Stort interview: DFfRs formand fortæller om oplæggene til hovedgeneralforsamlingen og de seneste tiltag

Af: Mette Bacher

Der er ved at være gået et år, siden Kasper Haagensen, der er formand for Danske Studenters Roklub, overtog rorlinerne som ny formand for DFfR efter Conny Sørensen, Roklubben SKJOLD - og det skete i et meget tæt opløb med få stemmers forskel ved sidste hovedgeneralforsamling, den 8. marts, 2025.

Om få uger, den 21. marts, 2026, skal vi til hovedgeneralforsamling igen.

Det er tid for en  status efter et år i formandsstolen - nu, hvor hovedbestyrelsen forleden meldte ud om nye ændringer, og at der kommer til at blæse nye vinde i roforbundet,  som medlemsklubberne skal forholde sig til.

Kasper Haagensen blev valgt, som ny formand ved hovedgeneralforsamlingen, den 8. marts, 2025. Foto Mette Bacher

Senest har DFfRs hovedbestyrelse foretaget en grundig forårsoprydning, hvor udvalg lukkes ned, sportschefen er stoppet - og væsentlige ændringer har også ramt Gudmund Schacks Akademi.
Ændringerne fører også det med sig, at DFfRs sekretariatsleder, inden længe får tilføjet en ny titel, som direktør.

Tingene er gået så hurtigt, at det er lige før, det er svært at følge med. På det seneste har der ikke været en uge, uden at DFfR har lagt nyheder ud om ændringer, som klubrepræsentanterne skal forholde sig til.
Da roinfo for noget tid siden tilbød DFfRs formand, Kasper Haagensen, at han var velkommen til at stille op til et interview efter sit første år på formandsposten, takkede Haagensen omgående: Ja!

Det var en af de lidt mere stille dage, denne søndag formiddag, den 1. marts, 2026, hvor formanden havde nogle timer hjemme, før en ny uge atter byder på møder og samtaler med klubformænd rundt om i landet

Du har nu siddet et år på formandsposten:
- Er der noget, du er blevet overrasket over, efter du blev valgt ind?
- Vi havde i august 2025 et åbent møde i Aarhus - hvor vi talte med de klubrepræsentanter, der var tilstede, og så tog vi til Kalø Vig - hvor vi fandt ud af, at det var en utrolig besværlig vej -  det med at tage beslutninger i forbundet eller at gøre noget, var virkelig svært, og derfor besluttede vi, at vi vil gøre op med det og gøre noget mere for at udvikle os, så det er baggrunden for, hvor vi er i dag.

• Når man har to selvstændige organisationer i samme organisation, så blev jeg spurgt om, hvem der skal tage beslutninger - der må være en, der kan tage de vigtige beslutninger, fortæller Kasper Haagensen.
  

• - Hvis sekretariatsleder, Bent Jørgensen, skal have den fulde kompetence, og hvor Talentudviklingen pludselig blev lagt over i forbundet med centre i øst og vest - så betød det igen, at det var to organisationer, der skulle arbejde om det samme - og det er unægtelig nemmere at arbejde under én organisation, siger Kasper Haagensen under henvisning til den forandring, der er lagt op til, hvor Danmarks Rocenters aktiviteter lægges ind under DFfR, og hvor sekretariatslederen udpeges, som direktør for det samlede forbund.

Om synligheden i DFfRs hovedbestyrelse - den kan blive bedre, erkender Kasper Haagensen

Kasper Haagensen erkender, at synligheden er blevet bedre - men at der stadig skal arbejdes på at optimere synligheden fra HB´s side. Foto Mette Bacher

Igennem flere år har folk efterspurgt synligheden. Dels fra Hovedbestyrelsens side - her handler det om referater fra bestyrelsesmøder, hvor det tidligere har været fremme, at synligheden skulle bedres.  Men også fra sekretariatets side.

Er synligheden blevet bedre?

• Ikke hele vejen rundt, forstået sådan, at jeg ikke har været god nok til, at referater er kommet ud til tiden, og det skyldes at der har været et stort arbejdspres, men det arbejder vi på bliver bedre.

Efter HB-møderne har jeg skrevet et formandsnyhedsbrev, som er lagt på roning.dk
- og det er også sendt ud, som nyhedsbreve.

Men vi tager rundt og holder både fysiske møder og onlinemøder med formændene. Jeg synes, vi har været mere ude, end tidligere - og der er også kommet flere nyhedsbreve.

Jeg synes, at nyhedsbrevene er blevet mere aktive, forklarer Kasper Haagensen.

Forleden meldte DFfR ud, at hovedparten af udvalgene skal nedlægges.
Hvordan ser du en bedre forandring her - og kan man forestille sig, at HB dermed skubber de frivillige fra sig?

• Jeg vil hellere kalde det en omstrukturering for mange af de personer, der er i det - forhåbentlig også er der efterfølgende. Der er udvalg, som ikke har fungeret særligt godt, forklarer Kasper Haagensen. I dag må ansatte ikke lede et udvalg og det er vi åbne overfor, for i praksis er det ofte det som sker. Men at folk kan byde ind på opgaver, som interesserer dem mest. Vi vil gerne blandet andet videreudvikle vores træneruddannelse, så vi kommer med et oplæg om det - og det arbejdes der med - fremtiden skal mere opgavebaseret, end selve udvalgsposten. Alle undersøgelser fortæller, at det er dét, folk gerne vil i dag. Vi må erkende, at vi ikke kommer videre ved at sige "at det har vi altid gjort" - derimod er det fint og godt, hvis folk, der har en speciel interesse kan stemple ind, klare opgaven, og stempler ud igen, siger Kasper Haagensen.
  

Du har - på egen FB-side - skrevet om frivillighed i foreninger. Hvordan sikrer DFfR flere unge frivillige til at tage over efter de nuværende, hvor hovedparten er i 60+segmentet?

• Det interessante er jo, at de unge gerne vil. Det ser vi i Holstebro, Hadsund og Bagsværd. Det gælder om at have det råderum, hvor de er. De unge er der ude. Man skal også have ungdomsledere, der står med åbne arme og laver sociale tilbud. Mange af dem, der er i roningen i dag, og som jeg husker tilbage til dengang - det var ikke nødvendigvis kaproningen i sig selv, men de sjove ting vi lavede sammen før og efter. Altså turene, træningssamlingerne, det fælles - hvor unge rystes sammen. Dette arbejde er stille ved at komme igen og der arbejdes på en langtur for juniorer i løbet af året. 

Jeg ønsker at alle bliver, men det kræver også, at der gøres noget for at sikre de unge. Altså baner vejen for dem. Hvis man siger, at det "er prøvet", så skal man være åben alligevel - for måske er de bedre til at gøre tingene på en anden måde, og hvor det lykkes, selvom det tidligere har været prøvet af uden, at det dengang blev en succes, fortæller Kasper Haagensen.

I er i gang med en omfattende strukturændring. Kan det give bagslag i form af manglende støtte til eksempelvis Kraftcentrene?

• Øhhh, det har vi ikke haft på radaren, at dét skulle laves om. De penge, der blev sat af i år har vi i bund og grund en holdning til også skal benyttes i 2027. Det vi hellere vil kigge på er, at vi nogen gange - når vi ser tilbage - ofte har fokuseret på kommende olympiske lege - og derefter så tænker vi: Av for den, nu er OL-roerne væk, hvordan kommer vi videre i de kommende fire år. Alle de roere, der kan arbejde hen imod 2028 er der - men vi er nødt til at tænke videre ud til 2032 og 2036 - og derfor er det nu, vi skal ud og rekruttere. Vi skal have en langt mere overordnet strategi for det hele. Roklubber, Kraftcentre, Talentcentre, Hovedcenter - vi skal have en overordnet strategi 10 år frem. Og her håber jeg, at alle klubber, trænere og ledere vil være med, så vi giver hinanden fælles håndslag på, at vi vil det her. Og de aftaler kommer til at ligge i hovedbestyrelsen, så alle, også nye, der går ind her, er klar over, at det er den fastlagte handleplan, fortæller Kasper Haagensen.

