I dag, mandag, den 22. juni, mødtes flere af de atleter, der deltog ved OL i Montreal i 1976, og det siger sig selv, at der var noget at fejre - og mindes om.
For første gang i rosportens historie, blev OL i 1976 startskuddet for kvindelige roeres deltagelse ved Olympiske Lege. Og fra dansk side blev en dobbeltfirer med styrmand, hvor holdet bestod af fire dygtige scullerroere, udtaget til OL.
På forhånd holdt UK øje med en klubbåd fra Lyngby Dameroklub. Dengang var det ikke kutyme at kombinere roerne på kryds og tværs, som landsholdsroerne bliver det i dag.
Østblokken dominerede det hele
Derfor var det oplagt, at klubbåden med fire stærke kvinder kunne være et bud på en OL-udtagelse, hvis de i forbindelse med iagttagelsesregattaer i forsommeren dét år, kunne gøre sig gældende overfor stærke nationer, hvor især roerne fra Østblokken dominerede det hele ved EM, VM og OL.
Samtidigt lå det fast, at det ville blive svært, at få en af de fire nævnte scullerroere udtaget i den hårde konkurrence fra især DDR (det tidligere Østtyskland) og Sovjet. Dertil de øvrige østnationer, der også viste bemærkelsesværdige resultater - dengang.
Fire scullerroere kæmpede mod hinanden
Singlescullerroere er gjort af et særligt stof, hvor selvdisciplinen og stædigheden er en stor del af mulighederne for at nå langt indenfor denne disciplin, og det havde Kirsten, Judith, Else og Karen Margrethe (som aldrig har heddet andet i rosportens verden, end Kamse). Det kræver sit, at skulle hanke op i sig selv og træne mutters alene, hver eneste dag, men en indpisker i form af en træner i en motorbåd efter sig. Sådan så det ud for de fire på hver deres destination i: Roskilde, Ribe, Fredericia og Lyngby.
Udtagelseskomiteen kom frem til at ingen af de fire ville kunne nærme sig en udtagelse i singlesculler, men man kunne prøve at sætte de fire sammen for at se, om det kunne byde på en OL-udtagelse i dobbeltfirer.
Tjekkisk træner stod bag
Missionen lykkedes, og det blev den dygtige træner fra Holte Roklub, Ludek Pojezny - der havde lagt sit land, Tjekkoslovakiet bag sig, og var flyttet til Danmark, der skulle stå for træningen af de fire kvinder frem mod OL. Pojezny opnåede at vinde to olympiske bronzemedaljer i 1960 & 1964 i otter for Tjekkoslovakiet. En dygtig styrmand, Kirsten Plum Jensen, fra Lyngby Dameroklub, blev sat bag rorlinerne, og dermed skulle mandskabet prøves af ved store internationale regattaer.
Udtaget til OL?
Da jeg kom hjem fra udtagelsesløbene til OL i Luzern,
sad min mor og jeg spændte ved radioen og ventede
på resultaterne. Så fortalte de om vores sejr – vi var
udtaget til OL i Montreal! Uha, det var så stort, at det
ikke var til at bære. Jeg troede det næsten ikke; men
det var sandt.
Det var i elvte time, holdet blev udtaget - og deres båd: Joachim, der hørte hjemme i Damernes Roklub, blev sendt i retning af Montreal.
Træneren besluttede, at det skulle være Kirsten Thomsen, der tog sig af strokepladsen: - Hun er musikstuderende ved konservatoriet, og hun har det i sig, hun finder en god rytme, som stroke - og bliver i den, fortalte Ludek til journalisterne i forbindelse med OL. Bag hende, Else Mærsk Thomsen, Ribe, så Judith Andersen på plads 2 - og Karen Margrethe Nielsen, Fredericia på plads 1.
Judith Andersen blev desuden udpeget til at være dansk fanebærer - en flot ære - den første danske kvinde i historien, som fanebærer ved OL
Lederne i Dansk Idrætsforbund var ikke i tvivl, da de skulle udpege fanebæreren ved OL i 1976. Judith Andersen er høj, en nordisk type - og så har hun en flot gang, lød skudsmålet for den dygtige ropige.
OL blev en oplevelse for livet. Når jeg i dag ser OL i
fjernsynet, kan jeg ikke forstå, at jeg engang har været
en af disse atleter. Men det har jeg og husker det, som
var det i går – især den meget stærke oplevelse, hvor
vi går under tunnellen og træder ind på stadion, hvor
66.000 mennesker råber DENMARK! Det er once-
in-a-lifetime at få denne oplevelse. Når jeg ser indmar-
chen i fjernsynet, og Danmark træder ind på stadion,
ja, så får jeg stadigvæk kuldegysninger.
DDR vandt over Sovjet. Rumænien vandt bronze. Danmark blev nummer seks i tiden: 3:46.990 for de 1000 meter, som var distancen dengang.
Kirsten Thomsen passede sin træning med sine klubkammerater i LDR - og deltog i flere år i mastersroning - på billedet herunder er hun og Jette Brinkløv til Worldrowing-mastersregattaen på Bagsværd Sø i 2016.
Else Mærsk indstillede karrieren. styrmand Kirsten Plum flyttede til Norge, og Kamse fortsatte med at ro kaproning på et højt plan, hvor det blev til flere mesterskaber med Bodil Rasmussen, og hvor hun var tæt på en OL-udtagelse i 1980, som gik til Lise Justesen. Det blev til flere fine resultater i mastersklasserne til Karen Margrethe Nielsen.
Judith skriver følgende: Vi er tre roere, en kajakroer, fire cykelryttere, en moderne femkæmper, en skytte, en svømmer og otte sejlere.
Spændende at mødes efter så mange år.
Derudover skriver Judith Lyster følgende:
Den 7 august har vi roer sat hinanden i stævne i Roskilde Roklub kl 11, hvor dagen vil gå med brunch, gåtur, hygge og hvor dagen slutter af med sejlads med Sagafjord om aftenen.
Mogens Juel Rasmussen og Kirsten Plum kommer fra Norge, Kamse fra Jylland og Thomsen, Kim og jeg herfra.
Ægtefællerne er også med.
Desværre kommer Else og Ludek ikke.
Roerne med i TV2 tirsdag:
I morgen er vi tre der er inviteret ind til TV2 morgen tv kl 10.30.
Fejring af et 50 års OL jubilæum er ikke set før og det syntes de, kunne være hyggeligt at udbrede til alle/ungdommen hvad fællesskab også kan.
Kh Judith
Udover kvindernes dobbeltfirer, deltog også Roskilde Roklubs M2- med Kim Rørbæk og Mogens Juel Rasmussen ved OL i 1976.
RSS-feed