Seks klubber var repræsenteret på en spændende tur.
Tekst og foto Johannes Bitsch Pedersen
Fredericia Roklub tog imod 25 tilmeldte, glade vandrere søndag den 1. marts klokken 10.00, hvor der i roklubben blev serveret morgenkaffe og brød til alle de forventningsfulde deltagere.
Den aktive Fredericia-roer Søren K. Jakobsen – tidligere museumsinspektør gennem hele 33 år – startede i roklubben med at fortælle, hvordan han havde skruet FR-søndagsgåturen sammen i Fredericia på det berømte fæstningsværk, som er Nordeuropas ældste og mest velbevarede voldanlæg. Fredericia vold og by blev grundlagt i 1650 som en kongelig fæstningsby på grund af den militærstrategisk meget gunstige beliggenhed på halvøen Bersodde ud for Lillebælt.
Tekst og foto Johannes Bitsch Pedersen
Fredericia Roklub tog imod 25 tilmeldte, glade vandrere søndag den 1. marts klokken 10.00, hvor der i roklubben blev serveret morgenkaffe og brød til alle de forventningsfulde deltagere.
Den aktive Fredericia-roer Søren K. Jakobsen – tidligere museumsinspektør gennem hele 33 år – startede i roklubben med at fortælle, hvordan han havde skruet FR-søndagsgåturen sammen i Fredericia på det berømte fæstningsværk, som er Nordeuropas ældste og mest velbevarede voldanlæg. Fredericia vold og by blev grundlagt i 1650 som en kongelig fæstningsby på grund af den militærstrategisk meget gunstige beliggenhed på halvøen Bersodde ud for Lillebælt.
For at tiltrække borgere gav kongen byen nogle helt særlige privilegier – bl.a. religionsfrihed – hvilket betød, at jøder, katolikker og reformerte kristne strømmede til Danmarks første fristad.
Dog kom indbyggerne til at bestå af en meget broget skare – lige fra bønder, soldater, lejetropper, fallenter, kriminelle, lykkeriddere, håndværkere og købmænd fra nær, men især fjern – på både godt og ondt.
Set fra toppen består fæstningsanlægget i den indre by af takkede bastioner langs voldgrave samt kanoner og byporte.
Højt oppe bag roklubben på volden startede Søren den historisk meget spændende 5–6 km lange vandretur foran Lundings Monument.
Videre derfra fortsatte turen hen over Kongens Port, som for kun 1–2 år siden blev ombygget med 12 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, således at man nu kan spadsere direkte over Kongens Port på denne helt nye konstruktion. Ved siden af porten findes en gul vagtbygning.
Derfra gik turen videre til Kongens Bastion, beliggende på en stor høj på voldanlægget, med en fantastisk udsigt over både hele den indre by og resten af Fredericia.
Videre forbi Dronningens Bastion til Nørreport – en af byens tre hovedporte – og videre forbi Prins Christians Bastion hen til Det Hvide Vandtårn.
Undervejs på de forskellige stop fortalte Søren om de mange spændende ting på de historiske steder.
Turen fortsatte hen til Prinsens Port, som var byens absolutte hovedport, med en tilhørende stor gul vagtbygning. Oven på selve porten stod Søren og fortalte os historien – også om Den Tapre Landsoldat, der er placeret lige nedenfor på den ret store og berømte Landsoldatplads.
Dog kom indbyggerne til at bestå af en meget broget skare – lige fra bønder, soldater, lejetropper, fallenter, kriminelle, lykkeriddere, håndværkere og købmænd fra nær, men især fjern – på både godt og ondt.
Set fra toppen består fæstningsanlægget i den indre by af takkede bastioner langs voldgrave samt kanoner og byporte.
Højt oppe bag roklubben på volden startede Søren den historisk meget spændende 5–6 km lange vandretur foran Lundings Monument.
Videre derfra fortsatte turen hen over Kongens Port, som for kun 1–2 år siden blev ombygget med 12 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, således at man nu kan spadsere direkte over Kongens Port på denne helt nye konstruktion. Ved siden af porten findes en gul vagtbygning.
Derfra gik turen videre til Kongens Bastion, beliggende på en stor høj på voldanlægget, med en fantastisk udsigt over både hele den indre by og resten af Fredericia.
Videre forbi Dronningens Bastion til Nørreport – en af byens tre hovedporte – og videre forbi Prins Christians Bastion hen til Det Hvide Vandtårn.
Undervejs på de forskellige stop fortalte Søren om de mange spændende ting på de historiske steder.
Turen fortsatte hen til Prinsens Port, som var byens absolutte hovedport, med en tilhørende stor gul vagtbygning. Oven på selve porten stod Søren og fortalte os historien – også om Den Tapre Landsoldat, der er placeret lige nedenfor på den ret store og berømte Landsoldatplads.
