret med over 17 km på ergometeret.
Midt på natten fik de en times pause, da 5A fra Rolf Krake Skolen havde fået lov til at være oppe til lidt ekstra nattesjov efter en fødselsdag – hvis de lige tog en time. Det gjorde de sammen med tidligere træner og OL-deltager Søren Madsen.
Kl. 6 dukkede et andet af vores skønne hold op – et hold, der ikke ror konkurrence, men bruger roningen som en fællesskabende aktivitet – nemlig SafeZone-holdet af veteraner, som er DIF-organiseret. Et hold, der har udtrykt stor begejstring for, hvordan bl.a. disse events har været med til at give dem endnu mere ud af at komme i klubben.
Den næste time blev dækket først af ungdomsroerne, der havde hygget sig med overnatning i klubben efter timen fredag. De erfarne herrer fra tirsdagsholdet snuppede også en ekstra time, vores nye e-roer kom forbi, og så det helt unikke pensionisthold, hvor ældste mand var 81 – og de træner skam hver uge. Flere hold blev både i timerne før midnat og her fra morgenen af supporteret godt af Søren Melgaard Madsen og Markus Lyngesen, der var hjemme fra København for at bakke op om klubben – tak for det – og en enkelt time blev dækket af Simon Madsen.
Nu kunne kaproerne igen tage en tørn efter lidt hvile og få arrangementet hen til den sidste time. Stille og roligt blev salen fyldt med publikum, så klokken 14 var der fyldt godt op, og både stemning og temperatur steg markant. På samme vis var køen til en tur på ergometerets sæde blevet til en hel slange rundt i salen, og alle gav en sidste skalle, så vi i den sidste time kunne passere 400 km, sidste års resultat på 406,7 km og endelig sætte punktum ved 414,2 km i de sidste minutter – godt hjulpet på vej af guleroden om ekstra 1.000 kr. fra en af sponsorerne, hvis 414 km blev nået.
For ja, fællesskab, hygge, sjov og kendskab på tværs var et mål, men det handlede selvfølgelig også om at samle penge ind, og det lykkedes også for de ca. 90 roere, der holdt liv i ergometeret, da de samlet kunne sætte ca. 55.000 kr. i banken. Stor tak til alle sponsorer for denne del.
Udenfor salen summede det i store dele af døgnet af en anden hjørnesten i klubben: en hær af frivillige, der satte telt op, leverede kager og boller m.m., sørgede for forplejning og alle de små detaljer, der skal til for at få sådan et døgn til at glide.
Et fantastisk døgn, der leverede på alle parametre – vel roet!
Stemningsbilleder fra et fantastisk døgn
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
10px
10px
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    April 2026
    Marts 2026
    Februar 2026
    Januar 2026
    December 2025
    November 2025
    Juni 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk