Tekst og foto Leif Thygesen
Træffestævnerne for ungdomsroerne udvikler sig stille og roligt. I 2024 var der kun en lille håndfuld deltagere i Silkeborg. Fra fredag den 20. februar til lørdag den 21. februar 2026 deltog der 21 roere og seks ledere, da der blev afviklet ungdomsvintertræf i Nyborg Roklub.
Ungdomstræf er stadig ”en dametur”, hvor der deltager flest piger, men der var dog også drenge med i Nyborg. Der er både gengangere og debutanter blandt deltagerne.
Ved dette forholdsvis korte, men intense træf var det som sædvanligt hyggen, samværet og roningen, der var i centrum. Men der var også tid til at mødes i DFfR’s nyoprettede ungeråd, der har fået det danske mundrette navn ”Youth Advisory Board”. Signaturen måtte lige tænke sig om en ekstra gang, da DFfR’s udviklingskonsulent for ungdomsroning, Marianne Stæhr, i telefonen svarede på spørgsmålet om programmet lørdag formiddag: ”Der er møde i Advisory Board, hvor man skal tale om merch.”
Roinfo besøgte træffet lørdag lige før lukketid og fik en snak med de unge om ungeråd og selvfølgelig roning.
Træffestævnerne for ungdomsroerne udvikler sig stille og roligt. I 2024 var der kun en lille håndfuld deltagere i Silkeborg. Fra fredag den 20. februar til lørdag den 21. februar 2026 deltog der 21 roere og seks ledere, da der blev afviklet ungdomsvintertræf i Nyborg Roklub.
Ungdomstræf er stadig ”en dametur”, hvor der deltager flest piger, men der var dog også drenge med i Nyborg. Der er både gengangere og debutanter blandt deltagerne.
Ved dette forholdsvis korte, men intense træf var det som sædvanligt hyggen, samværet og roningen, der var i centrum. Men der var også tid til at mødes i DFfR’s nyoprettede ungeråd, der har fået det danske mundrette navn ”Youth Advisory Board”. Signaturen måtte lige tænke sig om en ekstra gang, da DFfR’s udviklingskonsulent for ungdomsroning, Marianne Stæhr, i telefonen svarede på spørgsmålet om programmet lørdag formiddag: ”Der er møde i Advisory Board, hvor man skal tale om merch.”
Roinfo besøgte træffet lørdag lige før lukketid og fik en snak med de unge om ungeråd og selvfølgelig roning.
Amalie Lau Nielsen, Roklubben Stevns
Youth Advisory Board – et nyt ungeråd i dansk roning
Amalie, du er en del af et nyt initiativ i dansk ungdomsroning. Hvad går det ud på?
Ja, jeg er medlem af Youth Advisory Board, et ungeråd i dansk rosport, der skal rådgive om, hvad vi unge gerne vil have, og dermed få indflydelse på udviklingen i dansk rosport.
Vi har holdt møde både i går og i dag. Vi har talt om synlighed og drøftet, hvordan et logo for initiativet kunne se ud – et logo, der måske skal trykkes på t-shirts.
Vi har også talt om ”Ro-karavanen”, et initiativ der skal få os rundt i landet til forskellige klubber for at engagere flere unge i rosporten.
Ro-karavanen får tilknyttet to voksne, Marianne og Karen (Marianne Stæhr og Karen Bardram Kehr), men består ellers af ungdomsroere fra forskellige klubber. Vi vil tilbyde en fælles social aktivitet og noget fysisk roaktivitet – enten på vandet eller indendørs.
Vi vil sende mails ud til klubberne og spørge, om de har lyst til at få besøg. Besøget vil vare et – måske to – døgn. Det kan være klubber, der allerede har ungdomsroere, men også klubber uden unge, hvor vi så må forsøge at tiltrække nogle fra lokalområdet.
I bedste fald når vi hele landet rundt. Youth Advisory Board er ikke et statisk råd. Vi skifter ofte medlemmerne ud. Har du tid og lyst, så stig på – har du ikke tid næste gang, er det helt i orden. I dag har vi været otte, men man er ikke fast tilknyttet. Det skifter fra træf til træf.
Det er vores klare mål, at vi skal være flere unge i dansk rosport, og dermed er der også flere, der kan varetage opgaven med at komme rundt i klubberne og skabe ungdomsroning. Klubberne kan selv ønske besøg, men vi vil også være opsøgende.
-Er der specielle bådtyper, I vil satse på?
Det kommer an på klubbens faciliteter og på vandet. Nu er vi i Nyborg, og her ville det være oplagt at ro coastal eller inrigger, fordi det kan blæse meget. I Bagsværd ville det nok være outriggere. Det afhænger også af, hvem der møder op – helt nye roere eller mere erfarne ungdomsroere.
-Hvordan er du selv blevet en del af arbejdet?
Jeg er blevet en del af Youth Advisory Board, fordi jeg fik en opfordring fra min træner, Jørgen (Jørgen Bakkeskov Andersen), som også er med her i dag. Og så engagerer jeg mig, fordi jeg gerne vil være med til at skaffe flere ungdomsroere i de danske roklubber. Jeg er i gang med at tage trænerkurser, og jeg synes, det er spændende.
Youth Advisory Board – et nyt ungeråd i dansk roning
Amalie, du er en del af et nyt initiativ i dansk ungdomsroning. Hvad går det ud på?
Ja, jeg er medlem af Youth Advisory Board, et ungeråd i dansk rosport, der skal rådgive om, hvad vi unge gerne vil have, og dermed få indflydelse på udviklingen i dansk rosport.
Vi har holdt møde både i går og i dag. Vi har talt om synlighed og drøftet, hvordan et logo for initiativet kunne se ud – et logo, der måske skal trykkes på t-shirts.
Vi har også talt om ”Ro-karavanen”, et initiativ der skal få os rundt i landet til forskellige klubber for at engagere flere unge i rosporten.
Ro-karavanen får tilknyttet to voksne, Marianne og Karen (Marianne Stæhr og Karen Bardram Kehr), men består ellers af ungdomsroere fra forskellige klubber. Vi vil tilbyde en fælles social aktivitet og noget fysisk roaktivitet – enten på vandet eller indendørs.
Vi vil sende mails ud til klubberne og spørge, om de har lyst til at få besøg. Besøget vil vare et – måske to – døgn. Det kan være klubber, der allerede har ungdomsroere, men også klubber uden unge, hvor vi så må forsøge at tiltrække nogle fra lokalområdet.
I bedste fald når vi hele landet rundt. Youth Advisory Board er ikke et statisk råd. Vi skifter ofte medlemmerne ud. Har du tid og lyst, så stig på – har du ikke tid næste gang, er det helt i orden. I dag har vi været otte, men man er ikke fast tilknyttet. Det skifter fra træf til træf.
Det er vores klare mål, at vi skal være flere unge i dansk rosport, og dermed er der også flere, der kan varetage opgaven med at komme rundt i klubberne og skabe ungdomsroning. Klubberne kan selv ønske besøg, men vi vil også være opsøgende.
-Er der specielle bådtyper, I vil satse på?
Det kommer an på klubbens faciliteter og på vandet. Nu er vi i Nyborg, og her ville det være oplagt at ro coastal eller inrigger, fordi det kan blæse meget. I Bagsværd ville det nok være outriggere. Det afhænger også af, hvem der møder op – helt nye roere eller mere erfarne ungdomsroere.
-Hvordan er du selv blevet en del af arbejdet?
Jeg er blevet en del af Youth Advisory Board, fordi jeg fik en opfordring fra min træner, Jørgen (Jørgen Bakkeskov Andersen), som også er med her i dag. Og så engagerer jeg mig, fordi jeg gerne vil være med til at skaffe flere ungdomsroere i de danske roklubber. Jeg er i gang med at tage trænerkurser, og jeg synes, det er spændende.
Thyra Hansen, Jels Roklub
Vi har haft et godt vinterroningstræf
-Hvordan begyndte du at ro?
Det var min lærer, der tog vores klasse med i roklubben i idrætstimerne – og så blev det min sport.
Hvordan har det været at være på ungdomsvintertræf?
Det har været godt. Vi startede med nogle icebreakers, så vi kunne lære hinanden at kende. Så var der aftensmad, og det er jo altid hyggeligt at spise sammen. Derefter var vi i ergometerrummet og ro – også rigtig hyggeligt.
Efter roningen hyggede vi os med karaoke og fik afprøvet vores sangstemmer. Vi sov i sejlklubben lige i nærheden.
Her til morgen pakkede vi sammen, fik morgenmad, og nogle af os skulle så til Youth Advisory Board – et møde, hvor vi taler om, hvad vi kunne tænke os, og hvordan dansk roning skal se ud i fremtiden. Andre gik en tur i byen. Nu er vi lige kommet hjem og skal have frokost, og så siger vi tak for denne gang.
Det er altid hyggeligt at komme til ungdomstræf. Man møder nogen, man har været sammen med før, og man møder nye venner. Alt i alt har det været megahyggeligt.
Vi har haft et godt vinterroningstræf
-Hvordan begyndte du at ro?
Det var min lærer, der tog vores klasse med i roklubben i idrætstimerne – og så blev det min sport.
Hvordan har det været at være på ungdomsvintertræf?
Det har været godt. Vi startede med nogle icebreakers, så vi kunne lære hinanden at kende. Så var der aftensmad, og det er jo altid hyggeligt at spise sammen. Derefter var vi i ergometerrummet og ro – også rigtig hyggeligt.
Efter roningen hyggede vi os med karaoke og fik afprøvet vores sangstemmer. Vi sov i sejlklubben lige i nærheden.
Her til morgen pakkede vi sammen, fik morgenmad, og nogle af os skulle så til Youth Advisory Board – et møde, hvor vi taler om, hvad vi kunne tænke os, og hvordan dansk roning skal se ud i fremtiden. Andre gik en tur i byen. Nu er vi lige kommet hjem og skal have frokost, og så siger vi tak for denne gang.
Det er altid hyggeligt at komme til ungdomstræf. Man møder nogen, man har været sammen med før, og man møder nye venner. Alt i alt har det været megahyggeligt.
Julie Bech Nielsen, Roklubben Stevns
Kaproning: Det handler ikke om at vinde, men om at have det sjovt
-Julie, fortæl lidt om din roning.
Jeg har roet i seks år, og jeg ror også kaproning. Jeg har nok deltaget i cirka 20 kaproninger. Mit bedste resultat er en guldmedalje i singlesculler i Holstebro ved årgangsmesterskaberne i U13. Jeg ror også dobbeltsculler med min veninde Ida. Vores bedste resultat er en tredjeplads. Det er sjovest at ro dobbeltsculler, for så har man nogen at dele oplevelsen med.
-Hvad drømmer du om at opnå som kaproer?
Jeg drømmer ikke om noget bestemt. Jeg ror for at have det sjovt – og det har jeg. Når jeg stiller op, er mit mål at gennemføre og komme i mål uden at vælte. Det med forbilleder og OL er ikke noget, jeg tænker på.
Det bedste ved kaproning er, at der er nogen, der hepper på dig – og at du kan heppe på andre. Men det er også det værste, for man kan godt føle sig presset.
Kaproning: Det handler ikke om at vinde, men om at have det sjovt
-Julie, fortæl lidt om din roning.
Jeg har roet i seks år, og jeg ror også kaproning. Jeg har nok deltaget i cirka 20 kaproninger. Mit bedste resultat er en guldmedalje i singlesculler i Holstebro ved årgangsmesterskaberne i U13. Jeg ror også dobbeltsculler med min veninde Ida. Vores bedste resultat er en tredjeplads. Det er sjovest at ro dobbeltsculler, for så har man nogen at dele oplevelsen med.
-Hvad drømmer du om at opnå som kaproer?
Jeg drømmer ikke om noget bestemt. Jeg ror for at have det sjovt – og det har jeg. Når jeg stiller op, er mit mål at gennemføre og komme i mål uden at vælte. Det med forbilleder og OL er ikke noget, jeg tænker på.
Det bedste ved kaproning er, at der er nogen, der hepper på dig – og at du kan heppe på andre. Men det er også det værste, for man kan godt føle sig presset.
Fenna Freitag, Slesvig Roklub
Roning – en familieidræt
Jeg begyndte at ro for et år siden, fordi mine forældre var roere i Slesvig Roklub, og så fik jeg også lyst til at prøve. Vi ror og spiser sammen en gang om ugen. Hvis vi skal ro på vandet, spiser vi før vi ror; hvis vi ror ergometer, spiser vi efter vi har roet.
Ungdomsafdelingen i Slesvig Roklub er delt i to – en for de yngste og en for de lidt ældre. Jeg er elleve år og derfor med hos de yngste. Det sjoveste er, når vi ror forskellige træningspas og gør os rigtig umage.
Det har været spændende at være på ungdomsvintertræf. Vi er to fra Slesvig, og det har været sjovt – også fordi vi har lavet andet end roning. Og så har vi spist slik, og det er også godt.
Roning – en familieidræt
Jeg begyndte at ro for et år siden, fordi mine forældre var roere i Slesvig Roklub, og så fik jeg også lyst til at prøve. Vi ror og spiser sammen en gang om ugen. Hvis vi skal ro på vandet, spiser vi før vi ror; hvis vi ror ergometer, spiser vi efter vi har roet.
Ungdomsafdelingen i Slesvig Roklub er delt i to – en for de yngste og en for de lidt ældre. Jeg er elleve år og derfor med hos de yngste. Det sjoveste er, når vi ror forskellige træningspas og gør os rigtig umage.