Om synligheden af selve rosporten? 
- Vi skal være bedre til at fremhæve det sociale, siger Kasper Haagensen

• Vi drøfter det rigtigt meget, men jeg savner et par ting. Det ene er, at vi bliver langt bedre til at sælge det sociale i roningen - naturoplevelserne - fantastiske billeder fra skønne langture. Der bør være en føljeton, som lægges op hver anden dag, så folk får lyst til at gå til roning for at få de fine oplevelser, der fremvises på medierne. Det er vi simpelt hen ikke gode nok til, og det skal der arbejdes på. Så er der ungdomsdelen, hvor vi har klubber, der gør det godt - men også har klubber, hvor der er midler - men hvor man ikke kan finde en træner. Det er noget, vi gerne vil. Når jeg ser billeder, der lægges op fra en træningscamp i coastal - så skal vi se meget mere af det - det er billeder, der tænder de unge - og giver dem lysten til selv at søge hen i en roklub for at være med.
  

Smukke scenarier, der sælger rosporten på bedste vis - her fra Leif Thygensens: Motionsturneringen i 2024.

• En anden ting er også, at vi skal have et godt begreb - ala guldfireren - sweephearts - et eller andet navn, som folk kan forholde sig til, og som markedsføres, så en 15-årig får lyst til at gå til roning. 

I dag når de unge kigger op af, så ser de et meget tåget billede og vi mangler det fyrtårn som Guldfireren var for mange af os andre. Dette skal vi have tilbage igen, så der er et forbillede at stræbe efter og en gruppe som alle vil ønske man kunne blive en del af. Det er nogen af de ting, vi skal arbejde med i dansk roning, især de unikke naturoplevelser og vores ungdom, vores kaproere - og det skal være grupper der har en herlig og spændende oplevelse sammen - så folk, der ser disse billeder,  får en fornemmelse af at være fælles om noget.

Ungdom og coastal ka´ noget. Foto fra Nordsjællands Coastalregatta i Humlebæk 2025. Foto Mette Bacher

Ved den kommende hovedgeneralforsamling bliver en post ledig. Er der andre ledige poster?
Roinfo har kendskab til, at 2-3 personer - mandlige kandidater - stiller op, som kandidater til Hovedbestyrelsen ved årets hovedgeneralforsamling.
- Bør I opfordre flere kvinder til at stille op til hovedbestyrelsen?

• Jeg har talt med flere kvindelige kandidater, men de har desværre takket nej. Jeg vil gerne have, at det er en kvindelig kandidat, og gerne en som brænder for langtur og motion. Der skal gerne være ligevægt i HB med ansvar for aktiviteter og køn.
• Flere kandidater har meldt sig, og der er tre poster som skal vælges til bestyrelsen, hvoraf to af de nuværende HB-medlemmerne genopstiller.

Jeg håber, at der er kvindelige kandidater, der melder sig, opfordrer Kasper Haagensen.


Du har tidligere, som leder, udtalt dig om, at en post, som formandsposten, der kræver usædvanligt meget tid, bør aflønnes. Hvad er din holdning til det i dag - og ser du dig selv i en slags lønnet stilling, som formand for DFfR?

• Ja, men det er HB, der skal tage en beslutning om det. DIF har lavet nogle klare rammer for, at de opfordrer til at der betales honorarer til formændene, da det er en stor opgave med meget arbejde. Men jeg har hele tiden gjort det her af lyst, og der er meget mødeaktivitet rundt om i landet, men man skal huske, at hvis jeg skal til møde, så sætter jeg en arbejdsdag af til det. En formand må aldrig nogensinde blive fuldtidsansat, men det kan honorarlønnes, måske til 50-100.000, som DIF har meldt ud, og som kan dække tabt arbejdsfortjeneste. Men det er HB, der skal beslutte det og midlerne tages fra dem, DIF årligt tildeler os, forklarer Kasper Haagensen.
  

DIFs holdning om honorarer til forbundsformænd blev meldt ud for nogle år siden, og det kan man læse mere om HER



Kasper Haagensen om spørgsmålet:
- Hvorfor sportschefen stopper?
- Dansk roning har, i modsætning til andre sportsgrene, ikke haft den helt store succes ved det seneste OL. Flere dygtige landsholdsroere har indstillet karrieren. I meldte ud i den forløbne uge, at sportschefen stopper. Hvad skal der til for at løfte dansk roning op til tidligere internationale højder igen? Kan man forestille sig, at DFfR henter en sportschef i udlandet - eller ser i retning af tidligere OL-vindere?

