Broroning, SPP - og mange deltagere i Aftenkaproningen
60 deltagere til Broroningen, godt 30 både til start i SPP-løbene - og ny deltagerrekord ved Københavnskredsens Aftenkaproning med 55 tilmeldte hold.
Det syder af aktiviteter ved Københavnskredsens forskellige arrangementer
Kredsen lagde ud med Broroningen i et samarbejde med Vordingborg Roklub og Rokreds Sydhavsøerne, hvor 60 deltagere roede ud til den nye Dronning Margrethe II.s Bro, som blev åbnet af dronningens barnebarn, Kronprins Christian. Og lige præcis den 6. juni sad vejret lige i skabet til turen. En flot solskinsdag med et "næsten" tromlet farvand gjorde turen til en stor oplevelse for alle deltagere.
Maribo Roklub, Nykøbing Falster Roklub, Stubbekøbing Roklub, Vordingborg Roklub, Roklubben Stevns, Køge Roklub, Stege Roklub, Lyngby Roklub, Hellerup Dameroklub, Danske Studenters Roklub, Roforeningen KVIK, Københavns Roklub, Roklubben Gefion, Dragør Roklub & Roklubben Halv12.
SPP - er, som altid velbesøgt
Københavnskredsens populære SPP-roning, der har eksisteret i flere årtier, kom pænt fra start i maj - selvom åbningsdagen bød på regn, blæst og kulde over Sydhavnen.
Den 8. - og 17. juni så det noget bedre ud med vejret - dels i Hellerup og dels i Sydhavnen. Den 17. juni var halvlegsdag, idet fire runder var gennemført - og der er dømt pause indtil august, hvor der tages hul på 2. halvleg.
Godt 30 hold har været tilmeldt i snit de fire gange - og det forventes, at antallet efter sommerferien vil stige, idet kaniner får mulighed for at deltage også.
Sådan ser det ud med SPP-datoer for resten af sæsonen:
5) Mandag d. 17. aug. – Sydhavnen (BR)
6) Mandag d. 31. aug. – Sydhavnen (BR)
7) Onsdag d. 9. sept.. – Hellerup (HDR)
8) Fredag d. 18. sept. – Hellerup - Finale
| Kredsbestyrelsen har fået ny mand ombord. Det er glædeligt, at Tobias Flø fra Roklubben Furesø har meldt sig under fanerne, hvor det kan betyde, at vi får sat gang i ungdomsroningen. Tobias er ungdomstræner, har været med, som leder ved flere DFfR-arrangementer med ungdomstræf, og havde flere dygtige talenter med til Aftenkaproningen. Han deltog ved det seneste kredsbestyrelsesmøde - og var et forfriskende indslag til det "grå guld", som bestyrelsen i øvrigt består af. |
Den 24. juni afviklede Københavnskredsen årets første Aftenkaproning:
- Der var deltagerrekord, og OL-roere anno 1972 & 1984 - samt en tidl. verdensmester i LM8+ med denne aften.
Det skulle vise sig at blive en velbesøgt én af slagsen - idet 55 både var tilmeldt - og udover dét var der ikke en eneste afmelding - som ellers har flyttet rundt på tingene tidligere.
Det blev en flot dag i godt og varmt vejr på Bagsværd Sø, hvor de helt nye vandt deres allerførste medalje - og andre kunne pudse formen af inden årets øvrige regattaer.
Vi havde et par OL-roere med og en tidligere verdensmester i LM8+. De to OL-"koryfæer" bestod af Jens Hee Lindhardt, OL-deltager i München i 1972, og Hanne Brusch, der vandt OL-bronze i Los Angeles i 1984 i W4X+. Den tidligere verdensmester i LM8+, Arne Højlund, deltager også i Københavnskredsens SPP - hvilket han har gjort i flere år - for Roforeningen KVIK.
Deltagere i alderen fra 8 år - og op til 84...
Vi havde fint besøg udefra, idet Nakskov Skibsværfts Roklub og Roklubben Stevns havde deltagere med. Derudover havde Bagsværd Roklub, der ikke er medlem af Københavnskredsen en del roere til start. Det var desuden glædeligt, at tre af de unge deltagere netop havde bestået studentereksamen og kom roende i mål med deres flotte huer på hovedet. Aftenkaproningen er for alle aldersklasser og niveauer: Yngste deltager var 8 år - ældste 85.
Næste gang, Københavnskredsen arrangerer kaproning er: Søndag, den 2. august - og her har en ny deltagerklub allerede meldt sin interesse: Amager Ro- og Kajakklub.
Se den store billedreportage fra Aftenkaproningen herunder:
Vi stod i elvte time og savnede en rodommer og en motorbådsfører, idet vores faste dommer skulle til koncert med Iron Maiden og Alice Cooper - og lige her kunne vi ikke helt hamle op med det - men heldigvis meldte to dygtige roere sig på banen, idet Lena Baden, DSR, tidligere landsholdsroer og træner, samt Jakob Øjvind Nielsen, Københavns Roklub, tidligere VM-medaljetager meddelte, at de godt ville tage dommer"tjansen". Derudover var Jens Johansen, LR, vores garant for resultaterne fra tårnet, Lars Jørgensen, DSR, er mand for handicapberegninger for mastersroerne - og Jonas Pihl, Gladsaxe Kommune sikrede alt udstyret til regattaen.
Fra kredsbestyrelsen var formandinden: Hanne Brusch med på banerne for LDR - og vandt guld i W4X-, Mette Bacher var udpeget, som "bipper" idet målsignalet var ude af drift - dertil præmiepige. Der blev langet mange medaljer over disken til glade og dygtige vindere.
> 02.august: SØNDAGSKAPRONING med start kl. 12.00
> 19. august: AFTENKAPRONING
> 02. September: AFTENKAPRONING
> 03. Oktober: EFTERÅRSKAPRONING
RSS-feed