Det har været spændende at være på ungdomsvintertræf. Vi er to fra Slesvig, og det har været sjovt – også fordi vi har lavet andet end roning. Og så har vi spist slik, og det er også godt.
Ida Hansen, Roklubben Furesø
Hvordan skaffer man nye roere?
Ida har roet i cirka tre år. ”Jeg er vild med roning. Det er supersjovt,” siger hun.
Hvorfor skal jeg starte til roning?
Det er en superfed sport. Man træner hele kroppen, og det er god motion. Der er et superfedt fællesskab, også på tværs af klubberne. Til konkurrencerne er presset mindre end i andre sportsgrene, jeg har prøvet – jeg har været svømmer, og der var presset større. Roning er superhyggeligt, og man møder fantastiske mennesker.
Er det ikke bare at sidde i en båd og trække i en åre?
Jo, det kan godt se sådan ud. Jeg tænkte også selv, at det lød lidt ”steneren”, før jeg prøvede det. Men man er sammen med så mange søde mennesker, og man glæder sig til at ro. Selv når vejret er dårligt, finder man noget godt i det, og bagefter er det sejt, at man gjorde det.
Har du en yndlingsbådtype?
Selvom jeg kommer fra en sø-roklub, er jeg stor fan af coastalbåde. Jeg elsker at ro single- eller dobbeltcoastal med min romakker.
-Hvad er din største oplevelse som roer?
Ungdomssommerlejren i Roklubben Stevns sidste år. Det var fantastisk at møde alle pigerne. Vi snakker stadig meget sammen.
Hvordan skaffer man nye roere?
Ida har roet i cirka tre år. ”Jeg er vild med roning. Det er supersjovt,” siger hun.
Hvorfor skal jeg starte til roning?
Det er en superfed sport. Man træner hele kroppen, og det er god motion. Der er et superfedt fællesskab, også på tværs af klubberne. Til konkurrencerne er presset mindre end i andre sportsgrene, jeg har prøvet – jeg har været svømmer, og der var presset større. Roning er superhyggeligt, og man møder fantastiske mennesker.
Er det ikke bare at sidde i en båd og trække i en åre?
Jo, det kan godt se sådan ud. Jeg tænkte også selv, at det lød lidt ”steneren”, før jeg prøvede det. Men man er sammen med så mange søde mennesker, og man glæder sig til at ro. Selv når vejret er dårligt, finder man noget godt i det, og bagefter er det sejt, at man gjorde det.
Har du en yndlingsbådtype?
Selvom jeg kommer fra en sø-roklub, er jeg stor fan af coastalbåde. Jeg elsker at ro single- eller dobbeltcoastal med min romakker.
-Hvad er din største oplevelse som roer?
Ungdomssommerlejren i Roklubben Stevns sidste år. Det var fantastisk at møde alle pigerne. Vi snakker stadig meget sammen.
Christian Lund Hansen, Aarhus Roklub
Træning – det er fedt at overvinde sig selv
Jeg har roet i fire år, og jeg synes, det er godt og spændende. Jeg har været til kaproning én gang i singlesculler, men jeg kan også godt lide at ro i dobbeltsculler.
Jeg har ikke konkrete mål, men jeg vil gerne blive bedre. Jeg har drømt om OL, men ved godt, at der er langt igen.
Jeg deltog i ergometer-DM. Det gik okay i forhold til min personlige rekord, men jeg slog ingen. Jeg fortsætter, fordi det er tilfredsstillende at gennemføre noget hårdt. Det er en sejr at overvinde sig selv.
Roning er godt for kroppen og sindet. Men det bedste er fællesskabet.
Træning – det er fedt at overvinde sig selv
Jeg har roet i fire år, og jeg synes, det er godt og spændende. Jeg har været til kaproning én gang i singlesculler, men jeg kan også godt lide at ro i dobbeltsculler.
Jeg har ikke konkrete mål, men jeg vil gerne blive bedre. Jeg har drømt om OL, men ved godt, at der er langt igen.
Jeg deltog i ergometer-DM. Det gik okay i forhold til min personlige rekord, men jeg slog ingen. Jeg fortsætter, fordi det er tilfredsstillende at gennemføre noget hårdt. Det er en sejr at overvinde sig selv.
Roning er godt for kroppen og sindet. Men det bedste er fællesskabet.
Hygge, godt samvær og højt humør prægede ungdomsvintertræffet
Træffet sluttede lørdag først på eftermiddagen, hvor man over et stykke pizza sagde farvel og tak for denne gang.
RSS-feed