Kun få meter efter Prinsens Port gik vi over den dog meget nyere Danmarks Port – som i øvrigt i 2024 var Royal Runs målområde – stedet hvor vores daværende kronprins Frederik løb i mål.
Videre hen ad volden ved Vester Voldgade, hvor den fredede gamle jødiske gravplads findes. Derefter forbi Slesvig Bastion, inden turen gik hen til den ret store Sjællandsgade. Desværre er det endnu ikke muligt at gå hen over vejen, idet den nyetablerede gangbro over vejen endnu ikke er kommet helt på plads.
Denne helt nye, meget store bro er også en del af A.P. Møller Fondens investering i Fredericia. Fonden har skudt i alt 73 millioner i byen – heraf er 20 millioner gået til denne nye overgang.
På den anden side af gaden – mellem Slesvigs Bastion og Holstens Bastion – ligger på volden DSB’s Mindelund, hvor Søren fortalte historien.
Her var det også blevet tid til varm chokolade – en god lille tradition, som startede for præcis én måned siden på den første vandretur på Trelde Næs. Også denne gang blev der taget særdeles godt imod de 6 liter varme chokolade, som var fordelt på 8 medbragte termokander.
Fra Mindelunden – med den storslåede udsigt over hele havneområdet – begyndte tilbageturen, men denne gang gennem selve den indre Fredericia by.
Videre hen ad volden ved Vester Voldgade, hvor den fredede gamle jødiske gravplads findes. Derefter forbi Slesvig Bastion, inden turen gik hen til den ret store Sjællandsgade. Desværre er det endnu ikke muligt at gå hen over vejen, idet den nyetablerede gangbro over vejen endnu ikke er kommet helt på plads.
Denne helt nye, meget store bro er også en del af A.P. Møller Fondens investering i Fredericia. Fonden har skudt i alt 73 millioner i byen – heraf er 20 millioner gået til denne nye overgang.
På den anden side af gaden – mellem Slesvigs Bastion og Holstens Bastion – ligger på volden DSB’s Mindelund, hvor Søren fortalte historien.
Her var det også blevet tid til varm chokolade – en god lille tradition, som startede for præcis én måned siden på den første vandretur på Trelde Næs. Også denne gang blev der taget særdeles godt imod de 6 liter varme chokolade, som var fordelt på 8 medbragte termokander.
Fra Mindelunden – med den storslåede udsigt over hele havneområdet – begyndte tilbageturen, men denne gang gennem selve den indre Fredericia by.
Vi kom bl.a. forbi Sct. Michaelis Kirke, hvor der ligger et par hundrede udenlandske soldater begravet. På den anden side af kirkegården ligger Bülows Plads, hvor også byens tidligere ikoniske rådhus – nu Meldahls Rådhus – ligger.
Videre gennem den indre by til Trinitatis Kirke, hvor vi også gik gennem kirkegården og både så og fik fortalt om de historiske mindesmærker for faldne soldater helt tilbage fra 1659 og 1849.
Herfra videre til den meget store Bülows Kaserne, som blev bygget sidst i 1930’erne. De mange bygninger bliver nu én efter én restaureret og bruges efterhånden til mange forskellige formål – nu under navnet Kulturkasernen.
Turen sluttede, hvor den begyndte, i roklubben, beliggende kun nogle få hundrede meter derfra. I klubben lå alle de medbragte madpakker i et køleskab, og turen sluttede med spisning, kolde drikke og til sidst kaffe. Og en stor tak til Søren K. Jakobsen for det store arbejde.
Det blev en særdeles vellykket søndag på en lun, dejlig forårsdag med overvejende solskin – men dog med en enkelt lille regnbyge.
Det blev til et ganske hyggeligt bekendtskab med mange deltagere fra både Skanderborg, Odense, Middelfart, Strib, Fredericia Dameroklub samt Fredericia Roklub.
Videre gennem den indre by til Trinitatis Kirke, hvor vi også gik gennem kirkegården og både så og fik fortalt om de historiske mindesmærker for faldne soldater helt tilbage fra 1659 og 1849.
Herfra videre til den meget store Bülows Kaserne, som blev bygget sidst i 1930’erne. De mange bygninger bliver nu én efter én restaureret og bruges efterhånden til mange forskellige formål – nu under navnet Kulturkasernen.
Turen sluttede, hvor den begyndte, i roklubben, beliggende kun nogle få hundrede meter derfra. I klubben lå alle de medbragte madpakker i et køleskab, og turen sluttede med spisning, kolde drikke og til sidst kaffe. Og en stor tak til Søren K. Jakobsen for det store arbejde.
Det blev en særdeles vellykket søndag på en lun, dejlig forårsdag med overvejende solskin – men dog med en enkelt lille regnbyge.
Det blev til et ganske hyggeligt bekendtskab med mange deltagere fra både Skanderborg, Odense, Middelfart, Strib, Fredericia Dameroklub samt Fredericia Roklub.
RSS-feed