Vi skal tænke mange år frem - og ikke kun fokusere på næste OL, siger Kasper Haagensen. Foto Mette Bacher

- Hvis man tager Hollandsk roning som eksempel ved OL i 2012, havde de ingen både i finalerne - men i årene derefter fik de både i alle finaler. Man gik ind og så på, at det ikke havde været godt nok.

Vi er også nødt til at tænke på, hvordan får vi "vendt skuden"?  Vi skal have en sportschef, som er mere organisatorisk, og vi skal have lavet en 10-års plan - det er ikke nok kun at se frem til næste olympiade.

Vi skal kigge længere frem, konkluderer Kasper Haagensen. -  Det man gjorde i Holland var ,at man stadig havde elitefokus, men hvor man fik bygget et talent - og ungdomsarbejde op.

Vi skal have vendt tingene, vi kan ikke bare sidde tilbage og vente på, at tingene sker. Vi skal ud og åbne fokus for ungdommen. Det kan være at vi får ungdomsafdelinger, der får det socialt godt sammen ud af det også. Den roer som står på medaljeskamlen i 2036, er sikkert endnu ikke medlem af en roklub i dag, forklarer Kasper Haagensen og fortsætter: 

- Det kan være samlede landslejre, hvor man mødes på kryds og på tværs og får inspiration fra andre klubber.
Alt er muligt, men en ny mulighed for en ny sportschef ligger ikke nødvendigvis i udlandet. Vi ser gerne en erhvervslederuddannet, og ikke nødvendigvis en, der har en guldmedalje i bagagen. Vi skal have den bedste masterchief, der kan lave den bedste trestjernet Michelin-menu. Vi har talenterne, vi har trænerne, vi har eksperterne og vi har roklubberne, som har vist de kan løfte opgaven, så ingredienserne er der, siger Kasper Haagensen.


Formanden ser gerne, at turarrangører honorarlønnes
Der er mange nye punkter at tage hensyn til inden den kommende HGF.
Er der - på sigt - andre ændringer, du gerne ser ført ud i livet med hensyn til fremtiden for DFfR?

- Endnu ikke, det er ikke noget, der står på landkortet i dag. Jeg kunne godt tænke mig, at vi får en mere professionel tilgang til at drive forbundet. Jeg tror også, at de medlemmer vi har i dag - der er mange 50+ - også er det segment, som har bedste indtægter - egentlig er det ligegyldigt, om f.eks. en langtur koster 7000 eller 8000 at deltage i. Det tror jeg, at folk er ligeglade med, bare det er ture, der favner det hele. På en måde synes jeg, at turarrangørerne burde honorarlønnes, da det er et meget stort arbejde at have med at gøre, og det vil måske kunne betyde, at vi ikke blot har en årlig forbundstur, men at vi får en håndfuld.

Hvis man lægger ekstra penge til aktiviteterne her, så kan vi altid sikre nyt materiel, og her taler vi turroning, som fremstår lækkert og nutidigt, fremfor ældre både, der er udrangeret, men vi er nødt til at få en mere professionel tilgang til, hvordan tingene skal køre. Hvis vi tager vores E-roning, så er det professionelle, der udformer programmerne, de får honorar får at være på - og det giver virkelig noget, da det på sigt giver flere medlemmer ude i klubberne. Ting koster penge - men så skal vi også have et strømlinet produkt, som er lækkert og giver et superfedt resultat. Der er kommet imponerende resultater ud af det ude i klubberne. Det er her, hvor vi kan endnu mere, så er vi nødt til at have nogle muskler til at gøre det, mener Kasper Haagensen.


Afslutningsvis skal vi lige have den seneste DFfR-nyhed på plads:
Om de nedlukkede aktiviteter i Gudmund Schacks Akademi.
Hvad er der sket her?

• Gudmund Schacks akademi er sat på pause. Det er i erkendelse af, at dét set up, der har været over det seneste år, ikke er lykkedes i forhold til målsætningen. Så lige nu er der en pause, og i den proces skal vi have tænkt ind, hvordan Gudmund Schacks Akademi skal være fremadrettet. - Det er på ingen måde lukket og forventes åbnet senere i et andet format, slutter Kasper Haagensen.

Roinfos redaktion takker DFfRs formand for interviewet, og ønsker held og lykke med de mange nye tiltag i den kommende tid.